Hvordan vi kan holde os adskilt fra verden

 1. Hvad understregede Jesus den sidste aften han levede som menneske på jorden?

DEN sidste aften Jesus levede som menneske på jorden, gav han udtryk for dyb bekymring for hvordan det ville gå hans disciple i fremtiden. Han lagde endda sagen frem for sin Far i bøn ved at sige: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:15, 16) Denne oprigtige bøn viste hvor stor kærlighed Jesus havde til sine disciple, og den understregede vigtigheden af noget han havde sagt til nogle af dem tidligere på aftenen: ’I er ikke en del af verden.’ (Johannes 15:19) Det lå tydeligvis Jesus meget på sinde at hans disciple skulle holde sig adskilt fra verden!

 2. Hvad er den „verden“ som Jesus omtalte?

² Den „verden“ Jesus omtalte, sigter til den del af menneskeheden som har fjernet sig fra Gud, er behersket af Satan og trælbundet af den selviske, hovmodige ånd der udgår fra ham. (Johannes 14:30; Efeserne 2:2; 1 Johannes 5:19) Venskab med den verden er forståeligt nok „fjendskab med Gud“. (Jakob 4:4) Men hvordan kan alle der ønsker at forblive i Guds kærlighed, være i verden og samtidig holde sig adskilt fra den? Vi vil nu se på fem måder vi kan gøre det på: ved at forblive loyale mod Guds rige under Kristus og forholde os neutrale i politik, ved at modstå denne verdens ånd, ved at være beskedne og ærbare i vores påklædning, ved at bevare vores øje klart og ved at iføre os den åndelige rustning.

 3. (a) Hvordan forholdt Jesus sig til politik? (b) Hvorfor kan det siges at Jesu salvede disciple tjener som ambassadører? (Medtag fodnoten).

³ Frem for at tage del i politik fokuserede Jesus på forkyndelsen af Guds rige, det fremtidige himmelske herredømme med ham som konge. (Daniel 7:13, 14; Lukas 4:43; 17:20, 21) Da Jesus stod over for den romerske landshøvding Pontius Pilatus, kunne han derfor sige: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Johannes 18:36) Jesu trofaste disciple følger hans eksempel ved at være loyale over for ham og hans rige og ved at forkynde Riget i hele verden. (Mattæus 24:14) „Vi er derfor ambassadører på Kristi vegne,“ skrev apostelen Paulus. „På Kristi vegne beder vi: ’Bliv forligt med Gud.’“a — 2 Korinther 5:20.

 4. Hvordan har alle sande kristne vist loyalitet mod Guds rige? (Se rammen „De første kristne var neutrale“).

⁴ Da ambassadører som tjener i udlandet, repræsenterer deres eget statsoverhoved eller land, blander de sig ikke i det fremmede lands indre anliggender; de forbliver neutrale. De fremmer dog deres egen regerings interesser. Det samme kan siges om Kristi salvede disciple, hvis „statsborgerskab er . . . i himlene“. (Filipperne 3:20) Faktisk har de ved hjælp af deres nidkære forkyndelse hjulpet millioner af Kristi „andre får“ til at ’blive forligt med Gud’. (Johannes 10:16; Mattæus 25:31-40) De sidstnævnte tjener som Kristi udsendinge og støtter Jesu salvede brødre. Som en forenet hjord der forkynder om det messianske rige, holder begge grupper sig strengt neutrale i verdens politiske anliggender. — Esajas 2:2-4.

 5. På hvilken måde er den kristne menighed anderledes end Israels nation i fortiden, og hvordan kommer denne forskel til udtryk?

⁵ Loyalitet mod Kristus er ikke den eneste grund til at sande kristne forholder sig neutrale. I modsætning til Israels nation i fortiden, som Gud havde tildelt et bestemt landområde, tilhører vi et internationalt brodersamfund. (Mattæus 28:19; 1 Peter 2:9) Hvis vi støttede lokale politiske partier, ville vi ikke kunne forkynde budskabet om Riget med frimodighed, og desuden ville vores kristne enhed lide alvorlig skade. (1 Korinther 1:10) Og i tilfælde af krig kunne vi komme til at kæmpe mod vores egne trosfæller, som vi har fået påbud om at elske. (Johannes 13:34, 35; 1 Johannes 3:10-12) Det er derfor med god grund at Jesus sagde til sine disciple at de skulle afstå fra at bruge sværdet. Han sagde endda at de skulle elske deres fjender. — Mattæus 5:44; 26:52; se rammen „Holder jeg mig neutral?“

 6. Hvordan berører din indvielse til Gud dit forhold til „kejseren“?

⁶ Som sande kristne har vi indviet vores liv til Gud, ikke til et menneske, en organisation eller en nation. Første Korintherbrev 6:19, 20 siger: „I tilhører ikke jer selv, for I blev købt for en pris.“ Så selvom Jesu disciple giver „kejseren“ det han har krav på ved at give ham skat og ære og ved at underordne sig ham i relativ forstand, giver de også „Gud det der er Guds“. (Markus 12:17; Romerne 13:1-7) Det indbefatter deres tilbedelse, loyalitet, lydighed og helhjertede kærlighed. De er endda villige til om nødvendigt at ofre livet for Gud. — Lukas 4:8; 10:27; Apostelgerninger 5:29; Romerne 14:8.

 7, 8. Hvad er „verdens ånd“, og hvordan er den „virksom“ i mennesker?

⁷ Kristne holder sig også adskilt fra verden ved at modstå dens onde „ånd“. Paulus skrev: „Vi [har] ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud.“ (1 Korinther 2:12) Til efeserne sagde han: „I [vandrede] tidligere . . . i overensstemmelse med . . . denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner.“ — Efeserne 2:2, 3.

⁸ Verdens ’luft’, eller ånd, er en usynlig kraft som ansporer til ulydighed mod Gud og fremmer „kødets begær og øjnenes begær“. (1 Johannes 2:16; 1 Timoteus 6:9, 10) Verdens ånd har „myndighed“ i den forstand at den appellerer til det syndige kød, er underfundig og vedholdende og ligesom luft kan trænge ind overalt. Den er „virksom“ i mennesker forstået på den måde at den fremkalder dårlige egenskaber i dem som for eksempel selviskhed, hovmod og ærgerrighed. Den giver dem lyst til at opstille deres egne moralnormer og gøre oprør mod myndighed.b Enkelt sagt får verdens ånd Djævelens egenskaber til gradvis at udvikle sig i menneskers hjerte. — Johannes 8:44; Apostelgerninger 13:10; 1 Johannes 3:8, 10.

 9. På hvilke måder kan vores sind og hjerte blive påvirket af verdens ånd?

⁹ Kan verdens ånd rodfæste sig i dit sind og dit hjerte? Ja, det kan den, men kun hvis du ikke er på vagt. (Ordsprogene 4:23) Dens påvirkning kommer ofte snigende. Måske udsættes man for den gennem kolleger der tilsyneladende er ordentlige mennesker, men som ikke har kærlighed til Jehova. (Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33) Man kan også blive påvirket af verdens onde ånd gennem anstødeligt læsestof, nedbrydende underholdning, stærkt konkurrenceprægede sportsgrene og internetsider med pornografi eller frafaldnes propaganda, ja, gennem alt og alle som afspejler Satans tankegang eller hans ordning.

10. Hvordan kan vi modstå verdens ånd?

¹⁰ Hvordan kan vi modstå den snigende påvirkning fra verdens ånd og bevare os selv i Guds kærlighed? Kun ved fuldt ud at bruge de åndelige gaver Jehova giver os, og ved hele tiden at bede om hans hellige ånd. Jehova er langt større end Djævelen og den onde verden han hersker over. (1 Johannes 4:4) Hvor er det vigtigt at vi holder os nær til Jehova i bøn!

11. Hvordan har verdens ånd påvirket normerne for påklædning?

¹¹ Man kan aflæse meget om den „ånd“, eller indstilling, et menneske har, ud fra vedkommendes påklædning, soignering og hygiejne. I mange lande er normerne for påklædning faldet så drastisk at det har fået en tv-kommentator til at sige at der snart ikke vil være noget tøj tilbage som prostituerede kan kendes på. Selv piger som endnu ikke har nået teenagealderen, er blevet påvirket af denne mode, hvor man „viser for meget hud og for lidt ærbarhed,“ som en avis beskrev det. En anden tendens i tiden er at have en sjusket påklædning som afspejler en oprørsk indstilling og mangel på værdighed og selvrespekt.

12, 13. Hvilke principper bør gælde for vores påklædning og soignering?

¹² Som tjenere for Jehova ønsker vi at tage os bedst muligt ud, altså have en påklædning som er pæn, ren, smagfuld og passende til lejligheden. Vores fremtoning bør altid afspejle „fordringsløshed og et sundt sind“, der sammen med „gode gerninger“ sømmer sig for både mænd og kvinder der „bekender sig til gudsfrygt“. Det vigtigste for os er selvfølgelig at „bevare [os] selv i Guds kærlighed“, ikke at henlede opmærksomheden på os selv. (1 Timoteus 2:9, 10; Judas 21) Ja, vi ønsker at vores største prydelse skal være „hjertets skjulte menneske, . . . der er af stor værdi i Guds øjne“. — 1 Peter 3:3, 4.

¹³ Vi skal også huske at vores tøjstil og soignering kan have indflydelse på hvordan andre betragter den sande tilbedelse. Det græske ord som er oversat med „fordringsløshed“, indeholder, når det anvendes i moralsk sammenhæng, tanken om ærbødighed, ærefrygt og respekt for andres følelser og meninger. Af den grund bør vi prioritere hensynet til andres samvittighed højere end de rettigheder vi føler vi har. Frem for alt ønsker vi at være til ære for Jehova og hans folk. Vi ønsker at anbefale os som Guds tjenere ved at ’gøre alt til hans ære’. — 1 Korinther 4:9; 10:31; 2 Korinther 6:3, 4; 7:1.

14. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv i forbindelse med vores ydre og personlige hygiejne?

¹⁴ Når vi deltager i forkyndelsen eller overværer et kristent møde, må vi være særlig opmærksomme på vores tøj, soignering og hygiejne. Spørg dig selv: ’Tiltrækker min fremtoning og personlige hygiejne upassende opmærksomhed? Er det noget der gør andre forlegne? Betragter jeg mine rettigheder på dette område som vigtigere end det at kvalificere mig til at få tjenesteopgaver i menigheden?’ — Salme 68:6; Filipperne 4:5; 1 Peter 5:6.

15. Hvorfor opstiller Bibelen ikke en masse regler angående tøj, soignering og personlig hygiejne?

¹⁵ Bibelen opstiller ikke en masse regler for kristne angående tøj, soignering og personlig hygiejne. Jehova har ikke noget ønske om at nægte os vores frihed til at træffe valg eller til at tænke selv. Han ønsker derimod at vi skal blive modne mennesker som ræsonnerer over de bibelske principper og ’gennem brugen får vores opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret’. (Hebræerne 5:14) Han ønsker frem for alt at vi lader os lede af kærlighed — til ham og til vores næste. (Markus 12:30, 31) Inden for disse grænser er der rum for stor variation med hensyn til påklædning og soignering. Det fremgår tydeligt af den store forskel i stil og farver i påklædning som ses blandt Jehovas milliontallige skare af tjenere, uanset hvor på jorden de samles.

16. Hvordan er verdens ånd i modstrid med Jesu lære, og hvilke spørgsmål bør vi stille os selv?

¹⁶ Verdens ånd er bedragerisk og får millioner af mennesker til at tro at penge og materielle ting giver lykke. Men Jesus sagde: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15) Skønt Jesus ikke gik ind for askese, eller streng selvfornægtelse, fremgår det af hans lære at det er dem der „erkender deres åndelige behov“ og bevarer øjet „klart“ — det vil sige rettet i én retning og skarpt indstillet i åndelig henseende — der vil opnå liv og ægte lykke. (Mattæus 5:3; 6:22, 23) Spørg dig selv: ’Tror jeg virkelig på hvad Jesus sagde i denne forbindelse, eller lader jeg mig påvirke af „løgnens fader“? (Johannes 8:44) Hvad fortæller min tale, mine mål i livet, mine livsværdier og min livsstil?’ — Lukas 6:45; 21:34-36; 2 Johannes 6.

17. Nævn nogle af de fordele som de der bevarer øjet klart, kan glæde sig over.

¹⁷ „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger,“ sagde Jesus. (Mattæus 11:19) Tænk over nogle af de fordele som de der bevarer øjet klart, kan glæde sig over. De får ny styrke ved at deltage i forkyndelsen af Riget. (Mattæus 11:29, 30) De undgår mange unødige bekymringer og sparer derved sig selv for stor indre smerte. (1 Timoteus 6:9, 10) Da de er tilfredse med at have det nødvendige til livets opretholdelse, har de mere tid til deres familie og kristne venner. De kan få en bedre nattesøvn. (Prædikeren 5:12) De opnår stor lykke ved at give i den udstrækning de har mulighed for det. (Apostelgerninger 20:35) De er desuden „rige i håbet“ og føler en indre fred og tilfredshed. (Romerne 15:13; Mattæus 6:31, 32) Sådanne velsignelser er bestemt uvurderlige!

18. Hvordan beskriver Bibelen vores fjende, hans metoder og den form for kamp vi udkæmper?

¹⁸ De der bevarer sig selv i Guds kærlighed, bliver også beskyttet åndeligt mod Satan, som ikke blot ønsker at berøve dem deres glæde og lykke, men også det evige liv. (1 Peter 5:8) Paulus sagde: „For os er kampen . . . ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Det ord der i den græske grundtekst bruges om den kamp vi er med i, sigter ikke til en kamp der udkæmpes på afstand — som fra en skjult bunker så at sige. Nej, det henleder tanken på en brydekamp, en nærkamp. Og ordene „regeringerne“, „myndighederne“ og „verdensherskerne“ viser at angrebene fra åndeverdenen er meget organiserede og overlagte.

19. Beskriv den kristnes åndelige rustning.

¹⁹ På trods af vores skrøbelighed og begrænsninger som mennesker kan vi dog alligevel vinde sejr. Hvordan? Ved at gribe til „den fulde rustning fra Gud“. (Efeserne 6:13) Denne rustning beskrives i Efeserbrevet 6:14-18, hvor der står: „Stå derfor fast, med sandhed spændt som bælte om jeres lænd og iført retfærdighedens brystharnisk, og udrustet med fredens gode nyhed som sko på jeres fødder. Frem for alt, grib til troens store skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Og tag imod frelsens hjelm [eller håb] og åndens sværd, det vil sige Guds ord, mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed.“

20. Hvordan adskiller vores situation sig fra en bogstavelig soldats?

²⁰ Eftersom denne åndelige rustning er fra Gud, vil den altid kunne beskytte os, forudsat at vi altid har den på. I modsætning til bogstavelige soldater, der i perioder ikke er i kamp, udkæmper de kristne en kamp på liv og død som først slutter når Gud har tilintetgjort Satans verden og kastet alle de onde ånder i afgrunden. (Åbenbaringen 12:17; 20:1-3) Så giv ikke op hvis du kæmper med svagheder eller forkerte ønsker, for vi er alle nødt til at ’banke løs’ på vores legeme for at forblive trofaste mod Jehova. (1 Korinther 9:27) Det er først når vi ikke kæmper, at vi skal være bekymrede!

21. Hvad er den eneste måde vi kan vinde sejr på i vores åndelige krigsførelse?

²¹ Vi kan desuden ikke vinde denne kamp i egen kraft. Det er derfor Paulus minder os om vigtigheden af at bede til Jehova „i ånd ved enhver lejlighed“. Vi må også lytte til Jehova ved at studere hans ord og komme fast sammen med vores ’medsoldater’, for vi er ikke alene om at udkæmpe denne kamp! (Filemon 2; Hebræerne 10:24, 25) De der er trofaste på alle disse områder, vil ikke alene vinde sejr, men også være i stand til at forsvare deres tro når den sættes på prøve.

22, 23. (a) Hvorfor må vi altid være rede til at forsvare vores tro, og hvilke spørgsmål bør vi stille os selv? (b) Hvilket emne vil blive behandlet i det næste kapitel?

²² „Fordi I ikke er en del af verden, . . . hader verden jer,“ sagde Jesus. (Johannes 15:19) Kristne må derfor altid være rede til at forsvare deres tro og gøre det på en respektfuld og mild måde. (1 Peter 3:15) Spørg dig selv: ’Forstår jeg hvorfor Jehovas Vidner undertiden indtager et standpunkt som går imod den udbredte holdning i samfundet? Når jeg står over for at skulle tage et sådant standpunkt, er jeg da overbevist om at dét Bibelen og den trofaste og kloge træl siger, er rigtigt? (Mattæus 24:45; Johannes 17:17) Og når det drejer sig om at gøre det der er rigtigt i Jehovas øjne, er jeg så ikke alene villig til at være anderledes, men også stolt af at være det?’ — Salme 34:2; Mattæus 10:32, 33.

²³ Ofte bliver vores beslutning om at holde os adskilt fra verden sat på prøve på mere underfundig vis. Som nævnt tidligere prøver Djævelen for eksempel gennem verdslig underholdning at lokke Jehovas tjenere til at blive en del af verden. Hvad kan hjælpe os til at vælge god og sund underholdning som virker forfriskende på os og efterlader os med vores gode samvittighed i behold? Det vil vi komme ind på i det næste kapitel.