Hvad omsorg for familien indebærer

„I FÆDRE, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Med disse inspirerede ord har apostelen Paulus klart placeret ansvaret for at tage sig af familien dér hvor det hører hjemme — nemlig hos faderen.

I de fleste familier er manden dog ikke alene om at tage sig af børnene. Hans kone, børnenes mor, deler med glæde denne byrde med ham. Kong Salomon sagde: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ — Ordsprogene 1:8.

I materiel og åndelig henseende

Forældre der elsker deres børn, vil aldrig bevidst forsømme dem. For kristne ville det være ensbetydende med at fornægte troen, sådan som det fremgår af Paulus’ ord til Timoteus: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Kristne erkender at det at opdrage børn „i Jehovas tugt og formaning“ indebærer langt mere end blot at sørge for dem materielt.

Tænk på den formaning Moses gav israelitterne da de lå lejret på Moabs sletter, umiddelbart før de gik ind i det forjættede land. Han gentog Guds love for dem og gav dem følgende vejledning: „I skal fæste disse mine ord til jeres hjerte og jeres sjæl.“ (5 Mosebog 11:18) Tidligere havde han mindet dem om at de skulle elske Jehova af hele deres hjerte, sjæl og virkekraft, og han tilføjede: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte.“ (5 Mosebog 6:5, 6) Det var vigtigt for israelitiske forældre at have ordene i Guds lov i deres hjerte. Hvis de af hele deres hjerte værdsatte det åndelige, ville det ikke være svært for dem at adlyde det næste påbud: „Du skal indprente din søn dem [ordene i Guds lov] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:7; 11:19; jævnfør Mattæus 12:34, 35.

Bemærk at fædre skulle „indprente“ deres børn disse ord og „tale om dem“. Opslagsværket Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary definerer udtrykket „at indprente“ som „det at undervise og præge gennem hyppige påmindelser og formaninger“. Ved daglig at tale om Guds lov — morgen, middag og aften — kunne forældre give meget videre til deres børn. Når børnene mærkede den kærlighed deres forældre havde til Guds lov, tilskyndede det dem til selv at opdyrke et nært forhold til Jehova. (5 Mosebog 6:24, 25) Det er interessant at Moses specifikt tilskyndede fædre til at undervise deres børn ’når de sad i deres hus’. Denne oplæring hørte med til omsorgen for familien. Men hvordan forholder det sig i dag?

„Når du sidder i dit hus“

„Det er ikke let,“ forklarer Janet, en kristen mor til fire.a „Det kræver udholdenhed,“ samtykker hendes mand, Paul. Som mange andre Jehovas vidner bestræber de sig for at læse Bibelen sammen med deres børn mindst én gang om ugen. „Vi prøver at holde vores familiebibelstudium hver mandag aften på et bestemt tidspunkt, men det lykkes ikke altid,“ indrømmer Paul. Som udnævnt ældste i menigheden bliver han somme tider tilkaldt for at tage sig af hastesager. Parrets to ældste børn er i heltidstjenesten. De finder aftenerne meget velegnede til forkyndelsen. Derfor har familien tilpasset tidspunktet for familiestudiet efter det. „Nogle gange tager vi studiet lige efter aftensmaden,“ fortæller Paul.

Selv om forældre viser fleksibilitet med hensyn til tidspunktet for familiestudiet, bestræber de sig for at holde det regelmæssigt. Datteren Clare bemærker: „Hvis tidspunktet må ændres, sætter far altid en besked om det nye tidspunkt op på døren til køleskabet så vi alle ved hvornår det er.“

Når familien samles regelmæssigt for at studere Bibelen, giver det også børnene god mulighed for at udtale sig om det der optager dem, og de problemer de måtte have. Studiet fungerer bedst når det ikke foregår på en alt for stiv og formel måde, hvor børnene bare læser svarene på spørgsmålene op fra den bibelstudiehåndbog der benyttes. „Vores familiestudium er et debatforum,“ forklarer Martin, som har to sønner. „Når hele familien mødes en gang om ugen for at drøfte et bibelsk emne, finder man ud af hvordan ens familie har det rent åndeligt,“ fortæller han. „Der kommer alle mulige ting frem under sådan en drøftelse. Man finder ud af hvad der foregår i skolen, og, hvad der er mere interessant, man opdager hvilke holdninger ens børn er ved at udvikle.“ Martins kone, Sandra, er enig med ham. Hun føler også at hun har meget ud af familiestudiet. „Mens min mand leder studiet, lærer jeg en hel masse ved at lytte til mine sønners svar på hans spørgsmål,“ fortæller hun. Og så tilpasser Sandra sine kommentarer derefter, så de er til hjælp for hendes drenge. Ved at engagere sig får hun mere ud af studiet. Ja, familiestudiet giver forældre gode muligheder for at få indblik i deres børns tankegang. — Ordsprogene 16:23; 20:5.

Vær fleksibel og udholdende

Når det er tid til familiestudium, kan det ske at ét barn er opmærksomt og interesseret, mens et andet skal overtales til at koncentrere sig og få udbytte af studiet. En kristen mor siger: „Sådan er familielivet! Som forældre ved man jo hvad man bør gøre. Og når man holder ud og gennemfører studiet, hjælper Jehova en til at opnå et godt resultat.“

Hvor længe et barn kan koncentrere sig, varierer meget, afhængigt af barnets alder. Det vil forstående forældre tage hensyn til. Michael, som er far til fem børn i alderen fra seks til nogle og tyve år, siger: „Giv de mindste mulighed for at svare på spørgsmålene først. Derefter kan man lade de ældre børn uddybe svarene og nævne forskellige punkter som de har forberedt sig på.“ Når forældrene på den måde bruger dømmekraft i forbindelse med undervisningen af deres børn, lærer de dem værdien af at tage hensyn til andre. „Den ene af vore sønner har nemt ved at lære,“ siger Martin, „men den anden skal have megen hjælp for at forstå tingene. Studiet er en god mulighed for at opøve sig i at vise tålmodighed og andre af åndens frugter.“ — Galaterne 5:22, 23; Filipperne 2:4.

Man må være forberedt på at tilpasse sig børnenes forskellige evner og modenhedsgrad. Da Simon og Mark, som nu er teenagere, var yngre, var de glade for at studere bogen Det største menneske der har levet sammen med deres forældre. „Far lod os spille forskellige roller ligesom i et skuespil,“ husker de. Deres far mindes hvordan han lagde sig ned på alle fire da han sammen med sine drenge skulle opføre lignelsen om den barmhjertige samaritaner. (Lukas 10:30-35) „Det var realistisk og meget sjovt.“

Mange børn er imod den rutine der er forbundet med et familiestudium. Skulle det hindre forældrene i at holde studiet som planlagt? Nej, bestemt ikke. „Dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte,“ står der i Ordsprogene 22:15. En enlig mor som oplevede at studiet gang på gang blev afbrudt af forskellige forstyrrelser, troede at det var hende der var en dårlig studieleder. Men hun holdt ud. I dag har hendes børn stor respekt for hende. De værdsætter den kærlighed og omsorg hun viste dem ved at være udholdende og fortsætte med at lede familiestudiet.

Hjælp til „faderløse“ drenge og piger

Kristne ældste skal være „hyrder for Guds hjord“. (1 Peter 5:2, 3) Når de fra tid til anden aflægger besøg hos familierne i deres menigheder, har de mulighed for at rose forældre der varetager deres kristne ansvar på en god måde. I eneforsørgerfamilier er det den enlige far eller mor der har ansvaret for at oplære børnene.

Kristne ældste vil klogeligt undgå enhver kompromitterende situation der kunne opstå hvis de påtog sig den manglende ægtefælles rolle. Skønt to brødre godt kan besøge en enlig kristen mor, vil de altid vise forsigtighed hvad angår det de arrangerer for at støtte den enlige i forbindelse med familiestudiet. En gang imellem kan det være både opbyggende og praktisk at en ældste inviterer børnene og den enlige far eller mor med til deres eget familiestudium. Vi må imidlertid aldrig glemme at Jehova er vor store himmelske Fader. Han vil helt sikkert støtte og hjælpe en mor der, skønt hun er alene, leder et bibelstudium med sine børn.

Hvordan så med den situation hvor en teenager er meget åndeligsindet, men hvor forældrene viser lidt eller slet ingen interesse for at varetage deres åndelige forpligtelser? Jehovas trofaste tjenere behøver aldrig at blive modfaldne. Salmisten skrev: „Til dig [Jehova] overlader staklen, den faderløse, sin sag. Du er blevet hans hjælper.“ (Salme 10:14) Menighedens ældste vil på deres side kærligt gøre alt hvad de kan, for at opmuntre forældrene til at vise den rette omsorg for deres børn. De kan foreslå at der afholdes et familieråd, tilbyde selv at være til stede og komme med praktiske forslag til hvordan familien kan studere sammen. De vil naturligvis ikke påtage sig det ansvar der ifølge Bibelen påhviler forældrene.

Børn hvis forældre ikke tager imod troen, har brug for megen støtte. Det kan være gavnligt at lade dem overvære ens eget familiestudium hvis deres forældre går med til det. Robert, der nu er voksen og har sin egen familie, overværede de kristne møder sammen med sine forældre da han kun var tre år gammel. Han havde gode minder fra disse møder, også efter at hans forældre var holdt op med at komme i den kristne menighed. Da han var ti år, mødte han en dreng fra en familie der var Jehovas vidner, og denne dreng tog ham med til møderne. Drengens forældre tog gladeligt Robert under deres vinger som en der i åndelig forstand var forældreløs, og senere studerede de Bibelen med ham. Takket være denne kærlige omsorg gjorde han hurtigt fremskridt, og nu glæder han sig over at tjene som ældste i menigheden.

Selv i tilfælde hvor forældrene modarbejder deres børns åndelige vækst, er børnene ikke alene. Jehova forbliver deres trofaste himmelske Fader. I Salme 68:5 siges der: „En fader for faderløse . . . er Gud i sin hellige bolig.“ Drenge og piger der i åndelig forstand er faderløse, ved at de kan vende sig til Jehova i bøn, og at han vil støtte dem. (Salme 55:22; 146:9) Jehovas moderlignende organisation opfylder flittigt sin forpligtelse til at sørge for gode åndelige måltider som bliver serveret gennem dens publikationer og ved de møder der bliver afholdt i de mere end 85.000 kristne menigheder over hele jorden. Med åndelig hjælp fra vor Fader, Jehova, og hans moderlignende organisation kan selv „faderløse“ glæde sig over at studere Bibelen.

Kristne forældre som holder et regelmæssigt familiestudium med deres børn, bør roses. Enlige forældre som bliver ved med at oplære deres børn i Jehovas veje, fortjener særlig opmærksomhed og anerkendelse for de anstrengelser de gør sig. (Ordsprogene 22:6) Alle der viser omsorg for børn som i åndelig forstand er faderløse, ved at dette behager vor himmelske Fader, Jehova. At tage sig af en families åndelige behov er forbundet med et stort ansvar. Men „lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt“. — Galaterne 6:9.

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

Et familiestudium giver børnene god mulighed for at udtale sig om det der optager dem

[Kildeangivelse på side 20]

Harper’s