Apostelen Paulus anvendte det samme billede da han befalede den kristne menighed i Korinth at udstøde en umoralsk mand af menigheden. Han skrev: „Ved I ikke at lidt surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej, sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ Derefter viste han hvad han mente med „surdej“: „Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.“ (1Kor 5:6-8) Paulus hentede her sit billede fra de usyrede brøds højtid, som jøderne fejrede umiddelbart efter påsken. Ligesom en lille smule surdej hurtigt vil gennemsyre hele dejen, sådan ville menigheden som helhed blive uren i Jehovas øjne hvis ikke den fjernede denne umoralske mands fordærvende indflydelse. Menigheden måtte fjerne „surdejen“ fra sin midte, ligesom israelitterne måtte sørge for at der ikke var nogen surdej i deres huse under højtiden.

Det ser ud til at det har været almindeligt både i Ægypten og i Israel at gemme noget dej ved brødbagning, lade det gære og bruge denne surdej ved næste bagning. Som regel blev surdejen opløst i vand i dejtruget før der blev tilsat mel, eller den blev lagt i melet og æltet sammen med det. — Mt 13:33; Lu 13:20, 21.