Hvad siger Bibelen?
Hvad vil det sige at en hustru skal „underordne sig“?
GUDS ord, Bibelen, siger i Efeserbrevet 5:22: „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren.“ Hvad indebærer det helt præcist? Skal en kvinde underordne sig sin mand i alt? Må hun aldrig vise personligt initiativ eller have en anden mening end han?
Tænk på den bibelske beretning om Abigajil. Hun handlede forstandigt, men imod sin velhavende mand Nabals ønsker. David og hans mænd havde vist Nabal venlighed, men alligevel „overfusede“ Nabal Davids sendebud — uden hensyntagen til at David var Guds udvalgte konge over Israel. Dybt krænket over Nabals utaknemmelighed drog David ud for at slå Nabal ihjel. Abigajil indså at hele hendes husstand var i fare. Det lykkedes hende at formilde David. Hvordan? — 1 Samuel 25:2-35.
Abigajil indrømmede over for David at Nabal var en „usling af en mand“, og hun gav David den materielle hjælp som Nabal havde nægtet at give ham. Normalt ville det være forkert af en mand eller en hustru at udbasunere ægtefællens fejl. Men var det ikke det Abigajil gjorde ved at tale og handle på denne måde? Nej, hun forsøgte blot at redde Nabal og hans husstand fra at blive udryddet. Der er intet der tyder på at hun havde for vane at optræde respektløst over for sin mand eller modarbejde ham. Den fordringsfulde Nabal havde heller ikke været utilfreds med den måde hvorpå hun hjalp ham med at forvalte hans store landejendom. Men for at kunne handle med visdom måtte hun i denne krisesituation gøre hvad hun selv fandt rigtigst. Bibelen taler tilmed positivt om det Abigajil gjorde. — 1 Samuel 25:3, 25, 32, 33.
Længe før Abigajil levede, var der tider hvor patriarkernes hustruer gav udtryk for deres mening og handlede uafhængigt af deres mænds ønsker. Alligevel fremhæves disse „hellige kvinder som håbede på Gud“ som eksempler på hvordan en kristen hustru bør underordne sig. (1 Peter 3:1-6) Da Sara for eksempel fornemmede at Abrahams søn Ismael var blevet en trussel mod deres søn Isak, besluttede hun at Ismael skulle sendes bort. Dette „mishagede Abraham meget“. Men Gud sagde til Abraham: „Lad ikke noget som Sara siger til dig mishage dig vedrørende drengen . . . Hør efter hendes røst.“ — 1 Mosebog 21:11, 12.
Dømmekraft nødvendig
En kvinde bør derfor ikke, blot fordi hun véd hun må underordne sig, føle sig presset til at gøre noget hun anser for meget uklogt eller i modstrid med Bibelen. Andre bør heller ikke give hende skyldfølelse fordi hun har taget et initiativ i et vigtigt anliggende, ligesom Abigajil og Sara gjorde.
At hustruen ’underordner sig’, er ikke ensbetydende med at kvinden i ét og alt skal rette sig efter hvad manden ønsker. Når det drejer sig om at følge de rette principper, kan hun se sig nødsaget til at erklære sig uenig med sin mand. Hun skal dog gøre det på en måde der stemmer med den ånd som kendetegner kvinder der underordner sig Gud.
En hustru bør naturligvis passe på at hun ikke går imod sin mands ønsker på grund af selvrådighed, trods eller andre forkerte motiver. Hun må være forstandig og besidde „god indsigt“ ligesom Abigajil. — 1 Samuel 25:3.
Når ægtemanden viger fra sit ansvar
Hovedformålet med en hustrus gudfrygtige underkastelse er at hun behager Jehova ved at samarbejde med sin mand og støtte ham i de afgørelser han træffer. Det er selvfølgelig lettest når manden er åndeligt moden. Det kan være en udfordring hvis han ikke er det.
Hvad kan hun gøre hvis det sidstnævnte er tilfældet? Hun kan appellere indtrængende til ham eller give udtryk for hvilke beslutninger hun mener vil gavne familien mest. Hvis hun giver ham lov til at ’tage roret’, vil han uden tvivl blive dygtigere til at varetage sin opgave som overhoved. En kvinde der konstant plager sin mand, udviser ikke den rette form for underkastelse. (Ordsprogene 21:19) Hvis det imidlertid er tydeligt at ægtemandens afgørelser vil påvirke familiens velfærd i negativ retning, kan hustruen, ligesom Sara, vælge at foreslå en anden kurs.
Det kan være en endnu større udfordring for hustruen hvis hendes mand ikke er i troen. Hun bør dog stadig underordne sig ham så længe han ikke forlanger at hun skal overtræde Guds lov. Gør han det, bør en kristen hustru reagere ligesom disciplene da myndighederne forlangte at de skulle overtræde Guds bud: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.
På grund af manglende erfaring og begrænset visdom kan selv velmenende ægtemænd og hustruer imidlertid overskride deres beføjelser. Manden viser måske ikke tilstrækkeligt hensyn; hustruen lægger måske for stort pres på manden for at få sin vilje. Hvad kan i så fald hjælpe? Det er vigtigt at begge parter har et beskedent syn på sig selv, eftersom ’vi alle fejler mange gange’. — Jakob 3:2.
Mange mænd værdsætter at deres hustru viser initiativ, hvis blot hun gør det med skønsomhed. Det fremmer desuden samarbejdet hvis både manden og konen siger undskyld når de begår fejl. Vi må tilgive andre, ligesom Jehova daglig tilgiver vore synder. „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå? For hos dig er tilgivelsen.“ — Salme 130:3, 4.
„I skal underordne jer hinanden“
Det er derfor til begge ægtefællers fordel at Bibelen siger: „I skal underordne jer hinanden i Kristi frygt.“ Vis kærlig respekt over for hinanden; undgå at konkurrere med eller at hæmme den anden. Skriftstedet fortsætter: „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved.“ — Efeserne 5:21-23.
Det græske ord som Paulus bruger i Efeserbrevet 5:21, 22, indeholder tanken om at man af egen fri vilje underordner sig andre, og at man gør det for Herrens skyld, ikke blot for at opretholde harmonien i ægteskabet. Kristi salvede menighed underordner sig Kristus frivilligt og med glæde. En hustru der gør det samme for sin mand, vil bidrage til et lykkeligt ægteskab.
Bibelen siger også: „Lad . . . hver [mand] elske sin hustru som sig selv,“ hvilket han bør gøre uforbeholdent. (Efeserne 5:33; 1 Peter 3:7) Manden bør altid huske at også han må underordne sig sit hoved, for Bibelen siger at „hver mands hoved er Messias“. Ja, manden må underordne sig Kristi lære, ligesom Kristus også må underordne sig sit hoved: „Messias’ hoved er Gud.“ Alle med undtagelse af Jehova har således et hoved eller en myndighed over sig. Og selv Jehova holder de love han har fastsat. — 1 Korinther 11:3; Titus 1:2; Hebræerne 6:18.
Loven om kristen underkastelse er en ligevægtig og gavnlig ordning for begge køn. Den skaber en harmoni og tilfredshed i ægteskabet som kun vor kærlige Skaber kan give. — Filipperne 4:7.
[Kildeangivelse på side 14]
Leslie’s