Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vil dit arbejde modstå ilden?
    Vagttårnet – 1998 | 1. november
    • Hvis vi underviser dårligt, kan det få sørgelige følger. Paulus advarede: „Hvis ens arbejde, det man har bygget . . ., bliver stående, vil man få løn; hvis ens arbejde brændes op, vil man lide tab, men selv vil man blive frelst; i så fald dog som gennem ild.“c — 1 Korinther 3:14, 15.

      14. (a) Hvordan kan kristne der gør disciple, „lide tab“, men hvordan kan de selv blive frelst som gennem ild? (b) Hvordan kan vi mindske risikoen for at lide tab?

      14 Tankevækkende ord! Efter at have hjulpet en til at blive en discipel kan det være meget sørgeligt at se vedkommende bukke under for fristelse eller forfølgelse og til sidst forlade sandhedens vej. Det erkender Paulus når han siger at vi lider tab i sådanne tilfælde. Oplevelsen kan være så smertelig at vores frelse beskrives som var den foregået „gennem ild“ — ligesom hvis vi havde mistet alt ved en brand og selv kun med nød og næppe var blevet reddet. Hvordan kan vi mindske risikoen for at lide tab? Ved at bygge med holdbare materialer. Hvis vi underviser vore interesserede så vi når ind til hjertet og de lærer at sætte pris på sådanne dyrebare kristne egenskaber som visdom, dømmekraft, frygt for Jehova og ægte tro, så bygger vi med holdbare, ildbestandige materialer. (Salme 19:9, 10; Ordsprogene 3:13-15; 1 Peter 1:6, 7) De der opdyrker disse egenskaber, vil fortsætte med at gøre Guds vilje, og de får det sikre håb at de kan blive i live for evigt. (1 Johannes 2:17)

  • Vil dit arbejde modstå ilden?
    Vagttårnet – 1998 | 1. november
    • c Det Paulus rejste tvivl om, var bygmesterens „arbejde“, ikke hans frelse. The New English Bible gengiver versene således: „Hvis den bygning et menneske bygger, bliver stående, belønnes han; hvis den brænder, må han bære tabet; men han selv vil undslippe med livet i behold, som det kan ske ved en brand.“

  • Vil dit arbejde modstå ilden?
    Vagttårnet – 1998 | 1. november
    • Hvem har ansvaret?

      18. Hvorfor er det ikke nødvendigvis forkynderens fejl hvis en han er ved at undervise og oplære, forkaster den sunde lære?

      18 Vi kommer nu til et vigtigt spørgsmål. Hvis en som vi har søgt at hjælpe, falder fra sandheden, betyder det så at vores undervisning har været mangelfuld, at vi har bygget med dårlige materialer? Ikke nødvendigvis. Paulus’ ord minder os om at det er et stort ansvar at ’bygge’ disciple. Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt, for at bygge godt. Men ifølge Guds ord står vi ikke med hele ansvaret så vi skal føle os tynget af skyld når nogen som vi prøver at hjælpe, vender sig bort fra sandheden. Der er andre faktorer der gør sig gældende, ud over vores opgave som bygningsmænd. Læg for eksempel mærke til hvad Paulus siger endog om den lærer der har gjort et dårligt stykke arbejde: „Hvis ens arbejde brændes op, vil man lide tab, men selv vil man blive frelst.“ (1 Korinther 3:15) Hvis læreren selv bliver frelst — hvorimod den kristne personlighed han bestræbte sig for at opbygge i sin elev, fremstilles som et arbejde der brændes op under en ildprøve — hvad kan vi så slutte heraf? At Jehova først og fremmest holder eleven ansvarlig for sin egen beslutning om at forblive eller ikke forblive trofast.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del