Vær villige hyrder for Guds hjord
„Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt.“ — 1 PETER 5:2.
1. Hvorfor kan vi forvente at kristne ældste er ’villige hyrder for Guds hjord’?
JEHOVA er en villig hyrde for sit folk. (Salme 23:1-4) „Den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, gav villigt sit fuldkomne menneskeliv for de symbolske får. (Johannes 10:11-15) Apostelen Peter tilskyndede derfor de kristne ældste til også at være ’villige hyrder for Guds hjord’. — 1 Peter 5:2.
2. Hvilke spørgsmål angående kristne ældstes hyrdegerning bør vi overveje?
2 Villighed kendetegner Guds tjenere. (Salme 110:3) Men en kristen mand skal ikke blot være villig for at blive udnævnt som tilsynsmand eller underhyrde. Der stilles andre krav. Hvem er kvalificerede til at være hyrder? Hvad omfatter denne gerning? Og hvordan udfører man den bedst?
Hvordan man præsiderer i sin husstand
3. Hvorfor kan man sige at den måde en kristen mand tager sig af sin familie på er afgørende for om han er egnet til at være hyrde i menigheden?
3 Før en mand kan få betroet et „tilsynshverv“ må han opfylde visse bibelske krav. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9) For eksempel sagde Paulus at en tilsynsmand skulle være „en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig“. Det er et velbegrundet krav, for, som Paulus sagde: „Hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?“ (1 Timoteus 3:4, 5) Da Titus skulle indsætte ældste i menighederne på Kreta, skulle han først undersøge om den pågældende mand var „uangribelig“, var „én kvindes mand“ og havde „troende børn der ikke [var] under anklage for udsvævelser eller [var] uregerlige“. (Titus 1:6) Ja, den måde hvorpå en kristen mand tager sig af sin familie, er afgørende for om han er egnet til at påtage sig et større ansvar og være hyrde i menigheden.
4. Hvordan viser kristne forældre kærlighed til deres børn, ud over at de studerer og beder sammen med dem?
4 Mænd der præsiderer på en god måde i deres husstand gør mere end at bede og regelmæssigt studere Bibelen med deres familie. De er altid parate til at hjælpe deres kone og børn. Forældre har dette ansvar fra den dag deres barn kommer til verden. Kristne forældre véd at jo mere samvittighedsfuldt de følger teokratiske vaner i hverdagen, desto hurtigere vil deres børn tillægge sig de samme vaner. Om en kristen fader er kvalificeret som ældste, afhænger af hvordan han præsiderer på disse punkter. — Efeserne 5:15, 16; Filipperne 3:16.
5. Hvordan kan en kristen fader opdrage sine børn „i Jehovas tugt og formaning“?
5 En samvittighedsfuld kristen fader har følgende ord af Paulus i tanke når han præsiderer i sin husstand: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Han har gode muligheder for kærligt at undervise både sin kone og sine børn ved et regelmæssigt familiestudium. På den måde får børnene „tugt“, retledende undervisning. Den „formaning“ der foregår ved et sådant studium, lærer det enkelte barn Jehovas syn på tingene. (5 Mosebog 4:9; 6:6, 7; Ordsprogene 3:11; 22:6) I det åndelige samværs afslappede atmosfære lytter den omsorgsfulde fader omhyggeligt til det hans børn siger. Ved venligt at stille ledende spørgsmål får han børnene til ærligt at give udtryk for deres tanker og holdninger. Faderen går ikke ud fra at han ved alt om hvad der foregår i børnenes hoved. Som Ordsprogene 18:13 siger: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Mange forældre i dag har opdaget at det deres børn udsættes for, adskiller sig meget fra det de oplevede i deres egen barndom. En familiefader vil derfor prøve at finde årsagen til et problem og få flere enkeltheder frem før han siger hvad han synes der bør gøres. — Jævnfør Jakob 1:19.
6. Hvorfor bør en kristen fader rådføre sig med Bibelen når han hjælper sin familie?
6 Hvad er næste skridt når man har lært det enkelte barns problemer, bekymringer og holdninger at kende? Den fader som præsiderer på en god måde rådfører sig med Bibelen, der er „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. Han lærer børnene hvordan de anvender Bibelens inspirerede vejledning. På den måde bliver de ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. — 2 Timoteus 3:16, 17; Salme 78:1-4.
7. Hvilket eksempel bør kristne fædre sætte med hensyn til bøn?
7 Unge der elsker Gud kan have det svært med deres skolekammerater. Hvad kan kristne fædre gøre for at dæmpe deres børns frygt? De kan blandt andet regelmæssigt bede sammen med dem og for dem. Når børnene udsættes for pres vil de sandsynligvis efterligne deres forældres eksempel og vise tillid til Gud. En 13-årig pige der blev interviewet før hun skulle døbes som symbol på sin indvielse til Gud, fortalte at hendes skolekammerater havde drillet og mobbet hende. Da hun forsvarede sit bibelsk begrundede standpunkt angående blodets hellighed, havde nogle piger slået hende og spyttet på hende. (Apostelgerninger 15:28, 29) Gjorde hun gengæld? Nej. „Jeg blev ved med at bede til Jehova om at jeg måtte bevare fatningen,“ fortæller hun. „Jeg huskede også at min far og mor ved familiestudiet havde lært mig at vi må finde os i ondt.“ — 2 Timoteus 2:24.
8. Hvordan kan en ældste der ikke har børn præsidere på en god måde i sin husstand?
8 En ældste der ikke har børn skal også sørge åndeligt og materielt for sin husstand, altså sin kone og eventuelle kristne slægtninge som bor hos dem eller som de tager sig af. (1 Timoteus 5:8) En mand skal altså her præsidere på en god måde for at kunne få betroet et ansvar som ældste i menigheden. Hvordan bør udnævnte ældste da se på det ansvar som de har den forret at røgte i menigheden?
Præsidér „i fuldt alvor“
9. Hvordan bør ældste se på deres tjenesteopgaver?
9 I det første århundrede tjente apostelen Paulus som husholder i Guds husstand, den kristne menighed der har Kristus som hoved. (Efeserne 3:2, 7; 4:15) Paulus formanede sine trosfæller i Rom: „Eftersom vi nu har gaver der er forskellige alt efter den ufortjente godhed der er skænket os, enten det nu er profeti, så lad os profetere efter den tro der er tilmålt os; eller det er en tjeneste, så lad os tage vare på denne tjeneste; eller den der underviser, lad ham tage vare på undervisningen; eller den der tilskynder, lad ham tage vare på tilskyndelsen; den der deler ud, lad ham gøre det gavmildt; den der præsiderer, lad ham gøre det i fuldt alvor; den der viser barmhjertighed, lad ham gøre det med glæde.“ — Romerne 12:6-8.
10. Hvad kan ældste lære af Paulus’ omsorg for Guds hjord?
10 Paulus mindede thessalonikerne om følgende: „Vi blev ved med at tilskynde hver enkelt af jer, som en fader sine børn, og trøste jer og vidne for jer, med det formål at I stadig skulle vandre Gud værdigt, han som kalder jer til sit rige og sin herlighed.“ (1 Thessaloniker 1:1; 2:11, 12) Paulus havde formanet dem så ømt og kærligt at han kunne skrive: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thessaloniker 2:7, 8) Loyale ældste følger Paulus’ faderlige eksempel og viser stor omsorg for alle i menigheden.
11. Hvordan kan de ældste vise deres iver?
11 Medfølelse må sammen med iver kendetegne vore trofaste kristne hyrders kærlige tilsyn. Deres væremåde har stor betydning. Peter giver ældste den vejledning at det ikke må være „tvungent“ eller „af kærlighed til uærlig vinding“ at de er hyrder for Guds hjord. (1 Peter 5:2) Bibelforskeren William Barclay knytter følgende manende kommentar til denne passage: „Man kan tage imod et hverv eller tjene på en måde som om det er en hård og ubehagelig pligt, et kedeligt slid eller en irriterende byrde, der bliver pålagt én. En mand udfører måske noget han bliver bedt om, men gør det så vrangvilligt at det intet er værd. . . . Men [Peter] siger faktisk at enhver kristen ligefrem bør dirre af iver efter at yde den tjeneste han formår, om end i fuld bevidsthed om hvor uværdig han er til at yde den.“
Villige hyrder
12. Hvordan kan de ældste vise at de er villige?
12 „Vær [villigt] hyrder for Guds hjord,“ lyder Peters tilskyndelse. En kristen tilsynsmand der har omsorg for hjorden tjener villigt, efter eget ønske og under ledelse af „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus. At han tjener villigt indbefatter også at han underlægger sig Jehovas, ’vore sjæles hyrde og tilsynsmands’, myndighed. (1 Peter 2:25) En kristen underhyrde viser for eksempel respekt for den teokratiske ordning ved villigt at henvise til Guds ord, Bibelen, når han bliver spurgt til råds. Erfaring vil give en ældste et forråd af bibelkundskab, men det betyder ikke at han altid på stående fod kan give bibelsk vejledning i et hvilket som helst spørgsmål. Selv når han kender svaret, vil han ofte finde det klogt at slå op i Register til Vagttårnets publikationer eller andre opslagsværker sammen med den der søger råd. Derved underviser han på to måder: Han viser hvordan man kan finde nyttige oplysninger, og han respekterer ydmygt Jehova ved at henlede opmærksomheden på det som Guds organisation har udgivet.
13. Hvilke skridt kan ældste tage for at kunne give gode råd?
13 Hvad kan en ældste stille op hvis Selskabets publikationer ikke siger noget om et specifikt problem? Han vil uden tvivl bede om indsigt og undersøge hvilke bibelske principper der er relevante. Det kan også være gavnligt at henvise til Jesu eksempel. Ældstebroderen kunne spørge: „Hvad tror du at Jesus, den store Lærer, ville have gjort i dit sted?“ (1 Korinther 2:16) Ved at ræsonnere på den måde kan han måske hjælpe den der søger råd til at træffe en fornuftig afgørelse. Men det ville være uklogt hvis ældstebroderen fremlagde sin rent personlige mening som om den var god bibelsk vejledning. Ældste kan i stedet drøfte vanskelige problemer indbyrdes. De kan i nogle tilfælde sætte vigtige spørgsmål på dagsordenen for et ældstemøde. (Ordsprogene 11:14) De afgørelser som de ældste på den måde når frem til, vil hjælpe dem til at føre enig tale. — 1 Korinther 1:10.
Betydningen af mildhed
14, 15. Hvad kræves der af ældste når de skal bringe en kristen der ’uforvarende har begået et fejltrin’ på fode igen?
14 En kristen ældste må vise mildhed når han underviser andre, især når han giver vejledning. Paulus skrev: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Galaterne 6:1) Interessant nok var det græske ord der her er oversat med „hjælpe på fode igen“, et lægeudtryk der blev brugt om det at sætte en knogle sammen eller i led for at forebygge et kronisk handicap. Leksikografen W. E. Vine siger at det her bruges billedligt om det at „de der er åndelige bringer en der er blevet overrasket af en synd i den rette tilstand igen, idet denne er som et lem der er gået af led på det åndelige legeme“. Vendingen kan også gengives „prøve at bringe . . . i den rette tilstand (i orden) igen“.
15 Det er ikke let at revidere sin egen tankegang, og det kan være endnu sværere at få en overtræders tanker bragt „i orden“ igen. Men den hjælp der ydes i mildhedens ånd, vil sandsynligvis blive modtaget med tak. Ældste bør derfor lægge sig Paulus’ råd på sinde og iføre sig „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. (Kolossenserne 3:12) Hvad bør de ældste gøre når en der trænger til at blive hjulpet på fode igen, har en negativ indstilling? Da bør de ’jage efter mildhed’. — 1 Timoteus 6:11.
Vær varsom i hyrdearbejdet
16, 17. Hvilke farer må ældste vogte sig for når de vejleder andre?
16 Paulus giver endnu en tilskyndelse til de åndeligt kvalificerede mænd. I forbindelse med at de i mildhedens ånd skal hjælpe en overtræder på fode igen, tilføjer han: „Mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Galaterne 6:1) At ignorere dette råd kan få alvorlige følger. Da en anglikansk præst blev fundet skyldig i ægteskabsbrud med to sognebørn, skrev Londonavisen The Times at der var tale om „den evigt aktuelle situation hvor en mandlig rådgiver der fremtræder faderlig eller broderlig, falder for fristelsen til at udnytte det fortrolige forhold“. Skribenten bragte derpå denne udtalelse af dr. Peter Rutter: „Affærer hvor kvindelige patienter eller klienter udnyttes af deres mandlige vejledere — læger, advokater, præster og arbejdsgivere — er i vort seksuelt frisindede samfund blevet en fortiet, skadelig og vanærende epidemi.“
17 Vi bør ikke mene at Jehovas tjenere er immune over for sådanne fristelser. En respekteret ældste der i årevis havde tjent trofast, begik umoralitet fordi han aflagde hyrdebesøg hos en gift søster mens hun var alene. Han angrede det, men mistede alle sine tjenesteprivilegier. (1 Korinther 10:12) Hvordan kan ældste aflægge hyrdebesøg på en sådan måde at de ikke udsætter sig for fristelse? Hvordan kan de lægge det sådan til rette at der både er mulighed for at tale uforstyrret, at bede og at rådføre sig med Guds ord og de kristne publikationer?
18. (a) Hvordan kan man undgå upassende situationer ved at tage ledelsens princip i betragtning? (b) Hvordan kan ældste tilrettelægge hyrdebesøg hos en søster?
18 De ældste må blandt andet tage ledelsens princip i betragtning. (1 Korinther 11:3) Hvis et barn eller en teenager søger vejledning, bør man så vidt muligt inddrage forældrene i drøftelsen når det er passende. Når en gift søster beder om åndelig hjælp, kan ældstebroderen arrangere det sådan at hendes mand også er til stede når han aflægger besøget. Hvad gør man så hvis det ikke kan lade sig gøre eller hvis manden er ikketroende og på en eller anden måde har mishandlet hende? Da kan man træffe de samme forholdsregler som hvis man skulle aflægge hyrdebesøg hos en ugift søster. Det er fornuftigt at to åndeligt modne brødre sammen besøger søsteren. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan to brødre måske tale med søsteren i rigssalen, helst i et tilstødende lokale hvor de kan tale uforstyrret. Når der er andre brødre og søstre til stede i rigssalen, dog uden at de kan se og høre samtalen, er det usandsynligt at nogen vil blive bragt til „snublen og fald“. — Filipperne 1:9, 10.
19. Hvilke gode resultater medfører det at der findes villige hyrder for Guds „får“, og hvem takker vi for de villige hyrder?
19 Det at nogle villigt stiller sig til rådighed som hyrder for Guds „får“, medfører gode resultater — en åndeligt stærk hjord der bliver ledet på en god måde. I lighed med apostelen Paulus har kristne ældste i dag stor omsorg for deres trosfæller. (2 Korinther 11:28) Ansvaret med at være hyrde for Guds folk er særlig krævende i disse kritiske tider. Vi er derfor taknemmelige for det gode arbejde der udføres af vore brødre der tjener som ældste. (1 Timoteus 5:17) Vi priser ham der står bag „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“, vor kærlige himmelske Hyrde, Jehova, fordi han har velsignet os med villige hyrder, som er „gaver i form af mennesker“. — Jakob 1:17; Efeserne 4:8.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan kan en mand præsidere i sin husstand på en god måde?
◻ Hvilke egenskaber bør kendetegne kristne ældstes tilsyn med menigheden?
◻ Hvordan kan ældste vise ydmyghed og mildhed når de giver vejledning?
◻ Hvordan hjælper man andre åndeligt på fode igen?
◻ Hvordan kan ældste undgå upassende situationer når de udfører hyrdearbejde?
[Illustration på side 18]
En kristen ældste må præsidere i sin husstand på en god måde
[Illustration på side 21]
Hyrder bør udføre deres gerning med mildhed og god dømmekraft