Når freden i ægteskabet er i fare
„En hustru [må] ikke . . . skille sig fra sin mand . . . og en mand må ikke forlade sin hustru.“ — 1 KORINTHER 7:10, 11.
1. Hvad var Jehovas hensigt med ægteskabet?
JEHOVA GUD forenede de to første mennesker i ægteskabet og gjorde dem til ét kød. Det var hans hensigt at ægteskabet skulle være et varigt, velsignet og lykkeligt forhold der resulterede i et retfærdigt afkom, alt til hans ære. — 1 Mosebog 1:27, 28; 2:24.
2. Hvad er én af årsagerne til at mange ægteskaber opløses?
2 Dette forbilledlige ægteskab blev ødelagt af synd og af en uafhængig tankegang. (1 Mosebog 3:1-19; Romerne 5:12) Også i dag er ønsket om uafhængighed skyld i at ægteskaber opløses. Således var der i 1985 i De Forenede Stater 5 skilsmisser — og 10,2 nyindgåede ægteskaber — pr. 1000 indbyggere. En rapport fra 1986 oplyser at kun 37 procent af ægteskaberne i Sovjetunionen holder i tre år, og 70 procent opløses før parrets ti års bryllupsdag.
3. (a) Hvad kan skabe problemer i et ægteskab? (b) Hvem er det først og fremmest der forstyrrer freden i ægteskabet?
3 Ønsket om uafhængighed kan skabe ufred i ægteskabet. Det hæmmer også den åndelige udvikling, for „retfærdigheds frugt [får] sin sæd sået i fred“. (Jakob 3:18) Men den egentlige fredsforstyrrer er Satan. Og hvor er det sørgeligt når nogle af Guds tjenere ’giver plads for Djævelen’ og derfor ikke har et trygt og fredfyldt hjem. — Efeserne 4:26, 27.
4. Hvad bør kristne ægtefæller indse hvis de har alvorlige ægteskabelige problemer, og hvad bør de gøre?
4 Hvis kristne ægtefæller begynder at mene at separation er den eneste løsning på deres ægteskabelige problemer, er de i fare for at bukke under for Satans anslag og er alvorligt syge i åndelig henseende. (2 Korinther 2:11) Åbenbart følger kun den ene af ægtefællerne — eller ingen af dem — Guds principper fuldt ud. (Ordsprogene 3:1-6) Derfor bør de omgående forsøge at løse deres problemer under bøn. Hvis de ikke kan blive enige, kan de henvende sig til menighedens ældste. (Mattæus 18:15-17) De ældste er ikke bemyndiget til at diktere deres trosfæller hvad de skal gøre for at løse deres ægteskabelige problemer, men de kan henvise til Bibelens vejledning. — Galaterne 6:5.
5. På hvilket grundlag har man ifølge Bibelen lov til at lade sig skille og gifte sig med en anden?
5 Hvis problemerne er så store at kristne ægtefæller endda overvejer at lade sig skille, kan de ældste henlede deres opmærksomhed på at man ifølge Bibelen kun har lov til at lade sig skille og gifte sig igen hvis ens ægtefælle har begået utugt. Dette ord dækker over ægteskabsbrud og andre former for umoralske seksuelle forhold og perverse handlinger. (Mattæus 19:9; Romerne 7:2, 3; se Vagttårnet for 15. juni 1983, side 20.) Hvad nu hvis ingen af parterne har begået utugt, men freden i ægteskabet er alvorligt i fare? Hvad siger Bibelen om juridisk separation eller om det at flytte fra hinanden?
Paulus’ inspirerede vejledning
6. (a) Hvad er essensen af Paulus’ vejledning i Første Korintherbrev 7:10, 11? (b) Hvordan bør kristne ægtefæller løse deres ægteskabelige problemer?
6 De ældste kan henvise til disse inspirerede ord af apostelen Paulus når de søger at hjælpe et kristent par der overvejer at opløse deres ægteskab: „De gifte befaler jeg, dog ikke jeg men Herren, at en hustru ikke må skille sig fra sin mand; men hvis hun virkelig skiller sig fra ham, så lad hende forblive ugift eller også forlige sig med sin mand; og en mand må ikke forlade sin hustru.“ (1 Korinther 7:10, 11) Kristne ægtefæller bør kunne løse deres problemer ved at have i tanke at de begge er ufuldkomne. Intet problem er så stort at det ikke vil kunne løses ved at ægtefællerne beder oprigtigt, følger Bibelens principper og viser kærlighed som en frugt af Guds ånd. — Galaterne 5:22; 1 Korinther 13:4-8.
7. (a) Hvordan er kristne ægtefæller stillet ifølge Bibelen hvis de går fra hinanden? (b) Hvis to kristne lader sig skille, hvilken indflydelse kan det da have på deres tjenesteprivilegier?
7 Hvad så hvis kristne ægtefæller alligevel går fra hinanden? Så skal de ’forblive ugifte eller også forlige sig’ med hinanden. Medmindre de har ladet sig skille på grund af utugt, er ingen af dem bibelsk fri til at gifte sig igen. I betragtning af dette og „den udbredte utugt“ vil det være bedst at de ’forliges’ så hurtigt som muligt. (1 Korinther 7:1, 2) De ældste kan ikke kræve at ægtefællerne flytter sammen igen, men på grund af deres ægteskabelige problemer vil de muligvis ikke være kvalificerede til at have visse tjenesteprivilegier. Hvis en mand for eksempel „ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand“, er han tydeligvis ikke i stand til at „tage vare på Guds menighed“ som tilsynsmand. — 1 Timoteus 3:1-5, 12.
8. Hvilken vejledning giver Paulus i Første Korintherbrev 7:12-16?
8 Det understreges i Bibelen at ægteskabet bør bevares, selv hvis kun den ene ægtefælle er troende. Paulus skrev: „Hvis en broder har en ikke-troende hustru, og hun er indforstået med at bo sammen med ham, så lad ham ikke forlade hende; og hvis en kvinde har en ikke-troende mand, og han er indforstået med at bo sammen med hende, så lad hende ikke forlade sin mand. . . . Men hvis den ikke-troende vil skilles, så lad ham skilles; en broder eller en søster er ikke trælbundet under sådanne omstændigheder, men Gud har kaldet jer til fred. For, hustru, hvordan ved du om du kan frelse din mand? Eller, mand, hvordan ved du om du kan frelse din hustru?“ (1 Korinther 7:12-16) Hvis den ikketroende vil skilles, vil den kristne lade vedkommende gå. Den troende vil imidlertid håbe at den ikketroende kan vindes for den kristne tro, og vil derfor ikke tage initiativet til bruddet. Timoteus’ moder, Eunike, blev åbenbart boende sammen med sin ikketroende mand, men sørgede for at hendes søn fik en åndelig oplæring. — 2 Timoteus 1:5; 3:14, 15.
Årsager til separation
9, 10. (a) Hvad kan ifølge Første Timoteusbrev 5:8 give gyldig grund til separation? (b) Hvad bør de udnævnte ældste gøre hvis en kristen mand anklages for ikke at ville forsørge sin kone og sine børn?
9 I Første Korintherbrev 7:10-16 opfordrer Paulus ægtefæller til at blive boende sammen. Efter at have gjort sig ihærdige anstrengelser for at bevare ægteskabet kommer nogle imidlertid til den konklusion at de ikke har andet valg end at blive separeret. Hvilke grunde kan der være til at tage dette skridt?
10 Forsætlig forsømmelse af familiens underhold giver grundlag for separation. Ved ægteskabets indgåelse påtager manden sig ansvaret for at forsørge sin kone og de børn de måtte få. En mand der ikke sørger for medlemmerne af sin husstand har „fornægtet troen og er værre end én uden tro“. (1 Timoteus 5:8) Det er derfor separationsårsag hvis manden med overlæg forsømmer familiens underhold. De udnævnte ældste bør omhyggeligt overveje sagen hvis en kristen anklages for ikke at ville forsørge sin kone og sine børn. Viser det sig at være forsætligt, kan resultatet blive at han må udstødes.
11. Hvad er en anden gyldig separationsårsag, men hvad kan muligvis resultere i at situationen bliver tålelig?
11 Voldsom fysisk mishandling er endnu en grund til separation. Lad os antage at en ikketroende mand ofte bliver beruset og volder sin troende hustru fysisk fortræd. (Ordsprogene 23:29-35) Gennem bøn og ved at vise Jehovas ånds frugt kan hustruen måske hindre sin mands vredesudbrud så situationen bliver tålelig. Men hvis det kommer så vidt at hendes liv og helbred er i fare, tillader Bibelen hende at søge separation. Og det samme gælder manden, hvis det er ham der er i fare. Hvis begge ægtefæller er kristne bør menighedens ældste undersøge anklagerne om fysisk vold, og det kan være nødvendigt at udstøde den skyldige part. — Jævnfør Galaterbrevet 5:19-21; Titus 1:7.
12. (a) Hvilken indflydelse kan den troendes åndelige helbred have på spørgsmålet om separation? (b) Hvad kan der gøres hvis det åndelige klima i et kristent hjem er meget usundt?
12 Alvorlig fare for den troendes åndelige helbred er også separationsårsag. I en religiøst splittet husstand bør den troende gøre alt hvad der står i hans eller hendes magt for at drage nytte af Guds åndelige foranstaltninger. Bibelen giver imidlertid rum for separation hvis en ikketroende ægtefælles modstand (der måske omfatter fysisk tvang) hindrer den troende i at tilbede Gud og bringer hans eller hendes åndelige helbred i fare. Hvordan bør man da forholde sig hvis der hersker et meget usundt åndeligt klima i et hjem hvor begge ægtefæller er kristne? De ældste bør yde hjælp, men først og fremmest bør den døbte ægtemand gøre en ihærdig bestræbelse for at rette op på situationen. Hvis en døbt mand eller kvinde opfører sig som en frafalden og forsøger at hindre sin ægtefælle i at tjene Jehova, bør de ældste naturligvis behandle sagen i overensstemmelse med de retningslinjer Bibelen giver. Den trofaste kristne overtræder ikke Paulus’ vejledning om at man ikke bør føre sag mod en trosfælle, hvis vedkommende søger juridisk separation efter at ægtefællen er blevet udstødt i en sag vedrørende forsætlig forsømmelse af familiens underhold, voldsom fysisk mishandling eller alvorlig fare for den troendes åndelige helbred. — 1 Korinther 6:1-8.
13. Under hvilke omstændigheder kan det være berettiget at et ægtepar lader sig separere?
13 Hvis situationen er ekstrem kan der altså gives rum for separation. Men det siger sig selv at kristne ægtefæller ikke bør gå fra hinanden af en hvilken som helst grund. En kristen der forlader sin ægtefælle bærer selv ansvaret for sin handling, og bør huske på at vi alle skal stå Jehova til regnskab. — Hebræerne 4:13.
Er det klogt?
14. (a) Hvilke problemer vil en separation sandsynligvis skabe? (b) Hvordan kan børn blive påvirket af en separation?
14 Man bør overveje under bøn hvilke problemer en separation sandsynligvis vil skabe. En enlig moder eller fader kan for eksempel sjældent give børnene den ligevægtige tugt som de kunne få hvis forældrene opdrog dem sammen. Og en separation kan påvirke børnene på samme måde som en skilsmisse. Bladet India Today har i den forbindelse skrevet: „Seksårige Sheena synes at sluge hele verden med sine store øjne. Hendes forældre blev skilt for to år siden efter en hård kamp i retten. Kort tid efter giftede hendes fader sig med en anden kvinde. I et år havde hun svære anfald af astma og suttede konstant på tommelfingeren. Hun bor hos sin moder i den sydlige del af Delhi. Moderen siger: ’Min sorg har forplantet sig til Sheena. . . . Hun savner sin fader. . . . Hun er mere moden end de fleste andre børn på hendes alder. Men somme tider græder hun ubehersket, som om der er noget hun vil tvinge ud af kroppen. Hun har også fået problemer i skolen. Børn kan være så grusomme. Hun trækker sig tit ind i en fantasiverden: hun digter en historie om at vi alle tre sammen tager på besøg hos hendes venner.’“
15. Hvordan kan en separation påvirke en kristen mand eller kvinde?
15 I mange tilfælde opdager kristne ægtefæller at en separation ikke er løsningen. De erfarer som regel at der opstår et tomrum efter ægtefællen og/eller børnene. Man bør desuden ikke lukke øjnene for de problemer der skabes af selve separationen. Kan man klare sig økonomisk og på andre områder hvis man bliver separeret? Og hvad nu hvis separationen resulterer i umoralske handlinger? Jesus sagde: „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ (Mattæus 11:19) Somme tider har det vist sig at være meget uklogt af et ægtepar at lade sig separere, især hvis begge parter er kristne.
Arbejd på at løse problemerne
16. Hvad bør kristne ægtefæller gøre hvis deres ægteskabelige fred er i fare?
16 Kristne ægtefæller der finder at deres ægteskabelige fred er alvorligt truet, bør drøfte deres uoverensstemmelser på en måde der passer sig for Guds tjenere. Og de bør afgjort tage hensyn til at de begge er ufuldkomne. (Filipperne 2:1-4) Er der andet de kan gøre for at bevare ægteskabet?
17. Hvordan kan det bidrage til freden i hjemmet at ægtefællerne lægger visdom for dagen i forbindelse med praktiske problemer?
17 Det kan bidrage til freden i ægteskabet at lægge visdom for dagen i forbindelse med praktiske problemer. Lad os tage et eksempel: Efter at have overvejet sin kones synspunkter vil en mand måske beslutte at familien skal flytte et andet sted hen. Det kan være forbundet med økonomiske fordele, og kan måske desuden sætte familien i stand til at fremme Rigets interesser ved at tjene hvor behovet er større. (Mattæus 6:33) Hans kristne kone er måske imod det fordi det betyder at hun må flytte væk fra sine forældre og andre slægtninge. Men det vil være klogt af hende at samarbejde fuldt og helt med sin mand, for han er familiens overhoved, og det er hans ansvar at beslutte hvor familien skal bo. Hendes underkastelse og kærlige samarbejdsvilje vil desuden bidrage til freden i hjemmet. — Efeserne 5:21-24.
18. Hvilke muligheder har kristne ægtefæller for at foretage sig noget sammen?
18 Der vil blive større fred i hjemmet og problemerne vil synes mindre alvorlige hvis ægtefællerne foretager sig noget i fællesskab. Kristne ægtefæller har for eksempel mulighed for at samarbejde i forkyndelsen. Hvis de gør dette regelmæssigt og tager børnene med sig, vil det være til gavn for hele familien. De kan også styrke deres ægteskab ved af og til at foretage sig noget i fællesskab som den ene af ægtefællerne holder særlig meget af.
19. Hvilken form for ledelse vil fremme freden i familien?
19 Hvis manden varetager sin stilling som overhoved på rette måde, vil det styrke ægteskabet. Det siger sig selv at en moden kristen ægtemand ikke vil opføre sig som en diktator. Han vil derimod ’blive ved med at elske sin hustru og ikke være bitter imod hende’. Jehova forventer at han leder sin familie på en kærlig måde. (Kolossenserne 3:18, 19) Gør han det, vil det fremme freden i familien.
Religiøst splittede hjem
20, 21. Hvordan kan rimelighed være en hjælp hvis freden er truet i et religiøst splittet hjem?
20 Rimelighed kan hjælpe kristne ægtefæller til at løse deres problemer. (Filipperne 4:5) Men det er også vigtigt at være rimelig hvis freden er truet i et religiøst splittet hjem. Hvis en ikketroende mand forsøger at hindre sin kristne kone i at tjene Jehova, kan hun prøve at ræsonnere med ham, og taktfuldt påpege at hun giver ham frihed til at tro hvad han vil, og at han derfor bør give hende den samme frihed. (Mattæus 7:12) Hun skal vise sin ikketroende mand relativ lydighed, men befaler han hende at gøre noget der strider mod Guds vilje, er det Guds vilje hun skal følge. (1 Korinther 11:3; Apostelgerninger 5:29) Det kan bestemt ikke siges at være urimeligt at man gerne vil overvære tre kristne møder om ugen. Men den kristne hustru vil måske finde det bedst at være hjemme de øvrige aftener, og at lægge størstedelen af sin forkyndelse på tidspunkter hvor hendes mand er på arbejde og børnene i skole. Hvis hun er rimelig og planlægger tingene rigtigt, behøver hun ikke at „give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt“. — Galaterne 6:9.
21 Man bør også være rimelig på andre områder. Enhver har for eksempel ret til at udøve sin tro, men det vil være rimeligt — og klogt — af en kristen hustru at undlade at lægge sin bibel og sine bibelske bøger og blade på steder hvor de falder hendes mand alt for meget i øjnene, især hvis han er stærk modstander af hendes tro. Hun kan måske undgå stridigheder ved at opbevare sine bøger og blade blandt sine personlige ejendele og læse i dem mens hun er alene. Men naturligvis må hun ikke gå på kompromis med de retfærdige principper. — Mattæus 10:16.
22. Hvad kan der gøres hvis det er den religiøse oplæring af børnene der er årsag til uenighed?
22 Hvis det er den religiøse oplæring af børnene der er årsag til uenighed i hjemmet, kan den troende hustru taktfuldt foreslå sin mand at de tager med hende til møderne og i forkyndelsen. Hvis den ikketroende ægtemand og fader forhindrer dette, kan hun undervise børnene i Bibelens principper, så der er sandsynlighed for at de vælger den sande tro når de vokser op og flytter hjemmefra. Hvis det er manden der er den troende part, er han som familiens overhoved bibelsk forpligtet til at opdrage sine børn som kristne. Han bør derfor studere Bibelen med dem, tage dem med til møderne og undervise dem i forkyndelsen. (Efeserne 6:4) Over for sin ikketroende hustru bør han naturligvis være venlig, kærlig og rimelig.
Bevar freden som en forenet familie
23. Hvad kan være en hjælp hvis den ægteskabelige fred er i fare?
23 Eftersom ægtefæller er „ét kød“ bør de leve sammen i fred, i overensstemmelse med Guds ordning for ægtefolk, især hvis de begge er kristne. (Mattæus 19:5; 1 Korinther 7:3-5) Men hvis freden i ægteskabet er i fare, bør ægtefællerne under bøn overveje de bibelske principper der opridses i det foregående. Det kan også være en hjælp at tænke tilbage på forlovelsestiden. Dengang anstrengte begge parter sig sikkert for at gøre det rigtige og lægge et godt grundlag for et lykkeligt ægteskab. Bør de ikke anstrenge sig lige så meget nu, for at bevare deres ægteskab?
24. Hvordan bør kristne se på ægteskabet?
24 Ægteskabet er en vidunderlig gave fra Gud. Hvis ægtefællerne holder de løfter de aflagde ved brylluppet og bevarer deres uangribelighed over for Jehova, kan de se frem til at leve i en retfærdig ny verden hvor separationer og skilsmisser ikke længere vil findes. Kristne bør vise taknemmelighed for ægteskabet som en billedlig „tretvundet snor“, hvoraf Jehova udgør den vigtige tredjepart. (Prædikeren 4:12) Måtte alle medlemmerne af din forenede husstand kunne glæde sig over et trygt og fredfyldt familieliv.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan vil du sammenfatte Paulus’ vejledning i Første Korintherbrev 7:10-16?
◻ Hvad giver en gift kristen gyldig grund til separation?
◻ Hvordan kan kristne løse deres ægteskabelige problemer?
◻ Hvordan kan rimelighed bidrage til freden i et religiøst splittet hjem?
[Illustration på side 23]
Kristne bør drøfte deres ægteskabelige problemer på en måde der passer sig for Jehovas tjenere