En bog fra Gud
„Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:21.
1, 2. (a) Hvorfor betvivler nogle at Bibelen har nogen praktisk betydning for mennesker i dag? (b) Inden for hvilke tre områder kan vi vise at Bibelen er fra Gud?
HAR Bibelen nogen praktisk betydning for mennesker der står på tærskelen til det 21. århundrede? Nogle vil svare nej. „Ingen vil foreslå at man bruger en lærebog i kemi fra 1924 når man i dag skal undervise elever i kemi — dertil har man lært for meget om kemi siden da,“ har dr. Eli S. Chesen sagt som forklaring på hvorfor han mener at Bibelen er forældet. Det lyder umiddelbart som et fornuftigt argument. Menneskene har jo lært meget om videnskab, mentalhygiejne og menneskelig adfærd siden Bibelen blev skrevet. Derfor spørger nogle: ’Hvordan kan en så gammel bog være fri for videnskabelige unøjagtigheder? Hvordan kan den give råd og vejledning der lader sig praktisere i vor moderne tid?’
2 Bibelen giver selv svaret. I Andet Petersbrev 1:21 får vi at vide at Bibelens profeter „udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. Bibelen er altså en bog fra Gud. Men hvordan kan vi overbevise andre om at den er det? Lad os se på tre beviser for at Bibelen er Guds ord: (1) Den er videnskabeligt nøjagtig, (2) den indeholder eviggyldige principper der er praktisk anvendelige i dag, og (3) den indeholder specifikke profetier der er blevet opfyldt, som det fremgår af de historiske kendsgerninger.
En bog der stemmer med videnskaben
3. Hvorfor har Bibelens udsagn ikke været truet af videnskabens opdagelser?
3 Bibelen er ikke en videnskabelig lærebog. Men den taler alligevel sandt, og sandheden kan stå for tidens prøve. (Johannes 17:17) Bibelens udsagn har ikke været truet af videnskabelige opdagelser. Når den berører emner der har forbindelse med videnskabelige forhold, er den helt fri for gamle „videnskabelige“ teorier der har vist sig at være sagn og myter. I virkeligheden indeholder den udtalelser der ikke alene er videnskabeligt korrekte, men også var i direkte modstrid med udbredte opfattelser i datiden. Lad os for eksempel se på overensstemmelsen mellem Bibelen og lægevidenskaben.
4, 5. (a) Hvad var oldtidens læger ikke klar over med hensyn til sygdomme? (b) Hvorfor var Moses uden tvivl kendt med de ægyptiske lægers behandlingsmetoder?
4 I fortiden havde lægerne ikke fuld forståelse af hvordan sygdomme spredes, og de forstod heller ikke hygiejnens betydning for at hindre sygdomme. Mange behandlingsmetoder i fortiden forekommer barbariske efter vore dages målestok. Et af de ældste lægeskrifter der findes, er Papyrus Ebers, en samling ægyptiske lægeråd fra omkring år 1550 f.v.t. Den indeholder 700 lægeråd mod forskellige sygdomme, „fra krokodillebid til smerter i tåneglene“. De fleste midler der gives anvisning på, var uden virkning, men nogle af dem var yderst farlige. Til behandling af sår anbefaledes et middel der blandt andet indeholdt menneskeekskrementer.
5 Denne tekst med ægyptiske lægeråd er skrevet omtrent samtidig med Bibelens første bøger, hvortil Moseloven hører. Moses, der blev født i 1593 f.v.t., voksede op i Ægypten. (2 Mosebog 2:1-10) Som medlem af Faraos husstand blev Moses „oplært i al ægypternes visdom“. (Apostelgerninger 7:22) Han var kendt med „lægerne“ i Ægypten. (1 Mosebog 50:1-3) Fik deres virkningsløse eller farlige behandlingsmetoder indflydelse på hans skrifter?
6. Hvilke sanitære forholdsregler som Moseloven foreskrev, ville blive betragtet som fornuftige af den moderne lægevidenskab?
6 Nej. Moseloven gav tværtimod anvisning på nogle sanitære forholdsregler som den moderne lægevidenskab ville betragte som yderst fornuftige. For eksempel krævede en lov vedrørende militærlejre at man gravede sine ekskrementer ned uden for lejren. (5 Mosebog 23:13) Der var her tale om en i høj grad avanceret forholdsregel. Den bevirkede at vandet ikke blev forurenet, og forhindrede at man blev smittet med dysenteri eller andre diarrésygdomme, der stadig koster millioner af mennesker livet hvert år, især i lande hvor de sanitære forhold er meget dårlige.
7. Hvilke sanitære forholdsregler som Moseloven foreskrev, hjalp til at forhindre spredningen af smitsomme sygdomme?
7 Moseloven foreskrev andre sanitære forholdsregler der forhindrede smitsomme sygdomme i at spredes. En person der havde eller var mistænkt for at have en smitsom sygdom, blev sat i karantæne. (3 Mosebog 13:1-5) Klædningsstykker eller kar der kom i berøring med et selvdødt dyr (der måske var død af en sygdom), skulle vaskes før de atter blev brugt, eller helt destrueres. (3 Mosebog 11:27, 28, 32, 33) Enhver der rørte ved et lig, blev betragtet som uren og måtte gennemgå en renselse der indebar at man vaskede sine klæder og badede sig. I de syv dage hvori vedkommende var uren, måtte han undgå fysisk kontakt med andre. — 4 Mosebog 19:1-13.
8, 9. Hvorfor kan man sige at de sanitære forholdsregler i Moseloven var langt forud for deres tid?
8 Disse sanitære forholdsregler åbenbarer en visdom der var langt forud for sin tid. Lægevidenskaben har først i nyere tid fået kendskab til hvordan sygdomme spredes, og hvordan de forhindres. For eksempel førte opdagelser i det 19. århundrede til at man indførte brugen af antiseptiske midler og i det hele taget blev mere renlige for at mindske forekomsten af infektioner. Resultatet var et markant fald i antallet af infektioner og for tidlige dødsfald. I år 1900 var den forventede levealder i De Forenede Stater og i mange europæiske lande under 50 år. Siden da er den forventede levealder steget drastisk, ikke alene på grund af de lægevidenskabelige fremskridt med hensyn til sygdomsbekæmpelse, men også på grund af bedre hygiejne og leveforhold.
9 Men tusinder af år før lægevidenskaben fik kendskab til hvordan sygdomme spredes, foreskrev Bibelen altså nogle fornuftige forholdsregler som en beskyttelse mod sygdom. Det er derfor ikke overraskende at Moses kunne sige at israelitterne på hans tid normalt blev 70 til 80 år gamle. (Salme 90:10) Hvor havde Moses sin viden om hygiejne fra? Bibelen selv forklarer: Loven blev „formidlet gennem engle“. (Galaterne 3:19) Nej, Bibelen er ikke blevet til ved menneskers visdom; den er en bog fra Gud.
En bog der er praktisk anvendelig i vor tid
10. Hvad kan man sige om Bibelens råd selv om den blev fuldført for næsten 2000 år siden?
10 Bøger med gode råd er tilbøjelige til at blive forældede og må revideres eller skiftes ud. Men sådan er det ikke med Bibelen. „Dine formaninger er meget pålidelige,“ siger Salme 93:5. Selv om Bibelen blev fuldført for næsten 2000 år siden, gælder dens ord stadig. Det kan følges af alle mennesker uanset hudfarve eller nationalitet. Lad os tage nogle eksempler på Bibelens eviggyldige, „meget pålidelige“ råd.
11. Hvad fik mange forældre for nogle årtier siden at vide om børneopdragelse?
11 For nogle årtier siden troede mange forældre — tilskyndet af „nye tanker“ om børneopdragelse — at det var „forbudt at forbyde“. De var bange for at dét at sætte grænser for børnene ville gøre dem frustrerede og skade dem psykisk. Velmenende rådgivere i børneopdragelse holdt på at forældre kun måtte give deres børn en meget mild form for irettesættelse. Mange af disse eksperter opfordrer nu forældrene til „at være lidt strengere og at gribe tøjlerne igen“. — The New York Times, 7. november 1996.
12. Hvad betyder det græske navneord der er oversat med „tugt“, og hvorfor har børn brug for tugt?
12 Bibelen har dog hele tiden givet en klar og fornuftig vejledning om børneopdragelse. Den giver følgende råd: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Det græske navneord der oversættes med „tugt“, betyder „opdragelse, oplæring, vejledning“. Bibelen siger at tugt, eller vejledning, er et vidnesbyrd om forældrenes kærlighed. (Ordsprogene 13:24) Børn kan lide at få klare moralske retningslinjer. Det hjælper dem til at udvikle fornemmelsen af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Tugt givet på rette måde vil bevirke at de føler sig trygge; det fortæller dem at deres forældre interesserer sig for dem og deres udvikling. — Jævnfør Ordsprogene 4:10-13.
13. (a) Hvilken advarsel giver Bibelen forældre med hensyn til tugt? (b) Hvilken form for tugt anbefaler Bibelen?
13 Men Bibelen giver også en advarsel med hensyn til tugt. Forældrenes myndighed — der i Bibelen omtales som „tugtens kæp“ — må aldrig udøves i form af mishandling. (Ordsprogene 22:15) Fysisk vold har ingen plads i en familie der lever efter Bibelen.a (Salme 11:5) Heller ikke psykisk vold — grove ord, konstant kritik og bidende og sarkastiske bemærkninger — der får barnet til at føle sig helt knust. (Jævnfør Ordsprogene 12:18.) Meget klogt advarer Bibelen forældrene: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige [ellers gør I dem fuldstændig modløse, Phillips].“ (Kolossenserne 3:21) Bibelen anbefaler at der lægges vægt på forebyggelse i opdragelsen. I Femte Mosebog 11:19 opfordres forældre til at benytte de lejligheder der byder sig i det daglige, til at indprente deres børn moralske og åndelige værdier. En sådan klar og fornuftig vejledning vedrørende børneopdragelse er lige så praktisk anvendelig i dag som den var på Bibelens tid.
14, 15. (a) På hvilken måde giver Bibelen mere end blot klog vejledning? (b) Hvilken bibelsk lære hjælper mænd og kvinder af forskellig race og nationalitet til at betragte hinanden som ligestillede?
14 Bibelen giver mere end blot klog vejledning. Dens budskab appellerer til hjertet. I Hebræerbrevet 4:12 siges der: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Lad os tage et eksempel på Bibelens evne til at motivere.
15 I dag er folk splittede som følge af racemæssige, nationale og etniske forskelle. Sådanne kunstige barrierer har bidraget til at uskyldige mennesker overalt i verden er blevet slået ihjel i krige. Bibelen indeholder derimod en lære der hjælper mænd og kvinder af forskellig race og nationalitet til at betragte hinanden som ligestillede. For eksempel siges der i Apostelgerninger 17:26 at Gud ’ud af ét menneske har dannet hver nation af mennesker’. Det viser at der i virkeligheden kun findes én race — menneskeracen! Bibelen opfordrer os endvidere til at ’blive Guds efterlignere’ og siger at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Efeserne 5:1; Apostelgerninger 10:34, 35) For dem der virkelig søger at leve efter Bibelens lære, virker denne viden forenende. Den trænger dybt ind — til selve hjertet — og nedbryder de menneskeskabte barrierer der skiller folk. Kan det virkelig lade sig gøre i verden i dag?
16. Fortæl en erfaring der viser at Jehovas vidner er et sandt internationalt broderskab.
16 Ja, det kan! Jehovas vidner er kendt for deres internationale broderskab, der forener mennesker af forskellig oprindelse og baggrund, mennesker der almindeligvis ikke lever i fred med hinanden. Under de etniske sammenstød i Rwanda, for eksempel, beskyttede Jehovas vidner fra den ene stamme deres kristne brødre og søstre fra den anden stamme med fare for deres eget liv. I ét tilfælde skjulte et vidne fra hutustammen i sit hjem en tutsifamilie på seks som hørte til hans menighed. Sørgeligt nok blev tutsifamilien opdaget og dræbt. Drabsmændene rettede nu deres vrede mod hutubroderen og hans familie, og de måtte flygte til Tanzania. Der fortælles om mange lignende tilfælde. Jehovas vidner erkender beredvilligt at denne enhed skyldes at kraften i Bibelens budskab har virket på deres hjerte. At Bibelen er i stand til at forene mennesker i denne verden, der er fyldt med had, er et magtfuldt vidnesbyrd om at den er fra Gud.
En bog med sande profetier
17. Hvilken forskel er der på Bibelens profetier og menneskers forudsigelser?
17 „Ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning,“ siges der i Andet Petersbrev 1:20. Bibelens profeter analyserede ikke tendenserne i verden, hvorefter de foretog kvalificerede gæt på grundlag af deres personlige fortolkning af udviklingen. De udtalte heller ikke vage forudsigelser som man kunne få til at passe på en hvilken som helst begivenhed. Som eksempel kan vi tage en bibelprofeti der var overordentlig specifik, og som forudsagde det modsatte af hvad folk dengang ville have forventet.
18. Hvorfor følte indbyggerne i det gamle Babylon sig uden tvivl meget trygge, men hvad havde Esajas forudsagt om Babylon?
18 I det 7. århundrede før vor tidsregning var Babylon den tilsyneladende uindtagelige hovedstad i det babyloniske verdensrige. Byen lå på begge sider af Eufratfloden, og flodens vand blev brugt til at danne en dyb og bred voldgrav og et net af kanaler. Desuden var byen beskyttet af vældige dobbeltmure forsynet med forsvarstårne. Babylons indbyggere følte sig uden tvivl meget trygge. Alligevel forudsagde profeten Esajas i det 8. århundrede før vor tidsregning, endnu før Babylon nåede sin magts tinde: „Det skal gå Babylon . . . som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig. Og dér vil araberen ikke slå sit telt op, og ingen hyrder vil lade deres hjorde lægge sig dér.“ (Esajas 13:19, 20) Læg mærke til at profetien forudsagde at Babylon ikke alene ville blive ødelagt, men også at den aldrig ville blive beboet mere. Det var en dristig forudsigelse! Kunne Esajas have skrevet denne profeti efter at han havde set Babylon blive ødelagt og byen ligge øde hen? Historien svarer nej!
19. Hvorfor kan man sige at Esajas’ profeti ikke blev opfyldt i sin helhed den 5. oktober 539 f.v.t.?
19 Natten den 5. oktober 539 f.v.t. blev Babylon indtaget af den medo-persiske hær under Kyros den Store. Imidlertid gik hele Esajas’ profeti ikke i opfyldelse på det tidspunkt. Efter at Kyros havde erobret byen, eksisterede den stadig og var beboet i århundreder, om end som en mindre betydningsfuld by. I det 2. århundrede før vor tidsregning, omtrent på det tidspunkt da Dødehavsrullen med Esajas’ profeti var ved at blive afskrevet, erobrede partherne Babylon, som da blev betragtet som den pris de omgivende folkeslag kæmpede om. Den jødiske historiker Josefus fortæller at der boede „et stort antal“ jøder dér i det 1. århundrede før vor tidsregning. Ifølge The Cambridge Ancient History havde købmænd fra Palmyra grundlagt en velstående handelskoloni i Babylon i år 24 e.v.t. Babylon var altså endnu ikke ødelagt i det 1. århundrede efter vor tidsregning, men Esajas’ Bog var blevet fuldført længe forinden. — 1 Peter 5:13.
20. Hvilket vidnesbyrd er der om at Babylon til sidst blev „til stenhobe“?
20 Esajas levede ikke længe nok til at se Babylon ubeboet. Som forudsagt blev Babylon til sidst „til stenhobe“. (Jeremias 51:37) Ifølge den hebraiskkyndige Hieronymus (det 4. århundrede efter vor tidsregning) var Babylon på hans tid et jagtterræn hvor „vilddyr af enhver slags“ strejfede om, og Babylon ligger stadig øde den dag i dag. En restaurering af Babylon som turistattraktion kan måske lokke besøgende til, men „afkom og efterslægt“ er for evigt udryddet af Babylon, sådan som Esajas forudsagde. — Esajas 14:22.
21. Hvorfor har trofaste profeter kunnet forudsige fremtiden med usvigelig sikkerhed?
21 Esajas foretog ikke et kvalificeret gæt. Han omskrev heller ikke historiske begivenheder så de kom til at ligne profetier. Esajas var en sand profet. Det samme var Bibelens øvrige trofaste profeter. Hvordan kunne disse mennesker gøre noget som ingen andre kan gøre — forudsige fremtiden med usvigelig sikkerhed? Svaret er klart og enkelt. Profetierne stammede fra profetiens Gud, Jehova, den der „fra begyndelsen fortæller om enden“. — Esajas 46:10.
22. Hvorfor bør vi gøre vort yderste for at tilskynde retsindige mennesker til selv at undersøge Bibelen?
22 Er Bibelen værd at undersøge? Det ved vi at den er! Men mange er ikke overbeviste. De har dannet sig en mening om Bibelen selv om de måske aldrig har læst den. Hvordan gik det professoren der er nævnt i begyndelsen af den foregående artikel? Han tog imod tilbudet om et bibelstudium, og efter omhyggeligt at have undersøgt den kom han til det resultat at den er en bog fra Gud. Han blev til sidst døbt som et Jehovas vidne og tjener i dag som ældste i en menighed. Lad os gøre vort yderste for at tilskynde retsindige til selv at undersøge Bibelen og derefter danne sig en mening om den. Vi er sikre på at hvis de foretager en ærlig undersøgelse af den, vil de opdage at denne enestående bog er en bog for alle mennesker!
[Fodnote]
a Ifølge dansk lov er korporlig afstraffelse eller anden krænkende behandling af børn ikke tilladt.
Kan du forklare?
◻ Hvordan kan man bruge Moseloven til at vise at Bibelen ikke er af menneskelig oprindelse?
◻ Hvilke bibelske principper er praktisk anvendelige i vor tid?
◻ Hvorfor kan profetien i Esajas 13:19, 20 ikke være skrevet efter at den omtalte begivenhed var indtruffet?
◻ Hvad bør vi tilskynde retsindige mennesker til at gøre, og hvorfor?
[Ramme på side 19]
Hvad med det der ikke kan bevises?
Bibelen indeholder flere udsagn som man ikke har noget fysisk eller håndgribeligt bevis for. Eksempelvis kan det den siger om en usynlig åndeverden, ikke bevises — eller modbevises — videnskabeligt. Men betyder dét at der findes udtalelser i Bibelen som ikke kan bevises videnskabeligt, at Bibelen ikke stemmer med videnskaben?
Det var det spørgsmål som en astrogeolog stillede sig selv da han for nogle år siden begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. „Jeg må indrømme,“ siger han, „at det til at begynde med var vanskeligt for mig at anerkende Bibelen fordi der var nogle af dens udtalelser jeg ikke kunne få et videnskabeligt bevis for.“ Manden, der var oprigtig, fortsatte med at studere Bibelen og blev til sidst overbevist om at de vidnesbyrd der er tilgængelige, godtgør at den er Guds ord. „Det trængte mit ønske om at få bevis for rigtigheden af hver eneste udtalelse i Bibelen i baggrunden,“ forklarer han. „En person der tænker i videnskabelige baner, må være villig til at undersøge Bibelen under en åndelig synsvinkel, ellers vil han eller hun aldrig komme til erkendelse af sandheden. Man kan ikke forvente at få videnskabeligt bevis for at hver eneste udtalelse i Bibelen er sand. Men selv om rigtigheden af visse udtalelser ikke kan bevises videnskabeligt, betyder det ikke at de ikke er sande. Det der har betydning, er at hvor det har været muligt at efterprøve Bibelen, er dens nøjagtighed blevet bekræftet.“
[Illustration på side 17]
Moses foreskrev sanitære forholdsregler der var langt forud for deres tid