„Lad os iføre os lysets våben“
„Natten er langt fremme; dagen er kommet nær. Lad os derfor aflægge de gerninger der hører mørket til, og lad os iføre os lysets våben.“ — ROMERNE 13:12.
1, 2. Hvordan reagerede de fleste jøder i det første århundrede på „det sande lys“, og hvilket fortrin havde de ellers?
JESUS KRISTUS er „det sande lys som oplyser alle slags mennesker“. (Johannes 1:9) Da han i år 29 fremstod som Messias kom han til en nation som Gud havde udvalgt til at være sine vidner og som, i det mindste af navn, var indviet til Jehova. (Esajas 43:10) Mange israelitter havde ventet på Messias, og mange kendte nogle af de profetier der skulle identificere ham. Desuden forkyndte Jesus overalt i Palæstina og udførte tegn for øjnene af store folkeskarer. Mange mennesker flokkedes om ham for at lytte til ham, og det de hørte og så gjorde et stort indtryk på dem. — Mattæus 4:23-25; 7:28, 29; 9:32-36; Johannes 7:31.
2 Ikke desto mindre forkastede de fleste jøder Jesus. I Johannesevangeliet læser vi: „Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham.“ (Johannes 1:11) Hvorfor ikke? Svaret på dette spørgsmål vil hjælpe os til ikke at begå den samme fejl. Det vil hjælpe os til at „aflægge de gerninger der hører mørket til, og . . . iføre os lysets våben“, og derved undgå at få en ugunstig dom som Israel fik i det første århundrede. — Romerne 13:12; Lukas 19:43, 44.
Modstand fra religiøse ledere
3. På hvilken måde viste jødernes religiøse ledere sig at være „blinde vejledere“?
3 De religiøse ledere i Israel afviste mere end nogen andre lyset. Skønt de var lærere og „lovkyndige“ havde de påtvunget folk et legalistisk regelsæt som ofte stred mod Guds lov. (Lukas 11:45, 46) Derved ’gjorde de Guds ord ugyldigt med deres overlevering som de havde givet videre’. (Markus 7:13; Mattæus 23:16, 23, 24) De var „blinde vejledere“ som hindrede lyset i at skinne. — Mattæus 15:14.
4, 5. (a) Hvordan reagerede farisæerne da flere jøder begyndte at overveje om Jesus var Messias? (b) Hvilken ond hjerteindstilling havde farisæerne?
4 Da mange israelitter ved en lejlighed overvejede om Jesus mon var Messias, sendte de oprørte farisæere nogle betjente ud for at arrestere ham. Men betjentene kom tomhændede tilbage og sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ Dette rørte ikke farisæerne, som spurgte betjentene: „I er da vel ikke også blevet vildledt? Ikke én af lederne eller af farisæerne har fået tro på ham, vel? Men denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ Nikodemus, et medlem af Sanhedrinet, protesterede og sagde at det var ulovligt at dømme et menneske før man havde hørt ham. Dette fik farisæerne til hadefuldt at vende sig imod ham og sige: „Du er vel ikke også fra Galilæa? Ransag og se at der ikke skal fremstå nogen profet i Galilæa.“ — Johannes 7:46-52.
5 Hvad skyldtes denne reaktion hos de religiøse ledere i en nation der var indviet til Gud? At de havde udviklet en ond hjerteindstilling. (Mattæus 12:34) Deres arrogance kom til udtryk ved at de foragtede almindelige mennesker. Med deres påstand om at ’ikke én af lederne eller af farisæerne havde fået tro på Jesus’, drog de den hovmodige konklusion at det kun var den de anerkendte som kunne være den sande Messias. Desuden forsøgte de på uærlig vis at bringe Jesus i miskredit fordi han kom fra Galilæa. Det ville ikke have krævet store anstrengelser at få oplyst at han faktisk var født i Betlehem, det sted Messias som forudsagt skulle fødes. — Mika 5:2; Mattæus 2:1.
6, 7. (a) Hvordan reagerede de religiøse ledere da Lazarus blev oprejst? (b) Hvordan afslørede Jesus de religiøse lederes kærlighed til mørket?
6 Disse religiøse lederes uforsonlige holdning til lyset kom tydeligt til udtryk da Jesus oprejste Lazarus. Gudfrygtige mennesker ville have betragtet et sådant mirakel som et bevis på at Jesus var sendt af Gud. De religiøse ledere havde imidlertid kun øje for at deres privilegerede stilling tilsyneladende var truet. De sagde: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske gør mange tegn? Hvis vi lader ham fortsætte således, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort sted og vor nation.“ (Johannes 11:44, 47, 48) De rådslog derfor om at slå både Jesus og Lazarus ihjel, og håbede måske på denne måde at slukke lyset. — Johannes 11:53, 54; 12:9, 10.
7 De religiøse ledere blandt Guds folk blev således drevet bort fra lyset på grund af hovmod, stolthed, intellektuel uhæderlighed og topmålt egoisme. Hen imod slutningen af sin tjeneste afslørede Jesus dem med ordene: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I lukker himlenes rige for folk; I går jo ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem der er på vej ind, at gå ind.“ — Mattæus 23:13.
Selviskhed og stolthed
8. Hvilke begivenheder i Nazaret afslørede at nogle af indbyggerne i denne by havde en ond hjerteindstilling?
8 I det store og hele havde det jødiske folk i det første århundrede den samme holdning som deres religiøse ledere og afviste lyset på grund af deres onde hjerteindstilling. For eksempel blev Jesus ved en lejlighed opfordret til at tale i synagogen i Nazaret. Han oplæste og forklarede en passage fra Esajas, og til at begynde med lyttede menigheden til ham. Men da han begyndte at drage historiske sammenligninger der afslørede deres selviskhed og mangel på tro, blev de rasende og forsøgte at slå ham ihjel. (Lukas 4:16-30) Stolthed var den af deres mange dårlige egenskaber der hindrede dem i at reagere positivt på lyset.
9. Hvordan blev mange galilæeres forkerte motiv afsløret?
9 Ved en anden lejlighed bespiste Jesus mirakuløst en stor folkeskare ved Galilæas Sø. De der overværede dette sagde: „Han er virkelig den profet som skulle komme til verden.“ (Johannes 6:10-14) Da Jesus i en båd tog et andet sted hen, fulgte folkeskaren efter ham. Jesus vidste imidlertid at det for manges vedkommende ikke var fordi de elskede lyset, og han sagde derfor til dem: „I søger mig ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte.“ (Johannes 6:26) Det viste sig hurtigt at han havde ret, da flere af dem som havde fulgt ham vendte tilbage til verden. (Johannes 6:66) Deres selviske holdning stillede sig hindrende i vejen for at lyset kunne nå dem.
10. Hvordan reagerede de fleste ikkejøder på lyset?
10 Efter Jesu død og opstandelse fortsatte de jøder som var kommet til troen, med at udbrede lyset til andre jøder; men kun få tog imod budskabet. Apostelen Paulus og andre der tjente som „lys for nationer“, udbredte derfor den gode nyhed til andre lande. (Apostelgerninger 13:44-47) Mange ikkejøder tog imod budskabet, men Paulus beskrev den almindelige reaktion med ordene: „Vi forkynder Kristus som pælfæstet, . . . for folk fra nationerne en tåbelighed.“ (1 Korinther 1:22, 23) De fleste ikkejøder afviste lyset fordi de var forblindede af hedensk overtro eller verdslig filosofi. — Apostelgerninger 14:8-13; 17:32; 19:23-28.
’Kaldt ud af mørket’
11, 12. Hvem tog imod lyset i det første århundrede, og hvem tager imod det i dag?
11 Trods den almindelige mangel på interesse for budskabet i det første århundrede, blev mange retsindige ’kaldt ud af mørket ind til Guds vidunderlige lys’. (1 Peter 2:9) Apostelen Johannes skrev om disse: „Så mange som tog imod [Kristus], dem gav han bemyndigelse til at blive Guds børn, fordi de troede på hans navn.“ (Johannes 1:12) Fra og med pinsedagen i år 33 blev de der elskede lyset, døbt med hellig ånd og blev derved Guds sønner med håb om at komme til at herske med Jesus i hans himmelske rige.
12 I vor tid er de sidste af disse salvede sønner af Gud blevet indsamlet, og de opfylder følgende profeti af Daniel: „De der har indsigt vil stråle som glansen på den udstrakte himmel; og de der fører de mange til retfærdighed, som stjerner til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Daniel 12:3) De har ladet deres lys skinne i en sådan grad at over fire millioner „andre får“ er blevet tiltrukket af sandheden og glæder sig over at stå retfærdige ind for Gud. (Johannes 10:16) De genspejler lyset i hele verden så det i dag skinner som aldrig før. Som i det første århundrede har ’mørket ikke overvældet lyset’. — Johannes 1:5.
’Der er intet mørke forbundet med Gud’
13. Hvilken advarsel har vi fået af apostelen Johannes?
13 Vi bør imidlertid aldrig glemme apostelen Johannes’ advarsel: „Gud er lys, og der er slet intet mørke forbundet med ham. Hvis vi siger: ’Vi har fællesskab med ham,’ og vi dog fortsætter med at vandre i mørket, lyver vi og handler ikke efter sandheden.“ (1 Johannes 1:5, 6) Det er altså muligt for kristne at falde i den samme fælde som jøderne, og kun være vidner for Gud af navn, mens de øver mørkets gerninger.
14, 15. Hvilke af mørkets gerninger kom til udtryk i den kristne menighed i det første århundrede, og hvad kan vi lære heraf?
14 Noget sådant skete faktisk i det første århundrede. Vi læser om alvorlige splittelser i Korinth. (1 Korinther 1:10-17) Apostelen Johannes måtte advare salvede kristne mod at hade hinanden, og Jakob måtte vejlede nogle om ikke at begunstige de rige frem for de fattige. (Jakob 2:2-4; 1 Johannes 2:9, 10; 3 Johannes 11, 12) Og da Jesus inspicerede de syv menigheder i Lilleasien, som beskrevet i Åbenbaringens Bog, får vi at vide at mørkets gerninger var trængt ind i disse menigheder, deriblandt frafald, afgudsdyrkelse, umoralitet og materialisme. (Åbenbaringen 2:4, 14, 15, 20-23; 3:1, 15-17) I den kristne menigheds første tid havde flere således forladt lyset og nogle var blevet udstødt. Andre var gledet „ud i mørket udenfor“. — Mattæus 25:30; Filipperne 3:18; Hebræerne 2:1; 2 Johannes 8-11.
15 Disse beretninger fra det første århundrede viser hvordan mørket i Satans verden kan påvirke den kristnes, ja hele menigheders, tankegang. Vi bør være på vagt så dette aldrig sker for os. Hvordan bærer vi os ad?
Den nye personlighed
16. Hvilken god vejledning gav Paulus efeserne?
16 Paulus opfordrede efeserne til ikke at være „mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til“. For ikke at glide tilbage i dette mørke måtte de opdyrke den hjerteindstilling der hører lyset til. Paulus sagde: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ — Efeserne 4:18, 22-24.
17. Hvordan kan vi i dag undgå at glide tilbage i mørket?
17 Paulus råder her til at man gør noget drastisk, at man så at sige skærer det bort som før var en del af os, nemlig vor gamle personlighed, og opdyrker en helt ny ånd der kan forme ’sindets drivkraft’. Og det var ikke nyinteresserede men døbte kristne han talte til. Man er ikke færdig med at ændre sin personlighed ved dåben. Det er en vedvarende proces. Hvis vi holder op med at opdyrke den nye personlighed vil den gamle højst sandsynligt atter dukke op, med dens stolthed, hovmod og selviskhed. (1 Mosebog 8:21; Romerne 7:21-25) Dette kunne medføre at vi atter begyndte at øve mørkets gerninger.
„I dit lys ser vi lys“
18, 19. Hvordan kan man ifølge Jesus og Paulus kende „lysets børn“?
18 Om vi opnår evigt liv afhænger af om Gud giver os en gunstig dom, og hans dom er baseret på hvor meget vi elsker lyset. Efter at have henvist til dette sagde Jesus: „Den som øver det der er slet, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret. Men den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ — Johannes 3:19-21.
19 Paulus underbyggede denne tanke da han skrev følgende til menigheden i Efesus: „Fortsæt med at vandre som lysets børn, for lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed.“ (Efeserne 5:8, 9) Vore gerninger viser altså om vi er lysets børn eller mørkets børn. Gode gerninger vil imidlertid kun udspringe fra et godt hjerte. Det er derfor vi må vogte vort hjerte, indse behovet for til stadighed at iføre os en ny personlighed og være opmærksomme på den ånd der påvirker vort sind. — Ordsprogene 4:23.
20, 21. (a) Hvilken særlig udfordring har børn der er født af kristne forældre? (b) Hvilken udfordring har alle børn af kristne forældre?
20 I nogle tilfælde har dette vist sig at være en særlig udfordring for de børn der er født af forældre som er Jehovas vidner. Hvordan det? Jo, på den ene side er dette en stor fordel for disse børn. Når man har kendt sandheden fra barndommen, behøver man faktisk aldrig personligt at erfare hvad det vil sige at befinde sig i det mørke der kendetegner Satans verden. (2 Timoteus 3:14, 15) På den anden side tager nogle af disse børn sandheden for givet og lærer aldrig virkelig at elske lyset. Sådan var situationen også for de fleste jøder i det første århundrede. De var vokset op i en nation der var indviet til Jehova, og de havde et vist kendskab til sandheden. Men de havde ikke sandheden i hjertet. — Mattæus 15:8, 9.
21 Gud har pålagt kristne forældre det ansvar at opdrage deres børn i lyset. (5 Mosebog 6:4-9; Efeserne 6:4) Men barnet må til sidst selv vise om det elsker lyset mere end mørket. Det må gøre sandhedens lys til sit eget. Under opvæksten vil barnet måske finde træk ved Satans verden som virker tillokkende. De jævnaldrendes ubekymrede eller uansvarlige livsform forekommer måske spændende. Den undervisning i skepticisme som foregår i skolen kan desuden virke meget besnærende. Men man bør aldrig glemme at uden for lyset ’dækker mørket jorden’. (Esajas 60:2) På længere sigt har denne formørkede verden intet godt at tilbyde. — 1 Johannes 2:15-17.
22. Hvordan velsigner Jehova dem der i dag kommer til lyset, og hvordan vil han velsigne dem i fremtiden?
22 Kong David skrev: „Hos dig [Jehova] er livets kilde; i dit lys ser vi lys. Lad din loyale hengivenhed vare ved mod dem der kender dig.“ (Salme 36:9, 10) De der elsker lyset vil lære Jehova at kende, og dette kan betyde livet for dem. (Johannes 17:3) I sin loyale hengivenhed sørger Jehova for dem nu, og når den store trængsel bryder ud vil han sørge for at de overlever til liv i en ny verden. Dette kan vi komme til at opleve hvis vi skyr mørket i Satans verden. I den nye verden vil menneskeheden få fuldkomment liv i et paradis. (Åbenbaringen 21:3-5) De der får en gunstig dom vil da kunne glæde sig over lyset fra Jehova i al fremtid. Et storslået fremtidsperspektiv! Dette bør give os en stærk tilskyndelse til nu at „aflægge de gerninger der hører mørket til, og . . . iføre os lysets våben“. — Romerne 13:12.
Husker du?
◻ Hvorfor afviste de fleste jøder på Jesu tid lyset?
◻ I hvor vid udstrækning har lyset skinnet i nyere tid?
◻ Hvilke advarsler mod selviskhed og stolthed har vi fra det første århundrede?
◻ Hvad er vigtigt hvis vi skal forblive i lyset?
◻ Hvilke velsignelser venter der dem som elsker lyset?
[Illustration på side 14]
Størsteparten af jøderne på Jesu tid tog ikke imod lyset
[Illustrationer på side 17]
I forbindelse med at gøre disciple er der i årenes løb blevet anvendt forskellige metoder til at lade lyset skinne
[Illustration på side 18]
„I skal aflægge den gamle personlighed . . . og iføre jer den nye“