Lær „Kristi sind“ at kende

„’Hvem har lært Jehovas sind at kende, så han kan belære ham?’ Men vi har Kristi sind.“ — 1 KORINTHER 2:16.

 1, 2. Hvad har Jehova åbenbaret om Jesus i sit ord?

HVORDAN så Jesus ud? Hvilken farve havde hans hår? Hans hud? Hans øjne? Hvor høj var han? Hvor meget vejede han? I århundredernes løb har kunstneres skildringer af Jesus varieret fra det sandsynlige til det helt usandsynlige. Nogle har skildret ham som mandig og vital, andre som bleg og skrøbelig.

² Bibelen fokuserer imidlertid ikke på Jesu udseende. Jehova har derimod åbenbaret noget langt mere betydningsfuldt, nemlig hvordan Jesus var som menneske. Evangelieberetningerne fortæller ikke kun hvad Jesus sagde og gjorde, men viser også hvilke dybe følelser og hvilken tankegang der lå bag hans ord og handlinger. Disse fire inspirerede beretninger giver os indblik i det apostelen Paulus kaldte „Kristi sind“. (1 Korinther 2:16) Det er vigtigt at vi lærer Jesu tanker, følelser og personlighed at kende. Hvorfor? Det er der mindst to grunde til.

 3. Hvad kan vi få indblik i ved at lære Kristi sind at kende?

³ For det første kan Kristi sind give os indblik i Jehova Guds sind. Jesus var så nært knyttet til sin Fader at han kunne sige: „Ingen véd hvem Sønnen er, undtagen Faderen; og ingen véd hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Lukas 10:22) Jesus sagde faktisk: ’Hvis I vil vide hvordan Jehova er, kan I se på mig.’ (Johannes 14:9) Når vi undersøger hvad evangelierne fortæller om det Jesus tænkte og følte, lærer vi i virkeligheden hvad Jehova tænker og føler. På den måde kan vi komme nærmere til Gud. — Jakob 4:8.

 4. Hvad må vi først lære hvis vi skal bære os ad som Jesus, og hvorfor?

⁴ For det andet kan det at kende Kristi sind hjælpe os til at „følge lige i hans fodspor“. (1 Peter 2:21) At følge Jesus er ikke blot et spørgsmål om at gentage hans ord og efterligne hans handlinger. Eftersom ord og handlinger er et udslag af tanker og følelser, kan vi kun følge Kristus hvis vi opdyrker den samme indstilling som han havde. (Filipperne 2:5) Hvis vi skal leve ligesom Kristus, må vi med andre ord først lære at tænke og føle ligesom han gjorde — så godt vi nu kan i betragtning af at vi er ufuldkomne. Derfor vil vi nu med evangelieskribenternes hjælp se nærmere på Kristi sind. Først vil vi betragte nogle faktorer der påvirkede Jesu måde at tænke og føle på.

Jesu førmenneskelige tilværelse

 5, 6. (a) Hvordan kan vi blive påvirket af dem vi omgås? (b) Hvem var Guds førstefødte søn sammen med i himmelen før han kom til jorden, og hvordan påvirkede det ham?

⁵ De mennesker vi omgås meget, kan påvirke vore tanker, følelser og handlinger i god eller dårlig retning.a (Ordsprogene 13:20) Tænk engang over hvem Jesus var sammen med i himmelen før han kom til jorden. Johannesevangeliet beretter om Jesu førmenneskelige tilværelse som „Ordet“, det vil sige Guds Talsmand. Johannes skrev: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. Denne var i begyndelsen hos Gud.“ (Johannes 1:1, 2) Eftersom Jehova altid har været til, må „begyndelsen“ her sigte til det tidspunkt hvor Guds skabervirksomhed tog sin begyndelse. (Salme 90:2) Jesus er „al skabnings førstefødte“. Han var derfor til før de andre åndeskabninger og det fysiske univers blev skabt. — Kolossenserne 1:15; Åbenbaringen 3:14.

⁶ Nogle forskere anslår at det fysiske univers har eksisteret i mindst 12 milliarder år. Hvis dette skøn er blot tilnærmelsesvis korrekt, har Guds førstefødte søn nydt gavn af det nære samvær med sin Fader gennem umindelige tider før Adams skabelse. (Jævnfør Mika 5:2.) På den måde fik de et nært og kærligt forhold til hinanden. Som den personificerede visdom sagde denne førstefødte søn i sin førmenneskelige tilværelse: „Jeg var den [Jehova] holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“ (Ordsprogene 8:30) Det må naturligvis have påvirket Guds søn meget stærkt at tilbringe lang, lang tid i nær kontakt med den der er selve ophavet til kærlighed. (1 Johannes 4:8) Denne søn lærte sin Faders tanker, følelser og handlemåde bedre at kende end nogen anden og blev i stand til at genspejle ham. — Mattæus 11:27.

Tilværelsen og påvirkningen på jorden

 7. Hvad var en af grundene til at Guds førstefødte søn måtte komme til jorden?

⁷ Guds søn havde mere at lære, for det var Jehovas hensigt at gøre sin søn til en medfølende ypperstepræst der var i stand til at „føle med vore svagheder“. (Hebræerne 4:15) En af grundene til at Sønnen kom til jorden, var at han skulle opfylde kravene til denne opgave. Her på jorden blev Jesus som et menneske af kød og blod udsat for nogle omstændigheder og en påvirkning som han indtil da kun havde iagttaget fra himmelen. Nu kunne han på sin egen krop mærke menneskenes følelser. Han følte sig somme tider træt, tørstig og sulten. (Mattæus 4:2; Johannes 4:6, 7) Desuden udholdt han alle former for vanskeligheder og lidelser. På den måde „lærte han lydighed“ og blev fuldt kvalificeret til sin opgave som ypperstepræst. — Hebræerne 5:8-10.

 8. Hvad ved vi om Jesu barndom og ungdom på jorden?

⁸ Hvilke erfaringer gjorde Jesus i begyndelsen af sin tilværelse på jorden? Bibelens beretning om hans barndom er meget kortfattet. Kun Mattæus og Lukas har fortalt om begivenhederne i forbindelse med hans fødsel. Evangelieskribenterne vidste at Jesus havde levet i himmelen før han kom til jorden. Denne førmenneskelige tilværelse er mere end noget andet med til at forklare hvorfor han blev det menneske han blev. Alligevel var Jesus et rigtigt menneske. Skønt han var fuldkommen, måtte han gennemleve barndommen og ungdommen før han blev voksen, og hele tiden måtte han lære noget nyt. (Lukas 2:51, 52) Bibelen gengiver visse hændelser i Jesu barndom der uden tvivl har påvirket ham.

 9. (a) Hvad tyder på at Jesus blev født i en fattig familie? (b) Under hvilke kår voksede Jesus sandsynligvis op?

⁹ Jesus blev øjensynlig født i en fattig familie. Det kan vi slutte ud fra det offer Josef og Maria bragte til templet 40 dage efter hans fødsel. I stedet for at bringe et vædderlam som brændoffer og en dueunge eller en turteldue som syndoffer bragte de enten „et par turtelduer eller to dueunger“. (Lukas 2:24) Ifølge Moseloven var dette et offer de fattige kunne bringe. (3 Mosebog 12:6-8) Med tiden voksede familien. Josef og Maria fik mindst seks andre børn på sædvanlig vis efter Jesu mirakuløse fødsel. (Mattæus 13:55, 56) Jesus voksede derfor op i en stor familie, sandsynligvis under beskedne kår.

10. Hvad viser at Maria og Josef var gudfrygtige?

¹⁰ Jesus blev opdraget af omsorgsfulde og gudfrygtige forældre. Hans moder, Maria, var en enestående kvinde. Som bekendt hilste engelen Gabriel hende med ordene: „Vær hilset, du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ (Lukas 1:28) Josef var også en gudfrygtig mand. Hvert år tilbagelagde han trofast de 150 kilometer til Jerusalem for at fejre påsken. Maria var også med, skønt Loven ikke krævede at kvinder fejrede påsken i Jerusalem. (2 Mosebog 23:17; Lukas 2:41) Ved en sådan lejlighed fandt Josef og Maria den 12-årige Jesus i templet, midt blandt lærerne, efter at have ledt længe efter ham. Jesus sagde til sine bekymrede forældre: „Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:49) Jesus må have forbundet ordet ’fader’ med noget varmt og positivt. For det første havde han åbenbart fået at vide at hans rigtige Fader var Jehova. For det andet må Josef have været en god adoptivfader for Jesus. Jehova ville ganske givet ikke vælge en frastødende eller voldelig mand til at opdrage sin elskede søn.

11. Hvilket håndværk lærte Jesus, og hvad indbefattede dette fag på Bibelens tid?

¹¹ I løbet af årene i Nazaret lærte Jesus tømrerfaget, sandsynligvis af sin adoptivfader, Josef. Jesus mestrede håndværket så godt at han selv blev kaldt „tømreren“. (Markus 6:3) På Bibelens tid var tømrere beskæftiget med at bygge huse og fremstille møbler (som borde, taburetter og bænke) og landbrugsredskaber. I Dialog Med Jøden Tryfon skrev Justinus Martyr, der levede i det andet århundrede, om Jesus: „Da han var blandt menneskene, havde han for vane at arbejde som tømrer og fremstille plove og åg.“ Det var ikke et let arbejde, for i fortiden kunne tømrerne sandsynligvis ikke blot købe det træ de skulle bruge. De måtte sikkert selv gå ud og vælge et træ, svinge øksen og bære træet hjem. Derfor har Jesus måske også kendt til udfordringerne ved at tjene til det daglige brød, handle med kunder og få pengene til at slå til.

12. Hvad tyder på at Josef døde før Jesus, og hvad må det have betydet for Jesus?

¹² Som den ældste søn hjalp Jesus sandsynligvis til med at forsørge familien, især i betragtning af at Josef øjensynlig døde før Jesus.b I Zion’s Watch Tower for 1. januar 1900 stod der: „Ifølge overleveringen døde Josef mens Jesus endnu var ung, og Jesus tog tømrerfaget op og blev familiens forsørger. Dette finder en vis støtte i Bibelens vidnesbyrd om at Jesus selv blev kaldt tømreren, og at hans moder og brødre omtales, mens Josef ikke nævnes. (Markus 6:3) . . . Det er således meget sandsynligt at vor Herre tilbragte den lange periode på atten år fra begivenheden [der beskrives i Lukas 2:41-49] og frem til tiden for sin dåb med at udføre dagliglivets gøremål.“ Maria og hendes børn, deriblandt Jesus, havde sikkert erfaret hvor smerteligt det er når en elsket ægtemand og fader dør.

13. Hvorfor havde Jesus større kundskab, indsigt og indfølingsevne end noget andet menneske da han gik i gang med at udføre sin tjeneste?

¹³ Jesus blev tydeligvis ikke født til en beskyttet, bekvem tilværelse. Han erfarede på sin egen krop hvordan tilværelsen former sig for almindelige mennesker. I år 29 var tiden inde til at Jesus skulle udføre den opgave Gud havde givet ham. Om efteråret blev han døbt i vand og avlet som en åndelig søn af Gud. ’Himmelen åbnedes’ for ham, skriver Lukas. Det betyder øjensynlig at han nu kunne huske sin førmenneskelige tilværelse i himmelen, deriblandt de tanker og følelser han havde haft. (Lukas 3:21, 22) Da Jesus gik i gang med at udføre sin tjeneste, havde han derfor en kundskab, en indsigt og en indfølingsevne som intet andet menneske kunne have haft. Det er med god grund at evangelieskribenterne først og fremmest koncentrerede sig om begivenhederne i forbindelse med Jesu tjeneste. Selv da kunne de umuligt nedskrive alt hvad han sagde og gjorde. (Johannes 21:25) Men det de blev inspireret til at skrive, giver os indblik i sindet hos det største menneske der har levet.

Hvordan Jesus var som menneske

14. Hvordan skildrer evangelierne Jesus som et varmt og kærligt menneske med dybe følelser?

¹⁴ Evangelierne skildrer Jesus som et varmt og kærligt menneske med dybe følelser. Han gav udtryk for mange forskellige følelser: medfølelse med en spedalsk (Markus 1:40, 41); sorg over medmennesker der ikke ville ændre sind (Lukas 19:41, 42); retfærdig harme over pengevekslernes grådighed. (Johannes 2:13-17) Jesus var i stand til at føle med andre og kunne blive så bevæget at han græd, og han lagde ikke skjul på sine følelser. Da hans nære ven Lazarus var død og Jesus så hans søster, Maria, græde, berørte det ham så dybt at han gav tårerne frit løb og græd mens andre så det. — Johannes 11:32-36.

15. Hvordan kom Jesu medfølelse til udtryk ved den måde han betragtede og behandlede andre på?

¹⁵ Jesu følelser kom især til udtryk ved den måde han betragtede og behandlede andre på. Han tog sig af de fattige og undertrykte for at hjælpe dem til at finde ’ny styrke for deres sjæle’. (Mattæus 11:4, 5, 28-30) Han havde ikke for travlt til at tage sig af de syge, det være sig en blødende kvinde der i al stilhed rørte ved hans klædning, eller en blind tigger der ikke ville tie stille. (Mattæus 9:20-22; Markus 10:46-52) Jesus havde øje for andres gode egenskaber og roste dem; men han irettesatte også nogle når det var nødvendigt. (Mattæus 16:23; Johannes 1:47; 8:44) På en tid hvor kvinder kun havde få rettigheder, behandlede Jesus dem både med værdighed og respekt. (Johannes 4:9, 27) Det er forståeligt at en gruppe kvinder villigt sørgede for ham ved hjælp af det de havde. — Lukas 8:3.

16. Hvad viser at Jesus havde en ligevægtig holdning til livet og det materielle?

¹⁶ Jesus havde et ligevægtigt syn på livet. Materielle ting var ikke af stor betydning for ham. Det ser ud til at han havde meget lidt i materiel henseende. Han sagde selv at han ’ikke havde noget sted hvor han kunne hvile sit hoved’. (Mattæus 8:20) Alligevel bidrog han til andres glæde. Da han overværede et bryllup — der typisk blev fejret med musik, sang og glæde — var han ikke den der ødelagde den gode stemning. Nej, det var ved en sådan lejlighed at Jesus udførte sit første mirakel. Da vinen slap op, forvandlede han vand til god vin, en drik der „fryder det dødelige menneskes hjerte“. (Salme 104:15; Johannes 2:1-11) Så kunne festlighederne fortsætte, og bruden og brudgommen slap uden tvivl for at blive sat i forlegenhed. Jesu ligevægtige holdning kommer også til udtryk ved at der omtales langt flere eksempler på at han arbejdede længe og hårdt i sin tjeneste. — Johannes 4:34.

17. Hvorfor er det ikke overraskende at Jesus var dygtig til at undervise, og hvad afspejlede hans lære?

¹⁷ Jesus var mesterlig til at undervise. En stor del af hans undervisning afspejlede dagliglivet, som han jo var godt kendt med. (Mattæus 13:33; Lukas 15:8) Hans måde at undervise på var uforlignelig — altid tydelig, enkel og anvendelig. Men det der var af størst betydning var selve budskabet i hans undervisning. Hans lære afspejlede hans inderlige ønske om at hjælpe tilhørerne til at forstå Jehovas tanker, følelser og handlinger. — Johannes 17:6-8.

18, 19. (a) Med hvilke livagtige illustrationer beskrev Jesus sin Fader? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ Jesus brugte ofte billeder og åbenbarede sin Fader ved hjælp af levende illustrationer der var lette at huske. Ét er at tale i generelle vendinger om Guds barmhjertighed. Noget ganske andet er at sammenligne Jehova med en tilgivende fader der bliver så rørt da han ser sin søn komme hjem, at han ’løber hen og falder ham om halsen og kysser ham ømt’. (Lukas 15:11-24) Jesus tog afstand fra en kultur hvori religiøse ledere så ned på det jævne folk, og forklarede at hans Fader var en imødekommende Gud der foretrak en ydmyg skatteopkrævers anråbelse for en selvhøjtidelig farisæers pralende bønner. (Lukas 18:9-14) Jesus skildrede Jehova som en omsorgsfuld Gud der ved hvornår en lille spurv falder til jorden. „Vær derfor ikke bange,“ sagde Jesus til sine disciple. „I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29, 31) Forståeligt nok blev folk forbløffede over Jesu „måde at undervise på“ og følte sig draget til ham. (Mattæus 7:28, 29) Ved en lejlighed blev „en stor folkemængde“ hos ham i tre dage, uden at bruge tid på at skaffe mad! — Markus 8:1, 2.

¹⁹ Vi kan være taknemmelige for at Jehova Gud i sit ord har åbenbaret Kristi sind. Men hvordan kan vi opdyrke og genspejle Kristi sind i vort forhold til andre? Det vil vi se på i den efterfølgende artikel.

[Fodnoter]

Har du „Kristi sind“?

„Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling . . . som den Kristus Jesus havde.“ — ROMERNE 15:5.

 1. Hvordan skildres Jesus på mange af kristenhedens malerier, og hvorfor er det ikke rimeligt at skildre ham på den måde?

„MAN har ikke en eneste gang set ham le.“ Sådan står der om Jesus i et dokument der falskeligt hævdes at være skrevet i antikken af en romersk embedsmand. Det siges at mange kunstnere er påvirket af dette dokument, der har været kendt i sin nuværende form siden omkring det 11. århundrede.a Mange malerier skildrer Jesus som en alvorsfuld mand der sjældent, om nogen sinde, smilede. Men det er ikke rimeligt at skildre Jesus på den måde, for evangelierne beskriver ham som et varmt og venligt menneske med dybe følelser.

 2. Hvordan kan vi opdyrke ’samme sindsindstilling som den Kristus Jesus havde’, og hvad vil det hjælpe os til?

² For at lære Jesus at kende som han var, er vi nødt til at fylde vort sind og hjerte med en nøjagtig forståelse af hvordan Jesus var som menneske her på jorden. Lad os derfor undersøge nogle af de beretninger i evangelierne der giver os indblik i „Kristi sind“ — det vil sige hans følelser, opfattelser, tanker og ræsonnementer. (1 Korinther 2:16) Under gennemgangen kan vi tænke over hvordan vi kan opdyrke „samme sindsindstilling . . . som den Kristus Jesus havde“. (Romerne 15:5) Det vil hjælpe os til at følge hans forbillede i vort liv og i vor opførsel over for andre. — Johannes 13:15.

Imødekommende

 3, 4. (a) Hvad er baggrunden for den hændelse der beskrives i Markus 10:13-16? (b) Hvordan reagerede Jesus da hans disciple forsøgte at hindre de små børn i at komme hen til ham?

³ Folk følte sig tiltrukket af Jesus. Ved mange lejligheder henvendte personer af forskellig alder og med forskellig baggrund sig frit til ham. Læg mærke til den hændelse der beskrives i Markus 10:13-16. Den fandt sted ved slutningen af hans tjeneste, mens han for sidste gang var på vej til Jerusalem, hvor han skulle lide en pinefuld død. — Markus 10:32-34.

⁴ Vi kan sikkert se situationen for os: Folk begynder at komme hen til Jesus med små børn, endda spædbørn, for at han skal velsigne dem.b Disciplene forsøger at hindre børnene i at komme hen til Jesus. Måske tror de at Jesus nødig vil forstyrres af børn i disse afgørende uger. Men de tager fejl. Da det går op for Jesus hvad disciplene gør, synes han ikke om det. Han kalder børnene til sig idet han siger: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ (Markus 10:14) Det han derefter gør, viser hvor kærlig og omsorgsfuld han er. Beretningen fortæller: „Han tog børnene i sine arme og velsignede dem.“ (Markus 10:16) Børnene føler sig åbenbart godt tilpas da Jesus tager dem i sine kærlige arme.

 5. Hvad fortæller beretningen i Markus 10:13-16 om hvordan Jesus var som menneske?

⁵ Denne korte beretning fortæller os meget om hvordan Jesus var som menneske. Læg mærke til at han var imødekommende. Selv om han havde haft en høj stilling i himmelen, virkede han hverken skræmmende eller var nedladende over for ufuldkomne mennesker. (Johannes 17:5) Det er bemærkelsesværdigt at selv børn følte sig godt tilpas sammen med ham. De ville ikke være kommet hen til en kølig, tungsindig mand der aldrig smilede eller lo. Folk i alle aldre henvendte sig til Jesus fordi de kunne mærke at han var venlig og omsorgsfuld, og de var sikre på at han ikke ville afvise dem.

 6. Hvordan kan ældste være imødekommende?

⁶ Når vi tænker over denne beretning, kan vi spørge os selv: ’Har jeg Kristi sind? Er jeg imødekommende?’ I disse kritiske tider har Guds får brug for imødekommende hyrder, mænd der er som „et læ mod vinden“. (Esajas 32:1, 2; 2 Timoteus 3:1) Hvis I ældste opdyrker en oprigtig, inderlig interesse for jeres brødre og er villige til at give af jer selv for at hjælpe dem, vil de mærke at I har omsorg for dem. De vil kunne aflæse det i jeres ansigtsudtryk, høre det på jeres tonefald og se det i jeres venlige opførsel. En sådan ægte varme og interesse kan skabe en tillidsfuld atmosfære som gør det lettere for andre, også børn, at henvende sig til de ældste. En kristen kvinde forklarer hvorfor hun kunne tale åbent med en bestemt ældste: „Han talte med mig på en venlig og medfølende måde. Ellers ville jeg sikkert ikke have sagt et ord. Han fik mig til at føle mig tryg.“

Hensynsfuld over for andre

 7. (a) Hvordan viste Jesus hensyn til andre? (b) Hvad er måske forklaringen på at Jesus gav en blind mand synet igen lidt efter lidt?

⁷ Jesus var hensynsfuld. Han var opmærksom på andres følelser. Blot synet af syge berørte ham så dybt at han følte sig tilskyndet til at helbrede dem. (Mattæus 14:14) Han tog også hensyn til andres begrænsninger og behov. (Johannes 16:12) Ved en lejlighed førte nogle en blind mand hen til Jesus og bad ham om at helbrede ham. Jesus gav manden synet igen, men han gjorde det lidt efter lidt. Først kunne manden kun se menneskene omkring sig uklart — „jeg ser noget der ligner træer, men de går omkring,“ sagde han. Så gav Jesus manden det fulde syn. Hvorfor helbredte han manden i etaper? Måske for at denne mand, der var så vant til at være i mørke, ikke skulle blive overvældet ved pludselig at kunne se den komplicerede omverden i klart sollys. — Markus 8:22-26.

 8, 9. (a) Hvad skete der kort efter at Jesus og disciplene var kommet til Dekapolisområdet? (b) Beskriv hvordan Jesus helbredte den døve mand.

⁸ Tænk også på noget der skete efter påsken i år 32. Jesus og hans disciple havde begivet sig ind i Dekapolisområdet, øst for Galilæas Sø. Inden længe fandt store folkeskarer frem til dem og bragte mange syge og handicappede til Jesus, og han kurerede dem alle. (Mattæus 15:29, 30) Det er interessant at lægge mærke til at Jesus udvalgte en mand som han viste særlig opmærksomhed. Evangelieskribenten Markus, den eneste der omtaler denne hændelse, fortæller hvad der skete. — Markus 7:31-35.

⁹ Manden var døv og talehæmmet. Måske kunne Jesus mærke at han var nervøs eller forlegen. Nu gjorde Jesus noget temmelig usædvanligt. Han førte manden lidt væk, så de var for sig selv. Med nogle tegn forklarede han manden hvad han ville gøre, og så ’stak han sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge’. (Markus 7:33) Derefter så han op mod himmelen og udstødte et bedende suk. Disse tydelige handlinger kunne fortælle manden: ’Det jeg vil gøre for dig, skyldes kraften fra Gud.’ Til sidst sagde Jesus: „Luk dig op.“ (Markus 7:34) Så fik manden sin hørelse igen og kunne tale normalt.

10, 11. Hvordan kan vi tage hensyn til andres følelser i menigheden? I familien?

¹⁰ Jesus var meget hensynsfuld over for andre. Han var opmærksom på deres følelser, og hans medfølelse fik ham til at behandle dem skånsomt. Som kristne bør vi opdyrke Kristi sind og være hensynsfulde ligesom han var. Bibelen giver os denne tilskyndelse: „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind.“ (1 Peter 3:8) Det betyder naturligvis at vi skal tænke på andres følelser før vi siger eller gør noget.

¹¹ I menigheden kan vi tage hensyn til andres følelser ved at behandle dem med værdighed, sådan som vi gerne selv vil behandles. (Mattæus 7:12) Det indebærer at vi passer på hvad vi siger, og hvordan vi siger det. (Kolossenserne 4:6) Husk at tankeløse ord kan føles som „sværdhug“. (Ordsprogene 12:18) Hvordan kan man vise hensyn i familien? To ægtefæller der elsker hinanden, kan fornemme hinandens følelser. (Efeserne 5:33) De undgår hårde ord, skånselsløs kritik og bidende sarkasme, for det kan resultere i sårede følelser der er svære at komme over. Også børn har følelser, hvilket kærlige forældre vil tage hensyn til. Når der er brug for tugt, vil kærlige forældre irettesætte på en måde der viser respekt for børnenes værdighed, og ikke unødigt sætte dem i forlegenhed.c (Kolossenserne 3:21) Når vi på den måde tager hensyn til andre, viser vi at vi har Kristi sind.

Villig til at stole på andre

12. Hvilket realistisk og ligevægtigt syn havde Jesus på disciplene?

¹² Jesus havde et ligevægtigt og realistisk syn på sine disciple. Han var fuldt ud klar over at de ikke var fuldkomne. Han kunne jo læse menneskenes hjerter. (Johannes 2:24, 25) Alligevel lagde han ikke kun mærke til deres fejl og mangler, men også til deres gode egenskaber. Han kunne se potentialet i de mennesker som Jehova havde draget. (Johannes 6:44) Jesu positive syn på disciplene fremgik tydeligt af den måde han behandlede dem på. For eksempel viste han at han stolede på dem.

13. Hvordan viste Jesus at han stolede på disciplene?

¹³ Hvordan viste Jesus at han stolede på disciplene? Da han forlod jorden, overdrog han sine salvede disciple et stort ansvar. Han gav dem ansvaret for at tage sig af hans riges verdensomspændende interesser. (Mattæus 25:14, 15; Lukas 12:42-44) Under sin tjeneste viste han også i små ting og på indirekte måder at han stolede på dem. Da han mirakuløst bespiste folkeskarerne, gav han for eksempel sine disciple ansvaret for at uddele maden. — Mattæus 14:15-21; 15:32-37.

14. Hvordan vil du sammenfatte beretningen i Markus 4:35-41?

¹⁴ Læg også mærke til beretningen i Markus 4:35-41. Ved denne lejlighed sejlede Jesus og disciplene mod øst over Galilæas Sø. Kort efter at de var sejlet ud på søen, lagde Jesus sig i agterstavnen og faldt i dyb søvn. Snart blev det imidlertid „et voldsomt stormvejr“. Sådanne storme var ikke ualmindelige på Galilæas Sø. På grund af søens lave beliggenhed (210 meter under havets overflade) er temperaturen højere ved vandspejlet end i området omkring søen, og det kan skabe atmosfæriske forstyrrelser i luften over søen. Der blæser desuden kraftige vinde ned gennem Jordandalen fra Hermons Bjerg mod nord. Det kan være stille i det ene øjeblik og storme kraftigt i det næste. Jesus vidste uden tvivl hvor ofte det stormede, for han var vokset op i Galilæa. Alligevel lagde han sig til at sove. Han stolede på at disciplene, hvoraf nogle var fiskere, kunne klare eventuelle problemer. — Mattæus 4:18, 19.

15. Hvordan kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene?

¹⁵ Kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene? Nogle har svært ved at uddelegere et ansvar til andre. De vil så at sige helst selv stå ved roret hele tiden. De tænker måske: ’Hvis man vil have noget gjort ordentligt, må man gøre det selv!’ Men hvis man føler at man er nødt til at gøre alting selv, er der risiko for at man slider sig selv op, og måske er man unødvendigt meget borte fra familien. Desuden hindrer man måske andre i at få den nødvendige erfaring og oplæring hvis man ikke vil give dem passende opgaver og ansvar. Det er klogt at lære at stole på andre og uddelegere opgaver til dem. Vi bør derfor spørge os selv oprigtigt: ’Har jeg Kristi sind på dette område? Er jeg villig til at uddelegere visse opgaver til andre, og stoler jeg på at de vil gøre deres bedste?’

Jesus udtrykte tillid til disciplene

16, 17. Hvilken forsikring gav Jesus apostlene den sidste aften af sit jordiske liv selv om han vidste at de ville forlade ham?

¹⁶ Jesus viste også på en anden betydningsfuld måde at han havde et positivt syn på disciplene. Han lod dem vide at han havde tillid til dem. Det fremgik tydeligt af de beroligende ord han sagde til apostlene den sidste nat af sit jordiske liv. Læg mærke til hvad der skete.

¹⁷ Jesus havde travlt den aften. Han gav sine apostle en lektion i ydmyghed ved at vaske deres fødder, hvorefter han indstiftede det aftensmåltid der skulle tjene til minde om hans død. Derpå begyndte apostlene nok en gang at skændes heftigt om hvem af dem der syntes at være den største. Jesus, der altid var tålmodig, skældte dem ikke ud, men ræsonnerede med dem. Han fortalte dem hvad der lå forude: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’“ (Mattæus 26:31; Zakarias 13:7) Han vidste at hans nærmeste medarbejdere ville svigte ham i denne vanskelige stund. Alligevel fordømte han dem ikke. Tværtimod sagde han til dem: „Efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæa.“ (Mattæus 26:32) Han forsikrede dem om at selv om de ville forlade ham, ville han ikke forlade dem. Når denne forfærdende prøve var overstået, ville han møde dem igen.

18. Hvilken vigtig opgave betroede Jesus disciplene i Galilæa, og tog apostlene imod den?

¹⁸ Jesus holdt sit ord. Senere, i Galilæa, viste den opstandne Jesus sig for de 11 trofaste apostle, der åbenbart var sammen med mange andre. (Mattæus 28:16, 17; 1 Korinther 15:6) Ved denne lejlighed betroede Jesus dem en vigtig opgave: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Bogen Apostelgerninger viser at apostlene påtog sig denne opgave. De førte trofast an i forkyndelsen af den gode nyhed i det første århundrede. — Apostelgerninger 2:41, 42; 4:33; 5:27-32.

19. Hvad lærer dét Jesus gjorde efter sin opstandelse, os om „Kristi sind“?

¹⁹ Hvad fortæller denne udtryksfulde beretning os om Kristi sind? Jesus havde set apostlenes dårligste sider, og alligevel „elskede han dem . . . lige til det sidste“. (Johannes 13:1) På trods af deres fejl lod han dem vide at han havde tillid til dem. Læg mærke til at Jesu tillid ikke blev gjort til skamme. Den tillid han havde vist dem, opmuntrede dem uden tvivl til at være fast besluttede i deres hjerte på at udføre det arbejde han havde befalet dem at gøre.

20, 21. Hvordan kan vi vise at vi har et positivt syn på vore trosfæller?

²⁰ Hvordan kan vi vise at vi har Kristi sind på dette område? Vi skal ikke være pessimistiske med hensyn til vore trosfæller. Hvis man tror det værste, vil ens ord og handlinger sikkert afsløre det. (Lukas 6:45) Bibelen lærer os imidlertid at kærligheden „tror alt“. (1 Korinther 13:7) Kærligheden er positiv, ikke negativ. Den opbygger i stedet for at nedbryde. Folk reagerer mere villigt på kærlighed og opmuntring end på strenghed. Man kan opbygge og tilskynde andre ved at give udtryk for tillid til dem. (1 Thessaloniker 5:11) Hvis vi ligesom Kristus har et positivt syn på vore brødre, vil vi behandle dem på en måde der opbygger dem og får det bedste frem i dem.

²¹ For at opdyrke og vise Kristi sind må vi gøre mere end blot at efterligne det Jesus gjorde. Som det fremgår af den foregående artikel, må vi lære at have hans syn på tingene før vi kan være ligesom han. Evangelierne hjælper os til at se en anden side af hans personlighed, nemlig hans tanker og følelser i forbindelse med den opgave han havde fået tildelt. Det vil fremgå af den næste artikel.

[Fodnoter]

Føler du dig tilskyndet til at efterligne Jesus?

„Han [så] en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ — MARKUS 6:34.

 1. Hvad er årsagen til at mange mennesker har nogle beundringsværdige egenskaber?

OP GENNEM tiden har mange mennesker vist nogle beundringsværdige egenskaber. Det skyldes at Jehova Gud ejer og viser egenskaber som kærlighed, venlighed, gavmildhed og andre egenskaber vi sætter højt. Og eftersom menneskene er skabt i Guds billede, viser mange et vist mål af kærlighed, venlighed, medfølelse og andre gode egenskaber, ligesom de fleste viser at de har en samvittighed. (1 Mosebog 1:26; Romerne 2:14, 15) Men måske har du lagt mærke til at nogle er hurtigere til at vise disse egenskaber end andre?

 2. Hvilke gode gerninger udfører nogle, måske i den overbevisning at de efterligner Kristus?

² Du kender sikkert nogle som ofte besøger og hjælper de syge, viser de handicappede omsorg eller gavmildt hjælper de fattige. Tænk også på dem hvis medfølelse får dem til at bruge deres liv på at arbejde i spedalskhedskolonier eller på børnehjem, eller dem der forsøger at hjælpe flygtninge og hjemløse. Nogle af dem føler uden tvivl at de efterligner Jesus, der satte eksemplet for kristne. Evangelierne fortæller at Jesus kurerede de syge og gav de sultne mad. (Markus 1:34; 8:1-9; Lukas 4:40) Jesu kærlighed, omsorg og medfølelse afspejler „Kristi sind“, og Jesus efterlignede på sin side sin himmelske Fader. — 1 Korinther 2:16.

 3. Hvad hører med til at have et ligevægtigt syn på Jesu gode gerninger?

³ Har du nogen sinde tænkt på at mange af dem der i dag er betagede af Jesu kærlighed og medfølelse, overser en vigtig side af Kristi sind? Vi kan lære noget om dette ved at se nærmere på kapitel 6 i Markusevangeliet. Her læser vi at folk kom til Jesus med de syge for at han skulle helbrede dem. Der fortælles også at da Jesus så at de tusinder som havde opsøgt ham, var sultne, sørgede han mirakuløst for mad til dem. (Markus 6:35-44, 54-56) At kurere de syge og give de sultne mad var et enestående udtryk for kærlig medfølelse, men var det hovedsagelig på denne måde Jesus hjalp sine medmennesker? Og hvordan kan vi bedst efterligne hans fuldkomne eksempel i kærlighed, venlighed og medfølelse, ligesom han selv efterlignede Jehova?

Jesus ønskede at dække folks åndelige behov

 4. Hvad er baggrunden for beretningen i Markus 6:30-34?

⁴ Når Jesus havde ondt af dem der kom til ham, var det først og fremmest på grund af deres åndelige behov. Det var vigtigst for Jesus at dække folks åndelige behov, vigtigere end at dække deres fysiske behov. Læg mærke til beretningen i Markus 6:30-34. Den begivenhed der er beskrevet her, fandt sted på bredden af Galilæas Sø, kort tid før påsken i år 32. Apostlene var spændte, og det med god grund. De havde lige været på en lang forkyndertur, og nu kom de til Jesus, uden tvivl ivrige efter at fortælle ham hvordan det var gået. Men folk strømmede til. Der kom så mange at Jesus og apostlene hverken kunne spise eller hvile sig. Jesus sagde derfor til apostlene: „Kom I nu selv med til et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt.“ (Markus 6:31) De gik om bord i en båd, sandsynligvis nær Kapernaum, og sejlede til et øde sted på den anden side af Galilæas Sø. Men folkemængden løb langs bredden og ankom før båden. Hvordan reagerede Jesus? Blev han irriteret over at han ikke kunne få lov at være i fred? Nej, slet ikke.

 5. Hvordan betragtede Jesus de folkeskarer der opsøgte ham, og hvad gjorde han?

⁵ Det rørte Jesu hjerte at se denne skare på flere tusind mennesker, deriblandt mange syge, som utålmodigt ventede på ham. (Mattæus 14:14; Markus 6:44) Markus, der fokuserede på hvad der vakte Jesu medfølelse, og hvordan han reagerede, skrev: „Han [så] en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ (Markus 6:34) Jesus så mere end en folkemængde. Han så enkeltpersoner med et åndeligt behov. De var som får der flakkede hjælpeløst om, uden en hyrde der kunne beskytte dem og lede dem til grønne græsgange. Jesus vidste at de følelseskolde religiøse ledere, der burde være omsorgsfulde hyrder, i virkeligheden afskyede de jævne mennesker og forsømte at dække deres åndelige behov. (Ezekiel 34:2-4; Johannes 7:47-49) Sådan var Jesus ikke. Han gjorde det der hjalp dem mest muligt. Han begyndte at lære dem om Guds rige.

 6, 7. (a) Hvad viser evangelierne om hvilket behov Jesus anså for vigtigst? (b) Hvilket motiv havde Jesus til at forkynde og undervise?

⁶ En parallelberetning fortæller om begivenhedernes rækkefølge og giver et fingerpeg om hvad der havde størst betydning. Den er skrevet af Lukas, der var læge og meget interesseret i andres fysiske trivsel. ’Folkeskarerne fulgte efter Jesus. Og han modtog dem venligt og begyndte at tale til dem om Guds rige, og han helbredte dem der trængte til lægedom.’ (Lukas 9:11; Kolossenserne 4:14) Det fremgår ganske vist ikke af hver eneste beretning om miraklerne at Jesus underviste skarerne, men i dette tilfælde nævner Lukas det som det første i sin inspirerede beretning.

⁷ Dette skriftsted betoner det samme som Markus 6:34. Det fremgår tydeligt af dette vers hvordan Jesu medlidenhed først og fremmest kom til udtryk. Han underviste folk for at dække deres åndelige behov. På et tidligere tidspunkt i sin tjeneste havde Jesus sagt: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Lukas 4:43) Man tager imidlertid fejl hvis man tror at Jesus kun forkyndte budskabet om Riget af pligt, som om han rent mekanisk udførte et stykke arbejde. En af de vigtigste grunde til at han forkyndte den gode nyhed for folk, var at han havde dyb medfølelse med dem. Det absolut bedste Jesus kunne gøre for folk — selv de syge, de dæmonbesatte, de fattige og de sultne — var at hjælpe dem til at lære om, tage imod og elske sandheden om Guds rige. Denne sandhed var noget meget centralt på grund af den rolle Riget har i forbindelse med at hævde Jehovas suverænitet og give menneskene varige velsignelser.

 8. Hvordan betragtede Jesus sin forkyndelse og undervisning?

⁸ En af hovedårsagerne til at Jesus kom til jorden, var at han skulle forkynde Riget. Da hans jordiske tjeneste var ved at være forbi, sagde han til Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ (Johannes 18:37) I de to foregående artikler så vi at Jesus nærede dybe følelser — han var omsorgsfuld, hensynsfuld, viste andre tillid, var imødekommende og frem for alt kærlig. Det er vigtigt at vi lægger godt mærke til disse sider af hans personlighed hvis vi ønsker at forstå Kristi sind. Det er desuden lige så vigtigt at forstå at det at tilegne sig Kristi sind indebærer at man prioriterer arbejdet med at forkynde og undervise på samme måde som han gjorde.

Han tilskyndede andre til at forkynde

 9. Hvem skulle også forkynde og undervise?

⁹ Det var ikke kun Jesus der skulle vise sin kærlighed og medfølelse ved at give arbejdet med at forkynde og undervise førsteprioritet. Han tilskyndede sine disciple til at opdyrke de samme motiver som han selv havde, og også handle og prioritere på samme måde. Hvad skulle de 12 apostle for eksempel gøre efter at Jesus havde udvalgt dem? Markus 3:14, 15 fortæller: „Han dannede en gruppe på tolv, som han også kaldte ’apostle’, for at de kunne være hos ham og for at han kunne sende dem ud at forkynde, med myndighed til at uddrive dæmonerne.“ Hvad skulle de først og fremmest lægge vægt på?

10, 11. (a) Hvad befalede Jesus apostlene at gøre da han sendte dem ud? (b) Hvad betonede Jesus da han udsendte apostlene?

¹⁰ Senere gav Jesus de 12 myndighed til at helbrede de syge og uddrive dæmoner. (Mattæus 10:1; Lukas 9:1) Derefter sendte han dem ud til „de bortkomne får af Israels hus“. Hvad skulle de gøre? Jesus gav dem følgende befaling: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’ Kurér syge, oprejs døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner.“ (Mattæus 10:5-8; Lukas 9:2) Hvad gjorde de så? „Så gik de ud og [1] forkyndte for at folk måtte ændre sind; og [2] de uddrev mange dæmoner og indgned mange syge med olie og kurerede dem.“ — Markus 6:12, 13.

¹¹ Eftersom undervisningen ikke i alle tilfælde nævnes først, er det så at lægge for meget i det at pege på Jesu prioritering og motiver? (Lukas 10:1-9) Man bør ikke se bort fra at undervisning ofte nævnes før helbredelse. Læg mærke til sammenhængen i det følgende. Lige før Jesus udsendte de 12 apostle, havde han fået medlidenhed med folkeskarerne på grund af deres tilstand. Vi læser: „Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed. Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde. Så sagde han til sine disciple: ’Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.’“ — Mattæus 9:35-38.

12. Hvilket yderligere formål tjente de mirakler som Jesus og apostlene gjorde?

¹² Ved at være sammen med Jesus kunne apostlene i et vist omfang tilegne sig Kristi sind. De forstod at hvis de skulle vise folk kærlighed og medfølelse, måtte de også forkynde og undervise om Riget — det skulle være en væsentlig del af deres gode gerninger. Derfor udrettede deres gode gerninger i form af helbredelse af syge også mere end blot at hjælpe de nødlidende. Det er naturligt at helbredelserne og den mirakuløse bespisning tiltrak en del nysgerrige. (Mattæus 4:24, 25; 8:16; 9:32, 33; 14:35, 36; Johannes 6:26) Men foruden at disse mirakler gavnede folk fysisk, fik det også nogle iagttagere til at indse at Jesus var Guds søn og „den profet“ som Moses havde forudsagt ville fremstå. — Johannes 6:14; 5 Mosebog 18:15.

13. Hvilken opgave skulle den kommende profet have ifølge Femte Mosebog 18:18?

¹³ Hvorfor var det værd at bemærke at Jesus var den forudsagte profet? Det hænger sammen med den opgave denne profet skulle udføre. Skulle han blive kendt for at udføre mirakuløse helbredelser eller for at bespise de sultne? I Femte Mosebog 18:18 forudsiges der: „En profet som dig [Moses] vil jeg oprejse for dem af deres brødres midte; og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og alt hvad jeg giver ham påbud om, skal han tale til dem.“ Alt imens apostlene lærte at nære og give udtryk for dybe følelser, kunne de også drage den slutning at det at eje Kristi sind skulle give sig udslag i at de forkyndte og underviste. Det ville være det bedste de kunne gøre for andre. På den måde kunne de syge og fattige opnå varige velsignelser, ikke blot et par måltider eller en hjælp der højst varede et kort menneskeliv. — Johannes 6:26-30.

Opdyrk Kristi sind i dag

14. Hvordan berører det vor tjeneste at vi har Kristi sind?

¹⁴ Ingen af os betragter det at opdyrke Kristi sind som noget der kun var aktuelt for Jesu disciple i det første århundrede til hvem apostelen Paulus skrev: „Vi har Kristi sind.“ (1 Korinther 2:16) Og vi forstår også udmærket at vi er forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Men det vil være godt at vi tænker lidt over med hvilke motiver vi forkynder. Det bør ikke kun være af pligt. Kærlighed til Gud er en af hovedårsagerne til at vi deltager i tjenesten, og hvis vi skal efterligne Jesus, må vores medfølelse med andre også få os til at forkynde og undervise. — Mattæus 22:37-39.

15. Hvorfor er medfølelse en vigtig egenskab hos forkyndere?

¹⁵ Det skal indrømmes at det ikke altid er let at have ondt af dem der har en anden holdning end vi selv har, især hvis de er uinteresserede, afvisende eller uvenlige. Men hvis vi mistede næstekærligheden og medfølelsen, kunne vi samtidig miste et vigtigt motiv til at deltage i den kristne tjeneste. Hvordan kan vi opdyrke medfølelse? Ved at tilegne os samme syn på vore medmennesker som Jesus havde. For ham var de „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Er det ikke en dækkende beskrivelse af den situation mange befinder sig i? Falske religiøse hyrder har forsømt dem og gjort dem åndeligt blinde. Derfor kender de ikke den gode vejledning i Bibelen, og de har ikke hørt om de paradisiske forhold som Guds rige snart vil indføre på jorden. De kæmper med hverdagens problemer — blandt andet fattigdom, splittede familier, sygdom og død — uden at kende håbet om Riget. Vi har det de har brug for — den livreddende gode nyhed om Guds rige, der nu er oprettet i himmelen.

16. Hvorfor bør vi ønske at forkynde den gode nyhed for andre?

¹⁶ Når vi tænker over hvilket åndeligt behov folk omkring os har, får vi så ikke lyst til at gøre alt hvad vi kan, for at fortælle dem om Guds kærlige hensigt? Jo, vores medfølelse giver sig udslag i handling. Når vi ligesom Jesus viser empati, vil det afspejle sig i vores stemme, vores ansigtsudtryk og den måde vi underviser på. Alt dette vil gøre vort budskab mere appellerende for dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apostelgerninger 13:48.

17. (a) Hvordan kan vi vise at vi har kærlighed til og medfølelse med andre? (b) Hvorfor er det ikke et spørgsmål om enten at gøre gode gerninger eller at deltage i den offentlige forkyndelse?

¹⁷ Vores kærlighed og medfølelse bør naturligvis komme til udtryk i hele den måde vi lever på. Det vil sige at vi må være venlige over for de nødlidende, de syge, de fattige — og gøre hvad vi med rimelighed kan for at lindre deres lidelser. Det indebærer også at vi i ord og handling må forsøge at trøste dem der har mistet en de holder af. (Lukas 7:11-15; Johannes 11:33-35) Men disse udtryk for kærlighed, venlighed og medfølelse må ikke blive det vigtigste for os, som det er for nogle af dem der forsøger at gøre godt i dag. Når de ovennævnte guddommelige egenskaber får os til at deltage i den kristne forkyndelse og undervisning, udretter vi noget der er af langt mere varig værdi. Tænk på det Jesus sagde om jødernes religiøse ledere: „I giver tiende af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed. Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.“ (Mattæus 23:23) Jesus sagde ikke at man skulle vælge mellem at dække folks fysiske behov og at lære dem livgivende åndelige sandheder. Jesus gjorde begge dele. Men det er tydeligt at forkyndelsen kom i første række fordi han på den måde kunne yde folk en varig hjælp. — Johannes 20:16.

18. Hvad bør dette indblik i Kristi sind tilskynde os til?

¹⁸ Vi kan være dybt taknemmelige for at Jehova har vist os hvad det vil sige at eje Kristi sind. Gennem evangelierne kan vi få et bedre indblik i personligheden hos det største menneske der har levet, hans tanker, følelser, egenskaber, gerninger og hans måde at prioritere på. Det er op til os at læse, grunde over og praktisere det Bibelen fortæller om Jesus. Husk på at hvis vi skal efterligne Jesu gerninger, må vi først lære at tænke, føle og prioritere på samme måde som han gjorde, så godt vi nu kan som ufuldkomne mennesker. Lad os derfor være besluttede på at opdyrke Kristi sind og vise det i gerning. Der findes ingen bedre måde at leve på, ingen bedre måde at behandle andre på og ingen bedre måde hvorpå vi selv og andre kan få et nært forhold til den som Jesus til fuldkommenhed genspejlede, nemlig vor kærlige Gud, Jehova. — 2 Korinther 1:3; Hebræerne 1:3.

[Helsides illustration på side 23]