Teokratisk ledelse i den kristne tidsalder

„Den er i overensstemmelse med det han har besluttet . . . at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ — EFESERNE 1:9, 10.

 1, 2. (a) Hvordan er „det i himlene“ blevet sammenfattet fra og med år 33 e.v.t.? (b) Hvordan har de salvede kristne siden 1914 vist den samme indstilling som den Moses og Elias havde?

DENNE sammenfatning af „det i himlene“ begyndte i år 33 e.v.t., da „Guds Israel“ blev født. (Galaterne 6:16; Esajas 43:10; 1 Peter 2:9, 10) Efter det første århundrede begyndte indsamlingen af sande kristne (dem Jesus omtalte som „hveden“) at aftage og blive fortrængt af det frafaldne „ukrudt“ som Satan havde sået. Men da „endens tid“ nærmede sig, kunne man atter begynde at øjne det sande Guds Israel, og i 1919 blev Guds Israel sat over alt hvad Jesus ejede.a — Mattæus 13:24-30, 36-43; 24:45-47; Daniel 12:4.

² Under den første verdenskrig udførte de salvede kristne i lighed med Moses og Elias nogle kraftige gerninger.b (Åbenbaringen 11:5, 6) Siden 1919 har de ligesom Elias modigt forkyndt den gode nyhed i en fjendtligsindet verden. (Mattæus 24:9-14) Og siden 1922 har de forkyndt Jehovas domme over menneskene, ligesom Moses forkyndte Guds plager over fortidens Ægypten. (Åbenbaringen 15:1; 16:2-17) Resten af disse salvede kristne udgør i dag kernen i den nye verdens samfund af Jehovas Vidner.

Et styrende råd

 3. Hvad viser at den kristne menighed i det første århundrede var velorganiseret?

³ Jesu salvede disciple udførte lige fra begyndelsen deres arbejde på organiseret vis. Efterhånden som antallet af disciple steg, blev der oprettet menigheder og udnævnt ældste. (Titus 1:5) Efter år 33 udgjorde de 12 apostle et centralt styrende råd der sad inde med myndighed. Medlemmerne af dette råd førte frygtløst an i forkyndelsesarbejdet. (Apostelgerninger 4:33, 35, 37; 5:18, 29) De organiserede uddelingen af mad til de nødlidende, og de sendte Peter og Johannes til Samaria for at følge interessen op i dette område. (Apostelgerninger 6:1-6; 8:6-8, 14-17) Barnabas førte Paulus til apostlene for at de kunne se at han, som før havde forfulgt dem, nu var blevet en af Jesu disciple. (Apostelgerninger 9:27; Galaterne 1:18, 19) Og efter at Peter havde forkyndt for Kornelius og hans husstand, vendte han tilbage til Jerusalem og forklarede apostlene og andre af sine judæiske brødre hvordan den hellige ånd havde vist hvad der var Guds vilje i denne sag. — Apostelgerninger 11:1-18.

 4. Hvordan forsøgte man at slå Peter ihjel, og hvordan blev han reddet?

⁴ Siden blev det styrende råd udsat for brutal forfølgelse. Peter blev fængslet, og hans liv blev kun reddet fordi en engel greb ind. (Apostelgerninger 12:3-11) I den forbindelse hører vi for første gang om at en kristen der ikke var en af de 12 apostle, indtog en fremtrædende plads i Jerusalem. Da Peter blev løsladt fra fængselet, sagde han til dem der var forsamlet i det hus der tilhørte Johannes Markus’ moder: „Meddel dette til Jakob [Jesu halvbroder] og brødrene.“ — Apostelgerninger 12:17.

 5. Hvordan blev det styrende råds sammensætning ændret efter Jakobs martyrdød?

⁵ Da Judas Iskariot, den apostel der blev forræder, begik selvmord, måtte hans „tilsynshverv“ som apostel overdrages til en anden der havde været sammen med Jesus under hans tjeneste, og som havde været vidne til hans død og opstandelse. Men da Jakob, Johannes’ broder, senere blev henrettet, var der ingen der erstattede ham som en af de tolv. (Apostelgerninger 1:20-26; 12:1, 2) Næste gang Bibelen omtaler det styrende råd, er det ikke desto mindre blevet udvidet. Da der opstod en strid om hvorvidt ikkejøder der blev Jesu disciple, skulle underlægge sig Moseloven, blev sagen fremlagt for „apostlene og de ældste i Jerusalem“. (Apostelgerninger 15:2, 6, 20, 22, 23; 16:4) Hvorfor var der tilsyneladende nu „ældste“ med i det styrende råd? Det siges der ikke noget om i Bibelen, men det havde en indlysende fordel. Jakobs død og Peters fængsling havde gjort det klart at apostlene måske en dag ville blive fængslet eller slået ihjel. Under disse omstændigheder ville det at andre kvalificerede ældste havde kendskab til det styrende råds procedurer, sikre at der fortsat kunne føres tilsyn på ordnet vis.

 6. Hvordan fortsatte det styrende råd med at virke i Jerusalem, selv efter at dets oprindelige medlemmer ikke længere befandt sig i byen?

⁶ Da Paulus kom til Jerusalem omkring år 56, aflagde han rapport til Jakob, og Bibelen siger at „alle de ældste var til stede“. (Apostelgerninger 21:18) Hvorfor nævnes der ikke noget om apostlene ved denne lejlighed? Også her er Bibelen tavs. Men historikeren Eusebios skrev senere at de øvrige apostle nogen tid før år 66 „paa mange Maader [blev] efterstræbt paa Livet. De blev fordrevet fra Judæa, og de drog paa Rejse for at lære og forkynde blandt alle Hedningerne, udrustet med Kraft fra Kristus.“ (Eusebs Kirkehistorie, III. bog, kapitel V, paragraf 2) Nu er Eusebios’ ord jo ikke en del af de inspirerede skrifter, men de stemmer med det Bibelen siger. For eksempel befandt Peter sig i år 62 i Babylon — langt borte fra Jerusalem. (1 Peter 5:13) Ikke desto mindre står det klart at der i år 56 og sandsynligvis frem til år 66 fandtes et styrende råd i Jerusalem.

Ledelsen i nyere tid

 7. Hvilken stor forskel i sammensætningen er der mellem Det Styrende Råd i dag og rådet i det første århundrede?

⁷ Fra år 33 og indtil trængselen over Jerusalem bestod det styrende råd åbenbart af kristne med en jødisk baggrund. Under sit besøg i Jerusalem i år 56 opdagede Paulus at mange jødiske kristne stadig var „nidkære for [Mose]loven“, skønt de havde „troen på vor Herre Jesus Kristus“.c (Jakob 2:1; Apostelgerninger 21:20-25) Disse jøder har muligvis haft svært ved at forestille sig en ikkejøde i det styrende råd. I nyere tid er der imidlertid sket endnu en forandring i sammensætningen af dette råd. I dag består det udelukkende af salvede ikkejødiske kristne, og Jehova har i høj grad velsignet deres tilsynshverv. — Efeserne 2:11-15.

 8, 9. Hvilken udvikling har fundet sted i forbindelse med Det Styrende Råd i nyere tid?

⁸ Fra 1884, da Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania blev oprettet, til 1972 sad Selskabets præsident inde med stor myndighed i Jehovas organisation, mens Det Styrende Råd var identisk med medlemmerne af Vagttårnsselskabets bestyrelse. De velsignelser Guds folk erfarede i disse år, viser at Jehova godkendte denne ordning. Mellem 1972 og 1975 blev Det Styrende Råd udvidet til 18 medlemmer. Man kom nærmere den ordning man havde i det første århundrede, da dette udvidede råd, hvoraf nogle medlemmer sidder i bestyrelsen for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, fik overdraget større myndighed.

⁹ Siden 1975 har flere af disse 18 medlemmer af Det Styrende Råd fuldført deres jordiske livsløb. De har besejret verden og har ’taget sæde med Jesus på hans trone’. (Åbenbaringen 3:21) Det er en af årsagerne til at Det Styrende Råd i dag har ti medlemmer, deriblandt en broder der blev optaget i rådet i 1994. De fleste af disse salvede brødre er ret højt oppe i årene, men de får god støtte i varetagelsen af deres ansvarsfulde opgaver. Hvem hjælper dem? Lad os finde svaret ved at kaste et blik på den udvikling der har fundet sted blandt Guds folk i nyere tid.

Guds Israel modtager hjælp

10. Hvem har sluttet sig til de salvede i tjenesten for Jehova her i de sidste dage, og hvordan er dette blevet profetisk forudsagt?

¹⁰ I 1884 var næsten alle der knyttede sig til Guds Israel, salvede kristne. Lidt efter lidt begyndte der imidlertid at vise sig en anden skare, og i 1935 blev denne gruppe identificeret som ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen, kapitel 7. Da medlemmerne af ’den store skare’ har et jordisk håb, skildrer de „det på jorden“ som Jehova har til hensigt at sammenfatte i Messias. (Efeserne 1:10) De skildrer de „andre får“ i Jesu lignelse om fårefoldene. (Johannes 10:16) Siden 1935 er de strømmet til Jehovas organisation, ja, de er kommet „flyvende som en sky, og som duer til hullerne i deres dueslag“. (Esajas 60:8) Som følge af at den store skare vokser og de salvede bliver stadig færre i takt med at mange af dem fuldfører deres jordiske livsløb, er kvalificerede brødre blandt de andre får begyndt at få større kristne ansvarsopgaver. På hvilke områder?

11. Hvilke forrettigheder der oprindelig kun blev givet til salvede kristne, har nogle af de andre får modtaget?

¹¹ Guds ’hellige nation’ har altid haft en særlig forpligtelse til at forkynde Jehovas dyder vidt og bredt. Paulus omtalte det som et tempeloffer, og Jesus rettede befalingen om at forkynde og undervise til dem der skulle udgøre „et kongeligt præsteskab“. (2 Mosebog 19:5, 6; 1 Peter 2:4, 9; Mattæus 24:14; 28:19, 20; Hebræerne 13:15, 16) I The Watchtower for 1. august 1932 (Vagttaarnet for 1. oktober 1932) blev de der var profetisk forudskildret ved Jonadab, imidlertid også opfordret til at tage del i dette arbejde, hvilket mange af disse andre får allerede gjorde. I dag udføres næsten hele dette forkyndelsesarbejde af de „andre får“ som et vigtigt udtryk for at de „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. (Åbenbaringen 7:15) I begyndelsen af Jehovas folks historie i nyere tid var menighedens ældste salvede kristne — tilsynsmænd der i Bibelen omtales som „stjerner“ i Jesu Kristi højre hånd. (Åbenbaringen 1:16, 20) Men i The Watchtower for 1. maj 1937 (Vagttaarnet for 15. august 1937) blev det meddelt at kvalificerede brødre blandt de andre får også kunne blive kredstjenere (præsiderende tilsynsmænd). Selv hvis der fandtes salvede brødre i menigheden, kunne man bruge brødre der tilhørte de andre får hvis ikke de salvede brødre var i stand til at skuldre dette ansvar. I dag tilhører næsten alle menighedsældste de andre får.

12. Hvilke bibelske fortilfælde viser at kvalificerede brødre blandt de andre får kan modtage store ansvarsopgaver i organisationen?

¹² Er det forkert at give de andre får sådanne store ansvarsopgaver? Nej, det harmonerer med historiske fortilfælde. I fortidens Israel var der ikkeisraelitiske proselytter (fastboende udlændinge) der havde høje stillinger. (2 Samuel 23:37, 39; Jeremias 38:7-9) Efter det babyloniske fangenskab fik kvalificerede netinim-folk (ikkeisraelitiske tempeltjenere) nogle forrettigheder i forbindelse med tjenesten ved templet som tidligere kun var blevet varetaget af levitterne. (Ezra 8:15-20; Nehemias 7:60) Desuden tog Moses, der blev set sammen med Jesus i synet af forvandlingen, mod det gode råd som midjanitten Jetro gav ham. Senere bad Moses Jetros søn Hobab om at hjælpe med at lede israelitterne gennem ørkenen. — 2 Mosebog 18:5, 17-24; 4 Mosebog 10:29.

13. Hvis tiltalende indstilling har de salvede efterlignet ved ydmygt at uddelegere ansvar til kvalificerede brødre blandt de andre får?

¹³ Hen mod slutningen af de 40 år i ørkenen bad Moses Jehova om at udpege hans efterfølger, da han vidste at han ikke ville komme med ind i det forjættede land. (4 Mosebog 27:15-17) Jehova gav ham besked på at overdrage hvervet til Josua for øjnene af hele folket, skønt Moses stadig var fysisk stærk og ikke umiddelbart skulle ophøre med at tjene israelitterne. (5 Mosebog 3:28; 34:5-7, 9) De salvede har med den samme ydmyge indstilling allerede tildelt kvalificerede mænd blandt de andre får yderligere privilegier.

14. Hvilke profetier peger frem til at de andre får vil komme til at spille en stadig større rolle i organisationen?

¹⁴ Den stadig større rolle de andre får indtager i organisationen, er også profetisk forudskildret. Zakarias forudsagde at den ikkeisraelitiske filister ville blive „som en sheik i Juda“. (Zakarias 9:6, 7) Sheiker var stammeoverhoveder; altså sagde Zakarias at en af israelitternes tidligere fjender ville antage den sande tilbedelse og blive som et stammeoverhoved i det forjættede land. Henvendt til Guds Israel sagde Jehova: „Fremmede skal stå og vogte jeres hjorde, og udlændinge vil være jeres agerdyrkere og jeres vinavlere. Men I vil blive kaldt Jehovas præster; som vor Guds tjenere omtales I.“ (Esajas 61:5, 6) De der her omtales som „fremmede“ og „udlændinge“, er de andre får. De har fået ansvarsopgaver så de kan skuldre mere og mere efterhånden som medlemmerne af den salvede rest afslutter deres jordiske livsløb og i ordets fuldeste forstand begynder at tjene omkring Jehovas majestætiske trone som „Jehovas præster“, „vor Guds tjenere“. — 1 Korinther 15:50-57; Åbenbaringen 4:4, 9-11; 5:9, 10.

„Næste generation“

15. Hvilken gruppe kristne er her i endens tid blevet gamle, og hvem udgør „næste generation“?

¹⁵ Den salvede rest har været ivrig efter at oplære de andre får til at påtage sig øgede ansvarsopgaver. I Salme 71:18 læser vi: „End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud, før jeg har fortalt næste generation om din arm, alle som kommer, om din styrke.“ I en kommentar til dette skriftsted blev det i Watchtower for 15. december 1948 (Vagttaarnet for 15. februar 1949) påpeget at menigheden af salvede kristne afgjort var blevet gammel. Der stod endvidere at resten med glæde „ser fremad i Bibelens profetiers lys og ser en ny slægt, den næste generation“. Hvem hentyder dette især til? Vagttaarnet skrev: „Jesus omtalte dem som sine ’andre får’.“ ’Den næste generation’ er dem der kommer til at leve under den nye jordiske administration under Riget i himmelen.

16. Hvilke velsignelser ser „næste generation“ ivrigt frem til?

¹⁶ Bibelen siger ikke nøjagtig hvornår alle salvede kristne vil forlade dem af deres brødre der udgør ’den næste generation’, og blive herliggjort sammen med Jesus Kristus. Men de salvede er overbevist om at tiden nærmer sig. Siden 1914 har vi været øjenvidner til de begivenheder der er forudsagt i Jesu store profeti om „endens tid“, hvilket viser at denne verdens udslettelse er nær. (Daniel 12:4; Mattæus 24:3-14; Markus 13:4-20; Lukas 21:7-24) Inden længe vil Jehova indføre en ny verden hvori ’den næste generation’ vil ’arve det rige [det jordiske domæne] som har været den beredt fra verdens grundlæggelse’. (Mattæus 25:34) Denne generation ser med spændt forventning frem til at Paradiset vil blive genoprettet og millioner af døde vil opstå fra Hades. (Åbenbaringen 20:13) Vil de salvede være til stede for at tage imod de opstandne? I 1925 stod der i Watch Tower for 1. maj: „Vi bør ikke ud fra vore egne tanker sige noget om hvad Gud vil eller ikke vil gøre. . . . [Men] vi har grund til at tro at medlemmerne af Kirken [de salvede kristne] vil blive herliggjort før opstandelsen af de gamle værdige [de trofaste vidner fra førkristen tid].“ Om hvorvidt nogle af de salvede vil være til stede for at byde de opstandne velkommen tilbage til livet, stod der endvidere i Vagttårnet for 1. september 1989: „Ikke nødvendigvis.“d

17. Hvilke storslåede forrettigheder vil de salvede som gruppe betragtet få del i sammen med den indsatte konge Jesus Kristus?

¹⁷ Vi ved ganske vist ikke hvad der vil ske i tilfældet med hver enkelt salvet kristen. Men det at Moses og Elias blev set sammen med Jesus i synet af forvandlingen, viser at de salvede kristne der er blevet oprejst, vil være sammen med Jesus når han kommer i herlighed og ’gengælder enhver efter hans adfærd’. Vi husker også at Jesus har lovet de salvede kristne der „sejrer“, at de sammen med ham vil ’vogte nationerne med en jernstav’ i Harmagedon. Når Jesus kommer i herlighed, vil de desuden sammen med ham „dømme Israels tolv stammer“. Sammen med Jesus vil de ’knuse Satan under deres fødder’. — Mattæus 16:27–17:9; 19:28; Åbenbaringen 2:26, 27; 16:14, 16; Romerne 16:20; 1 Mosebog 3:15; Salme 2:9; 2 Thessaloniker 1:9, 10.

18. (a) Hvordan tegner situationen sig hvad angår det at ’sammenfatte det i himmelen i Messias’? (b) Hvordan går det med at ’sammenfatte det på jorden i Messias’?

¹⁸ I overensstemmelse med Jehovas måde at administrere tingene på fortsætter han med at arbejde hen imod „at sammenfatte alt igen, i Messias“. Hvad „det i himlene“ angår, er hans hensigt ved at være gennemført. I nær fremtid vil Jesus blive forenet med alle de 144.000 i himmelen til „Lammets bryllup“. Derfor har stadig flere modne brødre blandt de andre får, brødre som har tjent trofast i mange år, og som repræsenterer „det på jorden“, fået overdraget større ansvarsopgaver for at kunne støtte deres salvede brødre. Det er spændende tider vi lever i, og det er betagende at se hvordan Jehovas hensigt er ved at blive gennemført. (Efeserne 1:9, 10; 3:10-12; Åbenbaringen 14:1; 19:7, 9) De andre får glæder sig over at støtte deres salvede brødre mens begge grupper tjener sammen som „én hjord“ under „én hyrde“ idet de underordner sig kongen Jesus Kristus til ære for universets store Suveræn, Jehova Gud! — Johannes 10:16; Filipperne 2:9-11.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan var Guds organisation i det første århundrede fremadskridende?

◻ Hvilke forandringer er der sket i Det Styrende Råd i nyere tid?

◻ Hvilke skriftsteder viser at det er på sin plads at uddelegere myndighed til de andre får i Jehovas organisation?

◻ Hvordan er „det i himlene“ og „det på jorden“ blevet sammenfattet i Messias?

[Illustration på side 16]

Der var et styrende råd i Jerusalem — også efter at dets oprindelige medlemmer ikke alle var der længere

[Illustrationer på side 18]

Modne salvede kristne har været en velsignelse for Jehovas folk

C. T. Russell — 1884-1916

J. F. Rutherford — 1916-42

N. H. Knorr — 1942-77

F. W. Franz — 1977-92

M. G. Henschel — 1992-