Hvad siger Bibelen?

Kan Bibelen hjælpe den ensomme?

Den gamle mand følte sig ensom nu da hans kone var kommet på plejehjem. Som ugerne gik nåede han til det resultat at han ikke havde mere at leve for. Derfor anskaffede han sig en pistol . . .

ENSOMHED er blevet kaldt „det 20. århundredes sygdom“. Og det er ikke blot ældre mennesker der rammes. Ensomhed driver unge ud i stofmisbrug og alkoholisme, ja, ensomhed får endog nogle til at begå selvmord.

Ensomheden hærger faktisk som en pestsygdom i vor tid. Ofte mislykkes menneskers forsøg på at udfylde ensomhedens tomrum. Nogle prøver at omgive sig med „venner“, men det viser sig i mange tilfælde at sådanne bekendtskaber er utilfredsstillende og overfladiske. Andre haster ind i et ægteskab. Psykologen dr. Joyce Brothers har udtalt: „Et forhastet ægteskab er ikke løsningen [på ensomhedsproblemet]. Før man overhovedet kan få glæde af et forhold til et andet menneske, må man kunne forstå sine egne problemer.“

Den rette indstilling

Bibelen indeholder imidlertid nogle praktiske råd vedrørende ensomhed. Det er sandt at ensomheden kan føles smertefuld, men det at være alene behøver ikke nødvendigvis at være noget negativt. Vi læser at Jesus Kristus af og til gerne ville være alene. (Mattæus 14:13) I stedet for at blive indesluttet eller føle sig ensom, anvendte han sådanne lejligheder til at få sig den fornødne hvile og til at bede. — Markus 6:31; Lukas 9:18.

Hvad kan vi lære heraf? At selv om man er alene behøver man ikke at føle sig ensom! I virkeligheden er det ens indstilling til det at være alene, snarere end selve tilstanden, der har indvirkning på hvordan man oplever det. Hvad får du tiden til at gå med når du er alene? Skal du blot have tiden slået ihjel? Hvorfor ikke anvende tiden produktivt? Der er mange ting man kan foretage sig når man er alene, såsom at lytte til musik eller få noget husligt arbejde der er blevet udskudt, fra hånden. Noget der vil være yderst gavnligt er at læse i Guds ord. Det er „levende og virkende“ og kan medvirke til at man ikke kun tænker på sig selv. (Hebræerne 4:12) Når vi gør brug af ensomheden på rette måde, kan den hjælpe os til at blive ’ladet op’ — fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt.

Et godt forhold til andre

Men der er også stunder hvor man føler et stærkt behov for at være sammen med andre. Det er derfor ikke overraskende at Bibelen også indeholder gode råd om hvordan man opdyrker gode venskaber. Ordsprogene 18:24 siger for eksempel: „En ven kan vise større troskab end en broder.“ Men man behøver ikke en omfattende vennekreds for at fjerne ensomhedsfølelsen. Man kan blot pleje nogle få nære venskaber.

Ensomme mennesker har til tider svært ved at finde venner. En canadisk familierådgiver har imidlertid sagt: „Ensomme mennesker, specielt dem i tyverne, forventer meget af andre, men ønsker ikke selv at bidrage med noget.“ I samklang hermed siger Bibelen at „den der holder sig for sig selv, [kun] søger det han selv længes efter“. — Ordsprogene 18:1.

Så hvis du føler dig ensom kan det være at du burde vise større interesse for andre. Når du møder nogle du kunne tænke dig at have som venner, viser du så at du er interesseret i dem, eller drejer du hele tiden samtalen hen på dig selv? For at bryde ensomhedscirkelen må man lære at give af sig selv.

I Filipperbrevet 2:4 opfordrer apostelen Paulus os til ’ikke blot at have øje for vore egne interesser men også for de andres’. Hvordan vil dette hjælpe en ud af ensomheden? På græsk indeholder det verbum der her gengives med ’have øje for’, tanken om at man ’overvejer’ eller ’vurderer’ en situation, i den hensigt at vælge det helt rigtige tidspunkt at handle på. Se dig derfor om efter en der har brug for hjælp, en der mangler en ven. Når du har fundet vedkommende, stil dig så til rådighed! Mange mennesker er kun interesseret i sig selv; alle andre kommer i anden række — hvis de i det hele taget bliver taget i betragtning. Bibelen råder os til det modsatte: Tænk først og fremmest på dine medmennesker.

Hvis man vil have venner må man frem for alt selv vise sig som en ven! Bibelens råd lyder: „Gør jer det til en regel at give.“ (Lukas 6:38) Desuden er der „mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apostelgerninger 20:35.

’Jeg er ikke alene’

Men selv om man opdyrker et godt forhold til andre, kan dette dog ikke tilfredsstille alle ens behov. Det skyldes at vi er skabt med behovet for at have et nært forhold til Skaberen. (Jævnfør Mattæus 5:3.) Et venskab med Gud vil vise sig ubrydeligt selv om venskaber med mennesker skulle gå i stykker. Jesus Kristus sagde ved en lejlighed til sine disciple: „Se! Den time kommer, ja den er kommet, da I skal spredes hver til sit og vil efterlade mig alene.“ Hvor nedslående! Men Jesus kunne sige: „Og dog er jeg ikke alene, for Faderen er hos mig.“ — Johannes 16:32.

At opnå venskab med Gud er derfor det bedste middel mod ensomhed. Tag dig derfor tid til at lære ham at kende. „Smag og se at Jehova er god,“ ved at begynde at studere Bibelen. (Salme 34:8; Johannes 17:3) Du behøver ikke at gøre det alene.

Gud har nemlig udtaget „et folk for sit navn“. (Apostelgerninger 15:14) I dag bærer mere end tre millioner Jehovas vidner dette navn. De vil med glæde hjælpe dig til at lære Gud at kende. Kan du huske den ensomme mand der blev nævnt i begyndelsen af artiklen? Inden han nåede at begå selvmord fik han besøg af Jehovas vidner. De hjalp ham til at forstå at der findes en kærlig Gud der interesserede sig for ham. (1 Peter 5:7) Hans fortvivlelse blev afløst af glæde da han begyndte at studere Bibelen.

Ved at komme sammen med sande kristne har man også mulighed for at skaffe sig nye venner. Da sådanne venskaber opstår fordi man nærer den samme kærlighed til Gud, er de mere varige. Opsøg derfor Jehovas folk. Med deres hjælp og med hjælp fra Guds ord, kan du slippe ud af din ensomhed. — Mattæus 12:48-50; Johannes 15:14.