Giv ikke op med hensyn til at gøre det der er rigtigt
„Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — GALATERNE 6:9.
1, 2. (a) Hvorfor har vi brug for udholdenhed for at kunne tjene Gud? (b) Hvordan viste Abraham udholdenhed, og hvad hjalp ham til at gøre det?
SOM Jehovas Vidner glæder vi os over at gøre Guds vilje. Det glæder os også at tage det „åg“ på os at være Kristi disciple, og det giver ny styrke. (Mattæus 11:29) Men tjenesten er ikke altid let. Det påpegede apostelen Paulus da han skrev disse tilskyndende ord til sine trosfæller: „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet.“ (Hebræerne 10:36) Ja, vi har brug for udholdenhed, da det kan være en udfordring at tjene Gud.
2 Det vidner Abrahams liv om. Ofte befandt Abraham sig i en vanskelig situation og måtte træffe en svær afgørelse. Da Jehova bad ham om at forlade det komfortable liv i Ur, var det kun begyndelsen. Inden længe kom han ud for hungersnød og fjendtlige naboer, var nær ved at miste sin kone, måtte opleve at nogle slægtninge var ham uvenligt stemt, og han erfarede krigens brutalitet. Og der skulle komme endnu større trængsler. Men Abraham gav aldrig op med hensyn til at gøre det der var rigtigt. Det er bemærkelsesværdigt når man tænker på at han ikke havde hele Guds ord, sådan som vi har i dag. Der er dog ingen tvivl om at han kendte den første profeti Gud udtalte: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom.“ (1 Mosebog 3:15) Eftersom det lovede afkom skulle fremstå gennem Abraham, var han naturligvis udsat for angreb fra Satan. At han selv var klar over dette, hjalp ham ganske givet til at udholde trængslerne med glæde.
3. (a) Hvorfor kan Jehovas tjenere i nutiden forvente at komme ud for trængsler? (b) Hvilken opmuntring får vi i Galaterbrevet 6:9?
3 I dag kan Jehovas tjenere også forvente at komme ud for trængsler. (1 Peter 1:6, 7) I Åbenbaringen 12:17 advares vi om at Satan ’fører krig’ mod den salvede rest. De „andre får“ mærker også Satans vrede, da de arbejder nært sammen med de salvede. (Johannes 10:16) Foruden den modstand de kristne møder i forkyndelsen, kan de også komme ud for pres og trængsler i deres eget private liv. Derfor giver Paulus os opfordringen: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Det er Satans mål at ødelægge vores tro, men vi må stå ham imod, faste i troen. (1 Peter 5:8, 9) Hvad bliver resultatet? Jakob 1:2, 3 forklarer: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“
Direkte angreb
4. Hvordan har Satan gjort brug af direkte angreb for at få Guds tjenere til at give slip på deres uangribelighed?
4 Abrahams liv viser hvilke „forskellige prøvelser“ en Guds tjener kan komme ud for. For eksempel måtte han gribe ind over for de indtrængende styrker fra Sinear som angreb hans nevø Lot. (1 Mosebog 14:11-16) Det er ikke overraskende at Satan stadig gør brug af direkte angreb i form af forfølgelse. Siden den anden verdenskrigs afslutning har mange lande udstedt regeringsforbud mod Jehovas Vidners kristne undervisningsarbejde. Jehovas Vidners Årbog 2001 beretter om de voldshandlinger kristne i Angola har været udsat for fra deres fjenders side. Men i tillid til Jehova har vore brødre i sådanne lande standhaftigt holdt fast ved troen. De har ikke grebet til vold eller oprør, men er fortsat med at forkynde uden at vække opsigt. — Mattæus 24:14.
5. Hvordan kan unge kristne blive udsat for forfølgelse i skolen?
5 Forfølgelse omfatter dog ikke nødvendigvis vold. Abraham blev til sidst velsignet med to sønner — Ismael og Isak. Første Mosebog 21:8-12 beretter at Ismael ved en lejlighed „gjorde sig lystig“ over Isak. I brevet til galaterne viser Paulus at der ikke blot var tale om uskyldig leg mellem børn, for han skriver at Ismael forfulgte Isak! (Galaterne 4:29) Latterliggørelse fra skolekammerater og verbale angreb fra modstandere kan derfor med rette kaldes forfølgelse. En ung kristen ved navn Ryan glemmer aldrig hvordan hans klassekammerater stadig plagede ham: „Busturen til og fra skole tog kun et kvarter, men det føltes som flere timer. Jeg blev hånet, og de brændte mig med papirclips som de havde opvarmet med lightere.“ Hvorfor mishandlede de ham? „På grund af min teokratiske opdragelse var jeg anderledes end de andre unge i skolen,“ siger han. Med sine forældres støtte lykkedes det imidlertid Ryan at holde ud og forblive trofast. I unge, bliver I også somme tider modløse fordi jeres skolekammerater mobber jer? Giv ikke op! Hvis I holder trofast ud, vil I erfare opfyldelsen af Jesu ord: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ — Mattæus 5:11.
Hverdagens bekymringer
6. Hvad kan belaste forholdet mellem trosfæller i dag?
6 De fleste af de prøver vi kommer ud for i dag, har at gøre med de almindelige bekymringer vi bliver udsat for i hverdagen. Abraham måtte finde en løsning på den strid der var opstået mellem hans og hans nevø Lots hyrder. (1 Mosebog 13:5-7) På samme måde kan forskelle i personlighed og smålig skinsyge i dag belaste forholdet mellem mennesker og endda true freden i en menighed. „Hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ (Jakob 3:16) Hvor er det vigtigt at vi ikke giver op og tillader at stolthed ødelægger freden, men at vi søger de andres interesser, sådan som Abraham gjorde. — 1 Korinther 13:5; Jakob 3:17.
7. (a) Hvad skal man gøre hvis en trosfælle har såret en? (b) Hvordan satte Abraham et godt eksempel med hensyn til at bevare et godt forhold til andre?
7 Det kan være svært at være fredsstiftende når man føler at man er blevet uretfærdigt behandlet af en trosfælle. I Ordsprogene 12:18 siges der: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“ Ord sagt i tankeløshed kan forårsage dyb smerte, selv når de ikke er udtalt i en ond hensigt. Og smerten er større hvis man føler at man er blevet bagtalt eller er blevet offer for ondskabsfuld sladder. (Salme 6:6, 7) Men en kristen bør ikke give op på grund af sårede følelser! Hvis du er i den situation, må du tage initiativet til at få sagen bragt ud af verden ved på en venlig måde at tale med den der har fornærmet dig. (Mattæus 5:23, 24; Efeserne 4:26) Vær indstillet på at tilgive vedkommende. (Kolossenserne 3:13) Ved at se bort fra fornærmelsen kan vi overvinde de sårede følelser og få et godt forhold til vores broder eller søster igen. Abraham bar ikke nag til Lot. Da Lot og hans familie havde brug for hjælp, kom Abraham dem straks til undsætning. — 1 Mosebog 14:12-16.
Selvforskyldte trængsler
8. (a) Hvordan kan kristne ’stikke sig selv overalt med mange smerter’? (b) Hvorfor kunne Abraham have et ligevægtigt syn på materielle ting?
8 Nogle trængsler må siges at være selvforskyldte. Jesus sagde for eksempel til sine disciple: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:19) Alligevel vælger nogle brødre at ’stikke sig selv overalt med mange smerter’ ved at lade materielle interesser gå forud for Rigets interesser. (1 Timoteus 6:9, 10) Abraham var villig til at ofre materielle bekvemmeligheder for at behage Gud. „Ved tro bosatte han sig som udlænding i løftets land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, der sammen med ham var arvinger til det selv samme løfte. For han ventede på byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud.“ (Hebræerne 11:9, 10) Abrahams tro på denne kommende ’by’, Guds regering, hjalp ham til ikke at sætte sin lid til rigdom. Ville det ikke være klogt af os at følge hans eksempel?
9, 10. (a) Hvordan kan ønsket om en særlig tjenesteopgave være en prøve? (b) Hvordan kan en broder i dag opføre sig som „en af de mindre“?
9 Lad os se på et andet forhold. Bibelen indeholder denne meget direkte udtalelse: „Hvis nogen mener at han er noget, skønt han intet er, bedrager han sit eget sind.“ (Galaterne 6:3) Desuden opfordres vi til ’intet at gøre af stridbarhed eller selvoptagethed, men at vise ydmyghed’. (Filipperne 2:3) Nogle skaffer sig selv bekymringer ved at ignorere denne vejledning. Da de er drevet af ønsket om en fremtrædende stilling og ikke af ønsket om at udføre „en smuk gerning“, bliver de mismodige og utilfredse når de ikke får de tjenesteopgaver i menigheden som de gerne vil have. — 1 Timoteus 3:1.
10 Abraham satte et godt eksempel ved ’ikke at tænke højere om sig selv end han burde’. (Romerne 12:3) Skønt han var blevet begunstiget af Gud, følte han sig ikke hævet over Melkizedek. Tværtimod anerkendte han Melkizedeks højere stilling som præst ved at give ham tiende. (Hebræerne 7:4-7) En kristen i dag bør på samme måde være villig til at opføre sig som „en af de mindre“ og ikke kræve at være fremme i rampelyset. (Lukas 9:48) Hvis de der fører an i menigheden, tøver med at tildele dig visse tjenesteopgaver, må du ærligt ransage dig selv for at finde ud af hvordan du kan forbedre din personlighed eller din måde at gribe tingene an på. I stedet for at blive bitter over at du ikke har fået nogle bestemte opgaver, må du få mest muligt ud af den opgave du har fået — nemlig at hjælpe andre til at lære Jehova at kende. Ja, ’ydmyg dig under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje dig’. — 1 Peter 5:6.
Tro på det der ikke ses
11, 12. (a) Hvordan kan det være at nogle i menigheden har mistet troen på at tiden er kort? (b) Hvordan var Abraham et godt eksempel i forbindelse med troen på Guds løfter?
11 En anden prøvelse kan være den at afslutningen på denne onde tingenes ordning ikke kommer lige så hurtigt som vi kunne ønske det. Ifølge Andet Petersbrev 3:12 skal kristne ’vente på Jehovas dags nærværelse og altid have den i tanke’. Men mange har ventet på denne ’dag’ i årevis, måske endda i flere årtier. Derfor er nogle blevet modløse og har mistet troen på at tiden er kort.
12 Lad os igen betragte Abrahams eksempel. Han byggede hele sin tilværelse op omkring troen på Guds løfter selv om der ikke var nogen som helst chance for at de alle ville blive opfyldt i hans levetid. Han levede ganske vist længe nok til at se sin søn Isak blive voksen. Men der ville gå flere hundrede år før antallet af Abrahams efterkommere kunne sammenlignes med „himmelens stjerner“ eller „sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17) Alligevel blev Abraham ikke bitter eller modløs. Apostelen Paulus skrev om Abraham og andre patriarker: „I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ — Hebræerne 11:13.
13. (a) I hvilken forstand er de kristne i dag som „midlertidige indbyggere“? (b) Hvorfor gør Jehova ende på denne tingenes ordning?
13 Hvis Abraham kunne bygge sit liv op omkring nogle løfter hvis opfyldelse lå langt ude i fremtiden, har vi da ikke endnu større grund til det i dag, hvor opfyldelsen af løfterne er meget nærmere? Ligesom Abraham må vi betragte os selv som „midlertidige indbyggere“ i Satans ordning og ikke slå os til ro med at føre et liv hvor vi tilfredsstiller vore egne ønsker. Vi ville naturligvis ønske at „alle tings ende“ var her nu og ikke blot var nær. (1 Peter 4:7) Måske har vi alvorlige helbredsproblemer eller er tynget af et økonomisk pres. Men vi må huske at når Jehova lader enden komme, er det ikke blot for at udfri os af ulykkelige omstændigheder, men for at hellige sit navn. (Ezekiel 36:23; Mattæus 6:9, 10) Enden kommer ikke nødvendigvis på det tidspunkt der passer os, men på det tidspunkt der tjener Jehovas hensigter bedst.
14. Hvordan er Guds tålmodighed til gavn for kristne i dag?
14 Husk også på at „Jehova . . . ikke [er] langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Læg mærke til at Gud er „tålmodig med jer“ — altså med medlemmerne af den kristne menighed. Nogle af os har sandsynligvis brug for mere tid til at foretage ændringer og justeringer sådan at vi „til sidst af ham [kan] blive fundet uplettede og dadelfri og i fred“. (2 Peter 3:14) Har vi da ikke grund til at være taknemmelige for at Gud har vist tålmodighed?
Hvordan man finder glæden trods hindringer
15. Hvordan kunne Jesus bevare glæden trods trængsler, og hvordan er det til gavn for kristne i dag at efterligne ham?
15 Nutidens kristne kan lære meget af Abraham. Han viste ikke blot tro, men også tålmodighed, skarpsindighed, mod og uselvisk kærlighed. Han lod tilbedelsen af Jehova komme først i sit liv. Vi må imidlertid huske at det største eksempel er Jesus Kristus. Han kom også ud for talrige trængsler og prøver, men han mistede aldrig glæden. Hvorfor ikke? Fordi han holdt blikket rettet mod det håb der lå foran ham. (Hebræerne 12:2, 3) Paulus bad derfor: „Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde.“ (Romerne 15:5) Hvis vi har den rette sindsindstilling, kan vi finde glæde trods de hindringer Satan måske lægger i vejen for os.
16. Hvad kan vi gøre når problemerne virker overvældende?
16 Når problemerne virker overvældende, kan du minde dig selv om at Jehova elsker dig, ligesom han elskede Abraham. Han ønsker at du er trofast og holder ud. (Filipperne 1:6) Stol helt på Jehova i tillid til at han ’ikke vil lade dig blive fristet ud over hvad du kan tåle, men sammen med fristelsen også vil skabe en udvej, så du kan modstå den’. (1 Korinther 10:13) Sørg for at læse i Guds ord hver dag. (Salme 1:2) Vær vedholdende i bønnen og bed Jehova om at hjælpe dig til at holde ud. (Filipperne 4:6) Han vil „give hellig ånd til dem der beder ham“. (Lukas 11:13) Gør brug af alt det Jehova har tilvejebragt for at hjælpe dig åndeligt, som for eksempel de bibelske bøger og blade. Søg også støtte og hjælp i brodersamfundet. (1 Peter 2:17) Overvær trofast de kristne møder, for der vil du få den opmuntring der er nødvendig for at du kan holde ud. (Hebræerne 10:24, 25) Glæd dig i bevidstheden om at din udholdenhed fører til en godkendt tilstand i Guds øjne, og at din trofasthed fryder hans hjerte! — Ordsprogene 27:11; Romerne 5:3-5.
17. Hvorfor skulle kristne ikke bukke under for fortvivlelse?
17 Gud elskede Abraham som sin „ven“. (Jakob 2:23) Alligevel var Abraham livet igennem udsat for en række prøvelser og trængsler. De kristne kan forvente det samme nu i „de sidste dage“. Bibelen advarer os oven i købet om at „onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre“. (2 Timoteus 3:1, 13) I stedet for at bukke under for fortvivlelse må vi gøre os klart at de trængsler vi udsættes for, er et vidnesbyrd om at afslutningen er nær for Satans onde tingenes ordning. Men Jesus minder os om at „det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst“. (Mattæus 24:13) Lad os derfor ikke „give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt“! Efterlign Abraham, og vær blandt dem der „gennem tro og tålmodighed arver løfterne“. — Hebræerne 6:12.
Lagde du mærke til dette?
• Hvorfor kan Jehovas tjenere i dag forvente trængsler og prøvelser?
• På hvilke måder kan Satan gøre brug af direkte angreb?
• Hvordan kan personlige uoverensstemmelser blandt kristne løses?
• Hvordan kan stolthed og selviskhed være årsag til en prøve?
• Hvordan var Abraham et godt eksempel med hensyn til at vente på opfyldelsen af Guds løfter?
[Illustration på side 26]
Mange unge kristne udsættes for forfølgelse i form af mobning fra deres skolekammerater
[Illustration på side 29]
Abraham byggede sin tilværelse op omkring Guds løfter, selv om opfyldelsen af dem lå „langt borte“