Herlighedens tjeneste — en kostbarhed i lerkar
„Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ — 2 KORINTHER 4:7.
1. (a) Hvilken kostbarhed er vi i besiddelse af, og hvorfor? (b) Hvordan blev Moseloven ifølge Bibelen overbragt?
AT FORKYNDE ’den gode nyhed om riget’ under afslutningen på denne tingenes ordning kan betragtes som en kostbarhed, noget meget værdifuldt. Eftersom Jehova er herlighedens Gud, er tjenesten for ham forbundet med herlighed, og er dermed en kostbarhed. (Mattæus 24:14; 2 Korinther 3:18–4:1) I Anden Mosebog 34:29, 30 siges der om Moseloven: „Da Moses gik ned fra Sinaj bjerg — og Moses havde Vidnesbyrdets to tavler i hånden da han gik ned fra bjerget — vidste han ikke at hans ansigtshud strålede fordi han havde talt med [Jehova]. Da så Aron og alle Israels sønner Moses, og se, hans ansigtshud strålede, og de var bange for at gå hen til ham.“
2. Hvad var tjenesten i forbindelse med Moseloven et forbillede på, og hvorfor er den nye tjeneste forbundet med større herlighed?
2 I vers 32 til 34 siges der endvidere: „Først da kom alle Israels sønner hen til ham, hvorpå han gav dem påbud om alt hvad Jehova havde talt med ham om på Sinaj bjerg. Da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et dække over sit ansigt. Og når Moses gik ind foran Jehovas ansigt for at tale med ham, tog han dækket bort indtil han gik ud.“ Tjenesten i forbindelse med Moseloven var et forbillede på den nye pagts tjeneste ved mellemmanden, Jesus Kristus. Så hvis Moses’ tjeneste var forbundet med herlighed, i hvor langt højere grad må dette da ikke gælde „den tjeneste der skænker ånden“. (2 Korinther 3:7-11) Denne tjeneste, som Jesu Kristi disciple udfører, er forbundet med større herlighed, nemlig en herlighed der varer ved. — Romerne 12:11.
3. (a) Hvad kan siges om Jehovas vidners tjeneste, og hvorfor betragter mange den ikke som sådan? (b) Hvad vidnede om at Moses havde befundet sig i Jehovas strålende nærhed?
3 Det kan derfor siges at Jehovas vidners tjeneste er forbundet med herlighed. Mange mennesker er imidlertid blevet forblindet af falsk religion og forbinder ikke denne tjeneste med nogen særlig glans. De har måske nok en bibel som de læser i, men de er så at sige ’blinde’. (2 Peter 1:5-9) For at få fjernet dækket fra deres øjne må de vende sig til Jehova Gud i tro, for da Moses trådte frem i Jehovas nærhed, fjernede han det dække der skjulte hans ansigt for jøderne. (2 Korinther 3:16) Israelitterne var bange for at se Guds herlighed stråle fra ansigtet på deres mellemmand, og bad ham derfor skjule sit ansigt. På samme måde som en fosforescerende substans gløder i mørket efter at have været udsat for lys, sådan genspejlede mellemmanden Moses Jehovas herlighed, hvilket vidnede om at han var trådt frem for Jehova.
4. Hvordan reagerer ikketroende i dag på samme måde som fortidens jøder, og hvorfor er Jesu disciple ikke bange?
4 Moses var et forbillede på Guds store profet, Jesus Kristus. Ligesom sit modbillede er den større Moses ikke bange for at skue Jehovas herlighed direkte. Men lige siden har mennesker uden tro, forblindede som de er af Djævelen og hans babyloniske religion, valgt at efterligne fortidens jøder og nægtet at se eller fatte den herlighed der kendetegner den større Moses, Jesus Kristus. (2 Korinther 3:12-15) Hans sande disciple er imidlertid ikke bange for at se på den genspejling af Jehovas herlighed som stråler fra Jesu Kristi ansigt. Udfriet fra babylonisk indflydelse fortæller de frimodigt om Guds herlighed. „Da vi altså har et sådant håb,“ skrev Paulus, „taler vi med stor frimodighed.“ — 2 Korinther 3:12.
Vi genspejler Guds herlighed
5. Hvordan kan vi genspejle Guds herlighed og efterligne Moses da han befandt sig på bjerget i Jehovas nærhed?
5 Jesus Kristus har fjernet dækket ved at åbenbare og ’forklare’ Jehova Gud for os. (Johannes 1:14, 17, 18) Vi må altså skinne, ja, lade Guds herlighed skinne ved at forkynde „den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede“. Dens stråleglans er „den herlige kundskab om Gud ved Kristi ansigt“. Vi må genspejle denne herlighed ved at tale om Jehovas herlighed og den herlighed der kendetegner hans rige ved hans søn. (2 Korinther 4:4-6) Moses tilslørede ikke sit ansigt da han befandt sig i Jehovas nærhed på bjerget. Guds vidner på jorden tildækker ikke deres hjerter for Jehovas herlighed. De beundrer den herlighed der afspejler sig i ansigtet på Jehovas søn og konge, Jesus Kristus. De må derfor lade lyset fra Guds herlighed skinne for andre.
6. Hvordan beskriver Paulus herlighedens tjeneste i Andet Korintherbrev 3:18, og på hvilken måde bliver vi ’forvandlet’?
6 Apostelen Paulus henvender følgende ord til alle forkyndere af Jehovas herlighed: „Og alle vi der med utildækket ansigt genspejler Jehovas herlighed, forvandles til det samme billede fra herlighed til herlighed, sådan som det gøres af Jehova, Ånden.“ (2 Korinther 3:18) Jo mere vi modtager af dette herlighedens lys, jo mere må vi genspejle det, og jo mere forvandles vi. Skønt vi ikke gennemgår fysiske forandringer, sker der en fornyelse af vort sind. Det er lyset fra det strålende budskab der udvirker en forandring i os. Vort liv forandres så vi bliver som Kristus, idet vi gør os umage med at udføre det privilegium det er at sprede herlighedens lys til andre. — Hebræerne 13:15.
7. Hvorfra stammer den sande herlighed, og hvordan kan vi lade den komme til udtryk?
7 Denne forvandling skyldes Guds ånd, hans virksomme kraft. Kristenhedens præsteskab afspejler ikke Jehova Guds herlighed, men optræder i stedet i imponerende og dyre klædedragter. Den herlighed vi udstråler er ikke vor egen, og vi behøver ikke smykke os i prægtige messedragter af silke og guld besat med funklende ædelsten. Den sande herlighed stammer fra Guds ånd og kommer til udtryk ved at man aflægger et strålende vidnesbyrd om Jehova, Ånden.
Privilegerede lysbærere
8, 9. Hvilken opmuntring giver Paulus os i Andet Korintherbrev 4:1, 2, og hvad bør vi være besluttede på?
8 I Andet Korintherbrev 4:1, 2 læser vi: „Derfor, da vi har denne tjeneste ifølge den barmhjertighed der er blevet vist os, giver vi ikke op; men vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord, men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.“ Gud har vist os barmhjertighed ved at tildele os denne tjeneste. Derved tilskynder og opmuntrer han os til modigt at holde ud, og det vil vi gøre. Da vi er blevet begunstiget med lyset fra Guds ord, er vi forpligtede til at lade det skinne for andre. — Jævnfør Mattæus 5:14-16.
9 Når mennesker har gjort noget skændigt, ved for eksempel at bedrage nogen, skjuler de det ved hjælp af fup og svindel. Men vi har ingen grund til at skamme os, da vor tjeneste og vort budskab ikke er bedragerisk men retfærdigt og sandt. Vi kan derfor med sindsro lade lyset stråle klart. Vi behandler ikke Guds ord svigefuldt for i selviskhed at opnå personlig vinding, ære, fordel eller indflydelse, eller i den hensigt at slippe for verdens modstand og forfølgelse. De der ikke er bange for at træde frem for Jehova med utildækket ansigt og betragte sandhedens klare lys, vil heller ikke være bange for at se deres ansvar i øjnene. De vil genspejle lyset.
10. Hvorfor er det ikke Jehovas vidners fejl hvis Rigets gode nyhed er skjult for nogles øjne?
10 Hvis der for nogles vedkommende ligger et slør over Rigets gode nyhed, er det ikke Jehovas vidners skyld men deres egen. Rigets gode nyhed holdes ikke skjult. Jehovas Vidners verdensomspændende forkyndelse er velkendt. De kan derfor sige som apostelen Paulus: „Dette er ikke foregået i en afkrog.“ Den gode nyhed er, som Paulus skrev, „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Apostelgerninger 26:26; Kolossenserne 1:23.
11. Hvorfor er den herlige gode nyhed tildækket for så mange?
11 Den gode nyhed om Guds rige er udelukkende skjult for modstanderne der er blevet forblindet af Djævelen. (Jævnfør Mattæus 12:30.) Medmindre de bryder med falsk religion og slipper fri af Djævelens snarer, vil de gå undergangen i møde. Under indflydelse af dæmoner tildækker de faktisk deres øjne, for apostelen Paulus siger i Andet Korintherbrev 4:3-5: „Hvis nu den gode nyhed som vi forkynder, virkelig er tildækket, er den tildækket blandt dem som går til grunde, blandt hvem denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem. For vi forkynder ikke os selv men Kristus Jesus som Herre, og os selv som jeres trælle for Jesu skyld.“
12. Hvordan reagerer Jehovas folk på ordene i Andet Korintherbrev 4:6, i modsætning til dem der er mentalt forblindede?
12 De der er forblindede ønsker ikke at tro. Deres mangel på tro gør deres sind modtageligt for dæmoners indflydelse. (1 Timoteus 4:1) De kan ikke se Jehovas herlighed, eller hvordan den afspejler sig i den større Moses’, Jesu Kristi, ansigt. Jehovas folk derimod opfanger lyset fra Bibelen og spreder det til gavn for andre. Alle Guds tjenere er altså lysbærere, og Gud befaler dem at lade lyset skinne. Lyset må stråle fra Guds folk og skinne på andre der befinder sig i mørke og dermed i fare for at blive udslettet. Dette understreges i Andet Korintherbrev 4:6: „For det er Gud som har sagt: ’Lad lys skinne frem af mørke,’ og han har skinnet på vore hjerter for at oplyse dem med den herlige kundskab om Gud ved Kristi ansigt.“ Derfor adlyder Jehovas vidner den guddommelige befaling om at lade deres lys skinne for andre, til ære for Gud.
Kostbarheder i lerkar
13. Hvad har det medført at skabninger af kød har fået overdraget tjenesten som lysbærere?
13 For at kunne varetage dette store tjenesteprivilegium er det af største vigtighed at lysbærerne viser sig værdige til at lade lyset skinne, idet de bevarer deres uangribelighed over for Gud. Gud har ikke brugt de hellige engle, der nærer et brændende ønske om at spejde ind i disse ting, til denne velsignede tjeneste, men han har overdraget den til skabninger af kød. (1 Peter 1:12) Dette har han gjort for at gøre sin kraft kendt i menneskelig svaghed. Som det siges i Andet Korintherbrev 4:7: „Men vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“
14. (a) Hvad er „denne kostbarhed i lerkar“? (b) Hvorfor er Moses og Jesus Kristus gode eksempler på nogle der betragtede denne kostbarhed på rette måde?
14 I fortiden brugte man ofte kar til opbevaring af værdigenstande. Hvori består den kostbarhed som Jehovas vidner opbevarer i skrøbelige lerkar — deres svagelige legeme der er dannet af jordens støv? Ikke udelukkende i det lys der har skinnet på deres hjerter. Nej, det er selve den lysets tjeneste som de må udføre i deres jordiske legemer. Tjenesten består i at udsende det lys som Gud har ladet skinne på deres hjerter. Denne tjeneste er en kostbarhed i den forstand at den er et værdifuldt privilegium som både udføres af den salvede rest, der tilhører den „lille hjord“, og ’den store skare’, der tilhører den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, „andre får“. (Lukas 12:32; Johannes 10:14-16; Åbenbaringen 7:9) Moses og hans modbillede, Jesus Kristus, er gode eksempler på nogle der lagde hele deres hjerte i at udføre denne kostbare tjeneste for Gud. Vi må gøre det samme, ’for dér hvor vore værdier er, dér vil vort hjerte også være’. — Mattæus 6:19-21; Hebræerne 11:26.
15, 16. (a) Hvilket bevis er der for at den kraft der er ud over det normale er fra Gud og ikke fra os selv? (b) Hvorfor vil det ikke lykkes at knuse Guds lerkar trods al verdens modstand?
15 Men hvordan kan det ses at den kraft der er ud over det normale stammer fra Gud og ikke fra os selv. Jo, som skrøbelige lerkar ville vi aldrig i os selv kunne blive værdige til at udføre denne værdifulde tjeneste. Som vidner for Jehova er vi desuden underlagt alle former for pres fra fjender der forsøger at knække os for at gøre os uegnede til at udføre Guds befaling. Det må derfor være Gud der hjælper os til at modstå denne verdens mishandling, holde fast ved vor bemyndigelse og vise os værdige til at fortsætte i denne tjeneste. Derfor vil al verdens modstand ikke kunne få Guds lerkar til at gå itu og berøve dem deres kostbarhed, for i Andet Korintherbrev 4:8-12 siges der:
16 „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel. Altid og alle vegne udholder vi i vort legeme den dødbringende behandling Jesus fik, for at også Jesu liv må blive gjort kendt i vort legeme. For vi som lever, stilles hele tiden ansigt til ansigt med døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv må blive gjort kendt i vort dødelige kød. Altså er døden virksom i os, men livet [gennem forkyndelsen af den gode nyhed] i jer.“
Den store skare værdsætter „denne kostbarhed“
17. Hvordan betragter den store skare „denne kostbarhed“ i form af herlighedens tjeneste?
17 „Døden [er] virksom i os, men livet i jer.“ Denne udtalelse er henvendt til de åndsavlede kristne. Men den kan også lede tanken hen på forholdet mellem Guds salvede rest og den store skare af andre får. De salvede véd at de engang må afslutte deres jordiske livsløb og dø i lighed med Jesus. Men de har trosfæller som har del i deres tjenesteprivilegium, og som hjælper dem ved at udføre hovedparten af forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Sammen med den salvede rest forstår den store skare af andre får i dag at den eneste kostbarhed der vil blive bevaret i slaget ved Harmagedon og komme uskadt ind i den nye verden, er tjenesten for Jehova Gud og hans herliggjorte konge, Jesus Kristus. Den store skare vil værne om denne kostbarhed idet de „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. — Åbenbaringen 7:15.
18. (a) Hvad vil der inden længe ske med denne verdens forlorne herlighed? (b) Hvilken „herlighed“ nægtede Jesus at tage imod, og hvordan opnåede han en langt større herlighed?
18 Om kort tid vil Gud gøre ende på den nuværende onde tingenes ordnings falske herlighed — en „herlighed“ som har eksisteret lige siden Satan Djævelen tog Jesus med op på et højt bjerg og viste ham alle verdens riger og „deres herlighed“. (Lukas 4:5, 6) Jesus afslog Satans tilbud om denne form for herlighed og fortsatte i stedet med at udføre den gerning som Gud godkendte. Derfor ville han blive kronet med en herlighed der var langt større end den herlighed han som Guds enestefødte søn havde nydt i himmelen før han påtog sig den opgave som Jehova tildelte ham på jorden. — Johannes 5:36; 17:5; Filipperne 2:9-11.
19. Hvilket ærefuldt privilegium vil snart ophøre, og hvad er vi i den forbindelse besluttede på?
19 Den forudsagte afslutning på denne djævelske tingenes ordning vil først finde sted når forkynderne af Riget har aflagt et verdensomspændende vidnesbyrd om Jehova. Dette vil være højdepunktet i Jesu Kristi disciples virksomhed. (Mattæus 24:14) Der er nu blevet forkyndt om Riget i trekvart århundrede; og som udviklingen i verden antyder, må den forudsagte afslutning være nær. Inden længe vil det ærefulde privilegium at tjene den hellige, kongelige regering som forkyndere ophøre. (Mattæus, kapitlerne 24, 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21) Den forret det er at være med til at aflægge et verdensomspændende vidnesbyrd om det oprettede rige, er en kostbarhed som skattes højt af Jehovas vidner, der er disciple af hans indsatte søn, Jesus Kristus. De nærer et oprigtigt ønske om at beholde denne kostbarhed indtil forkyndelsen af Riget er fuldført og den almægtige Gud, Jehova, aflægger sit eget personlige vidnesbyrd om sin universelle suverænitet. — Zefanias 3:8.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er Jehovas Vidners tjeneste forbundet med herlighed?
◻ Hvorfor er den gode nyhed tildækket for så mange?
◻ Hvori består „denne kostbarhed i lerkar“?
◻ Hvorfor har Gud gjort brug af skrøbelige lerkar til at udføre denne værdifulde tjeneste?
◻ Hvordan betragter Jehovas folk „denne kostbarhed“, og hvorfor?
[Illustration på side 17]
Guds herlighed afspejles i den større Moses’, Jesu Kristi, ansigt. Jehovas vidner ejer det privilegium at genspejle herlighedens lys fra Gud til gavn for andre