18, 19. (a) Hvordan gav Paulus udtryk for værdsættelse af sine medarbejdere? (b) Hvilket eksempel viser at Paulus ikke bar nag til sine brødre?

¹⁸ I sit første brev til korintherne skrev Paulus: „Nu tilskynder jeg jer, brødre: I ved at Stefanas’ husstand er førstegrøden i Achaia og at de har stillet sig til tjeneste for de hellige. Måtte I til stadighed underordne jer sådanne mennesker og enhver som arbejder med og slider i det. Men jeg glæder mig over Stefanas’ og Fortunatus’ og Akaikus’ nærværelse, fordi de har udfyldt savnet af jer. For de har givet min ånd og jeres ånd ny styrke. Anerkend derfor sådanne mennesker.“ — 1 Korinther 16:15-18.

¹⁹ Paulus viser her hvilken storsindet indstilling han havde til sine brødre, hvoraf nogle ikke var særlig kendte. Paulus holdt af dem fordi de ’arbejdede med’ og ’sled i det’ i deres bestræbelser på at tjene de hellige.

20. Hvordan bør kristne i almindelighed, og ældste i særdeleshed, vise at de værdsætter trofaste tilsynsmænd og at de ’bliver ved med at sætte pris på den slags mænd’?

²⁰ I dag findes der også mange nidkære tilsynsmænd blandt Guds folk der, ligesom Stefanas, tjener deres brødre. De har selvfølgelig deres fejl og ufuldkommenheder, men ikke desto mindre samarbejder de med „den trofaste og kloge træl“ og dens Styrende Råd, og „slider i det“ i forkyndelsesarbejdet og med at hjælpe deres brødre. Vi bør ’til stadighed underordne os sådanne mennesker’, idet vi værdsætter dem for deres egenskaber og ikke kun har øje for deres fejl. Ældste bør føre an på dette område og vise den rette værdsættelse og respekt for deres medældste. De bør samarbejde med hinanden i kærlighedens og enhedens ånd. Så vil alle værdsætte sådanne trofaste brødre og ’blive ved med at sætte pris på den slags mennesker’. — Filipperne 2:29.