Hvad siger Bibelen?

Hvad forkert er der ved polygami?

Janesa problemer begyndte da hendes far fik arbejde i byen. Dér, langt fra deres hjem på landet i Afrika, flyttede han sammen med en anden dame. „Livet var ikke nemt for os,“ forklarer Jane, „far lod os økonomisk i stikken; han forsørgede sin anden kone og hendes børn. I mine sidste skoleår måtte jeg ofte gå sulten i seng. Vores hjem var forfaldent. I weekenden hjalp jeg mor med at sælge frugt, men vi kunne ikke få det til at løbe rundt. Jeg græd nat efter nat.“

JANES erfaringer viser hvilke genvordigheder et polygamt ægteskab ofte påfører de uskyldige parter. Blandt vendatalende folk i det sydlige Afrika kan den ene hustru i et polygamt ægteskab finde på at kalde den anden hustru for muhadzinga. Dette navn kommer af et ord der betyder „at stege“ og giver en idé om hvilke konflikter der ofte opstår mellem hustruerne i et polygamt ægteskab.

’Men,’ spørger du måske, ’er polygami forkert? Hvorfor levede nogle kendte bibelske personer da i polygami?’

Polygami i Bibelen

Gud tillod polygamiet for en tid fordi det bidrog til opfyldelsen af hans løfte til Abraham: „Jeg vil gøre dig til en stor nation.“ (1 Mosebog 12:2; 2 Mosebog 1:7) Dengang var Abrahams hustru, Sara, barnløs. På et tidspunkt bad hun Abraham få et barn med hendes trælkvinde, Hagar. Interessant nok beskriver Bibelen utilsløret hvilke vanskeligheder dette skabte i Abrahams familie. — 1 Mosebog 16:5, 6; 21:8-10.

Abrahams barnebarn, Jakob, ønskede kun at gifte sig med én kvinde, Rakel. (1 Mosebog 44:27) Det var hans svigerfader, Laban, der narrede ham til at gifte sig med begge hans døtre, Rakel og Lea. (1 Mosebog 29:21-28) Og på disse hustruers anmodning fik Jakob afkom med deres tjenestepiger, Bilha og Zilpa. Heller ikke her skjuler Bibelen de utallige stridigheder dette medførte for Jakobs store husstand. — 1 Mosebog 29:30, 31; 30:1-3, 15, 16, 20; 37:2-4; 44:20-29.

Bibelen beretter også om Elkana, som var fader til profeten Samuel, og hans to hustruer, Hanna og Peninna. Hanna blev så dårligt behandlet af Peninna at hun ofte græd og mistede lysten til at spise. Peninna var åbenbart jaloux fordi Elkana viste Hanna størst hengivenhed. — 1 Samuel 1:4-7.

Polygamiet skabte mange problemer. Selv om polygami blev tolereret blandt Guds folk i fortiden, viser Bibelen tydeligt at det ikke var Guds oprindelige hensigt at mennesker skulle leve i polygami.

Guds oprindelige norm

For at forstå Guds ægteskabsnorm må vi tilbage til begyndelsen af menneskehedens historie. Guds ord beskriver den tiltrækning Adam følte da han blev præsenteret for sin nyskabte hustru, Eva. „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød,“ udbrød Adam. Og Bibelen tilføjer: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ — 1 Mosebog 2:21-24.

Jesus genindførte Guds oprindelige norm, monogamiet, i de kristne ægteskaber. (Mattæus 19:4, 5) Desuden viste han at ægtefolk herefterdags skulle følge denne guddommelige norm. Som han forklarede: „Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:6) En gift kristen må derfor værne om det bånd der knytter ham og hans lovformelige ægtefælle sammen.b Seksuelt samkvem med en polygam tredjepart vil vanhellige den guddommelige ordning og er forbudt i den kristne menighed. — 1 Korinther 5:11; 6:9, 16, 18; Hebræerne 13:4.

Det er derfor ikke overraskende at gifte kristne som kun har én hustru omtales i positive vendinger i Bibelen. (1 Korinther 9:5; 1 Timoteus 3:2) Bibelen forklarer: „Lad . . . hver mand have sin egen hustru [ikke flere hustruer], og lad hver kvinde have sin egen mand [ikke en mand som i forvejen har en lovformelig hustru].“ — 1 Korinther 7:2; Ordsprogene 5:18.

Efter at have lært Bibelens forbud mod polygami at kende, har nogle modigt taget skridt til at bringe deres liv i harmoni med Guds vilje. Dette gælder for eksempel John, der bor i en by i Centralafrika.c Han havde tidligere tre hustruer. Men efter at John begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner, traf han en personlig afgørelse i samråd med sine hustruer. Han sørgede for at hans kone nummer to og tre, og deres børn fra det polygame ægteskab, fremover kunne klare sig, hvorefter de vendte tilbage til deres hjem på landet. På den måde kvalificerede John sig til den forret at tjene Gud sammen med den lokale menighed. Han fik også andre velsignelser.

„Hver aften,“ forklarer han, „kom jeg hjem til et hus fuldt af splid og spektakel. Den ene kone havde måske fundet nogle fejl ved den andens børn, og børnene tog også parti. Og så måtte jeg rede trådene ud. Nu hvor jeg lever sammen med kun én hustru, er mit hjem blevet roligt og fredeligt.“

De bestræbelser man gør sig for at leve i fred og opnå Guds velsignelse, er alle anstrengelserne værd. — Romerne 12:1, 2.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 27]

„Jalousi og skænderier angående det seksuelle samliv er almindelige foreteelser i den [polygame] familie; manden må være klog, stærk, diplomatisk og skarpsindig for at kunne bevare harmonien.“ – The New Encyclopædia Britannica.

[Illustration på side 26]

Terrakottakeramik der forestiller en afrikansk familiegruppe; igbo-husbond med koner

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra British Museum