Er et bibelsk påbud altid nødvendigt?

DA DU var barn, gav dine forældre dig uden tvivl mange regler du skulle følge. Efterhånden som du blev ældre, kom du til at forstå at de kun tænkte på det der var til gavn for dig. Som voksen følger du sikkert stadig nogle af de principper de indprentede dig, selv om du ikke længere er underlagt deres myndighed.

Vor himmelske Fader, Jehova, giver os flere direkte påbud gennem sit ord, Bibelen. Han forbyder for eksempel afgudsdyrkelse, utugt, ægteskabsbrud og tyveri. (2 Mosebog 20:1-17; Apostelgerninger 15:28, 29) Efterhånden som vi vokser åndeligt, kommer vi til at forstå at Jehova kun har vore bedste interesser for øje, og at hans bud ikke sætter unødige grænser for os. — Efeserne 4:15; Esajas 48:17, 18; 54:13.

Imidlertid er der mange situationer og forhold som man ikke finder noget direkte påbud om i Bibelen. Nogle mener derfor at når der ikke findes noget direkte bud, er de fri til at gøre som de vil. De anfører at hvis Gud havde ment at et direkte bud var nødvendigt, ville han have sagt hvad der var hans ønske.

De som tænker sådan, træffer ofte ukloge afgørelser som de senere fortryder. De forstår ikke at Bibelen ikke blot indeholder direkte bud og love, men også indirekte viser hvad Gud forventer af os. Når vi læser og studerer Bibelen og lærer Jehovas syn på tingene nærmere at kende, bliver vores samvittighed oplært, og vi bliver hjulpet til at træffe afgørelser der er i overensstemmelse med Jehovas hensigt og vilje. Når vi gør det, glæder vi hans hjerte og erfarer hvor gavnligt det er at træffe kloge afgørelser. — Efeserne 5:1.

Fremtrædende bibelske eksempler

Når vi betragter Bibelens beretninger om Guds tjenere i fortiden, ser vi at der var situationer hvor de tog hensyn til hvad Jehova forventede af dem, selv når de ikke havde et direkte påbud at rette sig efter. Da Josef for eksempel blev udsat for Potifars hustrus skamløse tilnærmelser, fandtes der ikke noget skriftligt inspireret påbud vedrørende ægteskabsbrud. Men selv uden et sådant direkte bud forstod Josef at hvis han havde et forhold til en gift kvinde, ville han ikke blot synde mod sin egen samvittighed, men også „mod Gud“. (1 Mosebog 39:9) Han forstod tydeligvis at ægteskabsbrud var en krænkelse af den vilje og hensigt som Gud havde givet udtryk for i Edens Have. — 1 Mosebog 2:24.

Vi har et andet eksempel. I Apostelgerninger 16:3 får vi at vide at Paulus omskar Timoteus før han tog ham med på sine missionsrejser. I vers 4 får vi derefter at vide at „som [Paulus og Timoteus] nu rejste gennem byerne, overgav de dem der var der, de bestemmelser at overholde som var blevet vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem“. Blandt disse bestemmelser var den at de kristne ikke længere behøvede at blive omskåret, sådan som Moseloven havde påbudt. (Apostelgerninger 15:5, 6, 28, 29) Hvorfor mente Paulus da at det var nødvendigt at Timoteus blev omskåret? Det gjorde han „af hensyn til jøderne der var på de steder, for alle og enhver vidste at hans fader var græker“. Paulus ville ikke unødigt være årsag til at nogen tog anstød. Det lå ham på sinde at de kristne skulle ’anbefale sig til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne’. — 2 Korinther 4:2; 1 Korinther 9:19-23.

Denne måde at tænke på var karakteristisk for Paulus og Timoteus. Læs sådanne passager som Romerbrevet 14:15, 20, 21 og Første Korintherbrev 8:9-13; 10:23-33 og se hvor meget Paulus tog hensyn til andre, især dem der kunne tage anstød af noget som egentlig ikke var forkert. I tråd hermed skrev Paulus om Timoteus: „Jeg har . . . ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. For alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu. Men I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:20-22) Hvilket eksempel for kristne i dag! I stedet for at tjene deres egen bekvemmelighed og deres egne personlige interesser når der ikke fandtes noget specifikt påbud fra Gud, viste de den samme kærlighed som Jehova og hans søn ved at tage hensyn til hvordan deres personlige valg kunne berøre andre åndeligt.

Jesus selv er det ypperste eksempel. I sin bjergprædiken forklarede han at den der forstår ånden i Guds love, vil adlyde dem på en måde der endog går ud over det der udtrykkeligt er befalet eller påbudt. (Mattæus 5:21, 22, 27, 28) Hverken Jesus, Paulus, Timoteus eller Josef var af den opfattelse at når der ikke fandtes et udtrykkeligt guddommeligt påbud, kunne man gøre som man ville. De handlede efter de bud Jesus betegnede som de to største — at man skulle elske Gud og elske sin næste. — Mattæus 22:36-40.

Hvad med de kristne i dag?

Det er klart at man ikke skal betragte Bibelen som man betragter et juridisk dokument. Det vil sige at man ikke kan forvente at alt hvad man skal gøre i en given situation, er nøje beskrevet i Bibelen. Vi glæder Jehovas hjerte når vi vælger at gøre det der er i overensstemmelse med hans vilje og hensigt, selv når der ikke findes nogen udtrykkelig lov som siger hvordan man bør handle. I stedet for altid at have en lov som siger hvad man skal gøre, kan man lære at „forstå hvad Jehovas vilje er“. (Efeserne 5:17; Romerne 12:2) Hvorfor vil det glæde Jehova? Fordi det viser at vi ikke først og fremmest er optaget af vore egne ønsker og rettigheder, men af at gøre det der glæder ham. Det viser også at vi værdsætter hans kærlighed så meget at vi vil efterligne den og gøre den til det der motiverer os til handling. (Ordsprogene 23:15; 27:11) Desuden vil handlinger der kan udledes af Bibelens principper, bidrage til et godt åndeligt helbred og ofte også til et godt fysisk helbred.

Lad os se på hvordan dette gælder i forbindelse med nogle personlige forhold.

Valg af underholdning

Lad os sige at en ung mand gerne vil købe et nyt musikalbum. Det han har hørt af musikken, tiltaler ham, men af omslaget fremgår det at sangteksterne er meget seksuelt betonede, at de er utilslørede og ligefrem vulgære. Han véd også at mange af musikerens andre indspilninger giver udtryk for vrede og aggressivitet. Da den unge mand elsker Jehova, er han interesseret i hvad Jehova tænker og synes om. Hvordan kan han komme til at forstå hvad Jehovas vilje er i denne situation?

I Galaterbrevet opregner apostelen Paulus kødets gerninger og de egenskaber der hører til åndens frugt. Du er uden tvivl bekendt med de egenskaber der hører til de sidstnævnte: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Men hvad er kødets gerninger? Paulus skriver: „Kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg jer forud, sådan som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige.“ — Galaterne 5:19-23.

Læg mærke til det sidste udtryk i opremsningen — „ting som disse“. Paulus gav altså ikke en udtømmende liste over alt hvad der kunne betragtes som kødets gerninger. Man kan derfor ikke ræsonnere som så: ’Bibelsk set har jeg lov til at gøre hvad som helst der ikke står på Paulus’ liste over kødets gerninger.’ Nej, man må bruge sin opfattelsesevne eller dømmekraft for at vurdere om noget der ikke står på listen, hører ind under „ting som disse“. De der trods bedre vidende bliver ved med at øve handlinger der ganske vist ikke nævnes, men er „som disse“, får ikke del i velsignelserne under Guds rige.

Vi skal altså forstå, eller kunne bedømme, hvad der ikke behager Gud. Er det svært? Hvis din læge rådede dig til at spise rigeligt med frugt og grøntsager og at undgå søde sager, fedende desserter og lignende, ville det så være svært at afgøre hvilken kategori konditorkager hører til? Se nu igen på Paulus’ liste over kødets gerninger og de egenskaber der hører til Guds ånds frugt. Hvilken kategori hører ovennævnte musikalbum til? Giver det udtryk for kærlighed, godhed, selvbeherskelse eller de andre egenskaber der er en frugt af Guds ånd? Man behøver ikke et bud eller en regel som direkte siger at en bestemt slags musik ikke er i overensstemmelse med hvad Gud synes om. Det samme princip kan anvendes på læsestof, film, fjernsynsprogrammer, computerspil, hjemmesider med mere.

Et acceptabelt ydre

Bibelen indeholder også principper der gælder klædedragt og soignering. Ved at følge dem kan den kristne opnå og bevare et passende og tiltalende ydre. Den der elsker Jehova, vil her igen se en anledning til at gøre det der behager Gud, og ikke det der behager en selv. Som vi allerede har set, betyder den omstændighed at Jehova ikke har givet særlige påbud for et bestemt område, ikke at han er ligeglad med hvad hans tjenere gør. Stil og mode varierer fra sted til sted; selv inden for samme område sker der ændringer fra tid til anden. Men Gud har givet visse grundlæggende principper til vejledning for sit folk til alle tider og på alle steder.

For eksempel siges der i Første Timoteusbrev 2:9, 10: „På samme måde ønsker jeg at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt, nemlig ved gode gerninger.“ Kristne kvinder — og for dens sags skyld også mænd — må altså tænke på hvilket udseende folk i deres område forventer af dem „der bekender sig til gudsfrygt“. Det vil især være på sin plads at overveje hvordan ens udseende kan påvirke andres opfattelse af det budskab man kommer med. (2 Korinther 6:3) Den der vil være et godt eksempel, vil ikke lægge overdreven vægt på hvad han eller hun selv foretrækker eller har ret til, men vil tænke på ikke at bortlede opmærksomheden fra budskabet eller være en snublesten for andre. — Mattæus 18:6; Filipperne 1:10.

Når man opdager at en bestemt stil i ens påklædning og hele udseende virker foruroligende eller stødende på andre, bør man gøre som apostelen Paulus og lade andres åndelige velfærd gå forud for ens egen personlige smag. Paulus sagde: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Korinther 11:1) Og om Jesus skrev han: „Heller ikke Messias var sig selv til behag.“ Paulus’ råd til alle kristne kan sammenfattes med ordene: „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag. Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ — Romerne 15:1-3.

Hvordan man skærper sin opfattelsesevne

Hvordan kan vi skærpe vores opfattelsesevne sådan at vi véd hvordan vi kan behage Jehova, også i de tilfælde hvor han ikke har givet et specifikt påbud? Hvis vi daglig læser Guds ord, studerer det regelmæssigt og tænker over det vi læser, vil vi erfare at vores opfattelsesevne skærpes. Det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden. Den åndelige vækst sker gradvis, næsten umærkeligt, ligesom den fysiske vækst hos et barn. Vi må være tålmodige og ikke blive frustrerede hvis vi ikke synes der sker øjeblikkelige fremskridt. På den anden side medfører tiden i sig selv ikke at vores opfattelsesevne skærpes. Vi må fylde tiden med regelmæssig læsning af Guds ord, som angivet ovenfor, og bestræbe os for at leve efter det. — Hebræerne 5:14.

Man kan sige at mens Guds love er en prøve på vores lydighed, er hans principper en prøve på vores åndelighed og vort ønske om at behage vor himmelske Fader. Efterhånden som vi vokser åndeligt, vil vi lægge større og større vægt på at efterligne Jehova og hans søn. Vi vil være ivrige efter at træffe afgørelser på grundlag af hvad der behager Gud, sådan som det fremgår af Bibelen. Når vi søger at glæde vor himmelske Fader i alt hvad vi gør, vil vi opdage at vores egen glæde bliver større.

[Illustrationer på side 23]

Klædedragten kan variere fra sted til sted, men Bibelens principper bør være bestemmende for hvad man vælger