Jehova ringeagter ikke et sønderbrudt hjerte
„Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ — SALME 51:17.
1. Hvordan betragter Jehova dem af sine tilbedere der begår alvorlige synder men som ændrer sind?
JEHOVA kan ’spærre adgangen til sig med en sky, så ingen bøn kan gå igennem’. (Klagesangene 3:44) Men han ønsker at hans folk skal have adgang til ham. Selv hvis en af hans tilbedere skulle begå en alvorlig synd, husker vor himmelske Fader det gode vedkommende har gjort hvis han ændrer sind. Derfor kunne apostelen Paulus sige til sine medkristne: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebræerne 6:10.
2, 3. Hvad bør kristne ældste have i tanke når de har at gøre med trosfæller der har syndet?
2 Kristne ældste bør heller ikke lade mange års trofast tjeneste for Gud ude af betragtning. Dette omfatter også den hellige tjeneste som er ydet af nogle der begår et fejltrin eller en alvorlig synd men som ændrer sind. Kristne hyrder er interesserede i hele Guds hjords åndelige velfærd. — Galaterne 6:1, 2.
3 En overtræder der ændrer sind har behov for Jehovas barmhjertighed. Men der kræves mere. Dette fremgår af Davids ord i Salme 51:10-19.
Nødvendigt med et rent hjerte
4. Hvorfor bad David om at få et rent hjerte og en ny ånd?
4 Hvad har en indviet kristen der er åndeligt syg behov for, ud over Jehovas barmhjertighed og tilgivelse? David bad: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ (Salme 51:10) David bad åbenbart denne bøn fordi han indså at hans hjerte stadig lå under for tilbøjeligheden til at synde alvorligt. Vi har måske ikke begået synder der svarer til dem David begik i forbindelse med Batseba og Urias, men vi har behov for Jehovas hjælp til at undgå at give efter for fristelser til at begå alvorlige overtrædelser. Vi kan også have behov for Guds hjælp til at fjerne sådanne syndige tilbøjeligheder som begær og had fra vort hjerte — overtrædelser der er beslægtede med tyveri og mord. — Kolossenserne 3:5, 6; 1 Johannes 3:15.
5. (a) Hvad vil det sige at have et rent hjerte? (b) Hvad ønskede David da han bad om at få en ny ånd?
5 Jehova kræver at hans tjenere har „et rent hjerte“, hvilket vil sige et rent motiv. David indså at han ikke havde haft en sådan renhed og bad derfor Gud om at rense hans hjerte og bringe det i overensstemmelse med sine normer. Salmisten ønskede også at få en ny og fast ånd, hvilket vil sige en ny indre drivkraft. Han havde behov for en ånd der ville hjælpe ham til at modstå fristelser og overholde Jehovas love og principper.
Vigtigt at have den hellige ånd
6. Hvorfor bad David Jehova om ikke tage sin hellige ånd fra ham?
6 I fortvivlelse over vore fejltrin og vor forkerte adfærd kunne vi føle at Gud står i begreb med at forkaste os og tage sin hellige ånd, sin virksomme kraft, fra os. Sådan følte David det, for han bønfaldt Jehova: „Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig.“ (Salme 51:11) David var ydmyg og sønderknust og følte ikke længere at han var værdig til at tjene Jehova på grund af sin synd. At blive kastet bort fra Guds ansigt betyder at man mister hans gunst, hjælp og velsignelse. Hvis David skulle komme åndeligt på fode igen måtte han have Jehovas hellige ånd. Når kongen havde Guds ånd kunne han i bøn søge hans ledelse så han kunne behage Jehova, herske med visdom og undgå at synde. David erkendte at han havde syndet mod Ophavet til den hellige ånd og bønfaldt derfor Jehova om ikke at tage sin ånd fra ham.
7. Hvorfor bør vi bede om hellig ånd og vogte os for at bedrøve den?
7 Hvad med os? Vi bør også bede om hellig ånd og ikke bedrøve den ved at undlade at følge dens ledelse. (Lukas 11:13; Efeserne 4:30) I modsat fald kunne vi miste ånden og dermed være ude af stand til at vise åndens frugt: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Hvis vi bliver ved med at synde uden at ændre sind, vil Jehova tage sin hellige ånd fra os.
Glæde over frelsen
8. Hvad må vi gøre hvis vi synder men ønsker at erfare frelsens glæde?
8 En synder der ændrer sind og kommer åndeligt på fode igen, kan atter glæde sig over Jehovas frelsesforanstaltning. David længtes efter dette og bad derfor: „Lad mig atter glædes over din frelse, og lad en villig ånd støtte mig.“ (Salme 51:12) David glædede sig over det sikre håb om Jehova Guds frelse. (Salme 3:8) Efter at David havde syndet, søgte han atter at genvinde glæden over frelsen fra Gud. Senere tilvejebragte Jehova frelse gennem sin søn Jesu Kristi genløsningsoffer. Hvis vi som Guds indviede tjenere begår en alvorlig overtrædelse men atter ønsker at erfare glæden over Guds frelse, må vi ændre sind og ophøre med vor synd så det ikke ender med at vi synder mod den hellige ånd. — Mattæus 12:31, 32; Hebræerne 6:4-6.
9. Hvad var Davids ønske da han bad Gud om at lade ’en villig ånd støtte ham’?
9 David bad Jehova om at lade ’en villig ånd støtte ham’. Tilsyneladende hentyder dette til Davids egen indre drivkraft, snarere end til Guds hellige ånd eller til Guds ønske om at hjælpe. David ønskede at Gud skulle støtte ham ved at indgive ham ønsket om at gøre hvad der var ret og ikke mere give efter for synden. Jehova Gud støtter vedblivende sine tjenere og rejser alle op der er nedbøjede af forskellige prøvelser. (Salme 145:14) Det er en stor trøst at vide dette, især hvis vi har syndet men angrer og ønsker at tjene Jehova trofast fra nu af.
Hvad kunne David lære overtrædere?
10, 11. (a) Hvad kunne David lære overtrædere i Israel? (b) Hvad måtte David selv gøre før han kunne belære overtrædere?
10 Hvis Gud tillod det, ville David uselvisk vise sin værdsættelse af Jehovas barmhjertighed ved at gøre noget som ville gavne andre. Den angrende konge sagde dernæst i bøn til Jehova: „Jeg vil lære overtrædere dine veje, så endog syndere vender om til dig.“ (Salme 51:13) Hvordan kunne synderen David belære overtrædere om Guds love? Hvad kunne han sige til dem? Og hvad godt kunne det udrette?
11 Når David underviste syndere i Israel om Jehovas veje for at få dem til at vende om fra det onde, kunne han pege på hvor forkert det er at synde, hvad det indebærer at ændre sind og hvordan man kan opnå Guds tilgivelse. Eftersom David havde mærket de smertelige følger af Jehovas mishag og en dårlig samvittighed, kunne han uden tvivl være en medfølende lærer og hjælpe sønderknuste syndere. Han kunne selvfølgelig først henvise til sit eget eksempel efter at han selv havde rettet sig ind efter Jehovas normer og fået hans tilgivelse, for de der nægter at underordne sig Guds krav har ingen ret til at ’opregne Guds forordninger’. — Salme 50:16, 17.
12. Hvordan gavnede det David at vide at Gud havde befriet ham for blodskyld?
12 David giver også udtryk for sine beslutninger med disse ord: „Befri mig for blodskyld, Gud, du min frelses Gud, så min tunge kan råbe af glæde om din retfærdighed.“ (Salme 51:14) Hvis man pådrog sig blodskyld var man dødsdømt. (1 Mosebog 9:5, 6) Det ville derfor give David fred i sind og hjerte at vide at hans frelses Gud havde befriet ham for blodskyld i forbindelse med Urias’ død. Hans tunge kunne derfor med glæde synge om Guds retfærdighed, ikke hans egen. (Prædikeren 7:20; Romerne 3:10) David kunne ikke slette sin umoralitet eller bringe Urias tilbage fra graven, lige så lidt som en person i dag kan give den han har forført sin renhed igen, eller den han har dræbt livet tilbage. Er dette ikke værd at huske når vi fristes? Vi bør vise stor værdsættelse af den barmhjertighed Jehova i sin retfærdighed viser os. Vores værdsættelse bør få os til at lede andre hen til denne Kilde til retfærdighed og tilgivelse.
13. Hvad skal der til før en synder med rette kan åbne sine læber og prise Jehova?
13 Ingen synder kan med rette åbne sine læber og prise Jehova, medmindre Gud i sin barmhjertighed så at sige åbner dem og lader dem forkynde hans sandhed. Det er grunden til at David sang: „Jehova, måtte du åbne mine læber, så min mund kan forkynde din pris.“ (Salme 51:15) På grund af Guds tilgivelse fik David lettet sin samvittighed. Dette tilskyndede ham til at lære overtrædere Jehovas veje, og han kunne åbent prise Ham. Alle der ligesom David har fået deres synder tilgivet, bør værdsætte den ufortjente godhed Jehova har vist dem, og de bør benytte sig af enhver lejlighed til at fortælle om Guds sandhed og ’forkynde hans pris’. — Salme 43:3.
Bring Gud antagelige ofre
14. (a) Hvilke ofre skulle man bringe ifølge Lovpagten? (b) Hvorfor er det forkert at mene at man kan kompensere for en vedvarende uret adfærd ved at gøre godt?
14 Den indsigt David havde tilegnet sig, fik ham til at sige: „For du [Jehova] har ikke behag i slagtoffer — ellers ville jeg give det; brændoffer bryder du dig ikke om.“ (Salme 51:16) Ifølge Lovpagten skulle der ofres dyreofre til Gud. Men Davids synder, ægteskabsbrud og mord, var forbundet med dødsstraf og kunne ikke sones med sådanne ofre. I givet fald ville han ikke have sparet sig nogen anstrengelse for at bringe Jehova dyreofre. Men hvis ikke man af hjertet ændrer sind er ofre værdiløse. Det vil derfor være forkert at mene at man vedvarende kan give sig af med en uret adfærd og så kompensere for det ved at gøre godt.
15. Hvilken indstilling har en indviet Jehovas tjener med en sønderbrudt ånd?
15 David tilføjede: „Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) En synder der ændrer sind vil bringe Gud ofre i form af „en sønderbrudt ånd“. Vedkommende vil ikke have en stridbar indstilling. En indviet kristen der har en sønderbrudt ånd er i sit hjerte dybt bedrøvet over sin synd. Han er ydmyg fordi han mærker Guds misbilligelse, og han er villig til at gøre alt for igen at opnå Guds gunst. Vi kan ikke give Gud noget af værdi før vi angrer vore synder og af hjertet tjener ham med udelt hengivenhed. — Nahum 1:2.
16. Hvordan betragter Gud den der er sønderknust over at have syndet?
16 Gud afviser ikke et offer i form af et sønderbrudt og knust hjerte. Lad os derfor ikke fortvivle, uanset hvilke vanskeligheder vi som hans folk kommer ud for. Hvis vi er snublet på vejen der fører til livet og vort hjerte råber til Gud om barmhjertighed, er alt ikke tabt. Selv hvis vi har begået en alvorlig synd, vil Jehova ikke afvise vort sønderbrudte hjerte hvis vi ændrer sind. Han vil tilgive os på baggrund af Kristi genløsningsoffer og lade os genvinde sin gunst. (Esajas 57:15; Hebræerne 4:16; 1 Johannes 2:1) Ligesom David bør vi imidlertid bede om at genvinde Guds gunst og ikke om at slippe for den nødvendige retledning eller irettesættelse. Gud tilgav David, men han tugtede ham også. — 2 Samuel 12:11-14.
Bekymring for den rene tilbedelse
17. Hvad bør syndere gøre, ud over at bede Gud om tilgivelse?
17 Hvis vi har begået en alvorlig synd vil det uden tvivl bekymre os dybt, og et sønderknust hjerte vil få os til at bede Gud om tilgivelse. Men lad os også bede for andre. David så frem til igen at kunne tilbede Gud på antagelig vis, men hans salme viser at han ikke glemte at bede for andre. Den indeholder denne bøn til Jehova: „Gør i din velvilje godt mod Zion; måtte du bygge Jerusalems mure.“ — Salme 51:18.
18. Hvorfor bad den angrende David for Zion?
18 Ja, David så frem til igen at eje Guds gunst. Men den ydmyge salmist bad også om at Gud i sin velvilje ville gøre godt mod Zion, Israels hovedstad, Jerusalem, hvor David havde håbet at bygge Guds tempel. Davids alvorlige synder havde været en trussel mod hele nationen, for folket kunne være kommet til at lide på grund af kongens urette adfærd. (Jævnfør Anden Samuelsbog, kapitel 24.) Hans synder havde i virkeligheden svækket „Jerusalems mure“ så der nu var behov for at genopbygge dem.
19. Hvis vi har syndet men er blevet tilgivet, hvad vil det da være passende at bede om?
19 Hvis vi har syndet alvorligt men har erfaret Guds tilgivelse, vil det være passende at vi beder ham om på en eller anden måde at gøre den skade god igen som vor handlemåde har forvoldt. Vi har måske bragt skam over hans hellige navn, skadet menigheden og været til sorg for vores familie. Vor kærlige himmelske Fader kan fjerne enhver forsmædelse der er blevet bragt over hans navn, opbygge menigheden med sin hellige ånd og trøste dem af vore kære der elsker og tjener ham. Helligelsen af Jehovas navn og hans folks velfærd bør altid ligge os på sinde, uanset om vi har syndet eller ej. — Mattæus 6:9.
20. Under hvilke omstændigheder ville Jehova med glæde tage imod Israels ofre?
20 Hvad mere ville der ske hvis Jehova genopbyggede Zions mure? Davids sang til Jehova lød: „Da vil du finde behag i retfærdigheds ofre, brændoffer og heloffer; da skal der ofres tyre på dit alter.“ (Salme 51:19) David nærede et oprigtigt ønske om at han og nationen måtte mærke Guds gunst så de kunne tilbede ham på antagelig vis. Så ville Gud glæde sig over deres brændofre og helofre, fordi de blev bragt af et indviet og oprigtigt folk der havde ændret sind og som nød hans gunst. Af taknemmelighed over Jehovas barmhjertighed ville de ofre tyre på hans alter, de bedste og kostbareste ofre. I dag ærer vi Jehova ved at give ham det bedste af det vi ejer. Disse ofre omfatter „vore læbers tyre“, hvilket vil sige lovprisningsofre til vor barmhjertige Gud, Jehova. — Hoseas 14:2; Hebræerne 13:15.
Jehova hører vore råb
21, 22. Hvad kan vi lære af Salme 51?
21 Davids inderlige bøn i Salme 51 viser at vi oprigtigt bør angre vore synder. Salmen indeholder endvidere en klar vejledning som er til gavn for os. Hvis vi synder men ændrer sind, kan vi have tillid til at Gud vil vise os barmhjertighed. Vi bør dog først og fremmest tænke på den forsmædelse vi måtte have bragt over Jehovas navn. (Vers 1-4) Vi kan ligesom David bede vor himmelske Fader om at vise os barmhjertighed og henvise til vor nedarvede syndighed. (Vers 5) Vi bør tale sandhed, og vi må søge visdommen fra Gud. (Vers 6) Hvis vi har syndet bør vi bede Jehova om at rense os og give os et rent hjerte og en fast ånd. — Vers 7-10.
22 Salme 51 viser endvidere at vi aldrig bør lade os forhærde i synden. Gør vi det, vil Gud tage sin hellige ånd eller virksomme kraft fra os. Når vi har Guds ånd vil det imidlertid være muligt for os at lære andre om hans veje. (Vers 11-13) Hvis vi synder men ændrer sind vil Jehova lade os fortsætte med at prise ham, eftersom han aldrig ringeagter et sønderbrudt og knust hjerte. (Vers 14-17) Denne salme viser os desuden at vi ikke kun bør bede angående os selv. Vi bør også bede om at alle der deltager i den rene tilbedelse af Jehova må blive velsignet og forblive åndeligt stærke. — Vers 18, 19.
23. Hvorfor bør Salme 51 gøre os modige og optimistiske?
23 Denne bevægende salme af David bør motivere os til at være modige og optimistiske. Den hjælper os til at forstå at vi ikke bør mene at alt er tabt hvis vi begår en synd. Hvis vi ændrer sind kan Jehovas barmhjertighed hjælpe os til ikke at fortvivle. Hvis vi angrer og er vor kærlige himmelske Fader helt hengivne, vil han høre os når vi trygler ham om barmhjertighed. Det er en stor trøst at vide at Jehova ikke ringeagter et sønderbrudt hjerte.
Hvordan vil du svare?
◻ Hvorfor må kristne have et rent hjerte og Guds hellige ånd?
◻ Hvad kan en synder der ændrer sind lære overtrædere om Jehovas lov?
◻ Hvordan betragter Jehova den der har et sønderbrudt og knust hjerte?
◻ Hvad kan vi lære af Salme 51?
[Illustration på side 15]
Beder du om hellig ånd, og vogter du dig for at bedrøve den?
[Illustration på side 17]
Vis værdsættelse af Jehovas ufortjente godhed ved at forkynde sandheden