Oplær børnene uden at irritere dem

Robert Coles, en anerkendt lærer og psykiater, har engang sagt: „Barnet har en medfødt moralsk sans der udvikles med tiden. Selv tror jeg at denne længsel efter moralnormer stammer fra Gud.“ Hvem har ansvaret for at opfylde denne hunger og tørst efter moralsk vejledning?

I Efeserbrevet 6:4 giver Bibelen denne tilskyndelse: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ Det er værd at lægge mærke til at ifølge Guds ord er det først og fremmest faderens ansvar at hjælpe sine børn til at få kærlighed til Gud og opnå en dyb værdsættelse af Guds normer. I Efeserbrevet kapitel 6, vers 1, refererer Paulus både til faderen og moderen når han siger at børnene skal ’være lydige mod deres forældre’.a

Hvis der ikke er en far i familien, er det selvfølgelig moderen der må påtage sig ansvaret for at oplære børnene. Mange enlige mødre har med et godt resultat ’opdraget deres børn i Jehovas tugt og formaning’. Men hvis moderen gifter sig, er det den kristne ægtemand der skal føre an. Moderen må villigt følge hans ledelse i opdragelsen af børnene.

Hvordan bærer man sig ad med at opdrage og oplære sine børn uden at „irritere“ dem? Der findes ingen færdige løsninger, for ikke to børn er ens. Men forældre må omhyggeligt overveje hvordan de opdrager deres børn, og altid behandle dem med kærlighed og respekt. Interessant nok gentages tanken om ikke at irritere sine børn i Kolossenserbrevet 3:21. Fædre får igen denne påmindelse: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“

Nogle forældre råber og skriger ad deres børn. Uden tvivl irriterer det børnene. Men Bibelen siger indtrængende: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) Bibelen siger også at „en Herrens træl [ikke bør] strides med nogen, men bør være mild imod alle“. — 2 Timoteus 2:24.