Følg nøje Kongens bestemmelser
„Dine bestemmelser vil jeg have i tanke, og jeg vil betragte dine stier. Dine forskrifter holder jeg af. Jeg glemmer ikke dit ord.“ — Salme 119:15, 16.
1. Hvorfor er alt og alle underlagt Jehovas bestemmelser?
ALT og alle er underlagt den almægtige Gud Jehovas bestemmelser, han der er evighedens Konge. Han har skabt universet og er kilden til alt liv. Han har dannet jorden og beredt den til beboelse. Han er ordenens Gud, og når hans forskrifter følges vil der herske orden overalt i hans skaberværk. — Salme 36:9; Esajas 45:18; Åbenbaringen 15:3.
2. Hvem behersker stjernehimmelen, og hvordan?
2 Det er Jehova Gud der har befalet stjernehimmelen at folde sig ud som et telt over jorden, og som senere opfordrede sit folk: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ Det var Jehova der spurgte Job: „Kender du himmelens forskrifter, eller kan du indføre dens myndighed på jorden?“ Det er hans love for tyngdekraft og bevægelse der fastholder de flere millioner galakser med deres milliarder af stjerner, og som styrer jordens bevægelser på dens rejse gennem rummet. — Esajas 40:26; Job 38:33.
3. Hvis bestemmelser hjælper dyrene til at overleve, og hvad ville der ske hvis de var ulydige?
3 Det er ham som har frembragt de grønne planter der dækker jorden som et tæppe. Det er på hans befaling at frøene spirer, vokser og sætter frugt. Overalt på jorden vrimler det med utallige dyrearter — i polaregnene og de tropiske skove, højt oppe i atmosfæren og langt nede i jorden, fra havets overflade til dets mørkeste dybder. Hver eneste af disse dyrearter må følge Jehovas bestemmelser for at kunne leve. Ved at indgive dem instinkter har han programmeret dem til at følge sine bestemmelser for hvordan de kan overleve. ’De er instinktivt vise.’ (Ordsprogene 30:24) Hvordan ville det gå den lille stribede skovsanger i Alaska hvis den sagde til sig selv: ’Jeg vil ikke flyve den lange vej til Sydamerika. Hvorfor skulle jeg det?’ Så ville den omkomme under vinterens snestorme. Men den vil aldrig beslutte at blive i Alaska — den er programmeret til at trække sydpå for at overleve. Sådan er det med alle dyr. De følger instinktivt de bestemmelser som Skaberen, Jehova, har indgivet dem. De har ikke noget valg.
4. Hvad kan vi vælge at gøre, og med hvilke konsekvenser?
4 Med os mennesker forholder det sig anderledes. Vi er skabt i Guds billede, og vi har frihed til at vælge. Men skønt Jehova ikke har programmeret os til at handle pr. instinkt, har han dog ikke holdt os i uvidenhed. Gennem sit ord, Bibelen, har han oplyst os om sine bestemmelser for hvordan vi kan opnå liv. Hvis vi nøje følger disse bestemmelser fra Kongen, vil vi leve. Hvis vi benytter vor frihed til at ignorere dem og vælger en kurs efter vort eget hoved, vil vi dø. Vi må ’programmere’ os selv til at overleve. Så enkelt er det. „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti,“ sagde salmisten. Men „mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje“. (Salme 119:105; Ordsprogene 14:12, da. aut.) I denne endens tid er det bydende nødvendigt at vi med salmisten siger til Jehova: „Dine bestemmelser vil jeg have i tanke, og jeg vil betragte dine stier. Dine forskrifter holder jeg af. Jeg glemmer ikke dit ord.“ — Salme 119:15, 16.
Jehova er sit folks Organisator
5. I hvilke henseender var Jehova Israels Dommer, Lovgiver og Konge?
5 På Sinaj bjerg talte Gud til Moses og gav ham sine bestemmelser for hvordan Israel skulle ledes. Disse bestemmelser omfattede først og fremmest de ti bud, som Gud med sin finger skrev på to stentavler. (2 Mosebog 20:1-17; 31:18) Foruden at være Israels Lovgiver var Jehova deres Dommer. Han udøvede sin myndighed gennem Moses og andre ældre mænd, og Moses formanede disse mænd til at huske følgende: „I må ikke være partiske ved en domsafsigelse. I skal høre på den mindste såvel som på den største. I skal ikke lade jer skræmme af nogen, for dommen hører Gud til.“ (5 Mosebog 1:17) Jehova var også deres Konge, og han organiserede disse millioner af mennesker så de kunne gennemføre deres anliggender på bedste måde. En af Jehovas profeter kunne derfor senere erklære: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge.“ — Esajas 33:22.
6. Hvordan viste Jehova sig som Israels Organisator og Leder i ørkenen?
6 Israels folk var organiseret i stammer, slægter og husstande. Da israelitterne vandrede i ørkenen tildelte Jehova hver stamme en plads i kolonnen, og da de lå lejret omkring tabernaklet havde hver stamme ligeledes sin tildelte plads. (4 Mosebog 2:1-34; Josua 7:14) Ved hjælp af en sky ledte Jehova folkets bevægelser: „Hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød Israels sønner op umiddelbart efter, og på det sted hvor skyen så tog bolig, dér slog Israels sønner lejr. På Jehovas befaling brød Israels sønner op, og på Jehovas befaling slog de lejr.“ — 4 Mosebog 9:17, 18.
7. Hvem kunne foretage ændringer i Israels organisering?
7 Når der opstod behov for en organisationsmæssig forandring, foretog Jehova en sådan forandring. Moses klagede: „Jeg alene kan ikke bære hele dette folk, for det er for tungt for mig.“ Jehova svarede: „Saml mig halvfjerds mænd af Israels ældste, om hvem du ved at de er folkets ældste og forstandere, . . . og de skal hjælpe dig med at bære folkets byrde, så du ikke skal bære den alene.“ (4 Mosebog 11:14, 16, 17) Selv da folket senere krævede at få et menneske som konge, forlod evighedens store Konge ikke Israel. Folkets jordiske konge fik en afskrift af Jehovas lov, og profeter bekendtgjorde Jehovas domme. De konger der var trofaste tjente stadig som Jehovas talerør mens de ’sad på Jehovas trone’. — 1 Krønikebog 29:23; 5 Mosebog 17:18; 2 Kongebog 17:13; Jeremias 7:25.
En der fulgte Kongens bestemmelser til fuldkommenhed
8. Hvor, hvordan og med hvilke resultater forkyndte Jesus Jehovas kommende rige?
8 Da Jesus kom til jorden som den lovede Messias, fulgte han nidkært sin himmelske Faders bestemmelser. Ved indledningen til sin omfattende tjeneste i Galilæa „begyndte [han] at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’ Derefter gik han rundt i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket. Følgen blev at store folkeskarer fulgte ham, fra Galilæa og Dekapolis og fra Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.“ (Mattæus 4:17, 23, 25; Johannes 2:17) Han nøjedes ikke med at forkynde i synagogerne. Han bekendtgjorde den gode nyhed om Riget hvor som helst der var nogle som ville lytte: i templet, ved kysten, i bjergene, på landet, i byer og landsbyer, og i folks hjem. Skarerne flokkedes om ham og „hørte med glæde på ham“. De „blev ved med at hænge ved ham for at høre ham“. — Markus 12:37; Lukas 19:48.
9. Hvad gjorde Jesus for at udvide forkyndelsen, og hvilke anvisninger gav han dem der blev sendt ud?
9 Over for sine apostle nævnte Jesus at der var brug for flere arbejdere. Han sendte derfor de tolv ud „idet han gav dem følgende instruktioner: ’Gå ikke ud på nationernes veje, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod hele tiden til de bortkomne får af Israels hus. Mens I nu går, skal I forkynde og sige: „Himlenes rige er kommet nær.“ Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det, og dér skal I blive indtil I tager videre. Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det; men hvis det ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer.’“ (Mattæus 10:5-7, 11-13) Senere sendte han yderligere halvfjerds ud efter at have givet dem lignende instruktioner, og ved nøje at følge disse bestemmelser opnåede de gode resultater og stor glæde. — Lukas 10:1, 17.
10. (a) Hvilken udvidelse fandt sted efter Jesu opstandelse, og med hvilket resultat? (b) Hvorfor var det nødvendigt at udnævne nogle mænd til at betjene menighederne, og hvilke krav måtte de opfylde?
10 Efter sin død og opstandelse udvidede Kristus Jesus sine disciples distrikt. Han sagde til dem: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:18-20) Før han steg op til himmelen gav han en lignende befaling: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Efterhånden som hans disciple spredte budskabet om riget, sluttede tusinder sig til dem. (Apostelgerninger 2:41; 4:4; 5:14; 6:7) Nye menigheder voksede frem alle vegne. Tilsynsmænd og menighedstjenere som opfyldte visse bibelske krav, blev udnævnt til at virke som hyrder for disse hjorde af mænd og kvinder. Menighederne havde fremgang og voksede i tal. — 1 Timoteus 3:2-10, 12, 13; Titus 1:5-9.
11. Hvilken organisationsform har Jehovas vidner i dag, og hvorfor er det så nødvendigt at vi er godt organiseret nu?
11 I vor tid er det særlig vigtigt at Jehovas Vidners menigheder følger Jesu eksempel og forkynder. Vi befinder os i endens tid, den tid hvorom Jesus forudsagde at en verdensomspændende forkyndelse skulle finde sted: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) For at kunne gøre dette på bedste måde, har de indført den organisationsform der blev fastlagt på apostlenes tid.Efter den første verdenskrig begyndte nogle få tusind at forkynde den gode nyhed om Riget; nu tæller de flere end tre millioner! Vi lever i en tid hvor det er yderst vigtigt at vi omhyggeligt følger de bestemmelser som både evighedens store Konge, Jehova Gud, og kongernes Konge, Kristus Jesus, har fastsat.
De ældste har brug for din respekt og støtte
12. Hvad kræves der af de ældste i dag, og hvad kan hjælpe dem til at udføre deres tjeneste med glæde?
12 Menighedens ældste spiller en central rolle hvad angår det at følge Kongens bestemmelser. De skal være eksemplariske: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ (1 Peter 5:1-3) Hjorden er Guds. Han kræver de ældste til regnskab, men hvis alle lydigt samarbejder med dem kan de udføre deres tjeneste med glæde. „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebræerne 13:17.
13. Hvorfor bør vi vise de ældste „dobbelt ære“?
13 Alle i menigheden bør vises ære, men navnlig de hårdtarbejdende ældste: „Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære, især dem som slider i det med tale og undervisning.“ (1 Timoteus 5:17; Romerne 12:10) Hvorfor fortjener de ældste „dobbelt ære“? På grund af deres gode arbejde. Der står skrevet om dem: „Den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed.“ (Apostelgerninger 20:28) De arbejder hårdt for at betjene os. Det kan være nødvendigt for dem at vejlede nogle når Kongens bestemmelser ignoreres eller ligefrem overtrædes — en pligt der ikke er særlig behagelig og som kan medføre at nogle føler sig stødt. Måske må de give en vejledning om påklædning eller opførsel som nogle vil tage ilde op. Alligevel gør de dette for at sikre menighedens åndelige velfærd. Vi bør derfor respektere de ældste og vise dem ære.
14. (a) Hvordan kan de ældste dømme andre, i betragtning af ordene i Jakob 4:12? (b) Hvornår er der basis for at fælde en mild dom, og hvornår kan ’barmhjertigheden triumfere over dommen’?
14 Nu og da må ældste sidde i dømmende udvalg og træffe afgørelser — afgørelser der ikke altid er populære. Hvordan stemmer dette med Jakob 4:12, hvor der siges: „Én er lovgiver og dommer, han som er i stand til at frelse og ødelægge. Men du, hvem er du, at du dømmer din næste?“ Som enkeltpersoner bør vi ikke dømme hinanden. De domme de ældste fælder bør heller ikke være baseret på deres egen mening, men på Jehovas ord. Læg mærke til hvilken advarsel kong Josafat gav de dommere han udnævnte: „Det er ikke for et menneske I dømmer, men for Jehova; . . . måtte Jehovas rædsel nu være over jer. Skrid til handling med varsomhed, for hos Jehova vor Gud er der ingen uretfærdighed, og han viser ikke partiskhed eller tager imod bestikkelse.“ (2 Krønikebog 19:6, 7) Organisationen skal holdes ren. Alligevel bør de ældste ikke være hårde eller ’bruge vold’. Når overtræderen viser dyb anger og ægte sindsændring, bør de tilgive og være barmhjertige. Så vil ’barmhjertigheden triumfere over dommen’. — 1 Timoteus 3:3; Jakob 2:13; se fodnoterne i studieudgaven af New World Translation.
15. Hvorfor fortjener de ældste respekt og ære?
15 De ældstes pligter er således ofte vanskelige og krævende, men ældste der trofast og kærligt varetager deres ansvar kan være til åndelig styrke og beskyttelse for andre. „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ (Esajas 32:2) Den venlige og kærlige beskytter — ikke den ubesindige anklager eller den strenge paragrafrytter — spreder glæde blandt alle, fortjener respekt og ære, og vinder Jehovas velbehag.
Vær tålmodige med hinanden
16. (a) Hvordan reagerer nogle når andre begår fejl, og hvad kunne måske få dem til at være mindre kritiske og mere forstående? (b) Hvordan ser Jehova på sine trofaste tjenere når de begår fejl?
16 Når man arbejder nært sammen kan der let opstå problemer. Der begås fejl. Dette foruroliger nogle stærkt. Nogle bruger endda andres fejl som en undskyldning for at begå den største fejl af alle — de holder op med at tjene Jehova! Men hvis de ransagede deres egne fejl lige så nøje som de ransager andres, ville de sikkert være mindre kritiske og mere forstående. Moses begik fejl. Det gjorde David også, og Peter — ja, det gør vi alle. Men Jehova blev ved med at bruge disse trofaste mænd fra fortiden, og han bruger fortsat os. Så „hvem er du at du dømmer en andens hustjener? For sin egen herre står eller falder han. Og han vil blive stående, for Jehova kan lade ham stå.“ — Romerne 14:4.
17. Hvad bør vi også huske i forbindelse med det at dømme andre på grund af de fejl de begår?
17 Lad os også huske på at Jehova benytter ufuldkomne mennesker som sine redskaber her på jorden — det er alt hvad han har i øjeblikket. I virkeligheden er det til pris for Jehova at han udretter så meget med så lidt! Vor svaghed stiller hans kraft i relief: „Min ufortjente godhed er dig nok; for min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ (2 Korinther 12:9) Den verdensomspændende forkyndelse har fremgang af den grund Jehova selv har anført: „Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd.“ (Zakarias 4:6) Hvis vi tilgiver andre at de i deres ufuldkommenhed begår fejl, vil også vore fejl blive tilgivet, for, som Jesus Kristus sagde: „Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer.“ — Mattæus 6:14, 15.
Organiseret til at følge Kongens bestemmelser angående forkyndelsen
18. Hvilken ordning fandtes på apostlenes tid, og hvilken findes i dag?
18 Apostlene og de ældste i Jerusalem udgjorde et styrende råd der traf afgørelser så alle de tidlige kristne menigheder kunne modtage de samme retningslinjer. (Apostelgerninger 15:1-31; 16:1-5) Jehovas salvede vidner i dag, „den trofaste og kloge træl“, har et styrende råd på deres hovedkontor i Brooklyn i New York. (Mattæus 24:45-47) Dette råd leder det vældige forkyndelsesarbejde der nu udføres over hele jorden som en opfyldelse af befalingen til at forkynde om Jehovas rige. (Mattæus 24:14) Dette arbejde kan ikke udføres uden en organisation. For enkeltpersoner ville det være umuligt.
19. Hvilket arbejde som ikke kan udføres af enkeltpersoner, udfører Jehovas vidner med et godt resultat ved omhyggeligt at følge Kongens bestemmelser?
19 Hverken enkeltpersoner eller uorganiserede, spredte grupper af enkeltpersoner kunne forkynde i 205 lande på over 190 sprog, regelmæssigt lede over to og en kvart million hjemmebibelstudier, og årligt døbe omkring 190.000 nye forkyndere af den gode nyhed om Riget. Nej, over 3.000.000 Jehovas vidner har måttet forkynde i næsten 600.000.000 timer for at udrette dette i året 1985. Det kunne de kun gøre fordi de er godt organiseret i næsten 50.000 menigheder, der alle er underlagt en synlig ledelse gennem det styrende råd. Og selv da kunne det kun lade sig gøre fordi det styrende råd, de 94 afdelingskontorer, de knap 50.000 menigheder og de 3.000.000 Jehovas vidner alle stod sammen om nøje at følge Kongens bestemmelser.
Husker du dette?
■ Hvordan organiserede Jehova Israels folk?
■ Hvilket fuldkomment eksempel med hensyn til at forkynde om Jehovas rige satte Jesus?
■ På grund af hvilke opgaver som de ældste varetager, fortjener de at vi viser dem ære?
■ Hvorfor kan enkeltpersoner eller uafhængige grupper ikke udføre forkyndelsesarbejdet?
[Illustration på side 23]
Skaberen har programmeret alle dyr til at overleve
Mennesker må ’programmere’ sig selv til at overleve ved at studere Jehovas bestemmelser