Tag standpunkt for gudgiven frihed!
„Til en sådan frihed har Kristus frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.“ — GALATERNE 5:1
1, 2. Hvordan gik den gudgivne frihed tabt?
JEHOVAS folk ejer frihed. Men de søger ikke uafhængighed af Gud, for det ville betyde at de lod sig trælbinde af Satan. De værner om deres forhold til Jehova og glæder sig over den frihed han skænker dem.
2 Vore første forældre, Adam og Eva, mistede deres gudgivne frihed ved at synde og blev derved trælle under synden, døden og Djævelen. (1 Mosebog 3:1-19; Romerne 5:12) På denne måde ledte Satan hele verden ind på en syndig kurs der fører til undergang. Men de der holder fast ved deres gudgivne frihed vandrer på vejen til evigt liv. — Mattæus 7:13, 14; 1 Johannes 5:19.
Frihed fra trældom
3. Hvilket håb fremholdt Gud i Eden?
3 Det er Jehovas hensigt at udfri mennesker der ærer hans navn fra trældom under Satan og under synd og død. Gud fremholdt dette håb da han sagde til slangen som Satan talte igennem i Eden: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:14, 15) Afkommet fra Jehovas himmelske organisation, Jesus Kristus, fik knust hælen da han døde på pælen, men Gud tilvejebragte derved et genløsningsoffer for at udfri troende mennesker fra synd og død. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Når tiden er inde vil Jesus knuse hovedet på Satan, slangen fra fortiden. — Åbenbaringen 12:9.
4. Hvilken frihed erfarede Abraham, og hvad lovede Jehova ham?
4 Cirka 2000 år efter at dette løfte var blevet givet i Eden, adlød Abraham, der blev kaldt „Jehovas ven“, Gud og forlod byen Ur for at drage et andet sted hen. (Jakob 2:23; Hebræerne 11:8) Derved opnåede han gudgiven frihed og var ikke længere træl under Satans verden af falsk religion, politik og begærlig kommercialisme. Som en tilføjelse til profetien der blev fremsat i Eden, lovede Gud at alle slægter og nationer ville velsigne sig ved Abraham og hans afkom. (1 Mosebog 12:3; 22:17, 18) Abraham var ikke længere underlagt fordømmelse eftersom ’han troede på Jehova, der tilregnede ham det som retfærdighed’. (1 Mosebog 15:6) I dag vil et nært forhold til Jehova også føre til gudgiven frihed fra fordømmelse og fra trældom under den verden der ligger i Satans magt.
Et spændende symbolsk drama
5. Hvilke omstændigheder var Isaks fødsel forbundet med?
5 For at Abraham kunne få afkom tilbød hans ufrugtbare hustru, Sara, at hendes tjenestepige Hagar kunne føde hans barn. Med hende fik Abraham Ismael, men det var ikke ham Gud valgte som det lovede afkom. Da Abraham var 100 år gammel og Sara 90, fik de ved Jehovas hjælp en søn som de kaldte Isak. Da Ismael ved en lejlighed spottede Isak, blev Ismael og hans moder, Hagar, sendt bort. Abrahams søn med den frie kvinde, Sara, blev derved Abrahams ubestridte afkom. I lighed med Abraham viste Isak tro og vandt gudgiven frihed. — 1 Mosebog 16:1-16; 21:1-21; 25:5-11.
6, 7. Hvad havde falske lærere overbevist nogle kristne i Galatien om, og hvad forklarede Paulus?
6 Disse begivenheder var et forbillede på noget der ville få stor betydning for venner af gudgiven frihed. Dette understreges i det brev apostelen Paulus skrev til menighederne i Galatien omkring år 50 til 52 efter vor tidsregning. På dette tidspunkt havde det styrende råd bestemt at det ikke var et krav til kristne at de skulle lade sig omskære. Men falske lærere havde overbevist nogle af galaterne om at omskærelsen var et vigtigt træk ved kristendommen.
7 Paulus skrev til galaterne at et menneske erklæres retfærdigt ved tro på Kristus, ikke ved lovgerninger. (1:1–3:14) Loven ugyldiggjorde ikke det løfte der var knyttet til Abrahamspagten men gjorde overtrædelserne kendt og tjente som en opdrager der ledte dem til Kristus. (3:15-25) Ved sin død løskøbte Jesus dem der var under Loven for at de kunne blive sønner af Gud. At vende tilbage til en ordning hvor man skulle overholde dage, måneder, årstider og år, ville derfor være det samme som at vende tilbage til trældommen. (4:1-20) Paulus skrev derefter:
8, 9. (a) Giv med egne ord et kort referat af det Paulus siger i Galaterbrevet 4:21-26. (b) Hvem eller hvad skildrede Abraham og Sara i dette symbolske drama, og hvem er det lovede afkom?
8 „Sig mig, I som ønsker at være under loven: Hører I ikke loven? For eksempel står der skrevet at Abraham fik to sønner, en [Ismael] med tjenestepigen [Hagar] og en [Isak] med den frie kvinde [Sara]; men den med tjenestepigen var i virkeligheden født på kødets måde, den med den frie kvinde, derimod, som følge af et løfte. Dette står som et symbolsk drama; disse kvinder betyder nemlig to pagter, den ene [Lovpagten] fra Sinaj bjerg [hvor Gud indgik denne pagt med israelitterne], som føder børn til trældom; det er Hagar. [Den anden pagt var den der blev indgået med Abraham angående hans afkom.] Denne Hagar betyder altså Sinaj, et bjerg i Arabien, og hun svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i trældom med sine børn [efterkommere af Abraham, Isak og Jakob]. Men det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ — Galaterne 4:21-26.
9 I dette symbolske drama er Abraham et billede på Jehova. „Den frie kvinde“, Sara, er et billede på Guds „kvinde“, hans hellige, universelle organisation. Kristus var et afkom af denne symbolske kvinde og den større Abraham. (Galaterne 3:16) Jesus underviste andre i sandheden og afslørede falsk religion for at vise mennesker hvordan de blev frigjort fra uren gudsdyrkelse, fra synden og fra Satan, men Jerusalem og hendes børn forblev i religiøs trældom fordi de afviste ham. (Mattæus 23:37, 38) Jesu jødiske disciple blev udfriet fra Loven, som viste at de var i trældom under ufuldkommenhed, synd og død. Alle der anerkender Jesus som den Guds „kvinde“ har frembragt til at være messiansk konge og „forkynde frigivelse for fanger“, er virkelig frie! — Esajas 61:1, 2; Lukas 4:18, 19.
Undgå et trældomsåg
10, 11. Hvilket trældomsåg frigjorde Kristus sine disciple fra, og hvilken parallel findes der hertil i dag?
10 Til dem der sammen med den større Isak, Kristus, udgør Abrahams afkom, siger Paulus: „Det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder. . . . Vi, brødre, er løftets børn på samme måde som Isak. Men ligesom dengang han der var født på kødets måde [Ismael] begyndte at forfølge ham der var født på åndens måde [Isak], således også nu. . . . Vi [er] ikke tjenestepigens men den frie kvindes børn. Til en sådan frihed [fra Loven] har Kristus frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.“ — Galaterne 4:26–5:1.
11 Enhver af Jesu disciple som underlagde sig Loven ville blive ’spændt i trældoms åg’. I dag udgør falsk religion et sådant trældomsåg, og kristenheden er et modstykke til fortidens Jerusalem og hendes børn. De salvede er derimod børn af det Jerusalem som er oventil, Guds frie himmelske organisation. De salvede og deres medtroende som har et jordisk håb, er ikke i trældom under Satan. (Johannes 14:30; 15:19; 17:14, 16) Lad os nu da sandheden og Jesu offer har frigjort os, holde fast ved vor gudgivne frihed.
Tag standpunkt for gudgiven frihed
12. Hvilke skridt tager de der kommer til troen, og hvad vil vi nu behandle?
12 I dag nyder millioner sand frihed som Jehovas vidner. Andre millioner studerer Bibelen, og nogle af disse er „ret indstillet til evigt liv“. Når de kommer til troen tager de standpunkt for gudgiven frihed ved at lade sig døbe. (Apostelgerninger 13:48, NV, revideret oversættelse; 18:8) Men hvilke skridt går forud for den kristne dåb?
13. Hvilken sammenhæng er der mellem kundskab og dåb?
13 Før man lader sig døbe må man tilegne sig nøjagtig kundskab fra Bibelen og handle efter den. (Efeserne 4:13) Jesus sagde til sine disciple: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.
14. Hvad må man forstå for at blive døbt i Faderens, sønnens og den hellige ånds navn?
14 At lade sig døbe i Faderens navn vil sige at anerkende Jehovas stilling og myndighed som Gud, som Skaber og universel Suveræn. (1 Mosebog 17:1; 2 Kongebog 19:15; Åbenbaringen 4:11) At lade sig døbe i Sønnens navn vil sige at anerkende Kristi stilling og myndighed som en ophøjet åndeskabning, messiansk konge og den hvorigennem Gud har tilvejebragt „en tilsvarende løsesum“. (1 Timoteus 2:5, 6; Daniel 7:13, 14; Filipperne 2:9-11) At blive døbt i den hellige ånds navn vil sige at anerkende at Jehova anvendte sin virksomme kraft ved skabelsen og til at inspirere de bibelske skribenter, samt på andre måder. (1 Mosebog 1:2; 2 Peter 1:21) Der er naturligvis meget andet at lære om Gud, Kristus og den hellige ånd.
15. Hvorfor må man have tro før man kan lade sig døbe?
15 Før dåben må man have tro der bygger på nøjagtig kundskab. „Uden tro er det umuligt at have [Jehovas] velbehag.“ (Hebræerne 11:6) Den der tror på Gud og Kristus og på de guddommelige hensigter, vil ønske at blive et af Jehovas vidner, leve i overensstemmelse med Guds ord og have en meningsfyldt andel i forkyndelsen af den gode nyhed. Han vil tale om Jehovas kongedømmes herlighed. — Salme 145:10-13; Mattæus 24:14.
16. Hvad er sindsændring, og hvordan er sindsændring forbundet med den kristne dåb?
16 Inden man lader sig døbe må man ændre sind. At ændre sind vil sige „at skifte mening eller opfattelse, at ombestemme sig, at angre eller fortryde en tidligere handling eller en handling man har haft til hensigt at gøre eller har undladt at gøre“. Jøderne i det første århundrede måtte angre de synder de havde begået mod Jesus Kristus. (Apostelgerninger 3:11-26) Nogle af dem der kom til troen i Korinth havde været utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, homoseksuelle, tyve, havesyge, drankere, spottere og udsugere, men de ændrede sind. Som følge af deres sindsændring var de blevet „vasket rene“ i Jesu blod, „helliget“ som nogle der var sat til side til tjeneste for Jehova, og „erklæret retfærdige“ i Jesu Kristi navn og med Guds ånd. (1 Korinther 6:9-11) Ønsker man at opnå en god samvittighed og slippe af med den skyldfølelse synden har lagt på os, er sindsændring derfor et skridt hen imod gudgiven frihed. — 1 Peter 3:21.
17. Hvad vil det sige at omvende sig, og hvad kræver det af den der har planer om at blive døbt?
17 Man må også omvende sig før man kan blive døbt som et Jehovas vidne. Et angrende menneskes omvendelse finder sted efter at vedkommende er holdt op med den forkerte levevis og har besluttet sig for at gøre det der er ret. De hebraiske og græske udsagnsord for omvendelse betyder „at vende tilbage, at vende om“. Brugt i positiv åndelig forstand, sigter det til at man vender om til Gud fra en uret handlemåde. (1 Kongebog 8:33, 34) Omvendelse kræver at man ’gør gerninger der stemmer med sindsændringen’, at man gør hvad Gud befaler, forlader falsk religion og af hele sit hjerte vender om til Jehova og tjener ham. (Apostelgerninger 26:20; 5 Mosebog 30:2, 8, 10; 1 Samuel 7:3) Dette kræver „et nyt hjerte og en ny ånd“, en ændret tænkemåde, og en fornyet drivkraft og målsætning i livet. (Ezekiel 18:31) Den deraf følgende nye personlighed fortrænger ugudelige træk og erstatter dem med guddommelige egenskaber. (Kolossenserne 3:5-14) Ja, ægte sindsændring får virkelig én til at „vende om“. — Apostelgerninger 3:19.
18. Hvorfor må man indvi sig til Gud i bøn, og hvad vil det sige at man indvier sig?
18 Indvielse til Gud i bøn må gå forud for dåben. (Jævnfør Lukas 3:21, 22.) At noget er indviet vil sige at det er sat til side til et helligt formål. Dette skridt er så vigtigt at vi i en bøn til Gud må give udtryk for vor beslutning om at tjene ham for evigt med udelt hengivenhed. (5 Mosebog 5:8, 9; 1 Krønikebog 29:10-13) Vi indvier os naturligvis ikke til et arbejde, men til Gud selv. Dette blev understreget ved den begravelse der i 1916 blev holdt for Vagttårnsselskabets første præsident, Charles Taze Russell. Selskabets sekretær og kasserer, W. E. Van Amburgh, sagde: „Dette store verdensomfattende værk er ikke et menneskes værk. Det er meget for stort dertil. Det er Guds værk, og det forandres ikke. Gud har i det forgangne brugt mange tjenere, og han vil uden tvivl bruge mange i fremtiden. Vor indvielse er ikke til et menneske eller til et menneskes værk, men til at gøre Guds vilje, således som han vil vise os den igennem sit ord og sit forsyns ledelse. Gud er endnu ved roret.“ Hvad mere kræver vor indvielse til Gud?
19. (a) Hvordan viser man offentligt at man har indviet sig til Jehova? (b) Hvad er vanddåben et symbol på?
19 Dåben er den offentlige bekendelse af ens indvielse til Jehova. Vanddåben er et symbol på at man har foretaget en ubetinget indvielse til Jehova Gud gennem Jesus Kristus. (Jævnfør Mattæus 16:24.) Når en dåbskandidat nedsænkes i vandet og derefter igen løftes op, dør han i billedlig forstand fra sit tidligere liv og oprejses til et nyt liv for nu uforbeholdent at gøre Guds vilje. (Jævnfør Romerbrevet 6:4-6.) Da Jesus blev døbt fremstillede han sig til uforbeholdent at gøre sin himmelske Faders vilje. (Mattæus 3:13-17) Bibelen viser den ene gang efter den anden at de der har opnået tro og er kvalificerede bør lade sig døbe. (Apostelgerninger 8:13; 16:27-34; 18:8) For at blive et af Jehovas vidner må man derfor vise tro og lade sig døbe. — Jævnfør Apostelgerninger 8:26-39.
Hold fast!
20. Nævn nogle bibelske eksempler der viser at det vil medføre velsignelser at tage standpunkt for gudgiven frihed som døbte vidner for Jehova.
20 Hvis du har taget et afgjort standpunkt for gudgiven frihed ved at blive et døbt vidne for Jehova, vil han velsigne dig på samme måde som han velsignede sine tjenere i fortiden. Jehova velsignede for eksempel Abraham og Sara så de i en høj alder fik en gudfrygtig søn, Isak. Ved tro valgte profeten Moses at blive mishandlet sammen med Guds folk „fremfor at have den midlertidige nydelse af synd, da han anså Messias’ skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier; han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen“. (Hebræerne 11:24-26) Det er sandsynligvis den skændsel der følger med den forret at være et forbillede på Messias, Guds salvede, der her tales om. Moses fik den forret at blive brugt af Jehova til at føre israelitterne ud af trældommen i Ægypten. Eftersom han trofast tjente Gud vil han blive oprejst og vil komme til at tjene som en af fyrsterne på jorden under den større Moses, Jesus Kristus. — Salme 45:16; 5 Mosebog 18:17-19.
21. Hvilke opmuntrende eksempler har vi på gudfrygtige kvinder fra fortiden?
21 I dag kan indviede kristne også finde opmuntring ved at betragte de kvinder som erfarede sand frihed og lykke, deriblandt moabitterinden Rut som både oplevede den sorg at blive enke og den glæde at blive udfriet fra falsk religion. Hun forlod sit folk og sine guder og blev hos sin svigermoder No’omi, der også var blevet enke. „Dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte,“ sagde Rut. „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16) Som Boaz’ hustru blev Rut moder til Davids bedstefader Obed. (Rut 4:13-17) Jehova skænkede denne ydmyge ikke-israelitiske kvinde „fuld løn“ ved at lade hende blive stammoder til Jesus, den lovede Messias. (Rut 2:12) Det vil blive en stor glæde for Rut at erfare dette når hun bliver oprejst. Den tidligere skøge Rahab, der blev udfriet fra umoralitet og falsk religion, vil uden tvivl opleve en lignende glæde, og det samme vil Batseba, der syndede men vendte om, for Jehova lod også dem blive stammødre til Jesus Kristus. — Mattæus 1:1-6, 16.
22. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
22 Sådan kunne man blive ved med at berette om nogle der har opnået gudgiven frihed. For eksempel kunne man nævne de troens mænd og kvinder der omtales i Hebræerbrevets 11. kapitel, og som blev udsat for trængsler og dårlig behandling — „dem var verden ikke værd“. Dertil kan man føje Kristi loyale disciple fra det første århundrede og andre trofaste der har levet siden, blandt andet de millioner der i dag tjener Jehova som hans vidner. Hvis du, ligesom de, har taget standpunkt for gudgiven frihed, har du stor grund til glæde. Dette vil vi komme nærmere ind på i den næste artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilket håb fremholdt Gud da den gudgivne frihed gik tabt?
◻ Fra hvilket „trældomsåg“ frigjorde Kristus sine disciple?
◻ Hvilke skridt må man tage før man lader sig døbe som et Jehovas vidne?
◻ Hvilke eksempler fra Bibelen viser at det medfører velsignelser at tage standpunkt for gudgiven frihed?
[Illustration på side 16]
Hvilke skridt går forud for dåben som et Jehovas vidne?