SØJLE
En opretstående, cylindrisk eller polygon, støtte af træ eller sten der bærer en bygningsdel, eller en tilsvarende støtte der er anbragt frit. Det hebraiske ord er ‛ammudhʹ, og det græske styʹlos.
Både Bibelen og arkæologien viser at man i Mellemøsten brugte søjler af træ, natursten eller teglsten som led i en bygningskonstruktion. Tagspærene eller de øvre etager blev ofte understøttet af søjler. (Ord 9:1; Dom 16:25, 29; 1Kg 7:2) Hvis søjlerne var af træ eller teglsten, hvilede de ofte på fodstykker af natursten. I Libanonskovhuset som Salomon byggede, var bjælkerne og de øvre værelser understøttet af cedertræssøjler. Bygningens navn skyldtes enten at cedertræet kom fra Libanon, eller at søjlerne mindede om en skov. Søjlehallen, som lå i nærheden, var åbenbart også kendt for sine mange søjler, skønt beretningen hverken oplyser hvor mange der var, eller hvad de var lavet af. (1Kg 7:1-6; jf. Ez 40:16, 48, 49.) I forgården til Ahasverus’ palads var der marmorsøjler. — Est 1:6.
De mest bemærkelsesværdige søjler i Salomons tempel var to vældige kobbersøjler, kaldet Jakin og Boaz, som stod foran forhallen. (1Kg 7:15; 2Kg 25:17; Jer 52:21; se SØJLEHOVED.) The New Bible Dictionary (redigeret af J. D. Douglas, 1985, s. 941) nævner at kongen måske stod ved en af disse søjler ved ceremonielle lejligheder, men det kan ikke bekræftes da Bibelen blot siger at „kongen stod ved sin søjle ved indgangen“. (2Kr 23:13; 2Kg 11:14; 23:3) Han kan muligvis have stået ved en indgang til den indre forgård eller på en forhøjning et andet sted og derfra have henvendt sig til folket.
Mindre søjler blev anvendt i tabernaklet, fire akaciesøjler til at bære forhænget mellem Det Hellige og Det Allerhelligste og fem til at bære afskærmningen ved tabernaklets indgang. (2Mo 26:32-37) Tres andre søjler bar omhænget omkring forgården og afskærmningen ved forgårdens indgang. — 2Mo 27:9-16.
Baldakinen på Salomons bæreseng blev tilsyneladende holdt oppe af små prydsøjler af sølv. — Høj 3:9, 10.
Brugt billedligt. Søjlernes materiale og funktion gjorde dem til et passende billede på noget stærkt der understøtter og opretholder. Den kristne menighed kunne kaldes „en sandhedens søjle og støtte“ da den værner om sandheden i modsætning til religiøs vildfarelse. (1Ti 3:15) Om Jakob, Kefas og Johannes hedder det at de „ansås for at være søjler“ i den kristne menighed; de var faste og solide støtter i menigheden. (Ga 2:9) Kristne der sejrer, vil blive gjort til søjler i Guds „tempel“, det vil sige at de vil opnå en fast plads i den åndelige bygning. (Åb 3:12) Forestillingen om en søjle som noget solidt og robust går igen i beskrivelsen af den stærke engel hvis fødder var som ildsøjler. (Åb 10:1) Sjulamitpigen beskrev sin elskede hyrdes ben som „marmorsøjler“; de var både smukke og stærke. — Høj 5:15.
Hvor længe blev den mirakuløse ild- og skysøjle i Israels lejr?
Da Jehova på underfuld vis førte israelitterne ud af Ægypten og gennem ørkenen, „gik [han] foran dem, om dagen i en skysøjle . . . og om natten i en ildsøjle for at give dem lys, så de kunne gå“. (2Mo 13:21) Det var ikke to søjler, men én ’ild- og skysøjle’, der normalt så ud som en sky om dagen og som ild om natten. (2Mo 14:24) Da ægypterne forfulgte israelitterne, stillede skyen sig bag folket og bredtes måske ud som en mur. (Sl 105:38, 39) Den forårsagede mørke på den ægyptiske side, men kastede lys på den israelitiske side. (2Mo 14:19, 20) Efter at teltboligen var blevet opstillet, tjente skysøjlen over den som et tegn på at Jehova var i sin helligdom. (2Mo 40:35) Skyen repræsenterede Jehova, og han talte ud fra den. (4Mo 14:14; 12:5; Sl 99:7) Sidste gang skysøjlen omtales i den historiske beretning, var lige før israelitterne drog ind i det forjættede land. (5Mo 31:15) Efter at de havde bosat sig i landet, behøvede de ikke længere sky- og ildsøjlen til at lede sig som under ørkenvandringen. — Jf. 2Mo 40:38; Es 4:5.