„I blev købt for en pris“
„I blev købt for en pris. Herliggør da Gud i jeres legeme.“ — 1 KORINTHER 6:20.
1, 2. (a) Hvordan er der blevet tilvejebragt en ’udvej fra døden’? (b) Hvordan fik Kristi offer juridisk gyldighed, og hvordan og hvornår er dette blevet forudskildret?
„DEN sande Gud er for os en Gud der gør frelsesgerninger,“ sagde salmisten. „Og Jehova, den suveræne Herre, er den der har udveje fra døden.“ (Salme 68:20) Denne ’udvej’ blev tilvejebragt ved Jesu Kristi offer. Men for at dette offer kunne være juridisk gyldigt, måtte Kristus selv møde frem for Gud.
2 Dette blev forudskildret ved at ypperstepræsten på forsoningsdagen gik ind i Det Allerhelligste. (3 Mosebog 16:12-15) Men som apostelen Paulus skrev: „Da Kristus kom som ypperstepræst . . . gik han, nej, ikke med blod af bukke og tyrekalve, men med sit eget blod, én gang for alle ind på det hellige sted og skaffede os en evig udfrielse. For Kristus gik ikke ind på et helligt sted som er gjort med hænder og som er en kopi af virkeligheden, men ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person til bedste for os.“ — Hebræerne 9:11, 12, 24.
Blodets kraft
3. (a) Hvilket syn har Jehovas tilbedere på blod, og hvorfor? (b) Hvoraf fremgår det at blodet i juridisk forstand kan sone synder?
3 Hvilken betydning har Kristi blod for vor frelse? Lige siden Noas tid har Guds sande tilbedere betragtet blodet som helligt. (1 Mosebog 9:4-6) Blodet er så nært forbundet med livsfunktionerne at Bibelen siger at „kødets sjæl [eller liv] er i blodet“. (3 Mosebog 17:11) Moseloven krævede derfor at blodet fra dyreofrene skulle udgydes for Jehovas ansigt. Nogle gange blev der også strøget blod på alterets horn. Den sonende kraft ved et offer lå tydeligvis i dets blod. (3 Mosebog 8:15; 9:9) „Næsten alle ting renses med blod ifølge loven, og uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted.“ — Hebræerne 9:22.
4. (a) Hvilken hensigt tjente det at Gud lagde begrænsninger på brugen af blod? (b) Hvad særligt var der ved den måde Jesus døde på?
4 Det er derfor ikke så mærkeligt at ethvert misbrug af blod, under Loven blev straffet med døden! (3 Mosebog 17:10) Det er almindeligt kendt at et stof stiger i værdi hvis det er sjældent eller er underlagt stærke begrænsninger med hensyn til anvendelse. Jehovas stramme kontrol med brugen af blod sikrede at det blev betragtet som noget enestående og ikke som noget der blot har almindelig værdi. (Apostelgerninger 15:29; Hebræerne 10:29) Dette hang nøje sammen med den ophøjede hensigt som Kristi blod skulle tjene. Derfor døde Kristus også på en sådan måde at hans blod virkelig blev udgydt. Vi forstår altså at Kristus ikke blot ofrede sit menneskelegeme men udgød sin sjæl, ofrede sit liv som et fuldkomment menneske! (Esajas 53:12) Eftersom Kristus ikke mistede retten til livet på grund af ufuldkommenhed, havde hans udgydte blod så stor værdi at det kunne frembæres for Gud som sonemiddel for menneskehedens synder.
5. (a) Hvad bragte Kristus med sig til himmelen og hvorfor? (b) Hvoraf fremgik det at Gud havde godkendt Kristi offer?
5 Kristus kunne ikke tage sit bogstavelige blod med til himmelen. (1 Korinther 15:50) Det han tog med sig var det hans blod repræsenterede: den juridiske værdi af det offer han havde bragt i form af et fuldkomment menneskeliv. Foran Guds person kunne han formelt fremlægge dette liv som en løsesum for den syndige menneskehed. At Jehova tog imod dette offer blev bekræftet på pinsedagen i år 33, da den hellige ånd blev udgydt over 120 af Jesu disciple i Jerusalem. (Apostelgerninger 2:1-4) I realiteten ejede Kristus nu menneskeheden som han havde løskøbt. (Galaterne 3:13; 4:5; 2 Peter 2:1) Som følge heraf kunne menneskeheden nu få gavn af genløsningen.
Genløsningens første velsignelser
6. Hvilke foranstaltninger har Gud truffet for at menneskeheden kan få gavn af genløsningsofferets værdi?
6 Dette betød imidlertid ikke at menneskeheden straks ville få skænket fuldkommenhed i fysisk forstand, for det kan ikke lade sig gøre før den syndige menneskenatur bliver overvundet. (Romerne 7:18-24) Spørgsmålet er derfor hvordan og hvornår synden vil blive overvundet. Det første skridt Gud tog var at træffe foranstaltning til at 144.000 himmelske ’præster for vor Gud skal herske som konger over jorden’ sammen med Kristus Jesus. (Åbenbaringen 5:9, 10; 7:4; 14:1-3) Gennem dem vil menneskeheden gradvis få del i genløsningens velsignelser, i løbet af en periode på tusind år. — 1 Korinther 15:24-26; Åbenbaringen 21:3, 4.
7. (a) Hvori består den nye pagt, hvem er med i den, og hvilket formål tjener den? (b) Hvorfor måtte der ofres et menneskeliv for at den nye pagt kunne træde i kraft, og hvilken betydning har Kristi blod i den forbindelse?
7 De 144.000 konger og præster er forinden „blevet købt fra menneskeslægten“. (Åbenbaringen 14:4) Dette gennemføres ved hjælp af „en ny pagt“, som er en aftale imellem Jehova Gud og det åndelige Guds Israel om at dets medlemmer skal tjene som konger og præster. (Jeremias 31:31-34; Galaterne 6:16; Hebræerne 8:6-13; 1 Peter 2:9) Men hvordan kan der oprettes en pagt imellem Gud og ufuldkomne mennesker? Paulus forklarer: „For hvor der er en pagt, er det nødvendigt at den menneskelige parts død anføres. For det er på grundlag af døde ofre en pagt er gyldig, da den jo ikke er i kraft på noget tidspunkt mens den menneskelige part lever.“ — Hebræerne 9:16, 17.
8, 9. Hvilken forbindelse er der mellem genløsningen og den nye pagt?
8 Genløsningsofferet er således grundlaget for den nye pagt som Jesus er mellemmand for. Paulus skrev: „Der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle — hvad der skal vidnes om i de dertil fastsatte tider.“ (1 Timoteus 2:5, 6) Denne udtalelse gælder især de 144.000 med hvem den nye pagt er indgået.
9 Den pagt Gud indgik med det kødelige Israel var ikke juridisk gyldig før der var blevet udgydt dyreblod som offer. (Hebræerne 9:18-21) Tilsvarende måtte Kristi ’pagtsblod’ også udgydes før den nye pagt kunne træde i kraft. (Mattæus 26:28; Lukas 22:20) Gennem Kristus, som både er ypperstepræst og „mellemmand for en ny pagt“, benytter Gud værdien af Jesu blod til gavn for dem der bliver taget med i denne nye pagt, ved i juridisk forstand at erklære dem retfærdige mens de endnu er ufuldkomne mennesker. (Hebræerne 9:15; Romerne 3:24; 8:1, 2) Derefter kan Gud tage dem med i den nye pagt, sådan at de kan komme til at tjene som konger og præster i himmelen. Som mellemmand og ypperstepræst hjælper Jesus dem til at bevare en ren stilling ind for Gud. — Hebræerne 2:16; 1 Johannes 2:1, 2.
Samler det på jorden
10, 11. (a) Hvordan får genløsningen også betydning for andre end de salvede kristne? (b) Hvem udgør ’den store skare’, og hvilken stilling indtager den i forhold til Gud?
10 Er det kun salvede kristne der bliver udfriet ved genløsningen og får tilgivelse for deres synder? Nej, som Kolossenserbrevet 1:14, 20 viser, forliger Gud alt andet med sig idet han stifter fred ved det blod der blev udgydt på marterpælen. Dette indbefatter både det i himlene (de 144.000) og det på jorden. Den sidstnævnte kategori omfatter de mennesker der har håb om evigt liv i fuldkommenhed i et jordisk paradis. Især siden 1935 er der udført et stort arbejde for at indsamle disse mennesker. Åbenbaringen 7:9-17 omtaler dem som „en stor skare“ der skylder Gud og Lammet deres frelse. De må imidlertid først overleve ’den store trængsel’ og stadig lade sig ’lede til kilder med livets vand’, for Åbenbaringen 20:5 viser at de ikke vil være levende i egentlig forstand, som fuldkomne mennesker, før ved slutningen af Kristi tusindårige styre. De der som fuldkomne mennesker derefter består den endelige prøve, vil blive erklæret retfærdige og opnå evigt liv på jorden. — Åbenbaringen 20:7, 8.
11 Den store skare har dog allerede i nogen grad „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:14) Skønt det ikke er for dem Kristus tjener som mellemmand for den nye pagt, nyder de alligevel gavn af den nye pagt i kraft af det som Guds rige udretter. Kristus tjener imidlertid også som deres ypperstepræst og den hvorigennem Jehova kan og vil anvende værdien af genløsningen, sådan at de nu kan erklæres retfærdige som venner af Gud. (Jævnfør Jakob 2:23.) I løbet af de tusind år vil de gradvis „blive frigjort fra trældom under fordærv“, indtil de til sidst opnår „Guds børns herlige frihed“. — Romerne 8:21.
12. På hvilket grundlag beskæftigede Gud sig med trofaste mennesker i førkristen tid?
12 Hvad deres forhold til Gud angår, kunne det se ud som om de der tilhører den store skare er anderledes stillet end Guds tjenere i førkristen tid. Gud beskæftigede sig imidlertid med de sidstnævnte med den fremtidige genløsningsforanstaltning for øje. (Romerne 3:25, 26) De fik kun tilgivelse for deres synder i relativ forstand. (Salme 32:1, 2) Dyreofrene befriede dem ikke fuldstændigt for ’bevidstheden om synder’, men var derimod „en påmindelse om synder“. — Hebræerne 10:1-3.
13. Hvilke fordele har vi i dag som de førkristne tjenere for Gud ikke havde?
13 Helt anderledes forholder det sig med sande kristne i dag. De tilbeder Gud på grundlag af en løsesum der er betalt! Gennem deres ypperstepræst ’træder de med frimodighed i tale frem for den ufortjente godheds trone’. (Hebræerne 4:14-16) Det at blive forligt med Gud er for dem ikke blot noget der hører fremtiden til, men er noget de oplever allerede nu! (2 Korinther 5:20) De kan opnå fuldstændig tilgivelse for deres synder. (Efeserne 1:7) De kan have en helt ren samvittighed. (Hebræerne 9:9; 10:22; 1 Peter 3:21) Disse velsignelser er en forsmag på Guds børns herlige frihed, som Jehovas tjenere vil komme til at opleve i fremtiden!
Dybden af Guds visdom og kærlighed
14, 15. Hvordan afspejler genløsningen Jehovas uforlignelige visdom, foruden hans kærlighed og retfærdighed?
14 Genløsningsforanstaltningen er i sandhed en vidunderlig gave fra Jehova! Den er ikke svær at forstå og har dog en sådan dybde at det må indgyde ærefrygt hos selv det største intellekt. I vor gennemgang af det som genløsningen har udvirket har vi kun beskæftiget os med de store linjer. Alligevel må vi udbryde med apostelen Paulus: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Romerne 11:33) At Jehova kunne frelse menneskeheden og samtidig hævde sin suverænitet, er således et udtryk for hans visdom. Ved hjælp af genløsningen „er Guds retfærdighed nu blevet gjort kendt . . . Gud har fremstillet [Kristus] som et offer til forsoning ved tro på hans blod“. — Romerne 3:21-26.
15 Ingen kan kritisere Gud for at tilgive synder som hans tilbedere har begået i førkristen tid. Der kan heller ikke rejses kritik mod Gud for at han erklærer nogle retfærdige — de salvede som sine sønner og ’den store skare’ som sine venner. (Romerne 8:33) Trods store personlige omkostninger har Gud handlet fuldkommen retfærdigt eller redeligt, og dermed tilbagevist Satans løgnagtige påstand om at Jehova skulle være en uretfærdig hersker! Desuden er Guds uselviske kærlighed til sine skabninger kommet så klart til udtryk at den ikke kan betvivles. — Romerne 5:8-11.
16. (a) Hvordan har genløsningen tilvejebragt et svar på spørgsmålet om Guds tjeneres uangribelighed? (b) Hvordan giver genløsningen grundlag for at tro på en kommende retfærdig ny verden?
16 Den måde hvorpå genløsningen blev tilvejebragt har også bevirket at spørgsmålet om Guds tjeneres uangribelighed er blevet afgjort. Jesu lydighed alene har besvaret det. (Ordsprogene 27:11; Romerne 5:18, 19) Men dertil kommer de 144.000 kristne som trods Satans modstand forbliver trofaste til døden. (Åbenbaringen 2:10) Genløsningen har gjort det muligt for disse at modtage deres belønning: et udødeligt, uopløseligt liv. (1 Korinther 15:53; Hebræerne 7:16) Dette gør Satans påstand om at Guds tjenere er utroværdige, eftertrykkeligt til skamme. Genløsningen har desuden givet os et solidt grundlag for at tro på Guds løfter. Vi kan se en frelsesforanstaltning der er ’lovmæssigt grundet’ på genløsningsofferet. (Hebræerne 8:6) Vi har garanti for at en ny retfærdig verden vil blive en realitet. — Hebræerne 6:16-19.
Forfejl ikke hensigten
17. (a) Hvordan har nogle forfejlet hensigten med genløsningen? (b) Hvad kan styrke os i vor beslutning om at forblive moralsk rene?
17 For at få gavn af genløsningen er det nødvendigt at vi tilegner os kundskab, opdyrker tro og lever i overensstemmelse med Bibelens normer. (Johannes 3:16; 17:3) Det er dog relativt få der er villige til dette. (Mattæus 7:13, 14) Selv blandt sande kristne vil der være nogle som ’tager imod hans ufortjente godhed og forfejler hensigten med den’. (2 Korinther 6:1) For eksempel har det i årenes løb været nødvendigt at udstøde flere tusind på grund af utugt. Hvor er det sørgeligt — i betragtning af hvad Jehova og Jesus Kristus har gjort for os! Værdsættelse af genløsningen burde anspore enhver af os til ikke at blive ’glemsomme med hensyn til renselsen fra vore synder i fortiden’. (2 Peter 1:9) Derfor giver Paulus sine kristne trosfæller denne påmindelse: „I blev købt for en pris. Herliggør da Gud i jeres legeme.“ (1 Korinther 6:20) Når vi husker dette vil det give os en stærk tilskyndelse til at forblive moralsk rene. — 1 Peter 1:14-19.
18. Hvordan kan en kristen der kommer til at begå en alvorlig overtrædelse få gavn af genløsningen?
18 Men hvad nu hvis en allerede har begået en alvorlig overtrædelse? Så bør han eller hun ikke tøve med at drage nytte af den mulighed for tilgivelse som genløsningen har åbnet, og tage imod hjælp fra kærlige tilsynsmænd. (Jakob 5:14, 15) Selv om en kristen må irettesættes alvorligt, bør den der angrer ikke give tabt på grund af en sådan tugt. (Hebræerne 12:5) Bibelen giver os denne vidunderlige forvisning: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ — 1 Johannes 1:9.
19. Hvordan kan en kristen betragte den urette adfærd han har haft før han lærte sandheden at kende?
19 Nogle kristne bliver fra tid til anden unødigt foruroligede på grund af tidligere synder. „Før vi kom i sandheden,“ skriver en nedtrykt broder, „havde min hustru og jeg pådraget os genital herpes. Til tider føler vi at vi er så urene at vi slet ikke passer ind i Jehovas rene organisation.“ Der vil givetvis være nogle som, selv efter at de er blevet kristne, vil være underlagt konsekvenserne af fejltagelser de tidligere har begået. (Galaterne 6:7) Men der er ingen grund til at føle sig uren i Jehovas øjne hvis man oprigtigt har angret sin tidligere adfærd. „Messias’ blod,“ er i stand til at „rense vor samvittighed fra døde gerninger“. — Hebræerne 9:14.
20. Hvordan kan troen på genløsningen befri en kristen for unødig skyldfølelse?
20 Ja, troen på genløsningen kan hjælpe os til ikke at blive tynget unødigt af skyldfølelse. En ung søster fortæller: „I over 11 år har jeg kæmpet med den urene vane som masturbation er. På et tidspunkt var jeg nær ved at forlade menigheden, idet jeg mente at Jehova ikke ønskede at en så frastødende person skulle besmitte hans menighed.“ Vi må imidlertid huske at ’Jehova er god og rede til at tilgive’ så længe vi bevidst kæmper imod uretfærdigheden og ikke lader os lede af den. — Salme 86:5.
21. Hvordan bør genløsningen påvirke vort syn på dem der forser sig imod os?
21 Genløsningen bør også have indflydelse på hvordan vi behandler andre. Hvordan reagerer du for eksempel hvis en medkristen forser sig imod dig? Er du så rede til frit at tilgive, ligesom Kristus er? (Lukas 17:3, 4) Er du ’inderligt medfølende, idet du frit tilgiver andre ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet dig’? (Efeserne 4:32) Eller er du tilbøjelig til at bære nag? Det ville afgjort være at forfejle hensigten med genløsningen. — Mattæus 6:15.
22, 23. (a) Hvilken indflydelse bør genløsningen have på vore mål og vor livsform? (b) Hvilken beslutning bør alle kristne tage, i betragtning af genløsningen?
22 Endelig bør værdsættelse af genløsningen have en gennemgribende indvirkning på dine mål og din livsform. Paulus skrev: „I blev købt for en pris; hold op med at være menneskers trælle.“ (1 Korinther 7:23) Er materielle fornødenheder som bolig, arbejde, føde og tøj, stadig det centrale i din tilværelse? Eller søger du Riget først, i tillid til at Gud vil sørge for dig sådan som han har lovet? (Mattæus 6:25-33) Arbejder du hårdt for din arbejdsgiver, men forsømmer at give teokratiske gøremål den rette opmærksomhed? Husk at Kristus „gav sig selv for os, for at han kunne . . . rense sig et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger“. — Titus 2:14; 2 Korinther 5:15.
23 „Tak til Gud gennem Jesus Kristus“ for den enestående gave som genløsningen er! (Romerne 7:25) Lad os aldrig forfejle hensigten med genløsningen, men lade vor værdsættelse af den præge hele vor tilværelse. Lad os i tanke, ord og handling altid herliggøre Gud, idet vi med taknemmelighed husker på at vi er blevet købt for en pris.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor bliver blodet betragtet som helligt, og hvordan blev Kristi blod frembåret for Jehova i himmelen?
◻ Hvilken rolle spillede Kristi blod i forbindelse med indstiftelsen af den nye pagt?
◻ Hvordan nyder både de salvede og den store skare gavn af genløsningen?
◻ Hvordan kan vi vise at vi ikke har forfejlet hensigten med genløsningen?
[Illustration på side 16]
Et offers sonende kraft er forbundet med dets blod
[Illustration på side 17]
Den der værdsætter Guds tilgivelse er også villig til at tilgive andre