Paulus’ trængsler i Asien

13, 14. (a) Hvordan beskrev Paulus de alvorlige trængsler han blev udsat for i Asien? (b) Hvilken episode kan Paulus have haft i tanke?

¹³ Den slags trængsler som menigheden i Korinth havde erfaret indtil da, kunne ikke sammenlignes med de mange prøvelser som Paulus havde måttet udholde. Han kunne derfor sige til dem: „Vi ønsker ikke at I skal være uvidende, brødre, om den trængsel som vi har været ude for i provinsen Asien, at vi var under et pres der langt oversteg vore kræfter, så at vi var meget usikre endog med hensyn til vort liv. Ja, vi følte i os selv at vi havde fået dødsdommen. Dette skete for at vi ikke skulle stole på os selv, men på den Gud som oprejser de døde. Fra noget så stort som døden befriede han os og vil han befri os; og vort håb til ham er at han også fremdeles vil befri os.“ — 2 Korinther 1:8-10.

¹⁴ Nogle bibelkommentatorer mener at Paulus her henviser til nogle uroligheder i Efesus der kunne have kostet Paulus og hans to makedoniske rejsefæller, Gajus og Aristarkus, livet. Disse to kristne blev med magt ført ind i et teater der var stuvende fuldt af en folkehob som „i omkring to timer skreg: ’Stor er efesernes [gudinde] Artemis!’“ Det lykkedes til sidst en af byens embedsmænd at dæmpe gemytterne. Det må have foruroliget Paulus meget at Gajus og Aristarkus blev truet på livet. Faktisk ville han selv til at gå ind i teatret for at forsøge at ræsonnere med den fanatiske folkehob, men man forhindrede ham i på den måde at sætte livet på spil. — Apostelgerninger 19:26-41.

15. Hvilken ekstrem situation kan være beskrevet i Første Korintherbrev 15:32?

¹⁵ Det kan imidlertid også være at Paulus har beskrevet en situation der var langt mere ekstrem end den her omtalte hændelse. I sit første brev til korintherne stillede Paulus spørgsmålet: „Hvis jeg på menneskers vis har kæmpet med vilde dyr i Efesus, hvad gavner det mig så?“ (1 Korinther 15:32) Det kan betyde at Paulus’ liv ikke blot har været i fare på grund af mennesker der opførte sig som vilddyr, men at han også havde måttet kæmpe mod bogstavelige vilddyr på stadionet i Efesus. Man straffede nogle gange kriminelle ved at tvinge dem til at kæmpe mod vilddyr mens blodtørstige tilskuere så på. Hvis Paulus hentydede til at han havde kæmpet mod bogstavelige vilddyr, må han i sidste øjeblik mirakuløst være blevet reddet fra en grusom død, ligesom Daniel blev reddet fra bogstavelige løvers gab. — Daniel 6:22.

16. (a) Hvorfor kan mange Jehovas vidner udmærket sætte sig ind i de trængsler Paulus blev udsat for? (b) Hvad kan vi være forvissede om i forbindelse med dem der har mistet livet på grund af deres tro? (c) Hvilken virkning har det undertiden haft at kristne med nød og næppe er undsluppet døden?

¹⁶ I dag kan mange kristne udmærket sætte sig ind i de trængsler Paulus oplevede. (2 Korinther 11:23-27) Også i vor tid har nogle kristne været ’under et pres der langt oversteg deres kræfter’, og mange har stået i situationer hvor de har været ’meget usikre med hensyn til deres liv’. (2 Korinther 1:8) Nogle har lidt døden for massemorderes eller grusomme forfølgeres hånd. Vi kan være forvissede om at den trøstende kraft fra Gud har sat dem i stand til at holde ud, og at de døde i forvisningen om at deres håb ville blive indfriet, hvad enten det har været håbet om at komme til at leve i himmelen eller her på jorden. (1 Korinther 10:13; Filipperne 4:13; Åbenbaringen 2:10) I andre tilfælde har Jehova ledet begivenhedernes gang så vore brødre er blevet reddet fra døden. Der er ingen tvivl om at de der har erfaret dette, har fået større tillid til „den Gud som oprejser de døde“. (2 Korinther 1:9) Siden har de kunnet tale med endnu større overbevisning når de har forkyndt Guds trøstende budskab for andre. — Mattæus 24:14.