TID(ER)

Ordet „tid“ kan sigte til et fastlagt eller fastsat tidspunkt eller til en periode der domineres af bestemte kendetegn. (Apg 3:19, fdn.; Ro 8:18; Ga 6:9) Da tiden var inde, blev det gjort helt klart for de kristne hvad den sunde lære og den rette adfærd indebar. Det var derfor „tiden“ til at holde sig vågen. (Ro 13:11-14) De „tider eller perioder“ hvori Jehovas vilje i visse henseender ville ske, var af stor interesse for hans tjenere (Apg 1:7), der forstod dem efterhånden som de indtraf og der blev kastet lys over dem. — 1Ts 5:1.

I forbindelse med hvor nationerne skulle bo på jorden, har Gud „bestemt de fastsatte tider“ (Apg 17:26; „fastlagt deres histories epoker“, NE) i den forstand at han bestemte hvornår visse forandringer skulle indtræffe, som for eksempel hvornår den guddommeligt fastsatte tid var inde til at fjerne de kana’anæiske indbyggere i det forjættede land. — 1Mo 15:13-21; Jer 25:8-11; Da 2:21; 7:12; se også FJERNE TIDER; KALENDER; NATIONERNES FASTSATTE TIDER; VELKOMMEN TID, EN.