Vis inderlig medfølelse
’Ifør jer inderlig medfølelse, venlighed.’ — KOLOSSENSERNE 3:12.
1. Hvorfor er der i dag så stort behov for medfølelse?
ALDRIG før har så mange haft behov for medfølelse og hjælp. Millioner er i en sørgelig forfatning på grund af sult, sygdom, arbejdsløshed, kriminalitet, krig, anarki eller naturkatastrofer. Men der er et forhold som er langt alvorligere end noget af dette, nemlig den håbløse tilstand menneskeheden befinder sig i åndeligt set. Satan véd at hans tid er kort, og han „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9, 12) De der befinder sig uden for den sande kristne menighed er i fare for at miste livet, og Bibelen giver ikke noget håb om opstandelse for dem der rammes under Guds kommende domsdag. — Mattæus 25:31-33, 41, 46; 2 Thessaloniker 1:6-9.
2. Hvorfor har Jehova holdt sig tilbage fra at udslette de onde?
2 Helt frem til dette sene tidspunkt har Jehova Gud dog vist tålmodighed og medfølelse over for de utaknemmelige og de onde. (Mattæus 5:45; Lukas 6:35, 36) Årsagen er den samme som årsagen til at han ventede længe med at straffe Israels troløse folk. „’Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live. Vend om, vend om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø, Israels hus?’“ — Ezekiel 33:11.
3. Hvilket eksempel viser at Jehova har medfølelse med dem der ikke hører til hans folk, og hvad kan vi lære af det?
3 Jehova viste også medfølelse med indbyggerne i fortidens Nineve. Han udsendte sin profet Jonas for at advare dem om den ødelæggelse der ventede dem. De lyttede til Jonas’ forkyndelse — og omvendte sig. Det fik den medfølende Gud, Jehova, til at afholde sig fra at ødelægge byen på det tidspunkt. (Jonas 3:10; 4:11) Hvis Gud fik ondt af ninevitterne, som trods alt havde mulighed for at få en opstandelse, hvor meget mere må han da ikke have medfølelse med nutidens mennesker, der trues af evig udslettelse! — Lukas 11:32.
En barmhjertighedsgerning uden fortilfælde
4. Nævn en måde hvorpå Jehova viser medfølelse over for mennesker i dag.
4 I sin store medfølelse har Jehova givet sine vidner det hverv at henvende sig til deres medmennesker for at give dem del i ’den gode nyhed om Riget’. (Mattæus 24:14) Når nogle reagerer positivt på dette livredningsarbejde, åbner Jehova deres hjerte så de forstår Rigets budskab. (Mattæus 11:25; Apostelgerninger 16:14) Sande kristne efterligner den medfølelse der kendetegner deres Gud; de viser det ved at vende tilbage til de interesserede for, om muligt, at hjælpe dem gennem et studium af Bibelen. Således var der i 1993 over fire og en halv million Jehovas vidner i 231 lande der anvendte over en milliard timer på at gå fra hus til hus, på at studere Bibelen med andre og på andre former for forkyndelse. De interesserede får derved lejlighed til at indvi deres liv til Jehova og slutte sig til de døbte Vidners rækker. Dermed påtager de sig at være med i den barmhjertighedsgerning de kristne udfører — at hjælpe endnu flere af dem som endnu er fangne i Satans døende verden til at blive disciple. — Mattæus 28:19, 20; Johannes 14:12.
5. Når Jehovas tålmodighed er forbi, hvad vil der da ske med de religiøse organisationer der repræsenterer ham på falsk vis?
5 Snart vil Jehova træde frem som „stridsmand“. (2 Mosebog 15:3) Af hensyn til sit navn og sit folk vil han fjerne ondskaben og indføre en retfærdig ny verden. (2 Peter 3:13) De første der vil få Guds vredes dag at føle bliver kristenhedens kirker. Ligesom Gud ikke skånede sit eget tempel i Jerusalem for babylonierkongens hånd, sådan vil han heller ikke skåne de religiøse organisationer der har repræsenteret ham på falsk vis. Gud vil indgive det i hjertet på De Forenede Nationers medlemslande at ødelægge kristenheden og enhver anden form for falsk religion. (Åbenbaringen 17:16, 17) „Også for mig gælder det,“ siger Jehova, „at mit øje ikke vil ynkes og jeg ikke vil have medlidenhed. Deres adfærd vil jeg bringe over deres eget hoved.“ — Ezekiel 9:5, 10.
6. På hvilke måder viser Jehovas vidner deres medfølelse?
6 Nu mens der endnu er tid, viser Jehovas vidner deres medfølelse med andre ved stadig og med nidkærhed at forkynde Guds frelsesbudskab. Naturligvis hjælper de også, når det er muligt, dem der har behov for materiel hjælp. På dette område har de imidlertid først og fremmest pligt til at tage sig af deres nærmeste, det vil sige deres egen familie og dem der er beslægtede med dem i troen. (Galaterne 6:10; 1 Timoteus 5:4, 8) De mange nødhjælpsmissioner Jehovas vidner har gennemført til gavn for trosfæller som har været udsat for katastrofer af forskellig art, er et slående eksempel på deres medfølelse. Men kristne behøver ikke at vente på at der skal opstå en krise, før de viser deres inderlige medfølelse. De er ikke sene til at vise medfølelse i dagliglivet med dets større og mindre omskiftelser.
Hører med til den nye personlighed
7. (a) Hvad bliver egenskaben medfølelse forbundet med i Kolossenserbrevet 3:8-13? (b) Hvad bliver lettere for den kristne når han har opdyrket inderlig medfølelse?
7 Det er sandt at vor syndige natur og den dårlige påvirkning fra Satans verden modarbejder vort ønske om at vise inderlig medfølelse. Bibelen siger derfor at vi skal aflægge „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“. I stedet skal vi ’iføre os en ny personlighed’, efter Guds billede. Det indebærer først og fremmest at vi ifører os „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. Vi bliver desuden gjort opmærksomme på hvordan vi rent praktisk kan gøre dette: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Denne tilgivende holdning er langt lettere at vise når man hos sig selv har opdyrket ’inderlig medfølelse’ med sine brødre. — Kolossenserne 3:8-13.
8. Hvorfor er det vigtigt at vise en tilgivende ånd?
8 Hvis vi ikke viser denne medfølende og tilgivende ånd, kan vi bringe vort forhold til Jehova i fare. Det illustrerede Jesus magtfuldt i sin lignelse om den gældbundne tjener, der af sin herre blev sat i fængsel „indtil han betalte alt hvad han skyldte“. Det var en behandling denne træl fortjente, for han havde selv nægtet at vise medfølelse over for en medtjener der tryglede om barmhjertighed. Jesus afsluttede sin lignelse med disse ord: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — Mattæus 18:34, 35.
9. Hvordan er inderlig medfølelse forbundet med den vigtigste side af den nye personlighed?
9 Ja, den inderlige medfølelse er en vigtig bestanddel af sand kærlighed. Og kærlighed skal kendetegne de sande kristne. (Johannes 13:35) Derfor slutter Bibelens beskrivelse af den nye personlighed med disse ord: „Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:14.
Misundelse — en hindring for medfølelse
10. (a) Hvordan kunne misundelse finde vej til vort hjerte? (b) Hvilke uheldige følger kan jalousi eller misundelse få?
10 På grund af vor syndige natur kan misundelse let snige sig ind i vort hjerte. En broder eller søster er måske velsignet med evner eller materielle fordele som vi ikke har. Eller måske har en anden fået nogle særlige åndelige velsignelser og privilegier. Hvis vi nu betragter disse brødre eller søstre med misundelse, vil vi da være i stand til at behandle dem med inderlig medfølelse? Sikkert ikke. Jalousien kan i stedet dukke op og vise sig som kritisk tale eller ukærlig opførsel, for Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Måske vil nogle tage parti efter at have hørt din kritik. På den måde kan freden i en familie eller i en menighed af Guds folk blive forstyrret.
11. Hvordan gik det til at der ikke længere var plads til medfølelse i Josefs ti brødres hjerte, og hvad blev følgen?
11 Overvej hvad der skete i en stor familie. Jakobs ti ældste sønner blev misundelige på deres yngre broder Josef fordi han var faderens yndling. Det gik så vidt at de ’ikke kunne tale fredeligt til ham’. Senere blev Josef velsignet med nogle drømme fra Gud, hvilket viste at han havde Jehovas gunst; men det gav blot brødrene „yderligere grund til at hade ham“. Fordi de ikke fjernede misundelsen fra deres hjerte, var der ikke plads til medfølelse, og resultatet blev en alvorlig synd. — 1 Mosebog 37:4, 5, 11.
12, 13. Hvad bør vi gøre når vi mærker at misundelse er på vej ind i vort hjerte?
12 Uden medlidenhed solgte de Josef som træl. Og i et forsøg på at skjule hvad de havde gjort, fik de deres fader til at tro at han var blevet dræbt af et vildt dyr. Mange år senere, da hungersnød tvang dem til at købe mad i Ægypten, kom deres synd for dagen. Den der administrerede fødevarerne var Josef, men hans brødre genkendte ham ikke. Han kaldte dem for spioner og erklærede at de ikke skulle komme tilbage efter hjælp medmindre de tog deres yngste broder, Benjamin, med. Nu var det i mellemtiden blevet Benjamin der var faderens yndling, og brødrene vidste at faderen ikke ønskede at lade denne søn rejse.
13 Mens de stod dér foran Josef, tvang deres samvittighed dem til at indrømme: „Det er oplagt at vi er skyldige med hensyn til vores broder [Josef]; vi så jo den kval hans sjæl var i da han bad os om at have medlidenhed, men vi hørte ikke efter. Af den grund er denne kval kommet over os.“ (1 Mosebog 42:21) Ved den håndfaste men alligevel medfølende måde hvorpå Josef greb situationen an, gav han sine brødre lejlighed til at bevise ægtheden af deres anger. Derefter afslørede han hvem han var — og tilgav dem. Familiens enhed var genoprettet. (1 Mosebog 45:4-8) Dette bør vi som kristne tage ved lære af. Vi må forstå hvor skadelig misundelse er, og bede Jehova hjælpe os til at nære ’inderlig medfølelse’ i stedet for misundelse eller jalousi.
Andre hindringer for medfølelse
14. Hvorfor bør vi undgå at beskæftige os unødigt med vold?
14 Også dét at beskæftige sig unødigt med vold kan udgøre en hindring for at vi kan opdyrke inderlig medfølelse. Sport og underholdning der skildrer vold kan virke forrående på os. De ikkekristne på Bibelens tid holdt af at se gladiatorkampe og andre former for tortur i de romerske arenaer. En historiker har bemærket at denne underholdning „ødelagde [tilskuernes] evne til at føle med dem der lider, den evne der adskiller mennesker fra dyr“. Megen underholdning i vor tid har samme virkning. Som kristne stræber vi imidlertid efter at være inderligt medfølende og må derfor være yderst kræsne i vort valg af læsestof, film og tv-programmer. Vi gør vel i at huske ordene i Salme 11:5: „Den der elsker vold, ham hader [Jehovas] sjæl.“
15. (a) Hvilken egenskab afslører en alvorlig mangel på medfølelse? (b) Hvordan reagerer sande kristne når de ser et behov hos deres trosfæller og andre?
15 Også hos den selvoptagne er der fare for at medfølelsen mangler. Dette er alvorligt i betragtning af apostelen Johannes’ ord: „Den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?“ (1 Johannes 3:17) En sådan mangel på medfølelse sås hos den selvretfærdige præst og levitten i Jesu lignelse om den næstekærlige samaritaner. De så deres jødiske broder ligge så godt som død, men gik blot over på den anden side af vejen og fortsatte deres vandring. (Lukas 10:31, 32) Medfølende kristne vil handle helt anderledes; de vil reagere hurtigt når deres brødre er i nød, materielt eller åndeligt. Som samaritaneren i Jesu lignelse interesserer de sig også for fremmedes behov — de bruger med glæde tid, kræfter og midler i arbejdet med at gøre disciple. På denne måde er de medvirkende til at millioner modtager frelse. — 1 Timoteus 4:16.
Medfølelse med de syge
16. Hvilke begrænsninger må vi bøje os for i forbindelse med sygdom?
16 Sygdom er den ufuldkomne og døende menneskeheds fælles lod. Kristne er ingen undtagelse. Kun de færreste af dem er uddannede læger, og ingen af dem kan gøre mirakler — sådan som det var tilfældet med nogle blandt de første kristne, nogle der fra Kristus og hans apostle havde fået særlig kraft til dette. Efter at apostlene og deres nærmeste medarbejdere døde, forsvandt sådanne mirakuløse evner. Vi har derfor kun begrænset mulighed for at hjælpe dem der lider af fysiske sygdomme, deriblandt hjerneforstyrrelser og hallucinationer. — Apostelgerninger 8:13, 18; 1 Korinther 13:8.
17. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå den syge og sørgende Job blev behandlet?
17 Sygdom ledsages ofte af depression. Den gudfrygtige Job var for eksempel dybt nedbøjet på grund af den alvorlige sygdom og de mange ulykker Satan påførte ham. (Job 1:18, 19; 2:7; 3:3, 11-13) Han havde hårdt brug for venner der med inderlig medfølelse kunne komme til ham og ’trøste den modfaldne sjæl’. (1 Thessaloniker 5:14) Men i stedet ankom tre falske trøstere der straks drog forkerte slutninger. De forværrede Jobs depression ved at antyde at hans ulykker skyldtes fejl han selv havde begået. Kristne, som er inderligt medfølende, vil passe på ikke at begå samme fejl når en trosfælle er syg eller nedtrykt. Til tider har den deprimerede allermest behov for nogle venlige besøg af ældstebrødre eller andre modne kristne som kan lytte med medfølelse, vise forståelse og give kærlig vejledning fra Bibelen. — Romerne 12:15; Jakob 1:19.
Medfølelse med de svage
18, 19. (a) Hvordan bør ældste behandle dem der er svage eller begår fejl? (b) Hvorfor bør de ældste, i tilfælde hvor det er nødvendigt at nedsætte et dømmende udvalg, selv da behandle overtrædere med inderlig medfølelse?
18 Ældste må i særlig grad være inderligt medfølende. (Apostelgerninger 20:29, 35) „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke,“ siger Bibelen. (Romerne 15:1) Vi er alle ufuldkomne og begår fejl. (Jakob 3:2) Over for dem der „uforvarende begår et eller andet fejltrin“ må vi være nænsomme. (Galaterne 6:1) De ældste må aldrig være som de selvretfærdige farisæere, der anvendte Guds lov helt urimeligt.
19 De ældste følger i stedet Jehova Guds og Jesu Kristi eksempel i inderlig medfølelse. Deres opgave er først og fremmest at bringe Guds får næring, opmuntring og lindring. (Esajas 32:1, 2) I stedet for at prøve at styre alt ved hjælp af en hel mængde regler, appellerer de ud fra Guds ords sunde principper. De ældstes funktion er således at opbygge, at glæde, og at styrke værdsættelsen af Jehovas godhed i deres brødres hjerter. Hvis en trosfælle begår en mindre forseelse, vil en ældste som regel ikke korrigere ham mens andre hører det. Hvis det overhovedet er nødvendigt at sige noget, vil ældstebroderen, der forstår at sætte sig i den andens sted, tage broderen til side og drøfte spørgsmålet uden at andre er til stede. (Se også Mattæus 18:15.) Uanset hvor vanskelige andre kan være at samarbejde med, vil de ældste være tålmodige, hjælpsomme og forstående. De leder aldrig efter en ’undskyldning’ for at udelukke nogen af menigheden. Selv om det endda bliver nødvendigt at nedsætte et dømmende udvalg, vil de ældste vise inderlig medfølelse i deres adfærd over for den der har begået en alvorlig overtrædelse. Deres nænsomme optræden kan medvirke til at den anden ændrer sind. — 2 Timoteus 2:24-26.
20. Hvilke udtryk for følelser kan dog være upassende, og hvorfor?
20 Der er dog tider hvor en tjener for Jehova ikke skal være overbærende eller medfølende i sin holdning. (Jævnfør Femte Mosebog 13:6-9.) Det kan være en svær prøve for en kristen at „holde op med at omgås“ en nær ven eller slægtning der er blevet udstødt. Men i et sådant tilfælde er det vigtigt at man ikke lader følelserne styre én. (1 Korinther 5:11-13) En sådan fasthed kan ligefrem medvirke til at overtræderen ændrer sind. Desuden må kristne i deres adfærd over for det modsatte køn undgå upassende udtryk for følelser som måske kan føre til umoralitet.
21. På hvilke andre områder må vi også vise inderlig medfølelse, og hvad bliver følgen?
21 Disse spalter rummer ikke plads til at nævne alle de områder hvor der er behov for at vise inderlig medfølelse — over for de ældre, de sørgende, dem der behandles hårdt af en ikketroende ægtefælle, og så videre. Flittige ældstebrødre bør også omfattes med inderlig kærlighed. (1 Timoteus 5:17) Respektér dem og støt dem. (Hebræerne 13:7, 17) „Og endelig skal I alle . . . [vise] medfølelse,“ skrev apostelen Peter. (1 Peter 3:8) Når vi viser denne egenskab i enhver situation hvor det er på sin plads, fremmer vi enheden og glæden i menigheden, og vi drager nye til sandheden. Frem for alt ærer vi derved den inderlige medfølelses Fader, Jehova Gud.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan viser Jehova medfølelse med den syndige menneskehed?
◻ Hvorfor må vi kunne vise inderlig medfølelse?
◻ Hvad kan modvirke evnen til at vise medfølelse?
◻ Hvordan bør vi behandle syge og nedtrykte?
◻ Hvem må især vise inderlig medfølelse, og hvorfor?
[Ramme på side 19]
FARISÆERNE VISTE IKKE MEDFØLELSE
SABBATSDAGEN var tænkt som en hviledag der skulle være til fysisk og åndelig velsignelse for Guds folk. Men jødernes religiøse ledere indførte en mængde regler der vanærede Guds sabbatslov og gjorde den til en byrde for folket. Hvis én for eksempel kom ud for sygdom eller ulykke på sabbatten, kunne han ikke få hjælp medmindre han var i livsfare.
En farisæisk retning var så streng i sin fortolkning af sabbatsloven at den sagde: „Man trøster ikke de sørgende, ej heller besøger man de syge på en sabbat.“ Andre religiøse ledere tillod sådanne besøg på en sabbat, men tilføjede: „Det er forbudt at fælde tårer.“
Det var derfor med rette Jesus fordømte jødernes religiøse ledere for at forsømme det der var Lovens vigtigste krav, nemlig retfærdighed, kærlighed og barmhjertighed. Det bør ikke undre os at han sagde til farisæerne: ’I gør Guds ord ugyldigt med jeres overlevering.’ — Markus 7:8, 13; Mattæus 23:23; Lukas 11:42.
[Illustrationer på side 17]
Udtryk for inderlig medfølelse: Jehovas vidner forkynder i 231 lande fra hus til hus, på gader, og selv i fængsler
[Illustration på side 18]
Vold, for eksempel på tv, virker forrående og modvirker evnen til at føle med andre