„Gud er kærlighed“

„Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ — 1 JOHANNES 4:8.

 1-3. (a) Hvad siger Bibelen om Jehovas kærlighed, og hvorfor er det bemærkelsesværdigt? (b) Hvorfor siger Bibelen at „Gud er kærlighed“?

ALLE Jehovas egenskaber er helt igennem ægte og fuldkomne. De appellerer til os. Men den mest tiltrækkende af dem er kærlighed. Ingen anden egenskab drager os med en sådan kraft til Jehova. Lykkeligvis er kærlighed også hans mest fremtrædende egenskab. Hvordan ved vi det?

² Bibelen siger noget om kærlighed som den ikke siger om nogen anden af Jehovas hovedegenskaber. Den siger ikke at ’Gud er magt’, eller at ’Gud er retfærdighed’, eller at ’Gud er visdom’. Han har disse egenskaber og er det egentlige ophav til dem alle tre. Men om kærlighed siges der noget tankevækkende i Første Johannesbrev 4:8: „Gud er kærlighed.“ Ja, hos Jehova har kærligheden dybe rødder. Den er selve hans væsen, eller natur. Det kan måske forklares på denne måde: Jehovas magt sætter ham i stand til at handle. Hans retfærdighed og visdom leder ham når han handler. Men hans kærlighed motiverer ham til at handle. Og hans kærlighed er altid til stede når han gør brug af sine andre egenskaber.

³ Det er ofte blevet sagt at Jehova er den personificerede kærlighed. Hvis vi vil lære den kærlighed at kende, må vi altså lære Jehova at kende. Lad os derfor se på nogle af siderne af Jehovas uforlignelige kærlighed.

Den største kærlighedshandling

 4, 5. (a) Hvad er den største kærlighedshandling i historien? (b) Hvorfor kan vi sige at Jehova og hans søn er knyttet til hinanden med det stærkeste bånd der nogen sinde er dannet?

⁴ Jehova har vist kærlighed på mange måder, men der er én måde som står over alle andre. Den bestod i at Jehova sendte sin søn til jorden for at han skulle lide og dø for os. Vi kan roligt sige at det er den største kærlighedshandling i historien. Hvorfor?

⁵ I Bibelen kaldes Jesus „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Tænk over hvad det betyder. Det betyder at Jehovas søn eksisterede før det fysiske univers blev til. Hvor lang tid havde Faderen og Sønnen da tilbragt sammen? Nogle videnskabsmænd anslår universet til at være 13 milliarder år gammelt. Selv hvis dette skøn er korrekt, har Jehovas søn eksisteret i endnu længere tid! Hvad var han optaget af i denne uendeligt lange periode? Sønnen var hos sin Fader som hans „værkmester“. (Ordsprogene 8:30; Johannes 1:3) Jehova og hans søn arbejdede altså sammen om at frembringe alt andet. Det må have været en spændende og lykkelig tid! Begynder vi at forstå hvor stærkt et bånd der knyttede de to sammen i dette umådelige tidsrum? Jehova Gud og hans søn er knyttet til hinanden med det stærkeste bånd der nogen sinde er dannet.

 6. Hvordan udtrykte Jehova hvad han følte da Jesus blev døbt?

⁶ Alligevel sendte Jehova sin søn til jorden for at han kunne fødes som et menneske. Det betød at Jehova i nogle årtier måtte give afkald på at have sin elskede søn hos sig i himmelen. Med levende interesse iagttog han fra himmelen hvordan Jesus voksede op og blev en fuldkommen mand. Da Jesus var omkring 30 år, blev han døbt. Ved denne lejlighed talte Faderen personligt fra himmelen idet han sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Det må have givet Jehova uendelig glæde og dyb tilfredsstillelse at se Jesus trofast gøre alt det der var profeteret om ham, alt hvad der krævedes af ham! — Johannes 5:36; 17:4.

 7, 8. (a) Hvilke lidelser måtte Jesus gennemgå den 14. nisan år 33, og hvordan berørte det hans himmelske Fader? (b) Hvorfor tillod Jehova at hans søn blev udsat for lidelser og døde?

⁷ Men hvad følte Jehova den 14. nisan år 33 da Jesus blev forrådt og derefter arresteret af en flok bevæbnede mænd? Da Jesus blev hånet, spyttet på og slået med knytnæver? Da han blev pisket så huden på ryggen blev flænset op? Da han blev naglet til pælen gennem hænder og fødder og måtte udholde folkets spot mens han hang dér? Hvad følte Faderen da hans elskede søn råbte til ham i sin kval? Hvad følte han da Jesus drog sit sidste åndedrag og hans elskede søn for første gang siden skabelsens begyndelse ikke eksisterede mere? — Mattæus 26:14-16, 46, 47, 56, 59, 67; 27:26, 38-44, 46; Johannes 19:1.

⁸ Den smerte Jehova følte ved sin søns død, kan vore ord ikke give udtryk for. Det vi kan give udtryk for og forklare, er hvorfor Jehova tillod at det skete, og hvorfor han udsatte sig selv for denne smerte. Jehova har åbenbaret en vidunderlig sandhed for os i Johannes 3:16 — et skriftsted der har så stor betydning at det er blevet kaldt „den lille Bibel“. Her står: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Guds motiv til at gøre det var altså kærlighed. Ingen har nogen sinde vist større kærlighed.

Hvordan Jehova forsikrer os om sin kærlighed

 9. Hvad vil Satan gerne have os til at tro, men hvad forsikrer Jehova os om?

⁹ Det rejser imidlertid et vigtigt spørgsmål: Elsker Jehova os som enkeltpersoner? Nogle vil måske gå med til at Gud elsker menneskeheden i almindelighed, sådan som der siges i Johannes 3:16. Men inderst inde siger de: ’Det er utænkeligt at Gud kunne elske mig.’ Satan vil gerne have os til at tro at Jehova Gud hverken elsker os eller anser os for at være noget værd. Men Jehova forsikrer os om at hver eneste af hans trofaste tjenere er dyrebar for ham, uanset hvor uværdige eller værdiløse vi føler os.

10, 11. Hvordan viser Jesu illustration med spurvene at vi er meget værd i Jehovas øjne?

¹⁰ Tænk for eksempel over Jesu ord der er gengivet i Mattæus 10:29-31. Her beskrev Jesus ved hjælp af en illustration hvor værdifulde hans disciple var. Han sagde: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ Lad os se på hvad disse ord betød for Jesu tilhørere i det første århundrede.

¹¹ På Jesu tid var en spurv den billigste fugl man kunne købe til føde. Læg mærke til at man fik to spurve for en ringe mønt. Men ved en senere lejlighed sagde Jesus, ifølge Lukas 12:6, 7, at man for to småmønter kunne få, ikke fire, men fem spurve. Det vil sige at den fugl man fik i tilgift, faktisk ikke havde nogen værdi! Det kan godt være at disse små skabninger ikke var noget værd i menneskers øjne, men hvordan så Skaberen på dem? Jesus sagde at „ikke én af dem“, heller ikke den man fik i tilgift, var „glemt hos Gud“. Nu begynder vi måske at forstå hvad Jesus mente. Hvis Jehova anser en enkelt spurv for at have så stor værdi, hvor langt mere værd er da ikke et menneske! Som Jesus forklarede, kender Jehova hver eneste lille detalje ved os. Selv vores hovedhår har han tal på!

12. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke overdrev da han sagde at vores hovedhår var talt?

¹² Nogle vil måske mene at her overdrev Jesus. Men tænk engang på opstandelseshåbet. Hvis Jehova skal genskabe os, må han have et indgående kendskab til os. Vi er så meget værd i hans øjne at han husker alle detaljer ved os, inklusive vores genetiske kode og alt hvad vi har samlet i vores hukommelse af oplysninger, minder og erfaringer. At tælle vores hovedhår — hvoraf vi gennemsnitlig har 100.000 — ville være en simpel sag i sammenligning hermed. Jesu ord er en smuk forsikring om at Jehova tager sig af os som enkeltpersoner.

13. Hvordan viser tilfældet med kong Josafat at Jehova spejder efter det gode i os selv om vi er ufuldkomne?

¹³ Bibelen åbenbarer også noget andet der forsikrer os om Jehovas kærlighed. Han spejder efter og mærker sig det gode i os. Tag for eksempel den gode kong Josafat. Da kongen havde indladt sig på noget tåbeligt, sagde Jehovas profet til ham: „På grund af dette er der kommet harme over dig fra Jehova.“ Hvilken foruroligende udtalelse! Men Jehovas budskab endte ikke her. Profeten fortsatte: „Alligevel er der fundet noget godt hos dig.“ (2 Krønikebog 19:1-3) Jehovas retfærdige harme overskyggede altså ikke det gode der fandtes i Josafat. Det er trøstende at vide at Gud spejder efter det gode i os, selv om vi er ufuldkomne!

En Gud der er „rede til at tilgive“

14. Hvilke tanker kan vi føle os tynget af når vi synder, men hvordan kan vi få gavn af Jehovas tilgivelse?

¹⁴ Når vi synder, kan den skuffelse, skam og skyld vi føler, få os til at tænke at vi aldrig vil blive værdige til at tjene Jehova. Men husk at Jehova er „rede til at tilgive“. (Salme 86:5) Ja, hvis vi angrer vore synder og bestræber os for ikke at gentage dem, kan vi få gavn af Jehovas tilgivelse. Læg mærke til hvordan Bibelen beskriver denne bemærkelsesværdige side af Jehovas kærlighed.

15. Hvor langt fjerner Jehova vore synder fra os?

¹⁵ Salmisten David beskrev Jehovas tilgivelse med et meget malende udtryk: „Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.“ (Kursiveret af os; Salme 103:12, den danske autoriserede oversættelse) Hvor langt ligger øst fra vest? Man kan sige at øst altid ligger så langt fra vest som man overhovedet kan tænke sig; de to punkter mødes aldrig. En bibelforsker siger at udtrykket betyder „så langt som muligt; så langt man kan forestille sig“. Davids inspirerede ord fortæller at når Jehova tilgiver, fjerner han vore synder så langt fra os som overhovedet muligt.

16. Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehova betragter os som rene når han har tilgivet vore synder?

¹⁶ Har du nogen sinde prøvet at fjerne en plet fra et lyst stykke stof? Måske har du erfaret at pletten stadig kunne ses trods alle dine anstrengelser. Læg mærke til hvordan Jehova beskriver sin evne til at tilgive: „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne; om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.“ (Esajas 1:18) „Skarlagen“ er en strålende rød farve.a „Højrødt“ betegnede en anden af de stærke farver hvormed man farvede stof. Vi kan aldrig selv fjerne en plet som synden har sat. Men Jehova kan fjerne pletter der er som skarlagen og højrødt klæde, og gøre dem hvide som sne eller ufarvet uld. Når Jehova tilgiver vore synder, behøver vi ikke at føle at vi må bære disse pletter af synd resten af livet.

17. I hvilken forstand kaster Jehova vore synder bag sin ryg?

¹⁷ Da Ezekias var blevet helbredt for en dødbringende sygdom, takkede han Jehova i en gribende sang hvori han sagde: „Du har kastet alle mine synder bag din ryg.“ (Esajas 38:17) Her bruges det billede at Jehova har taget en angrendes synder og kastet dem bag sin ryg, hvor han ikke længere ser dem eller lægger mærke til dem. Ifølge et opslagsværk er tanken den at Gud nu ’betragter Ezekias’ synder som om de aldrig var begået’. Er det ikke en opmuntrende tanke?

18. Hvordan giver profeten Mika udtryk for at Jehova fjerner vore synder for bestandig når han tilgiver os?

¹⁸ I en genoprettelsesprofeti gav profeten Mika udtryk for den overbevisning at Jehova ville tilgive sit angrende folk: „Hvem er en Gud som du, der . . . forbigår overtrædelse hos sin arvelods rest? . . . Og du vil kaste alle deres synder i havets dyb.“ (Mika 7:18, 19) Forestil dig hvad disse ord betød for nogle der levede på Bibelens tid. Kunne man dengang få noget tilbage som var kastet „i havets dyb“? Disse ord viser at når Jehova tilgiver, fjerner han vore synder for bestandig.

„Vor Guds inderlige medfølelse“

19, 20. (a) Hvad ligger der i det hebraiske udsagnsord der gengives med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“? (b) Hvordan bruger Bibelen de følelser en mor nærer for sit spædbarn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er?

¹⁹ Medfølelse er en anden side af Jehovas kærlighed. Men hvad er medfølelse? I Bibelen er medfølelse og barmhjertighed nært forbundet. Der er flere hebraiske og græske ord som indeholder tanken om medfølelse. For eksempel gengives det hebraiske udsagnsord rachamʹ med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“. Dette hebraiske udsagnsord, som Jehova bruger om sig selv, er beslægtet med ordet for „moderliv“, og en af betydningerne af det tilsvarende navneord anføres som „moderfølelse“.

²⁰ I Bibelen bruges de følelser en mor nærer for sit lille barn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er. I Esajas 49:15 siges der: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed [„medfølelse“ (rachamʹ), The Amplified Bible] med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ Det er vanskeligt at forestille sig at en mor kunne glemme at amme eller passe sit barn. Et spædbarn er jo helt hjælpeløst og har brug for sin mors kærlige omsorg både nat og dag. Desværre hører man om mødres forsømmelighed, især i disse „kritiske tider“. (2 Timoteus 3:1, 3) Men Jehova siger: „Jeg glemmer ikke dig.“ Den inderlige medfølelse Jehova nærer for sine tjenere, svigter ikke. Den er stærkere end den stærkeste naturlige følelse vi kan forestille os — en mors følelser for sit spædbarn.

21, 22. Hvad blev israelitterne udsat for i Ægypten, og hvordan reagerede Jehova på deres råb om hjælp?

²¹ Hvordan viser Jehova medfølelse på samme måde som kærlige forældre? Det var en egenskab der kom meget klart til udtryk i hans forhold til Israels folk. Da israelitterne var i trældom i Ægypten i slutningen af det 16. århundrede før vor tidsregning, blev de stærkt undertrykt. (2 Mosebog 1:11, 14) I deres nød råbte de til Jehova om hjælp. Hvordan reagerede den inderlige medfølelses Gud?

²² Det rørte hans hjerte. Han sagde: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig . . . , for jeg kender jo deres lidelser.“ (2 Mosebog 3:7) Jehova kunne ikke se folkets lidelser og høre deres skrig uden at føle med dem. Han har empati, og empati — evnen til at føle andres smerte — er nært forbundet med medfølelse. Men Jehova følte ikke blot med sit folk; han gjorde også noget. Esajas 63:9 siger: „I sin kærlighed og i sin medfølelse var han den der genløste dem.“ Han udfriede israelitterne fra Ægypten „med stærk hånd“. (5 Mosebog 4:34) Derpå sørgede han mirakuløst for dem med manna i ørkenen og førte dem senere ind i deres eget frugtbare land.

23. (a) Hvordan forsikrer salmistens ord os om at Jehova har stor omsorg for os som enkeltpersoner? (b) På hvilke måder hjælper Jehova os?

²³ Jehova viser ikke kun medfølelse med sit folk som gruppe betragtet. Han har stor omsorg for os som enkeltpersoner. Hvis vi er udsat for lidelser, kan vi være sikre på at han er fuldstændig klar over det. Salmisten skrev: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp. Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:15, 18) Hvordan hjælper Jehova os da som enkeltpersoner? Han fjerner ikke nødvendigvis årsagen til vore lidelser, men han har på mange forskellige måder sørget for dem der beder ham om hjælp. Hans ord giver praktiske råd som har stor betydning. I menigheden sørger Jehova for åndeligt kvalificerede tilsynsmænd der søger at genspejle hans medfølelse når de skal hjælpe deres trosfæller. (Jakob 5:14, 15) Som den der „hører bøn“, giver Jehova „hellig ånd til dem der beder ham“. (Salme 65:2; Lukas 11:13) Alt dette er et udtryk for Jehovas „inderlige medfølelse“. — Lukas 1:78.

24. Hvordan vil du gengælde Jehovas kærlighed?

²⁴ Er det ikke betagende at grunde over den kærlighed vor himmelske Fader viser os? I den foregående artikel blev vi mindet om at Jehova kærligt har brugt sin magt, retfærdighed og visdom til gavn for os. Og i denne artikel har vi set at Jehovas kærlighed til menneskeheden som et hele — og til os som enkeltpersoner — er kommet til udtryk på bemærkelsesværdig vis. Nu bør vi så hver især spørge os selv: ’Hvordan vil jeg gengælde Jehovas kærlighed?’ Lad os svare ved at elske ham af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. (Markus 12:29, 30) Måtte den måde vi lever vores liv på i hverdagen, afspejle vores oprigtige ønske om at komme stadig nærmere til Jehova. Så vil Jehova, kærlighedens Gud, komme stadig nærmere til os, i al evighed! — Jakob 4:8.

[Fodnote]

Husker du?

• Hvordan ved vi at kærlighed er Jehovas mest fremtrædende egenskab?

• Hvorfor kan det at Jehova sendte sin søn til jorden for at han skulle lide og dø for os, siges at være det største udtryk for kærlighed der nogen sinde er blevet vist?

• Hvordan forsikrer Jehova os om at han elsker os som enkeltpersoner?

• Med hvilke malende billeder beskriver Bibelen Jehovas tilgivelse?

[Illustration på side 15]

„Gud . . . gav sin enestefødte søn“

[Illustration på side 16, 17]

„I er mere værd end mange spurve“

[Kildeangivelse]

© J. Heidecker/VIREO

[Illustration på side 18]

De følelser en mor nærer for sit lille barn, kan lære os noget om Jehovas medfølelse