-
ForbandelseIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
I De Kristne Græske Skrifter er de to grundord for „forbandelse“ araʹ og anaʹthema; hertil kommer de forstærkede former kataʹra og kataʹthema; yderligere findes udsagnsordene kataraʹomai og katathematiʹzō samt tillægsordene epikataʹratos og epaʹratos.
Ordet araʹ betegner en forbandelse eller en bøn hvori der nedkaldes ondt fra en guddommelig kilde. Johannes brugte det beslægtede epaʹratos da han skrev at farisæerne betragtede de jævne mennesker der lyttede til Jesus, som „forbandede“ der ikke kendte Loven. (Joh 7:49) Paulus forklarede imidlertid at alle jøder havde brug for at blive løst fra Lovpagtens forbandelse ved at Kristus blev en forbandelse for dem ved sin død på marterpælen. (Ga 3:10, 13) I Galaterne 3:10 brugte Paulus ordet epikataʹratos for det hebraiske ’ararʹ (det første ord der blev behandlet i denne artikel) i 5 Mosebog 27:26. I vers 13 brugte han det samme ord til oversættelse af det hebraiske qelalahʹ (noget som er forbandet, en forbandelse) i 5 Mosebog 21:23. (Dette hebraiske ord behandles senere i denne artikel.)
-
-
ForbandelseIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Da israelitterne ikke overholdt Lovpagten, blev hele nationen underlagt en forbandelse, endog de enkeltpersoner der samvittighedsfuldt (men ufuldkomment) forsøgte at overholde dens betingelser. Apostelen Paulus viser at det var derfor Kristus Jesus døde som han gjorde, på en marterpæl, for derved påtog han, der selv havde overholdt Loven til fuldkommenhed, sig den Lovens forbandelse der hvilede over alle som var underlagt Moseloven. (Ga 3:10-13) Der siges i 5 Mosebog 21:23: „En hængt [dvs. en der er hængt på en pæl] er en Guds forbandelse.“ Ved at blive naglet til pælen som en forbryder, dømt (skønt uretfærdigt) af jødernes religiøse domstol, blev Jesus i realiteten „en forbandelse“. Da han senere frembar værdien af sit offer i himmelen, blev Moseloven ophævet af Gud. Ved at modtage offeret naglede Gud billedligt talt Loven til marterpælen, og den forbandelse der var forbundet med Loven, blev i juridisk forstand ophævet. (Kol 2:14) Netop fordi Jesu legeme blev regnet for en forbandelse og man ikke ville vanhellige sabbatten, var jøderne opsatte på at få Jesu og forbrydernes lig taget ned inden dagen var forbi. — 5Mo 21:23; Joh 19:31.
-