Hvordan man opdager og overvinder åndelig svaghed

IFØLGE DEN GRÆSKE MYTOLOGI VAR AKILLES GRÆKERNES TAPRESTE stridsmand i krigen mod Troja. Sagnet beretter at Akilles som spæd af sin mor var blevet dyppet i floden Styx, hvorved han blev usårlig undtagen i den hæl hvori hun holdt ham. Netop dér blev helten ramt og dræbt af en pil som Paris, søn af kong Priamos af Troja, afskød. Siden har udtrykket „akilleshæl“ været synonymt med et svagt punkt.

Som Kristi soldater deltager kristne i åndelig krigsførelse. (2 Timoteus 2:3) Herom skrev apostelen Paulus: „For os er kampen . . . ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ Ja, vi har selveste Satan Djævelen og dæmonerne til fjender. — Efeserne 6:12.

Kampen ville indlysende nok være højst ulige hvis ikke vi fik støtte af Jehova Gud, der i et skriftsted kaldes „en stridsmand“. (2 Mosebog 15:3) Som beskyttelse mod vore ondsindede fjender har vi fået en åndelig rustning som Paulus tilskynder os til at benytte: „Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag.“ — Efeserne 6:11.

Den rustning Jehova Gud giver os, er afgjort den bedst mulige. Den kan afbøde ethvert tænkeligt åndeligt udfald mod os. Det forstår vi når vi gennemgår rustningens enkelte dele: Sandhedens bælte, retfærdighedens brystharnisk, den gode nyhed som fodtøj, troens store skjold, frelsens hjelm og åndens sværd. Kunne man tænke sig nogen bedre udrustning? Med denne rustning har en kristen soldat alle chancer for at besejre enhver nok så frygtindgydende modstander. — Efeserne 6:13-17.

Skønt den åndelige rustning fra Jehova er af den bedste kvalitet og gør os trygge, bør vi ikke ligesom Akilles tro at vi er evigt usårlige. Kan det tænkes at vi har et svagt punkt, en åndelig akilleshæl? Så kunne et overraskelsesangreb blive livsfarligt for os.

Efterse din åndelige rustning

En dobbelt olympisk mester i skøjteløb var tilsyneladende i topform, men faldt pludselig om og døde mens han trænede. Kort efter bragte The New York Times følgende tankevækkende oplysning: „Halvdelen af de årligt 600.000 amerikanere der får et hjerteanfald, har ikke haft forudgående symptomer.“ Vi kan altså ikke bedømme vort helbred ud fra hvordan vi føler at vi har det.

Det samme gælder vores åndelige sundhed. Et af Bibelens råd lyder: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:12) Vores åndelige rustning fås ikke bedre, men der kan opstå svagheder i den. Det skyldes at vi er født som syndere, og vores syndige og ufuldkomne natur kan let sætte vores beslutning om at gøre Guds vilje ud af spillet. (Salme 51:5) Trods vore gode intentioner kan vort forræderiske hjerte narre os ved at udtænke besnærende ræsonnementer og undskyldninger der får os til at overse vore svagheder og bilde os ind at alt er i den skønneste orden. — Jeremias 17:9; Romerne 7:21-23.

Dertil kommer at vi lever i en verden hvis begreber om ret og uret ofte er uklare og forvrængede. Mange føler sig fri til selv at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. Den holdning får næring fra reklamerne, underholdningsbranchen og medierne. Det siger sig selv at vi må tage os i agt, så denne indstilling ikke lister sig ind i vores tankegang og vores åndelige rustning begynder at blive gennemhullet.

Vi kan afværge denne fare ved at følge Bibelens råd: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Når vi gør det, vil vi få øje på svagheder der måtte være opstået, og vi kan udbedre dem før vore fjender får øje på dem og sætter et angreb ind. Men hvordan afprøver vi rustningen? Hvilke symptomer bør vi være på udkig efter når vi ransager os selv?

Kend symptomerne

Et almindeligt symptom på mulig åndelig svaghed er at man slækker på sine personlige studievaner. Nogle er godt klar over at de burde studere noget mere, men de kan simpelt hen ikke komme i gang med det. I en travl dagligdag svigter man let det vigtige studium. Det er endnu alvorligere hvis man bilder sig ind at man egentlig klarer sig meget godt, for man læser jo i de bibelske publikationer når man har lejlighed til det, og man kommer da også til nogle af de kristne møder.

Men det er et selvbedrag. Det svarer til at man synes at man har for travlt til at sætte sig ned og spise et regulært måltid og i stedet snupper en bid hist og her i forbifarten. Man sulter måske ikke ligefrem, men man risikerer at det før eller siden går ud over ens helbred. Hvis vi forsømmer at få åndelig næring regelmæssigt, kan det hurtigt svække vores åndelige rustning. Eftersom vi konstant bombarderes med verdens propaganda og holdninger, risikerer vi i så fald let at bukke under for Satans dødbringende angreb.

Et andet symptom på åndelig svaghed er at man slækker på det alarmberedskab som åndelige krigere bør opretholde. I fredstid føler en soldat sig ikke anspændt som når han oplever kampens farer, og han kan forledes til at mene at der ikke er grund til at være kampklar. Hvis han pludselig kommer i kamp, er han sandsynligvis uforberedt. Sådan forholder det sig også med det åndelige beredskab. Hvis vi tillader os at slække på det, risikerer vi at være uforberedte når vi bliver angrebet.

Hvordan kan vi registrere om vi er gledet ud i den situation? Det kan vi ved at stille os selv nogle spørgsmål som kan blotlægge hvordan det virkelig er fat med os: Er jeg lige så opsat på at deltage i forkyndelsen som på at søge fornøjelser? Har jeg lige så stor lyst til at forberede mig til møderne som til at gå på indkøb eller se fjernsyn? Har jeg lyst til at beskæftige mig med noget som jeg vendte ryggen da jeg blev kristen? Misunder jeg andre deres behagelige tilværelse? Det er spørgsmål til dybtgående selvransagelse, men de kan sætte os på sporet af eventuelle svagheder i vores åndelige rustning.

Da vores beskyttende rustning er åndelig, er det vigtigt at Guds ånd frit kan virke i vort liv. Om den gør det, fremgår af i hvilket omfang Guds ånds frugter kan ses i alle aspekter af vores tilværelse. Bliver vi let irriterede eller ligefrem stødt når andre gør eller siger noget som vi ikke bryder os om? Har vi svært ved at tage imod vejledning? Synes vi at andre altid er på nakken af os? Misunder vi andre det de oplever eller udretter? Har vi svært ved at komme ud af det med andre, især med vore ligemænd? En ærlig selvransagelse vil åbne vore øjne for om vores livsførelse er fyldt med åndens frugt, eller om der er tegn på at kødets gerninger ubemærket har gjort sig gældende. — Galaterne 5:22-26; Efeserne 4:22-27.

Hvordan vi kan overvinde åndelig svaghed

Ét er at erkende symptomerne på åndelig svaghed; noget ganske andet er at gøre de nødvendige forandringer. Desværre forsøger mange at undskylde, bortforklare eller bagatellisere problemet, eller de benægter det ligefrem. Det er lige så farligt som at gå i kamp med en mangelfuld rustning. Derved blotter man sig for Satans angreb. Vi bør i stedet straks sætte ind på at udbedre enhver fejl vi måtte opdage. Hvordan gør vi det? — Romerne 8:13; Jakob 1:22-25.

Den åndelige krig er blandt andet en strid om herredømmet over den kristnes sind og hjerte, og vi må derfor vogte vore sanser bedst muligt. Husk at vores åndelige rustning omfatter „retfærdighedens brystharnisk“, der skærmer vort hjerte, og „frelsens hjelm“, der beskytter vort sind. Veltrænet og dygtig brug af disse dele af rustningen kan være afgørende for om vi sejrer eller lider nederlag. — Efeserne 6:14-17; Ordsprogene 4:23; Romerne 12:2.

Hvis „retfærdighedens brystharnisk“ skal sidde rigtigt, må vi hele tiden sikre os at vi elsker retfærdighed og hader lovløshed. (Salme 45:7; 97:10; Amos 5:15) Har vi sænket vore normer i takt med verden? Nyder vi at beskæftige os med noget der engang chokerede eller frastødte os, enten i virkelighedens verden eller på film eller skrift? Kærlighed til retfærdighed vil gøre det klart for os at det der i verden markedsføres som en fri og avanceret livsstil, i virkeligheden er løse forbindelser og indbildskhed i forklædning. — Romerne 13:13, 14; Titus 2:12.

At være iført „frelsens hjelm“ indbefatter at man ser de fremtidige velsignelser klart for sig og ikke lader sig forlede af verdens glans og glimmer. (Hebræerne 12:2, 3; 1 Johannes 2:16) I dette perspektiv har vi lettere ved at sætte de åndelige interesser over materielle muligheder eller personlige fordele. (Mattæus 6:33) For at sikre os at også denne rustningsdel sidder som den skal, må vi oprigtigt spørge os selv: Hvad satser jeg på i tilværelsen? Har jeg specifikke åndelige mål? Hvad gør jeg for at realisere dem? Uanset om vi hører til resten af de salvede kristne eller til den talstærke ’store skare’, bør vi efterligne Paulus, der sagde: „Jeg mener endnu ikke om mig selv at jeg har grebet det; men ét gør jeg: Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet.“ — Åbenbaringen 7:9; Filipperne 3:13, 14.

Paulus slutter sin beskrivelse af den åndelige rustning med tilskyndelsen: „Mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed. Og med det for øje skal I våge med al vedholdenhed og med anråbelse for alle de hellige.“ (Efeserne 6:18) Det viser at der er to skridt vi kan tage for at forebygge eller overvinde eventuel åndelig svaghed: Opbygge et godt forhold til Gud og knytte os nært til vore kristne trosfæller.

Når vi har for vane at henvende os til Jehova med „enhver form for bøn“ (bekendelse af vore synder, bøn om tilgivelse, anmodning om hans ledelse, taksigelse for velsignelser og lovprisninger af hjertet); og hvis vi gør det „ved enhver lejlighed“ (offentligt, i en snæver kreds, personligt og spontant), vil vi opnå et nært forhold til Jehova. Det er den bedste beskyttelse vi kan få. — Romerne 8:31; Jakob 4:7, 8.

Desuden tilskyndes vi til at bede „for alle de hellige“, det vil sige for vore kristne trosfæller. Vore bønner bør omfatte vore forfulgte eller på anden måde prøvede åndelige brødre i fjerne lande. Men hvad med de kristne som vi samarbejder med og kommer sammen med til hverdag? Det er også rigtigt at bede for dem, ligesom Jesus bad for sine disciple. (Johannes 17:9; Jakob 5:16) Sådanne bønner forener os og styrker os til at modstå angreb fra „den onde“. — 2 Thessaloniker 3:1-3.

Endelig må vi indprente os apostelen Peters kærlige tilskyndelse: „Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til at bede. Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:7, 8) Det er så let at lade menneskelige ufuldkommenheder, både andres og ens egne, påvirke hjertet og sindet så de bliver til hindringer eller ligefrem snublesten. Satan kender denne svaghed hos os til bunds. En af hans rænker er at følge devisen: del og hersk. Han er opsat på at skabe splittelse. Vi må derfor være hurtige til at vise inderlig kærlighed, der dækker over sådanne synder, og ’ikke give plads for Djævelen’. — Efeserne 4:25-27.

Hold dig åndeligt stærk nu

Hvad gør man når man opdager at ens hår er i uorden eller ens slips sidder skævt? Sandsynligvis råder man bod på sagen med det samme. Kun de færreste ville mene at udseendet ikke gør nogen forskel, og lade stå til. Lad os være lige så hurtige når det drejer sig om åndelige svagheder. Et sjusket ydre kan indbringe os misbilligende blikke fra andre, men efterladenhed med det åndelige kan få Jehova til at forkaste os. — 1 Samuel 16:7.

Jehova har kærligt givet os alt det vi behøver for at gøre op med enhver åndelig svaghed. Gennem den kristne menigheds møder, de bibelske publikationer og modne, omsorgsfulde trosfæller minder han os uophørligt om hvad vi bør gøre. Det er op til os selv at tage rådene til indtægt og føre dem ud i livet. Det kræver anstrengelse og selvdisciplin. Men husk hvad apostelen Paulus åbenhjertigt skrev: „Jeg [løber] ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften; men jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinther 9:26, 27.

Vær årvågen, og tillad aldrig at der udvikler sig en åndelig akilleshæl hos dig. Lad os hver især ydmygt og modigt gøre det der nu er nødvendigt for at erkende og overvinde enhver åndelig svaghed vi måtte have.

[Tekstcitat på side 19]

„BLIV VED MED AT PRØVE JER SELV, OM I ER I TROEN, BLIV VED MED AT BEDØMME JER SELV.“ — 2 Korinther 13:5.

[Tekstcitat på side 21]

„VÆR ÅRVÅGNE MED HENSYN TIL AT BEDE. FREM FOR ALT, HAV INDERLIG KÆRLIGHED TIL HINANDEN, FOR KÆRLIGHED DÆKKER OVER EN MÆNGDE SYNDER.“ — 1 Peter 4:7, 8.

[Ramme/illustration på side 20]

Spørg dig selv . . .

◆ Har jeg lige så stor lyst til at forberede mig til møderne som til at gå på indkøb eller se fjernsyn?

◆ Misunder jeg andre deres behagelige tilværelse?

◆ Bliver jeg let irriteret eller ligefrem stødt når andre gør eller siger noget som jeg ikke bryder mig om?

◆ Har jeg svært ved at tage imod vejledning? Synes jeg at andre altid er på nakken af mig?

◆ Har jeg svært ved at komme ud af det med andre?

◆ Har jeg sænket mine normer i takt med verden?

◆ Har jeg specifikke åndelige mål?

◆ Hvad gør jeg for at realisere mine åndelige mål?

[Kildeangivelse på side 18]

Akilles: Fra bogen Great Men and Famous Women; romerske soldater og illustrationer på side 21: Historic Costume in Pictures/Dover Publications, Inc., New York