Fra ord der sårer, til ord der læger

„Død og liv er i tungens vold.“ — Ordsprogene 18:21.

HÅN — at man med overlæg udsætter nogen for krænkende, fornærmende eller nedsættende tale — fordømmes klart i Bibelen. Under Moseloven var der dødsstraf for at håne sine forældre. (2 Mosebog 21:17) At håne andre er derfor ikke noget Jehova tager let på. Hans ord, Bibelen, støtter ikke den tanke at det der sker ’inden for hjemmets fire vægge’, er ens egen sag blot man hævder at tjene Gud. Et citat derfra lyder: „Hvis nogen mener at han har en form for tilbedelse og dog ikke tøjler sin tunge men bliver ved med at bedrage sit hjerte, hans form for tilbedelse er forgæves.“ (Jakob 1:26; Salme 15:1, 3) Hvis en mand mishandler sin kone verbalt, vil alle hans andre kristne gerninger være uden værdi i Guds øjne.a — 1 Korinther 13:1-3.

En kristen der håner andre, risikerer desuden at blive udstødt af menigheden. Han står endda i fare for at gå glip af Guds riges velsignelser. (1 Korinther 5:11; 6:9, 10) En der sårer andre i ord, må derfor ihærdigt arbejde på at ændre denne personlighedsbrist. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Erkend problemet

Det er næppe sandsynligt at en person ændrer handlemåde før han indser at han har et alvorligt problem. Desværre må man konstatere at mange mænd der bruger grove ord, „slet ikke opfatter deres opførsel som misbrug,“ siger en rådgiver. „De betragter en grov omgangstone som ganske normal og som en ’naturlig’ måde at kommunikere med deres ægtefælle på.“ Mange kan derfor ikke se behovet for at ændre sig før nogen gør dem opmærksomme på det.

En kvinde der er offer for verbal vold, vil undertiden, efter at have overvejet sin situation under bøn, føle sig nødsaget til at tale ligefremt med sin mand — for sin egen og børnenes skyld og af interesse for hans forhold til Gud. Sandt nok vil det altid indebære en risiko for at situationen forværres og at hendes ord bliver mødt med en strøm af benægtelser. Men hun kan måske slippe uden om problemet ved nøje at overveje hvordan hun vil bringe emnet på bane. Bibelen siger: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ (Ordsprogene 25:11) En mild, men åbenhjertig henvendelse i en rolig stund vil måske nå hans hjerte. — Ordsprogene 15:1.

Frem for at komme med beskyldninger bør kvinden forsøge at fortælle sin mand hvor sårende hans ord virker på hende. Det er ofte bedst at bruge „jeg“-sætninger, som for eksempel: ’Jeg er ked af det fordi . . .,’ eller: ’Jeg bliver dybt ulykkelig når du siger til mig . . .’ Sådanne udtalelser vil have lettere ved at nå hans hjerte, da de angriber problemet og ikke personen. — Jævnfør Første Mosebog 27:46–28:1.

Når en hustru tager fat om problemet på en fast, men alligevel taktfuld måde, kan det medføre gode resultater. (Jævnfør Salme 141:5.) Det kan en mand vi kunne kalde Steven, bekræfte. Han siger: „Min kone identificerede misbrugeren i mig som jeg ikke selv kunne få øje på, og hun var modig nok til at gøre mig opmærksom på det.“

Søg hjælp

Hvad nu hvis manden nægter at erkende problemet? Nogle kvinder søger hjælp udefra. Når Jehovas vidner erfarer personlige trængsler, kan de henvende sig til de ældste i deres menighed. Bibelen tilskynder sådanne mænd til både at være hyrder for Guds hjord på en kærlig og venlig måde og at ’retlede dem som modsiger’ den sunde lære i Guds ord. (Titus 1:9; 1 Peter 5:1-3) Det er ikke de ældstes opgave at blande sig i ægtefællers privatliv, men de bekymrer sig med rette når den ene af parterne udsættes for hårde ord fra den anden. (Ordsprogene 21:13) Eftersom disse mænd nøje følger Bibelens normer, vil de ikke undskylde eller bagatellisere brugen af verbal vold.b

Menighedens ældste kan muligvis lette kommunikationen mellem ægtefællerne. En kristen kvinde henvendte sig for eksempel til en ældstebroder og fortalte at hun i mange år var blevet udsat for verbale angreb fra sin medtroende mand. Ældstebroderen aftalte at mødes med dem begge. Når den ene fik ordet, bad han den anden om at lytte uden at afbryde. Da det blev konens tur til at tale, sagde hun at hun var ved at gå psykisk ned som følge af sin mands vredesudbrud. Hun forklarede at hun i mange år havde haft en ’knude’ i maven hver aften når han kom hjem, da hun aldrig vidste hvilket humør han var i. Når han eksploderede, sagde han nedværdigende ting om hendes familie og venner og hendes person.

Ældstebroderen bad derefter konen om at beskrive hvordan hun havde det med den måde hendes mand talte til hende på. „Jeg føler mig som en slet person der ikke er elsket af nogen,“ svarede hun. „Af og til spørger jeg min mor: ’Er jeg vanskelig at leve sammen med? Er jeg svær at holde af?’“ Mens hun fortalte dette, begyndte hendes mand at græde. Først da gik det op for ham hvor sårende hans ord havde virket på hende.

Du kan forandre dig

Brugen af verbal vold var åbenbart også et problem for nogle kristne i det første århundrede. Den kristne apostel Paulus formanede dem til at aflægge „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“. (Kolossenserne 3:8) Brugen af skarp tale vidner i virkeligheden om en dårlig hjertetilstand. (Lukas 6:45) Det er derfor Paulus tilføjede: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed.“ (Kolossenserne 3:9, 10) En forandring indebærer ikke kun at man taler anderledes, men også at man føler anderledes.

En ægtemand som bruger krænkende tale, kan have behov for hjælp til at afgøre hvad det er der ligger til grund for hans adfærd.c Han bør have samme indstilling som salmisten, der sagde: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig.“ (Salme 139:23, 24) For eksempel: Hvorfor har han trang til at dominere eller bestemme over sin ægtefælle? Hvad er det der udløser et verbalt angreb? Er hans vredesudbrud i virkeligheden tegn på en dybereliggende forbitrelse? (Ordsprogene 15:18) Lider han af mindreværdsfølelser, måske som følge af en opvækst hvor han ustandselig var udsat for kritik? Spørgsmål som disse kan hjælpe ægtemanden til at klarlægge årsagerne til sin adfærd.

Det kan være vanskeligt at komme brugen af skældsord til livs, især hvis man er opvokset med forældre som har udtrykt sig i sarkastiske vendinger, eller man er påvirket af en mandsdomineret kultur. Men med tiden og med en ihærdig anstrengelse kan problemet overvindes. Bibelen er den bedste hjælp i den forbindelse. Den kan nedrive selv en tankegang og adfærd der er blevet en dybt indgroet del af personen. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:4, 5.) Hvordan?

Det rette syn på gudgivne roller

Mænd der bruger fornærmende og nedsættende tale, har ofte et fordrejet syn på de gudgivne roller i ægteskabet. Den bibelske skribent Paulus siger for eksempel at hustruer skal „underordne sig deres mænd“ og at „en mand er sin hustrus hoved“. (Efeserne 5:22, 23) En mand mener måske at hans stilling som overhoved giver ham ret til at tyrannisere sin kone, men det er ikke rigtigt. At hustruen skal underordne sig ham, vil ikke sige at hun skal være hans slave. Hun er hans „medhjælp“ og „modstykke“. (1 Mosebog 2:18) Paulus tilføjer derfor: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden.“ — Efeserne 5:28, 29.

Jesus, som er hovedet for den kristne menighed, skændte aldrig på sine disciple, og de var heller ikke nervøse for hvornår hans næste vredesudbrud ville indtræffe. Han optrådte derimod nænsomt over for dem, så de kunne bevare deres værdighed. „Jeg vil give jer ny styrke,“ lød hans løfte. „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ (Mattæus 11:28, 29) Når ægtemanden under bøn grunder over hvordan Jesus udøvede myndighed, vil det hjælpe ham til at få et mere ligevægtigt syn på hans egen rolle som overhoved.

Når der opstår spændinger

At kende de bibelske principper er én ting, at anvende dem når man er under pres, er noget helt andet. Hvordan kan en ægtemand undgå at ty til verbal vold i spændte situationer?

Det er ikke tegn på mandighed når en ophidset ægtemand aggressivt lader munden løbe af med sig. Bibelen siger: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“ (Ordsprogene 16:32) En ’rigtig’ mand behersker sin ånd. Han viser empati og tænker: ’Hvordan opfatter min kone det jeg siger?’ og ’Hvordan ville jeg have det hvis jeg var i hendes sted?’ — Jævnfør Mattæus 7:12.

Bibelen erkender dog at man i visse situationer kan føle sig provokeret til vrede. Om dette skrev salmisten: „Bliv opbragte, men synd ikke. Sig det i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt.“ (Salme 4:4) Det er også blevet udtrykt på denne måde: „Det er ikke forkert at blive vred, men det er forkert at angribe andre verbalt ved at latterliggøre dem og udsætte dem for sarkastiske, ydmygende og nedvurderende bemærkninger.“

Hvis ægtemanden fornemmer at han ikke helt har herredømme over det han siger, bør han holde inde. Det kan måske være klogt at han forlader lokalet, går en tur eller finder et sted hvor han kan falde til ro. Ordsprogene 17:14 siger: „Forsvind . . . før striden bryder ud.“ Genoptag samtalen når gemytterne har lagt sig.

Ingen er naturligvis fuldkommen. En ægtemand som har været vant til at bruge skældsord, kan få tilbagefald. Når det sker, bør han sige undskyld. At iføre sig „den nye personlighed“ er en stadig proces, men det er en proces der fører til store velsignelser. — Kolossenserne 3:10.

Ord der opbygger

Ja, „død og liv er i tungens vold“. (Ordsprogene 18:21) Sårende tale må erstattes med ord der opbygger og styrker et ægteskab. Et bibelsk ordsprog siger: „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ — Ordsprogene 16:24.

For nogle år siden blev der foretaget en undersøgelse for at finde ud af hvilke faktorer der fører til stærke familier. Ægteskabsrådgiveren David R. Mace siger: „Undersøgelsen viste at familiens medlemmer kunne lide hinanden, og at det ofte var noget de gav udtryk for over for hinanden. De viste påskønnelse af hinanden, gav hinanden en fornemmelse af personligt værd og brugte hver en lejlighed til at tale og handle på en kærlig måde. Resultatet var selvfølgelig at de nød at være sammen og styrkede hinanden på en måde der gjorde deres indbyrdes forhold endnu bedre.“

Ingen gudfrygtig mand kan ærligt sige at han elsker sin kone hvis han med overlæg sårer hende med sin tale. (Kolossenserne 3:19) Det vil naturligvis heller ikke kunne siges om en kvinde der mishandler sin mand verbalt. Begge parter har pligt til at følge Paulus’ vejledning til efeserne: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ — Efeserne 4:29.

[Fodnoter]

[Illustration på side 9]

Måske kan en kristen ældste hjælpe ægteparret til at opdyrke en bedre kommunikation

[Illustration på side 10]

Ægtefæller bør gøre en ihærdig indsats for at forstå hinanden