Husk endvidere at Jesus indstiftede denne højtid samme dag som han døde, nemlig den 14. nisan ifølge den jødiske kalendera. Det var den dag jøderne fejrede påske, til minde om den storslåede udfrielse fra Ægypten i det 16. århundrede f.v.t. Det at hver husstand blandt israelitterne dengang havde bragt et lam som offer, medførte at deres førstefødte blev frelst, mens Jehovas engel slog alle ægypternes førstefødte ihjel. — 2 Mosebog 12:21, 24-27.

Hvordan kan dette medvirke til at afklare spørgsmålet? Den kristne apostel Paulus skrev: „For også vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ (1 Korinther 5:7) Jesu død tjente altså som et større påskeoffer, hvorved menneskeheden fik mulighed for at opnå en langt mere storslået frelse. For kristne har højtiden til minde om Kristi død derfor afløst den jødiske påske. — Johannes 3:16.

Eftersom påsken blev fejret én gang årligt, må dette logisk set også gælde mindehøjtiden. Påskedagen — den dag Jesus døde — faldt altid på den 14. dag i den jødiske måned nisan. Jesu død bør derfor mindes én gang om året, på den dag der svarer til den 14. nisan.