Kærlighed til nødlidende

KRISTNE har både den forpligtelse og forret det er, at elske dem af deres brødre og søstre som har det svært. (1 Johannes 3:17, 18) Apostelen Paulus skrev: „Lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) En broder som har tjent Jehova i næsten 40 år, mærkede for nylig den kærlighed det kristne brodersamfund praktiserer, da hans kone blev syg og senere døde. Han skriver:

„Under min kones sygdom plejede jeg hende hjemme og kunne derfor ikke passe mit arbejde i næsten to måneder. Det var en stor lettelse da venner i menigheden tilbød at hjælpe os. Vi modtog mange pengegaver — ’en hjælp til de ekstra udgifter,’ som der stod på et medfølgende kort — som vi brugte til at betale afdrag og andre faste udgifter med.

Fjorten dage inden min kone døde, fik vi besøg af vores kredstilsynsmand, og det var til stor opmuntring. Han viste endda de lysbilleder som menigheden sidst på ugen ville få at se. Vi kunne lytte til møderne over telefonen — deriblandt de samlinger som kredstilsynsmanden holdt. Ved en af disse samlinger fik han alle de tilstedeværende til at sige ’hej’ i kor til min kone. Så selv om hun var fysisk isoleret, følte hun sig aldrig alene.

Inden for en time efter hendes død var næsten alle de ældste mødt op herhjemme. Alene den dag fik jeg besøg af over hundrede brødre og søstre. På en eller anden nærmest ’mirakuløs’ måde sørgede brødrene for at der var mad på bordet til alle. Jeg har ikke tal på alle de gaver, sympatitilkendegivelser, trøstende ord og bønner der blev fremsat på mine vegne. Hvor var det styrkende! Til sidst måtte jeg bede brødrene om at holde op med at lave mad og gøre rent for mig.

Det er kun i Jehovas organisation at vi kan finde et sådant udtryk for uselvisk medfølelse, omsorg og kærlighed. De fleste i dag kan tælle deres sande venner på én hånd. Jehova har velsignet os med en stor familie af åndelige brødre og søstre.“ — Markus 10:29, 30.