-
En administration til gennemførelse af Guds hensigtVagttårnet – 2006 | 15. februar
-
-
En administration til gennemførelse af Guds hensigt
„[Gud] udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder.“ — EFESERNE 1:11.
1. Hvorfor vil alle menigheder af Jehovas Vidner være samlet den 12. april 2006?
OM AFTENEN onsdag den 12. april 2006 vil omkring 16 millioner mennesker samles for at overvære Herrens aftensmåltid. Hvert af de steder hvor de samles, vil et bord stå dækket med usyret brød, der symboliserer Kristi legeme, og rød vin, der symboliserer hans udgydte blod. Hen imod slutningen af et foredrag der forklarer betydningen af denne højtid til minde om Jesu død, vil disse symboler — først brødet og derefter vinen — blive budt rundt til alle de tilstedeværende. Kun i forholdsvis få menigheder af Jehovas Vidner vil der være nogle, måske kun én, der tager symbolerne. I langt de fleste tilfælde vil der ikke være nogen der gør det. Hvordan kan det være at kun nogle få kristne, de der har håb om liv i himmelen, deltager i det symbolske måltid, mens de fleste, de der har håb om evigt liv på jorden, ikke gør det?
2, 3. (a) I hvilken rækkefølge skabte Jehova alt? (b) Hvad var hans hensigt med jorden og menneskene?
2 Jehova er en Gud der har en hensigt. For at gennemføre denne hensigt „udvirker [han] alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“. (Efeserne 1:11) Han skabte først sin enestefødte søn. (Johannes 1:1, 14; Åbenbaringen 3:14) Derefter skabte han ved hjælp af denne søn en familie af åndesønner. Og til sidst skabte han det fysiske univers, jorden og menneskene på den indbefattet. — Job 38:4, 7; Salme 103:19-21; Johannes 1:2, 3; Kolossenserne 1:15, 16.
3 Jehova skabte ikke jorden som et sted hvor han ville prøve menneskene for senere at tage dem til himmelen, sådan som mange kirker i kristenheden lærer. Han skabte den i en ganske bestemt hensigt, nemlig „til at bebos“. (Esajas 45:18) Han skabte jorden til menneskene, og menneskene til jorden. (Salme 115:16) Hele jorden skulle blive et paradis fyldt med retfærdige mennesker der skulle dyrke den og tage sig af den. Det blev ikke på noget tidspunkt stillet det første menneskepar i udsigt at de engang skulle komme i himmelen. — 1 Mosebog 1:26-28; 2:7, 8, 15.
Et forsøg på at forpurre Jehovas hensigt
4. Hvordan blev der allerede ved begyndelsen af menneskeslægtens historie rejst tvivl om Jehovas udøvelse af sit suveræne herredømme?
4 En af Guds åndesønner gjorde oprør og var besluttet på at forpurre Jehovas hensigt, og han gjorde det ved at misbruge den frie vilje som Gud havde skænket ham. Han forstyrrede den fred som opnås af alle der i kærlighed underordner sig Jehovas suveræne herredømme. Satan forledte det første menneskepar til at slå ind på en vej som ville gøre dem uafhængige af Gud. (1 Mosebog 3:1-6) Han underkendte ikke Jehovas magt, men han anfægtede hans måde at udøve sit suveræne herredømme på og dermed hans ret til at herske. På den måde blev det fundamentale stridsspørgsmål om Jehovas suverænitet rejst her på jorden ved selve begyndelsen af menneskeslægtens historie.
5. Hvilket sekundært stridsspørgsmål blev rejst, og hvem berørte det?
5 Nært forbundet med dette primære spørgsmål om Jehovas universelle suverænitet er et sekundært spørgsmål som også blev rejst af Satan, og som kom til udtryk på Jobs tid. Satan rejste tvivl om det motiv som Jehovas skabninger havde til at underordne sig Jehova og tjene ham. Han påstod at de gjorde det af selviske grunde, og at de ville vende sig mod Gud hvis de blev udsat for prøve. (Job 1:7-11; 2:4, 5) Selvom spørgsmålet blev rejst i forbindelse med en af Jehovas jordiske tjenere, berørte det også hans himmelske sønner, endog Guds enestefødte søn.
6. Hvordan viste Jehova sig tro mod sin hensigt og sit navn?
6 Tro mod sin hensigt og mod sit navns betydning lod Jehova sig blive, eller gjorde han sig til, en profet og frelser.a Han sagde til Satan: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Ved hjælp af det afkom som Jehovas ’kvinde’, eller den himmelske del af hans organisation, ville frembringe, ville Jehova tage Satans udfordring op og give Adams efterkommere håb om udfrielse og liv. — Romerne 5:21; Galaterne 4:26, 31.
„[Hans] viljes hellige hemmelighed“
7. Hvad var Jehovas hensigt som han åbenbarede den gennem apostelen Paulus?
7 I sit brev til de kristne i Efesus skildrer apostelen Paulus meget smukt hvordan Jehova administrerer tingene for at gennemføre sin hensigt. Han skriver: „Han har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ (Efeserne 1:9, 10) Det er Jehovas storslåede hensigt at skabe et forenet univers som er beboet af skabninger der kærligt underordner sig hans suveræne herredømme. (Åbenbaringen 4:11) På den måde ville hans navn blive helliget, Satan være afsløret som en løgner, og Guds vilje ville ske „som i himmelen, således også på jorden“. — Mattæus 6:10.
8. Hvad betyder det ord der er oversat med „administration“?
8 Jehovas hensigt, det han havde „sat sig for“, eller „besluttet“, ville blive gennemført ved hjælp af „en administration“. Her brugte Paulus et ord der bogstaveligt betyder „husholdning“, „husforvaltning“. Det sigter ikke til en regering, som for eksempel det messianske rige, men til en måde at administrere, eller styre, tingene på.b Den vidunderlige måde som Jehova ville administrere tingene på for at gennemføre sin hensigt, indbefattede en ’hellig hemmelighed’ der lidt efter lidt ville blive åbenbaret gennem mange århundreder. — Efeserne 1:10; 3:9, fodnoter.
9. Hvordan åbenbarede Jehova lidt efter lidt sin viljes hellige hemmelighed?
9 Ved hjælp af en række pagter åbenbarede Jehova lidt efter lidt hvordan hans hensigt vedrørende det afkom der var givet løfte om i Eden, ville blive opfyldt. Pagten med Abraham åbenbarede at det lovede afkom ville fremstå på jorden i Abrahams slægtslinje og ville være det middel hvorved „alle jordens nationer“ ville velsigne sig. Det fremgik også af dette løfte at der var flere som ville blive forenet med den primære del af afkommet. (1 Mosebog 22:17, 18) Den lovpagt der blev indgået med Israel efter kødet, åbenbarede at Jehova havde til hensigt at oprette „et kongerige af præster“. (2 Mosebog 19:5, 6) Pagten med David viste at afkommet ville få overdraget et rige der ville bestå for evigt. (2 Samuel 7:12, 13; Salme 89:3, 4) Efter at Lovpagten havde ført jøderne til Messias, åbenbarede Jehova hvordan hans hensigt yderligere ville blive gennemført. (Galaterne 3:19, 24) De mennesker der ville blive forenet med den primære del af afkommet, ville komme til at udgøre det forudsagte „kongerige af præster“ og ville blive ført ind i „en ny pagt“ som et nyt ’Israel’, et åndeligt Israel. — Jeremias 31:31-34; Hebræerne 8:7-9.c
10, 11. (a) Hvordan åbenbarede Jehova hvem der var det forudsagte afkom? (b) Hvorfor kom Guds enestefødte søn til jorden?
10 I overensstemmelse med Jehovas administration til gennemførelse af hans hensigt kom det tidspunkt da det forudsagte afkom skulle fremstå på jorden. Jehova sendte engelen Gabriel til Maria med budskabet om at hun skulle føde en søn som skulle kaldes Jesus. Engelen sagde til hende: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Det blev her klart hvem der var det lovede afkom. — Galaterne 3:16; 4:4.
11 Jehovas enestefødte søn skulle komme til jorden for at blive prøvet til det yderste. Det fuldkomne svar på Satans udfordring afhang af Jesus. Ville han forblive trofast mod sin Fader? Det var forbundet med en hellig hemmelighed. Paulus skrev senere om Jesus: „Denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor, det må indrømmes: ’Han blev gjort kendt i kød, blev erklæret retfærdig i ånd, blev set af engle, blev forkyndt blandt nationer, blev troet i verden, blev taget op i herlighed.’“ (1 Timoteus 3:16) Ja, ved uden vaklen at bevare sin uangribelighed til døden gav Jesus det endelige og afgørende svar på Satans udfordring. Men der var andre enkeltheder i forbindelse med den hellige hemmelighed som endnu skulle afdækkes.
„Guds riges hellige hemmelighed“
12, 13. (a) Hvad hører med til „Guds riges hellige hemmelighed“? (b) Hvad betød det at Jehova ville udvælge et begrænset antal mennesker der ville få himmelsk liv?
12 På en af sine forkynderture i Galilæa viste Jesus at den hellige hemmelighed var nært forbundet med hans messianske rigsregering. Han sagde til disciplene: „Jer er det givet at forstå himlenes riges [„Guds riges“, Markus 4:11] hellige hemmeligheder.“ (Mattæus 13:11) Til denne hemmelighed hørte at Jehova ville udvælge en „lille hjord“ på 144.000 mennesker som skulle forenes med hans søn som en del af ’afkommet’ der skulle regere med ham i himmelen. — Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1, 4.
13 Eftersom menneskene er skabt til at leve på jorden, betød det at Jehova måtte skabe „noget nyt“ — der skulle „en ny skabning“ til — for at nogle kunne få himmelsk liv. (2 Korinther 5:17; se også fodnoten). Apostelen Peter, som var en af dem der var udvalgt til at få del i dette enestående himmelske håb, skrev: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer.“ — 1 Peter 1:3, 4.
14. (a) Hvordan ville nogle af ikkejødisk herkomst blive inddraget i „Guds riges hellige hemmelighed“? (b) Hvordan er vi blevet i stand til at forstå disse „Guds dybder“?
14 Til den hellige hemmelighed om den fremtidige rigsregering hørte også at Gud ville lade nogle som ikke var af jødisk herkomst, indgå i det lille antal mennesker som ville blive kaldet til at herske med Kristus i himmelen. Paulus forklarede denne side af Jehovas „administration“, eller måde at gennemføre sin hensigt på, således: „I andre generationer blev denne hemmelighed ikke gjort kendt for menneskenes sønner, som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved ånden, nemlig at folk fra nationerne skulle være arvinger med os og lemmer på legemet med os og parthavere med os i løftet i samhørighed med Kristus Jesus gennem den gode nyhed.“ (Efeserne 3:5, 6) Hvordan denne del af den hellige hemmelighed skulle forstås, blev åbenbaret for ’de hellige apostle’ ved ånden. På samme måde i dag: Hvis ikke vi fik hjælp af den hellige ånd, ville vi heller ikke forstå disse „Guds dybder“. — 1 Korinther 2:10; 4:1; Kolossenserne 1:26, 27.
15, 16. Hvorfor valgte Jehova Kristi medarvinger og medregenter blandt menneskene?
15 Om de „et hundrede og fireogfyrre tusind“ der ses sammen med „Lammet“ på det himmelske Zions Bjerg, siges det at de er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 14:1-4) Jehova valgte den første af sine himmelske sønner til at være den primære del af det afkom der var givet løfte om i Eden, men hvorfor valgte han dem der skulle være Kristi medarvinger, blandt menneskene? Apostelen Paulus forklarer at dette begrænsede antal er ’kaldede i overensstemmelse med hans [Jehovas] forsæt’, „i overensstemmelse med [hans] viljes beslutning“. — Romerne 8:17, 28-30; Efeserne 1:5, 11; 2 Timoteus 1:9.
16 Jehovas forsæt, eller hensigt, er at hellige sit store navn og hævde sin universelle suverænitet. Ved sin uforlignelige og kloge „administration“, det vil sige hans måde at styre tingene på, sendte Jehova sin førstefødte søn til jorden, hvor han blev prøvet til det yderste. Desuden besluttede Jehova at regeringen i hans søns messianske rige ville indbefatte mennesker som også havde støttet hans suveræne herredømme indtil døden. — Efeserne 1:8-12; Åbenbaringen 2:10, 11.
17. Hvorfor kan vi være glade for at Kristus og hans medregenter engang har været mennesker?
17 Jehova viste sin store kærlighed til Adams efterkommere ved at lade sin søn komme her ned til jorden og ved blandt menneskene at udvælge dem der skulle være hans søns medarvinger i rigsregeringen. Hvordan kunne dette blive til gavn for andre som fra og med Abel viste sig trofaste mod Jehova? Som syndens og dødens trælle ville ufuldkomne mennesker have brug for at blive åndeligt og fysisk helbredt og ført frem til den fuldkommenhed som var Jehovas oprindelige hensigt. (Romerne 5:12) Det er til stor trøst og opmuntring for alle som ser frem til evigt liv på jorden, at deres konge, Jesus Kristus, vil vise dem en kærlighed, venlighed og forståelse som den han viste sine disciple under sin jordiske tjeneste. (Mattæus 11:28, 29; Hebræerne 2:17, 18; 4:15; 7:25, 26) Og en lige så stor trøst og opmuntring er det for dem at vide at de som skal være konger og præster med Kristus i himmelen, engang har været trofaste mænd og kvinder som selv kæmpede med personlige svagheder og mødte livets udfordringer. — Romerne 7:21-25.
Jehovas ufejlbarlige hensigt
18, 19. Hvorfor står Paulus’ ord i Efeserbrevet 1:8-11 nu klarere for os, og hvad vil vi se på i den næste artikel?
18 Vi kan nu bedre forstå betydningen af de ord som Paulus skrev til salvede kristne, og som vi finder i Efeserbrevet 1:8-11. Han sagde at Jehova havde gjort dem bekendt med „sin viljes hellige hemmelighed“, at de var blevet „udpeget som arvinger“ sammen med Kristus, og at de var „forudbestemt efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“. Vi forstår at dette passer ind i Jehovas storslåede „administration“ af tingene til gennemførelse af hans hensigt. Det hjælper os også til at forstå hvorfor kun nogle få af dem der overværer Herrens aftensmåltid, tager symbolerne.
19 I den følgende artikel vil vi se på hvad højtiden til minde om Kristi død betyder for dem som har et himmelsk håb. Vi vil også lære hvorfor de millioner som har et jordisk håb, bør være interesserede i hvad mindehøjtiden er et symbol på.
[Fodnoter]
a Guds navn betyder bogstaveligt „Han lader blive“. Jehova kan blive hvad som helst der måtte være nødvendigt for at gennemføre sin hensigt. — 2 Mosebog 3:14, fodnote.
b Paulus’ ord viser at den omtalte „administration“ var i funktion på hans tid, mens det fremgår af Bibelen at det messianske rige først blev oprettet i 1914.
c En detaljeret behandling af disse pagter som er forbundet med gennemførelsen af Guds hensigt, findes i Vagttårnet for 1. februar 1989, side 10-15.
-
-
En sammenfatning af det i himlene og det på jordenVagttårnet – 2006 | 15. februar
-
-
En sammenfatning af det i himlene og det på jorden
„Han har besluttet . . . at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ — EFESERNE 1:9, 10.
1. Hvad har Jehova „besluttet“ med hensyn til himmelen og jorden?
FRED I UNIVERSET! Det er Jehovas, ’fredens Guds’, storslåede hensigt. (Hebræerne 13:20) Han inspirerede apostelen Paulus til at skrive at han, Jehova, havde „besluttet“ „at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:9, 10) Men hvad ligger der helt nøjagtigt i det udsagnsord der er oversat med ’sammenfatte igen’ i dette vers? Bibelforskeren J.B. Lightfoot siger: „Der ligger i udtrykket at der vil blive harmoni i hele universet, som ikke længere vil rumme nogen fremmede eller disharmoniske elementer. Alle dele i universet vil have Kristus som det samlende midtpunkt og vil være forenet i ham. Synd og død, sorg og lidelse vil ophøre.“
„Det i himlene“
2. Hvem udgør „det i himlene“ som skal sammenfattes?
2 Apostelen Peter opsummerede de sande kristnes skønne håb med ordene: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) De „nye himle“ der her er givet løfte om, er den nye regeringsmyndighed, det messianske rige. „Det i himlene“ som Paulus nævner i sit brev til efeserne, skal sammenfattes „i Messias“ og består af det begrænsede antal mennesker som er udvalgt til at herske med Kristus i himmelen. (1 Peter 1:3, 4) Disse 144.000 salvede kristne er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten“, til at være medarvinger med Kristus i hans himmelske rige. — Åbenbaringen 5:9, 10; 14:3, 4; 2 Korinther 1:21; Efeserne 1:11; 3:6.
3. Hvorfor siges det at de salvede ’har taget sæde i det himmelske’ allerede mens de er på jorden?
3 De salvede kristne bliver frembragt, eller født igen, ved den hellige ånd og bliver således Jehovas åndelige sønner. (Johannes 1:12, 13; 3:5-7) Ved at de antages, eller adopteres, af Jehova som hans „sønner“, bliver de Jesu brødre. (Romerne 8:15; Efeserne 1:5) Derfor siges det om dem at de allerede mens de er her på jorden, er blevet ’oprejst og har taget sæde i det himmelske i samhørighed med Kristus Jesus’. (Efeserne 1:3; 2:6) Denne ophøjede åndelige stilling indtager de fordi de er blevet „beseglet med den lovede hellige ånd, som er et forskud på [deres] arv“, der er henlagt til dem i himlene. (Efeserne 1:13, 14; Kolossenserne 1:5) De udgør altså „det i himlene“, en gruppe hvis fulde antal var forudbestemt af Jehova, og som måtte indsamles.
Sammenfatningen begynder
4. Hvornår og hvordan begyndte sammenfatningen af „det i himlene“?
4 I overensstemmelse med Jehovas „administration“, eller måde at styre tingene på, skulle sammenfatningen af „det i himlene“ begynde „ved udløbet af de fastsatte tider“. (Efeserne 1:10) Dette tidspunkt kom på pinsedagen i år 33 e.v.t. da den hellige ånd blev udgydt over apostlene og en gruppe disciple, både mænd og kvinder. (Apostelgerninger 1:13-15; 2:1-4) Det var et bevis på at den nye pagt var trådt i kraft, og denne begivenhed markerede begyndelsen til den kristne menighed og den nye nation, det åndelige Israel, „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Hebræerne 9:15; 12:23, 24.
5. Hvorfor skabte Jehova en ny „nation“ til at tage det kødelige Israels plads?
5 Den lovpagt der blev indgået med Israel efter kødet, frembragte ikke „et kongerige af præster og en hellig nation“ der skulle tjene for evigt i himmelen. (2 Mosebog 19:5, 6) Jesus sagde til jødernes religiøse ledere: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Mattæus 21:43) Denne nation, det åndelige Israel, består af salvede kristne der tages med ind i den nye pagt. Til dem skrev apostelen Peter: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys. Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk.“ (1 Peter 2:9, 10) Det kødelige Israel var ikke længere Jehovas pagtsfolk. (Hebræerne 8:7-13) Som Jesus havde forudsagt, blev det privilegium at være en del af det messianske rige taget fra det kødelige Israel og givet til de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel. — Åbenbaringen 7:4-8.
Tages med i pagten om Riget
6, 7. Hvilken særlig pagt indgik Jesus med sine åndsavlede brødre, og hvad betyder det for deres vedkommende?
6 Den aften Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død, sagde han til sine trofaste apostle: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Lukas 22:28-30) Jesus nævnte her en særlig pagt som han indgik med sine 144.000 åndsavlede brødre, der skulle være ’trofaste indtil døden’ og vise at de ’havde sejret’. — Åbenbaringen 2:10; 3:21.
7 Dette begrænsede antal giver afkald på ethvert håb om at leve evigt på jorden som mennesker af kød og blod. De kommer til at herske med Kristus i himmelen og skal sidde på troner og dømme menneskene. (Åbenbaringen 20:4, 6) Lad os nu se nærmere på andre skriftsteder som kun gælder disse salvede, og som viser hvorfor de „andre får“ ikke tager symbolerne ved mindehøjtiden. — Johannes 10:16.
8. Hvad giver de salvede til kende ved at spise af brødet ved mindehøjtiden? (Se rammen på side 23)
8 De salvede har del i Kristi lidelser og er villige til at underkaste sig en død som hans. Paulus, som tilhørte de salvede, udtalte at han var rede til at bringe et hvilket som helst offer for at „vinde Kristus . . . for således at kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser“. Ja, Paulus var villig til at ’underkaste sig en død som hans’. (Filipperne 3:8, 10) Mange salvede kristne har i deres kødelige legeme udholdt „den dødbringende behandling Jesus fik“. — 2 Korinther 4:10.
9. Hvilket legeme er brødet ved mindehøjtiden et symbol på?
9 Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, sagde han: „Dette betyder mit legeme.“ (Markus 14:22) Han talte her om sit bogstavelige legeme, der snart ville blive mishandlet til blods. Brød uden surdej var et passende symbol på dette legeme fordi surdej i Bibelen bruges til at betegne synd og ondskab. (Mattæus 16:4, 11, 12; 1 Korinther 5:6-8) Jesus var fuldkommen, og hans kødelige legeme var uden synd. Dette fuldkomne legeme ville han bringe som et sonoffer. (Hebræerne 7:26; 1 Johannes 2:2) Det ville blive til gavn for alle trofaste kristne, hvad enten deres håb var liv i himmelen eller evigt liv på en paradisisk jord. — Johannes 6:51.
10. På hvilken måde har de som drikker af vinen ved mindehøjtiden, „fællesskab om Messias’ blod“?
10 Om vinen som de salvede kristne drikker ved mindehøjtiden, skrev Paulus: „Velsignelsens bæger som vi velsigner, er det ikke fællesskab om Messias’ blod?“ (1 Korinther 10:16) På hvilken måde har de som drikker vinen, „fællesskab om Messias’ blod“? De har naturligvis ingen del i tilvejebringelsen af genløsningsofferet, for de har selv brug for en genløsning. Ved deres tro på Kristi blods genløsende kraft bliver deres synder tilgivet, og de bliver erklæret retfærdige til liv i himmelen. (Romerne 5:8, 9; Titus 3:4-7) I kraft af Kristi udgydte blod bliver Kristi 144.000 medarvinger „helliget“, eller sat til side, og renset for synd så de bliver „hellige“. (Hebræerne 10:29; Daniel 7:18, 27; Efeserne 2:19) Ja, det er med sit udgydte blod at Kristus har „købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og . . . har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åbenbaringen 5:9, 10.
11. Hvad tilkendegiver de salvede ved at drikke vinen ved mindehøjtiden?
11 Da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død, rakte han bægeret med vinen til sine trofaste apostle og sagde: „Drik alle af det, for dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ (Mattæus 26:27, 28) Ligesom blodet af tyre og bukke satte Lovpagten mellem Gud og Israels folk i kraft, sådan satte Jesu blod den nye pagt som Jehova ville indgå med det åndelige Israel, i kraft. Det skete fra og med pinsedagen i år 33 e.v.t. (2 Mosebog 24:5-8; Lukas 22:20; Hebræerne 9:14, 15) Ved at drikke vinen der er et symbol på „pagtens blod“, giver de salvede til kende at de er blevet taget med ind i den nye pagt og nyder goderne af den.
12. Hvordan bliver de salvede døbt til Kristi død?
12 De salvede bliver også mindet om noget andet. Jesus sagde til sine trofaste disciple: „Det bæger jeg er ved at drikke, skal I drikke, og den dåb som jeg er ved at blive døbt med, skal I døbes med.“ (Markus 10:38, 39) Apostelen Paulus talte senere om at de kristne bliver „døbt til [Kristi] død“. (Romerne 6:3) Det betyder at de salvede kristne lever et liv som de må ofre, give afkald på. Deres død er en offerdød, idet de giver afkald på ethvert håb om evigt liv på jorden. De salvede kristnes dåb til Kristi død er fuldbyrdet når de, efter at have bevaret deres trofasthed til døden, bliver oprejst som åndeskabninger og skal „herske som konger“ med Kristus i himmelen. — 2 Timoteus 2:10-12; Romerne 6:5; 1 Korinther 15:42-44, 50.
Deltagelse i mindemåltidet
13. Hvorfor tager de som har et jordisk håb, ikke symbolerne ved mindehøjtiden, og hvad er grunden til at de er til stede?
13 Da det at spise brødet og drikke vinen ved mindehøjtiden betyder alt dette, er det indlysende at det ikke vil være på sin plads at deltage i måltidet hvis man har det jordiske håb. De som har dette håb, er klar over at de ikke er salvede lemmer på Kristi legeme, og at de ikke er med i den nye pagt som Jehova har indgået med dem der skal herske sammen med Jesus Kristus. Eftersom ’bægeret’ er et symbol på den nye pagt, er det kun dem der er med i den nye pagt der skal nyde symbolerne. De som ser frem til evigt liv i fuldkommenhed på jorden under Guds rige, er hverken døbt til Jesu død eller kaldet til at herske med ham i himmelen. Hvis de tog symbolerne, ville de give udtryk for noget som ikke gælder dem. Derfor tager de ikke symbolerne selvom de er til stede ved mindehøjtiden som respektfulde tilskuere. De er taknemmelige for alt hvad Jehova har gjort for dem ved hjælp af sin søn, blandt andet at de har opnået tilgivelse på grundlag af Kristi udgydte blod.
14. Hvordan styrkes de salvede åndeligt ved at spise af brødet og drikke af vinen?
14 Den endelige besegling af de forholdsvis få kristne der er kaldede til at herske med Kristus i himmelen, nærmer sig sin afslutning. Indtil afslutningen på deres jordiske liv bliver de salvede åndeligt styrket ved at nyde symbolerne ved mindehøjtiden. De mærker det enhedens bånd der binder dem sammen med andre salvede som lemmer på Kristi legeme. Når de spiser af brødet og drikker af vinen, minder det dem om det ansvar de har for at forblive trofaste til døden. — 2 Peter 1:10, 11.
Sammenfatningen af „det på jorden“
15. Hvem har sluttet sig til de salvede kristne?
15 Siden midten af 1930’erne har et stadig voksende antal „andre får“, det vil sige nogle som ikke hører til den „lille hjord“, og hvis håb er evigt liv på jorden, sluttet op om de salvede. (Johannes 10:16; Lukas 12:32; Zakarias 8:23) De er blevet Kristi brødres loyale medarbejdere og yder dem en værdifuld hjælp ved at forkynde ’den gode nyhed om riget’ til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Mattæus 24:14; 25:40) Herved kan de se frem til at få en gunstig dom af Kristus som hans „får“ idet de bliver stillet ved hans „højre side“ når han kommer for at dømme nationerne. (Mattæus 25:33-36, 46) På grund af deres tro på Kristi blod kommer de til at udgøre ’den store skare’, som vil overleve „den store trængsel“. — Åbenbaringen 7:9-14.
16. Hvem kommer „det på jorden“ til at indbefatte, og hvordan får alle disse mulighed for at blive ’Guds børn’?
16 Når den endelige besegling af de 144.000 er fuldført, kan ødelæggelsens „vinde“ slippes løs mod Satans onde tingenes ordning på jorden. (Åbenbaringen 7:1-4) Under Kristi og hans medkongers og medpræsters tusindårige regering vil de utallige som får en opstandelse, slutte sig til den store skare. (Åbenbaringen 20:12, 13) De vil få mulighed for at blive den messianske konges, Jesu Kristi, jordiske undersåtter for bestandig. Efter de tusind år vil alt „det på jorden“ blive underkastet en endelig prøve. De som viser sig trofaste, vil da blive antaget af Gud som hans jordiske børn. — Efeserne 1:10; Romerne 8:21; Åbenbaringen 20:7, 8.
17. Hvordan vil Jehovas hensigt blive gennemført?
17 Således vil Jehova, ved hjælp af sin uendeligt vise „administration“, eller måde at styre tingene på, have gennemført sin hensigt: „at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. Alle fornuftbegavede skabninger i himmelen og på jorden vil da være forenede i en universel fred idet de med glæde underordner sig den store Skaber, Jehova, og hans retfærdige herredømme.
18. Hvordan vil både de salvede og deres medarbejdere få gavn af at overvære mindehøjtiden?
18 Det vil i sandhed være trosstyrkende for den lille skare af salvede og de millioner af „andre får“ der samarbejder med den, at samles den 12. april 2006. De vil holde højtiden til minde om Kristi død i overensstemmelse med Jesu befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19) Alle som er til stede, bør da tænke på hvad Jehova har gjort for dem gennem sin elskede søn, Jesus Kristus.
-