Tillid og uangribelighed i en ufuldkommen verden

„DET gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ Er det sådan du har det? I så fald kan det være dig en trøst at apostelen Paulus havde samme problem; og han var ellers en kristen mand — hæderlig, ja, uangribelig. Ligger der ikke en modsigelse heri? I sit brev til de kristne i Rom analyserer Paulus problemet: „Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ Hvilken synd er det han henviser til, og hvordan overvandt han den så han fortsat kunne være hæderlig og uangribelig? — Romerne 7:19, 20.

Tidligere i sit brev skrev Paulus: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Det ’ene menneske’ var Adam. (Romerne 5:12, 14) Det første menneskes, Adams, synd er årsag til menneskehedens nedarvede ufuldkommenhed og er dermed også den dybereliggende årsag til at det er så svært at gøre alting helt rigtigt — at være uangribelig, at være andres tillid værdig.

Paulus’ syn på „arvesynden“, som den også er blevet kaldt, er ikke bredt accepteret i dag fordi Bibelens skabelsesberetning i teologiske kredse har måttet vige for evolutionsteorien. En nutidig kommentar til Romerbrevet 5:12-14 lyder: „De lærde har skubbet hele passagen til side.“ Men for hundrede år siden forklarede bibelkommentatorerne samstemmende at „ved Adams Synd kom Synden ind i Verden, og derved hjemfaldt alle til Døden“.a

Da uangribeligheden forsvandt

Ligesom Adams eksistens fornægtes af mange i dag, bliver også Satan Djævelen afvist som et mytologisk fantasifoster.b Men Jesus selv fortæller os at Satan var en person der ’ikke stod fast i sandheden’, at han med andre ord brød sin uangribelighed. (Johannes 8:44) Og det var på Satans foranledning at Adam og hans hustru, Eva, gjorde oprør mod Jehova og brød deres uangribelighed under prøve. — 1 Mosebog 3:1-19.

Da vi alle nedstammer fra Adam, har vi alle arvet tendensen til at synde. Vismanden Salomon sagde: „Der er intet menneske som er retfærdigt på jorden, som altid gør det gode og ikke synder.“ (Prædikeren 7:20) Alligevel har alle mulighed for at være pålidelige og fortjene andres tillid. Hvorfor det? Fordi man ikke behøver at være fuldkommen for at være uangribelig eller hæderlig. Lad os se lidt nærmere på begrebet uangribelighed, som er så tæt forbundet med hæderlighed.

Grundlaget for uangribelighed

Kong David af Israel begik mange fejl, deriblandt det velkendte utugtige forhold til Batseba. (2 Samuel 11:1-27) Davids mange fejlgreb viste at han bestemt ikke var fuldkommen. Hvad var det da Jehova så i ham? Til Davids søn Salomon sagde Jehova at David havde vandret „med uangribeligt hjerte og med retskaffenhed“. (1 Kongebog 9:4) Jehova anerkendte at David trods sine mange fejl dybest set havde et uangribeligt hjerte. Hvorfor?

Det svarede David på da han sagde til Salomon: „Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krønikebog 28:9) David begik fejl, men han var ydmyg og havde et ønske om at gøre det rette. Han tog bestandig imod retledning og irettesættelse — ja, han bad ligefrem om det. „Ransag mig, Jehova, og sæt mig på prøve; rens mine nyrer og mit hjerte,“ lød hans bøn. (Salme 26:2) Og man må sandelig sige at David blev renset. Til sin død måtte han leve med de ulykkelige følger af sin synd med Batseba. Men han forsøgte aldrig at retfærdiggøre sin synd. (2 Samuel 12:1-12) Og hvad vigtigere var, han forlod aldrig den sande tilbedelse. Derfor, og på grund af Davids ægte og inderlige sindsændring og omvendelse, var Jehova villig til at tilgive hans synder og tage imod ham som en uangribelig mand. — Se også Salme 51.

Uangribelig under prøve

Satan Djævelen satte Jesus på prøve for at få ham til at bryde sin uangribelighed. Desuden måtte Jesus bevise sin uangribelighed under prøvelser og lidelser, i modsætning til Adam der som fuldkomment menneske blot blev prøvet ved at skulle adlyde en guddommelig lov. Dertil kom at Jesus var under pres idet han vidste at genløsningen af hele menneskeheden afhang af om han bevarede sin uangribelighed. — Hebræerne 5:8, 9.

Satan ønskede at få Jesus til at bryde sin uangribelighed og opsøgte ham derfor mens han var svagest, nemlig efter at han havde tilbragt 40 dage med faste og meditation i ørkenen. Tre gange fristede Satan Jesus — til at lave sten om til brød; til at springe ud fra templets tinde i formodningen om at engle ville redde ham og derved aflægge vidnesbyrd om at han var Messias; og til at tage imod herredømmet over alle verdens riger i bytte for en enkelt „tilbedelseshandling“ over for Satan. Men Jesus afviste fristelserne og beviste at han var uangribelig over for Jehova. — Mattæus 4:1-11; Lukas 4:1-13.

Jobs uangribelighed

Det er velkendt at Job stod fast og viste sig uangribelig under prøve. Interessant nok var Job ikke klar over hvorfor han blev ramt af ulykke. Han vidste ikke at Satan havde tillagt ham falske motiver og hævdet at det kun var af selviske grunde han tjente Gud, og påstået at Job for at redde sit skind uden videre ville bryde sin uangribelighed. For at vise at Satan tog fejl, tillod Gud at Job kom ud for nogle meget prøvende omstændigheder. — Job 1:6-12; 2:1-8.

Job fik besøg af tre falske venner. De gav med overlæg et forkert billede af Guds normer og hensigter. Og Jobs hustru, der heller ikke forstod hvad det hele gik ud på, forsømte at opmuntre sin mand da han havde allermest brug for det. (Job 2:9-13) Men Job stod fast. „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig! Jeg har holdt min retfærdighed fast, og jeg slipper den ikke; mit hjerte vil ikke smæde mig for en eneste af mine dage.“ — Job 27:5, 6.

Jobs strålende eksempel, samt det at mange andre trofaste mænd og kvinder i Bibelens beretning har vist sig uangribelige, har bevist at Satan er en løgner.

Uangribelighed og den kristne tjeneste

Er uangribelighed blot noget som Jehova for sin egen tilfredsstillelses skyld sætter pris på? Nej. Uangribelighed har sand værdi for os mennesker. Det var til gavn for os at Jesus tilskyndede os til at ’elske Jehova vor Gud af hele vort hjerte og af hele vor sjæl og af hele vort sind’. Ja, dette er „det største og første bud“. (Mattæus 22:36-38) Hvad indebærer det da at være uangribelig, og hvilken belønning er der i vente?

En uangribelig mand er fuldt ud tillidsværdig; han er en man kan stole på, og hvad vigtigere er, en som Gud kan stole på. Hans rene hjerte afspejles i hans gerninger, idet han er uden hykleri. Han er ikke lusket eller korrupt. Apostelen Paulus udtrykker det på denne måde: „Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord, men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.“ — 2 Korinther 4:2.

Læg mærke til at Paulus nævner nogle holdninger som har med den kristne tjeneste at gøre. Hvordan kan en kristen betjene andre hvis han er uredelig eller uhæderlig? En abbed fra en irsk religiøs orden som for nylig trådte tilbage, indrømmer at han „lod en pædofil præst fortsætte med at arbejde med børn længe efter at hans misbrug af børn var blevet kendt,“ skriver avisen The Independent. Af beretningen fremgår det at misbruget stod på i 24 år. Præsten blev idømt fire års fængsel, men tænk på de lidelser som børnene han forgreb sig på, har måttet udholde fordi præstens overordnede ikke havde anstændighed nok til at gribe ind.

Belønningen for at være uangribelig

Apostelen Johannes var en frygtløs mand. Jesus kaldte ham og hans bror Jakob for ’Tordensønnerne’ på grund af deres brændende nidkærhed. (Markus 3:17) Den uangribelige Johannes forklarede sammen med Peter de jødiske ledere at han ’ikke kunne holde op med at tale’ om det han havde set og hørt mens han gik sammen med Jesus. Johannes var også blandt de apostle der sagde: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 4:19, 20; 5:27-32.

Det lader til at Johannes var godt oppe i halvfemserne da han blev forvist til øen Patmos fordi han „havde talt om Gud og vidnet om Jesus“. (Åbenbaringen 1:9) I betragtning af den alder han havde nået, kan han have troet at hans tjeneste var overstået. Men kun en uangribelig mand som han kunne få betroet den opgave at nedskrive de spændende syner i Åbenbaringen. Johannes fuldførte trofast denne opgave som han betragtede som en stor forret. Og det var endda ikke alt. Senere, øjensynlig i nærheden af Efesus, skrev han sin evangelieberetning og tre breve. Hvilke store privilegier som kronen på 70 års trofast tjeneste i uangribelighed!

Det giver en dyb tilfredshed at være uangribelig. At være pålidelig i Guds øjne giver desuden en evig belønning. I dag bliver „en stor skare“ af sande tilbedere forberedt til livet i en ny, fredelig og harmonisk verden, med udsigt til at leve evigt. (Åbenbaringen 7:9) Vi må opretholde moralsk og religiøs uangribelighed trods prøvelserne i denne tingenes ordning og de vanskeligheder Satan udsætter os for. Vær forvisset om at det med den kraft Jehova giver, kan lade sig gøre! — Filipperne 4:13.

Følgende ord fra Davids takkebøn til Jehova, der gjaldt både dengang og nu, giver os en forsikring: „Mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed — og du stiller mig for dit ansigt til fjerne tider. Velsignet være Jehova, . . . Amen og amen.“ — Salme 41:12, 13.

[Fodnoter]

[Illustration på side 4]

Trods sine fejltrin viste David sig at være uangribelig

[Illustration på side 5]

Frem for alle andre har Jesus fortjent vor tillid

[Illustration på side 7]

Det giver dyb tilfredshed at leve op til andres tillid