’Lad din fremgang være tydelig’
„Nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ — 1 KORINTHER 13:11
1. Hvorfor er vækst et af skaberværkets undere?
AF ET æg der er så lille at det kun kan ses i et mikroskop, kan der dannes en hval der er over 30 meter lang og som vejer over 80 tons. Og et af de mindste frø, frøet fra kæmpefyrren, kan spire og blive til et træ der er over 90 meter højt. Vækst er et af livets undere. Som apostelen Paulus skrev kan vi plante og vande, men ’det er Gud som får det til at gro’. — 1 Korinther 3:7.
2. Hvilken vækst er forudsagt i Bibelen?
2 Der er imidlertid en anden form for vækst der er lige så forbløffende. Den blev omtalt af profeten Esajas: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ (Esajas 60:22) Denne profeti har at gøre med den vækst Guds folk erfarer, og den får sin større opfyldelse i vor tid.
3. Hvordan viser tjenesterapporten for 1991 at Jehova fremskynder sit folks arbejde?
3 Rapporten over Jehovas Vidners virke i tjenesteåret 1991 viser at antallet af forkyndere sidste år nåede et nyt højdepunkt på 4.278.820, og at 300.945 blev døbt. Denne vækst krævede at der blev oprettet 3191 nye menigheder, samt det nødvendige antal kredse og områder. Det er mere end otte nye menigheder om dagen og næsten en ny kreds hver anden dag. Hvilken storslået vækst! Det er tydeligt at Jehova fremskynder arbejdet og at han velsigner sit folks anstrengelser. — Salme 127:1.
Tid til selvransagelse
4. Hvilke spørgsmål må vi overveje i betragtning af de lovende fremtidsudsigter?
4 Det er meget glædeligt at opleve denne vækst, men den medfører også et vist ansvar. Vil der være tilstrækkeligt med modne og villige brødre til at tage sig af det åndelige behov hos alle disse nye? Når vi ser fremad kan det virke overvældende at tænke på hvor stort et behov der vil være for pionerer, menighedstjenere, ældste og rejsende tilsynsmænd til at tage sig af denne vækst, samt frivillige på afdelingskontorerne og betelhjemmene rundt om i verden til at støtte dette arbejde. Hvor skal dette store antal mennesker komme fra? Der er ingen tvivl om at høsten er stor. Men hvem i dag er i stand til at skaffe alle de arbejdere der skal bruges til høstarbejdet? — Mattæus 9:37, 38.
5. Hvilken situation hersker der i nogle områder på grund af den store vækst?
5 Ifølge nogle rapporter findes der for eksempel menigheder hvor der er helt op til hundrede forkyndere men kun én ældste og en eller to menighedstjenere. Nogle gange må én ældste betjene to menigheder. Andre steder er behovet for kvalificerede kristne forkyndere til at lede hjemmebibelstudier så stort at nyinteresserede må sættes på venteliste. Andre steder igen dannes der nye menigheder i et sådant tempo at tre, fire eller endog fem menigheder må deles om én rigssal.
6. Hvorfor er det betimeligt at vi ransager os selv?
6 Hvad fortæller dette os? At det i betragtning af tiden er nødvendigt at vi hver især vurderer vore forhold for at se om vi bruger vor tid og vore evner på den bedst mulige måde for at dække dette behov. (Efeserne 5:15-17) Apostelen Paulus skrev til jødekristne i det første århundrede: „Skønt I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er kommet dertil at I trænger til mælk, ikke til fast føde.“ (Hebræerne 5:12) Dette viser at hver enkelt kristen fortsat må vokse. Der er en reel fare for at man vedbliver med at være et åndeligt spædbarn i stedet for at gøre fremskridt til kristen modenhed. I overensstemmelse hermed opfordrer Paulus os: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Har du ransaget dig selv for at se om du er vokset åndeligt siden du blev døbt? Eller har du stået stille? Hvordan finder man ud af hvor man står?
„De træk der hører den mindreårige til“
7. Hvad må vi gøre for at vor fremgang kan være tydelig?
7 „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til,“ sagde apostelen Paulus. (1 Korinther 13:11) Vi har alle på et tidspunkt i vor åndelige udvikling været som børn i tanke og handling. For at gøre fremskridt må vi imidlertid aflægge „de træk der hører den mindreårige til“, som Paulus udtrykker det. Hvilke træk tænkes der på?
8. Hvilke træk hører den åndelige mindreårige til, ifølge Paulus’ ord i Hebræerbrevet 5:13, 14?
8 Læg først mærke til Paulus’ ord i Hebræerbrevet 5:13, 14: „Enhver som får mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ Er du ’kendt med retfærdsordet’? Kender du Guds ord, Bibelen, så godt at du kan bruge det „til at skelne mellem ret og uret“? Paulus sagde at modne mennesker kan gøre dette fordi de regelmæssigt får ’fast føde’. Ens ønske om at indtage fast åndelig føde er altså en god målestok for om man er vokset i åndelig forstand eller stadig er et åndeligt spædbarn.
9. Hvordan viser ens åndelige appetit noget om de åndelige fremskridt man gør?
9 Hvordan er din åndelige appetit? Hvordan betragter du den rigelige forsyning af åndelig føde som Jehova regelmæssigt tilvejebringer gennem bibelske publikationer samt kristne møder og stævner? (Esajas 65:13) Du glæder dig uden tvivl meget hvis der udgives nye publikationer ved de årlige områdestævner. Men hvad gør du ved dem når du kommer hjem? Hvad gør du ved de nye numre af Vagttårnet og Vågn op! når de kommer? Tager du dig tid til at læse disse publikationer, eller blader du dem blot løseligt igennem for derefter at lægge dem hen til de andre i reolen? Og hvordan med de kristne møder? Forbereder du dig til dem og deltager du i dem? Det lader til at nogle har tillagt sig dårlige åndelige spisevaner og så at sige spiser for hurtigt ved blot at skimme publikationerne. Det forholdt sig meget anderledes med salmisten, som sagde: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ Kong David sagde endvidere: „Jeg vil prise dig i den store menighed; jeg vil lovsynge dig i et talrigt folk.“ (Salme 35:18; 119:97) Vor værdsættelse af de åndelige foranstaltninger kan tjene som en målestok for om vi gør åndelige fremskridt.
10. Hvilke træk hos det åndelige spædbarn peger Paulus på i Efeserbrevet 4:14?
10 Paulus pegede på et andet træk ved et åndeligt spædbarn da han sagde: „Vi [skal] ikke længere . . . være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse.“ (Efeserne 4:14) Forældre ved at børn er meget nysgerrige. En sådan nysgerrighed er for så vidt positiv, for den gør at de udforsker deres omgivelser og efterhånden vokser op og bliver modne mennesker. Men børn lader sig også let distrahere, snart af det ene og snart af det andet. Og hvad værre er: på grund af deres manglende erfaring bringer deres nysgerrighed dem ofte i alvorlige vanskeligheder, så de måske endog bliver til fare for sig selv og deres omgivelser. Det samme kan være tilfældet med åndelige spædbørn.
11. (a) Hvad havde Paulus i tanke da han brugte udtrykket „enhver lærdoms vind“? (b) Hvilke ’vinde’ konfronteres vi med i dag?
11 Hvad mente Paulus da han sagde at åndelige spædbørn bliver kastet omkring af „enhver lærdoms vind“? Ordet „vind“ er her oversat fra det græske ord aʹnemos. Ifølge International Critical Commentary har Paulus åbenbart valgt dette ord „fordi det passer til tanken om noget der er omskifteligt“. Dette bekræftes af Paulus’ næste ord, „ved menneskers kneb“. Grundbetydningen af det græske ord der her er oversat med „kneb“, er „terning“ eller „terningspil“, altså et hasardspil. Tanken er at vi konstant konfronteres med nye idéer og fornøjelser der måske synes harmløse, tillokkende, ja, måske oven i købet gavnlige. Paulus’ ord hentyder hovedsagelig til noget der kan føre vor tro på afveje — økumeniske, sociale eller politiske spørgsmål og den slags. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:1.) Men princippet gælder også i forbindelse med verdens omskiftelige påfund angående mode, underholdning, mad, sundhed, motionsformer og lignende. På grund af det åndelige spædbarns manglende erfaring og dømmekraft kan det lade sig distrahere af sådanne ting og derved blive hindret i at gøre åndelige fremskridt og varetage sine vigtigere kristne forpligtelser. — Mattæus 6:22-25.
12. Hvordan adskiller små børn sig fra voksne når det gælder ansvar?
12 Noget andet der kendetegner små børn er at de konstant har behov for hjælp og opmærksomhed. De er ubekymrede og kender ikke til at påtage sig et ansvar; barndommen er den tid i livet hvor næsten alt blot er sjov og ballade. Som Paulus siger, ’taler de som mindreårige, tænker som mindreårige og ræsonnerer som mindreårige’. De tager det for givet at andre vil tage sig af dem. Det samme kan siges om åndelige spædbørn. Når en ny skal holde sin første elevopgave eller er med i forkyndelsen for første gang, er deres åndelige forældre glade for at hjælpe dem alt det de kan. Men hvad sker der hvis den nye fortsætter med at skulle have hjælp og ikke er i stand til at påtage sig det ansvar at sørge for sig selv? Det er tydeligvis et tegn på manglende engagement.
13. Hvorfor må vi hver især lære at bære vores egen ansvarsbyrde?
13 I den forbindelse er det værd at huske på apostelen Paulus’ vejledning om at skønt vi ’til stadighed skal bære hinandens byrder’, må vi hver især ’bære vor egen ansvarsbyrde’. (Galaterne 6:2, 5) Det kræver naturligvis tid og kræfter at lære at skuldre sit kristne ansvar, og det kan betyde at man må bringe nogle ofre på visse områder. Men det ville være en alvorlig fejl at blive så optaget af livets fornøjelser, det være sig afslapning, rejser, teknisk udstyr eller måske unødvendigt verdsligt arbejde, at man så at sige blot bliver stående på sidelinjen, uden at nære ønske om at øge sin andel i arbejdet med at gøre disciple eller række ud efter åndelige ansvarsopgaver. „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset,“ skrev disciplen Jakob. — Jakob 1:22; 1 Korinther 16:13.
14. Hvorfor bør vi ikke være tilfredse med at have de træk der hører åndeligt mindreårige til?
14 Der er mange træk der adskiller et barn fra en voksen. Som Paulus siger er det vigtigste imidlertid at vi med tiden aflægger de træk der hører den mindreårige til og vokser op. (1 Korinther 13:11; 14:20) Ellers kommer vi måske åndeligt bagud. Men hvordan gør man fremskridt? Hvad indebærer det at vokse til åndelig modenhed?
Hvordan ens fremgang bliver tydelig
15. I hvilke hovedfaser foregår vækstprocessen?
15 Hvordan foregår væksten normalt? „Ethvert menneske begynder livet som en enkelt celle,“ forklarer The World Book Encyclopedia. „Cellen optager stoffer og omdanner dem til de byggesten den skal bruge for at vokse. Den vokser indefra. Cellen kan dele sig, mangedobles og danne nye celler. Denne byggeproces, deling og mangedobling kaldes vækst.“ Det er her værd at bemærke at væksten finder sted indefra. Når man får den rette næring og den optages i kroppen, resulterer det i vækst. Dette ses tydeligt i forbindelse med en nyfødt. Som bekendt får nyfødte en stadig forsyning af en særlig føde, nemlig modermælk, der er rig på fedt og proteiner, stoffer der er nødvendige for vækst. Hvad bliver resultatet? At barnet i det første leveår vokser med en intensitet der ikke overskrides på noget senere tidspunkt i dets liv.
16. Hvilken vækst erfarer de fleste der begynder at studere Bibelen, og hvordan er den mulig?
16 Meget af det der sker i forbindelse med denne naturlige vækstproces kan overføres på vor åndelige vækst fra det tidspunkt hvor vi lærer grundlærdommene til vi opnår modenhed. Det er først og fremmest nødvendigt med faste måltider. Tænk engang tilbage på det tidspunkt hvor du begyndte at studere Bibelen. Hvis du var som folk er flest, vidste du sikkert ikke ret meget om Guds ord. Men uge efter uge forberedte du dig til dit bibelstudium, og på relativ kort tid lærte du alle Bibelens grundlærdomme at kende. Der var tale om en fænomenal vækst, alt sammen en følge af at du regelmæssigt tog til dig af Guds ord.
17. Hvorfor er det nødvendigt regelmæssigt at indtage åndelig føde?
17 Hvad så nu? Indtager du stadig regelmæssigt åndelig føde? Det er forkert at tro at man efter at være blevet døbt ikke længere behøver at få nærende åndelig føde ved at studere systematisk og regelmæssigt. Selv om Timoteus var en moden kristen tilsynsmand fik han denne tilskyndelse af Paulus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ (1 Timoteus 4:15) Hvor meget mere bør vi da ikke gøre det samme? Hvis du er interesseret i at dine åndelige fremskridt skal være tydelige for alle, er det nødvendigt at gøre en lignende indsats.
18. Hvordan bliver ens åndelige fremgang tydelig?
18 At man skal lade sin fremgang være tydelig vil ikke sige at man skal brillere med hvad man ved eller forsøge at dupere andre. Jesus sagde: „I er verdens lys. En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg,“ og: „Af hjertets overflod taler munden“. (Mattæus 5:14; 12:34) Når vort sind og hjerte er fyldt med gode ting fra Guds ord, vil dette tydeligt fremgå af det vi siger og gør.
19. Hvad bør vi være besluttede på så vi kan gøre åndelige fremskridt, og hvad vil resultatet blive?
19 Spørgsmålet er derfor: Studerer du regelmæssigt Bibelen, og overværer du de kristne møder for at få den næring der kan stimulere din indre, åndelige vækst? Vær ikke tilfreds med at være en passiv iagttager. Forvis dig om at du får fuldt udbytte af den overflod af åndelig føde Jehova tilvejebringer. Hvis du ’har lyst til Jehovas lov og læser dæmpet i den dag og nat’, vil du erfare følgende: „Han skal blive som et træ, plantet ved strømme af vand, der giver sin frugt til tiden og hvis løv ikke visner; og alt hvad han gør, det lykkes.“ (Salme 1:2, 3) Hvad kan man gøre for at sikre sig at man fortsat gør åndelige fremskridt? Dette vil blive behandlet i den næste artikel.
Kan du svare?
◻ Hvorfor er det vigtigt at undersøge om man har gjort åndelige fremskridt?
◻ Hvordan hænger ens åndelige vækst sammen med ens åndelige appetit?
◻ Hvad ligger der i udtrykket „enhver lærdoms vind“?
◻ Hvorfor må vi hver især bære vor egen ansvarsbyrde?
◻ Hvordan gør man åndelige fremskridt?
[Illustration på side 10]
Tager du dig tid til at læse de bibelske publikationer?