Gå stadig fremad — „regelret i samme gænge“
1 Menigheden i Filippi stod Paulus’ hjerte særlig nær — han havde selv været med til at oprette den. Han nævnte den som et godt eksempel, og dens medlemmer sendte ham kærligt materielle gaver, som han var taknemmelig for. — 2 Kor. 8:1-6.
2 Det var dyb kærlighed der fik Paulus til at skrive brevet til filipperne. I Hjælp til forståelse af Bibelen står der på side 303: „Hele vejen igennem brevet opmuntrer han Filippermenigheden til at fortsætte den gode tjeneste, at søge større skelneevne og at få et fast greb om livets ord, en stærkere tro og tillid til den kommende sejrspris.“ Brevet blev godt modtaget, og det var med til at styrke kærlighedens bånd mellem apostelen og filipperne. Men det som Paulus skrev, har også stor betydning for os i dag. Vi har god grund til omhyggeligt at overveje hans formaninger, især dem vi læser i Filipperbrevet 3:15-17.
3 Betydningen af en moden indstilling: I Filipperbrevet 3:15 udtaler Paulus sig med sine mange års erfaring. Han anerkender de åndelige fremskridt filipperne har gjort, og appellerer til dem som modne kristne der har den rette indstilling. Når de afspejler den ydmyghed og værdsættelse som Jesus viste, vil de fortsat være „udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn“, og have „et fast greb om livets ord“. (Fil. 2:15, 16) Når du læser dette, skal du forestille dig at Paulus taler netop til dig. Det vil få dig til at ønske at tilegne dig samme indstilling som Jesus havde, og ydmygt værdsætte de forrettigheder du nyder. Henvend dig til stadighed til Jehova i bøn; bed om hans hjælp både i dette og andre anliggender. — Fil. 4:6, 7.
4 I Filipperbrevet 3:16 læser vi: ’Lad os, så langt som vi er nået, fortsat vandre regelret i samme gænge.’ Det fortæller os at vi som kristne stadig skal gå fremad. Vi må gerne være ’progressive’ i en god forstand — interesserede i at lære nyt, benytte os af nye muligheder. Paulus ville have filipperne til at forstå at kristne aldrig står stille. De skal vise en ’fremskridtsvillig’ ånd ved hele tiden at bedømme sig selv, prøve at rette deres egne svagheder, og gribe nye muligheder for at gøre mere eller forbedre det de allerede gør. Jehovas jordiske organisation er hele tiden på vej fremad. Den udvider sit virkefelt, og får en stadig større forståelse af Guds ord. Vi må alle hver især holde trit med organisationen, benytte os af alt hvad den tilbyder os, og tage fuld del i dens gerning.
5 „Regelret i samme gænge“: Vi kan kun gøre fremskridt hvis vi ’vandrer regelret’, som Paulus videre skrev til filipperne. (Fil. 3:16) At noget er „regelret“ vil sige at det følger et mønster, en orden eller nogle givne regler. I sammenhængen hentydede Paulus her til den rette opførsel, og til den opfattelse som kristne bør have af sig selv i forhold til andre. De kristne i Filippi vandrede blandt andet regelret ved at holde sig nær til Jehova og til hinanden. De styrede deres liv efter kærlighedens lov. (Joh. 15:17; Fil. 2:1, 2) Paulus tilskyndede dem til fortsat at „leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt“. (Fil. 1:27) En mønstergyldig opførsel og ordenspræget livsførelse er lige så nødvendig for kristne i dag.
6 „I samme gænge,“ skrev Paulus. Hvad er en gænge? Det er en vane, en tilvant måde at gøre tingene på. Det kan være en stor lettelse for os at have bestemte fremgangsmåder eller faste vaner i dagligdagen — de betyder at vi ikke behøver at standse op og gruble over hvad vi nu skal gøre. Vi gør dét som vi allerede har indset er det bedste, og det bliver til en god, fastlagt vane for os.
7 En god teokratisk „gænge“ indebærer nogle vaner og skikke der er sunde og opbyggende. Deres formål er at hjælpe os så vi bygger os selv op åndeligt, hjælper andre, og om muligt gør mere i tjenesten for Jehova. Hvis vi skal overkomme dette er det simpelt hen nødvendigt at vi følger en god „gænge“ som indbefatter personligt studium, fast mødedeltagelse og medvirken i forkyndelsen.
8 Hvad en god „gænge“ må indbefatte: En nødvendig bestanddel er „nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“. (Fil. 1:9) Vort personlige studium uddyber troen, styrker vor værdsættelse af sandheden, og motiverer os til at gøre gode gerninger. Nogle synes imidlertid det er svært at holde fast ved konsekvente studievaner. De begrunder det som regel med at de mangler tid.
9 Værdien af daglig læsning i Bibelen kan ikke sættes for højt. Dens ord er gavnlige på enhver måde. (2 Tim. 3:16, 17) Men hvordan finder vi tid til bibellæsning i vor travle hverdag? Nogle gør det ved at stå op en halv snes minutter tidligere hver morgen. Andre finder det bedre at læse lidt før de går i seng om aftenen. De der er hjemme om dagen kan måske finde nogle rolige stunder før de andre kommer hjem fra skole eller arbejde. Ud over den regelmæssige bibellæsning har nogle desuden givet den nye ’Historiebog’ en plads på deres ugentlige læseplan.
10 Når vi prøver at indarbejde nye vaner, er der stor risiko for at de støder sammen med gamle vaner. Tidligere har vi måske givet mindre vigtige ting lov til at tage vores tid. Det er ikke let at komme bort fra sådan en vane. Vi kan selv afgøre hvordan vi vil tilrettelægge vores læseplan, og vi behøver ikke at stå andre til regnskab for det. Men overholdelsen af planen afhænger stort set af hvor meget vi hver især værdsætter „de mere vigtige ting“, og hvor villige vi er til at ’købe os den belejlige tid’. — Fil. 1:10; Ef. 5:16.
11 De kristne møder er uundværlige for os hvis vi skal gå fremad; de giver os både undervisning og opmuntring. Derfor må mødedeltagelse være endnu en del af vor gode „gænge“. Paulus lagde vægt på dette. Her er der ikke tale om noget vi blot kan vælge hvis vi har lyst. — Hebr. 10:24, 25.
12 Hvordan kan vi „vandre regelret“ når vi planlægger det vi skal nå i løbet af en uge? Nogle planlægger deres fritidsinteresser og andre private gøremål minutiøst, og tænker først bagefter på om der kan blive tid til møderne. Det burde naturligvis være omvendt. Vore ugentlige møder bør have højeste prioritet — derefter kan vi se hvilke andre aktiviteter vi kan få tid til.
13 Regelmæssig mødedeltagelse kræver planlægning og samarbejde i familien. På hverdage har de fleste af os meget vi skal nå. Det betyder at vi, om muligt, må sætte spisetiden så tidligt at vi får tid nok til at spise, gøre os klar, og ankomme til møde i rimelig tid. Hvis det skal kunne lade sig gøre, må familiens medlemmer hjælpe hinanden.
14 Hvis vi fortsat skal gå fremad, „regelret i samme gænge“, kan vi heller ikke undvære tjenesten på arbejdsmarken. Vi forstår alle at forkyndelsen af Rigets budskab er en vigtig opgave. Det er den der gør os til Jehovas vidner. (Es. 43:10) Da det er det vigtigste og nyttigste arbejde der kan gøres i dag, må vi ikke lade vor indsats styre af rene tilfældigheder. Paulus formanede: „Lad os . . . altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — Hebr. 13:15.
15 Når vi planlægger ugens aktiviteter, må vi sætte bestemte tider af til tjenesten. Menigheden har sikkert samlinger flere gange om ugen; det drejer sig blot om at beslutte hvilke af dem man kan støtte. Sæt dig som mål at være med i hver tjenestegren — hus-til-hus-arbejde med bladene og andre publikationer, genbesøg, og bibelstudier. Man kan endda planlægge uformelle vidnesbyrd ved at have noget læsestof på sig og holde øjnene åbne for muligheder for at indlede samtaler. Da vi som regel følges med andre i tjenesten, kan det være at vi må spørge andre om hvordan deres timeplan er, så vi kan lave aftaler der passer begge parter.
16 Vi bør holde fast ved vore tjenestevaner selv om der er ligegyldighed i distriktet. Vi ved på forhånd at kun få vil lytte. (Matt. 13:15; 24:9) Ezekiel fik til opgave at forkynde for et folk der var ’oprørsk, hårdt og forhærdet’. Men Jehova lovede at hjælpe ham ved at gøre ’hans ansigt lige så hårdt som deres ansigter’, ja, „som diamant, hårdere end flint“. (Ez. 2:3, 4; 3:7-9) Vi må derfor være udholdende og holde fast ved vore gode vaner i tjenesten.
17 Gode eksempler at efterligne: De fleste af os klarer os bedre i tjenesten når nogen går foran. Paulus og hans medarbejdere satte et godt eksempel, og han opfordrede andre til at efterligne ham. (Fil. 3:17) Hans vaner omfattede alt det der skal til for at holde sig åndeligt stærk.
18 Også i dag er vi velsignet med gode eksempler. I Hebræerbrevet 13:7 tilskyndede Paulus: „Husk på dem som fører an iblandt jer, . . . og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ Kristus er naturligvis vort største forbillede, men vi kan godt efterligne den tro vi ser hos dem der fører an. Det betyder samtidig at de ældste, ligesom Paulus, må være opmærksomme på det eksempel de sætter. De ældstes muligheder er naturligvis forskellige, men de bør alle vise at de ’vandrer regelret i en god gænge’ med hensyn til at sætte Rigets interesser først. Selv om de har forpligtelser med hensyn til arbejde og familie, bør de alle have faste vaner når det gælder personligt studium, mødedeltagelse og dét at gå foran i tjenesten. Når de ældste viser at de ’præsiderer i deres husstand på en god måde’, vil det tilskynde de andre i menigheden til fortsat at „vandre regelret i samme gænge“. — 1 Tim. 3:4, 5.
19 Dine mål i det nye tjenesteår: Begyndelsen af et nyt tjenesteår er et godt tidspunkt til at gøre status over det man selv har udrettet. Hvordan er det gået med din indsats i det forløbne år? Har du opretholdt din aktivitet, eller måske endda forøget den? Måske er du begyndt at blive mere grundig i dit personlige studium. Måske har du været mere konsekvent i din mødedeltagelse, eller du har øget din tjeneste ved at være hjælpepioner nogle gange. Det kan også være at du har gjort noget konkret som udtryk for kristen kærlighed, til hjælp for nogle i din menighed eller din familie. Da kan du med god grund glæde dig over at du har vandret på en måde der behager Gud, og du bør da blot ’fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål’. — 1 Thess. 4:1.
20 Hvad så hvis din indsats har været lidt spredt eller mangelfuld? Hvordan har det da påvirket dig åndeligt? Har det sat din fremgang i stå? Al fremgang begynder med en bøn om hjælp fra Jehova. (Fil. 4:6, 13) Tal om i jeres familie hvad der kan gøres for at få tingene sat i faste rammer, så det virkelig kommer til at gå godt. Hjælp hinanden. Hvis I har problemer, bed da de ældste om deres hjælp. Når du gør en oprigtig indsats og følger Jehovas ledelse, kan du være sikker på at du ikke vil blive ’uvirksom eller uden frugt’. — 2 Pet. 1:5-8.
21 Hvis du går fremad og følger en god teokratisk „gænge“, vil det føre til velsignelser; det vil være indsatsen værd. Beslut dig til at gøre det. „Vær ikke nølende i [din] iver. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova.“ (Rom. 12:11) — En mere detaljeret behandling af dette emne findes i Vagttårnet for 1. maj 1985, side 13-17.