Og dog skal I ikke betragte ham som en fjende, men fortsat formane ham som en broder.“ — 2 Thessaloniker 3:6, 13-15.

Paulus skrev at de der ’vandrede uordentligt’, stadig var ’brødre’ der skulle formanes og behandles som sådanne.

Det ville ikke sige at de fuldstændig skulle undgå vedkommende. De skulle „fortsat formane ham som en broder“ og være sammen med vedkommende ved møderne og måske i forkyndelsen. De kunne håbe at broderen ville tage formaningerne til sig og aflægge den foruroligende adfærd.