Hvorfor søge retfærdighed?

KUN én mand — Noa — skilte sig ud fra den verden der fandtes umiddelbart før Vandfloden. Han og hans familie vandrede med Gud, mens alle andre vendte Gud ryggen. I disse strenge tider var Noa derfor „en retfærdig mand“, og „en forkynder af retfærdighed“ for de uimodtagelige omgivelser. — 1 Mosebog 6:9; 2 Peter 2:5.

Omkring år 56 e.v.t. sad apostelen Paulus fængslet i Cæsarea. Da han blev ført frem for landshøvdingen Felix, benyttede han lejligheden til at forkynde for denne højtstående romerske embedsmand. Hvad var hans budskab? „Han talte om retfærdighed og selvbeherskelse og den kommende dom.“ (Apostelgerninger 24:25) Ja, også Paulus var en forkynder af retfærdighed.

Det var særdeles passende at disse to trofaste tjenere for Gud lagde vægt på retfærdighed. Jehova er „en retfærdig Gud og en Frelser“. (Esajas 45:21) Det inspirerede ordsprog siger derfor: „Den ugudeliges vej er en vederstyggelighed for Jehova, men han elsker den der jager efter retfærdighed.“ (Ordsprogene 15:9) Alle Guds tjenere må jage efter retfærdighed.

Desværre går mange ikke så højt op i at søge retfærdighed. De siger: ’Jeg gør ikke mine medmennesker fortræd, så jeg er sikker på at Gud er tilfreds med mig.’ Eller de hævder måske: ’Der er mange veje til retfærdighed. Når bare jeg tager min tro alvorligt, kan det ikke gå helt galt.’ Mener du at denne afslappede holdning er antagelig i Guds øjne?

Andre fremfører et helt andet argument. Med tanke på Paulus’ ord om at „vi er blevet erklæret retfærdige som følge af tro“, spørger de måske: ’Hvordan skal kristne, som allerede er blevet erklæret retfærdige, blive ved at jage efter retfærdighed?’ (Romerne 5:1) Hvad ville du svare?

En retfærdig Gud

Retfærdighed kan i denne forbindelse defineres som moralsk retlinethed, som overholdelse af den guddommelige eller moralske lov. Da Jehova er en retfærdig Gud, må alle der gerne vil behage ham lægge vægt på denne altafgørende egenskab. „Jehova er retfærdig,“ siger salmisten. „Han elsker retfærdsgerninger. De retskafne skal se hans ansigt.“ (Salme 11:7; 5 Mosebog 32:4) Apostelen Peter siger: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn.“ — 1 Peter 3:12.

Det er derfor ikke noget vi kan tage let på, som mange jøder i det første århundrede gjorde. En hel del af dem var utvivlsomt pæne mennesker som ikke gjorde andre fortræd. De tog også deres religion alvorligt og var endog nidkære. Men flertallet af dem var ikke retfærdige i Guds øjne. Paulus skrev: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; for da de ikke kender retfærdigheden fra Gud men søger at opstille deres egen, har de ikke underordnet sig retfærdigheden fra Gud.“ — Romerne 10:2, 3.

Hvor tog jøderne fejl? Som Paulus sagde, jagede de ikke efter retfærdigheden i overensstemmelse med nøjagtig kundskab. Deres advarende eksempel viser os at det ikke er nok at man er behagelig at omgås og undgår at gøre andre fortræd. Vi ser også at retfærdighed ikke opnås ad mange forskellige veje. Der var tydeligvis noget forkert ved den vej de fleste af aposteltidens jøder valgte. Kun ved at lytte til Gud kan vi med godt resultat jage efter retfærdigheden. Ordsprogenes bog siger: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, . . . vil du forstå retfærdighed og ret og retskaffenhed, ethvert spor som er godt.“ — Ordsprogene 2:1, 9.

Retfærdighedens vej

I tiden fra Moses til Jesus var retfærdighed knyttet sammen med lydighed mod Guds bud i Moseloven. Da de ufuldkomne israelitter uundgåeligt overtrådte disse bud, måtte de som soning bringe de ofre og syndofre Loven foreskrev. Til israelitterne sagde Moses: „Det vil betyde retfærdighed for os at vi tager vare på at følge hele dette bud for Jehova vor Guds ansigt, sådan som han har pålagt os.“ — 5 Mosebog 6:25.

I mange hundrede år overholdt ingen Loven til fuldkommenhed. Alligevel forsøgte mange oprigtigt at jage efter retfærdighed ved hjælp af Loven, og Bibelen omtaler nogle som retfærdige. For eksempel kaldes Johannes Døbers forældre „retfærdige for Gud, idet de vandrede udadleligt, i overensstemmelse med alle Jehovas bud og lovbestemmelser“. — Lukas 1:6.

Men Jesus banede en ny vej til opnåelse af retfærdighed. Som den eneste overholdt han Moseloven til fuldkommenhed, og da han døde på marterpælen godtog Jehova værdien af hans fuldkomne liv som løsesum for menneskeheden. Fra det tidspunkt var ofringerne under Lovpagten overflødige. De synder alle retfærdigt indstillede begik, blev sonet af Jesu fuldkomne offer. — Hebræerne 10:4, 12.

Sande kristne erklæres retfærdige

Siden Jesu død og opstandelse har retfærdighed derfor været forbundet med tro på denne retfærdige søn af Gud. (Johannes 3:16) De ortodokse jøder på Paulus’ tid forkastede den nøjagtige kundskab om Jesus og opnåede derfor ikke retfærdighed, men om de trofaste kristne læser vi at „de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus“. — Romerne 3:24.

Af sammenhængen fremgår det at dette sigter direkte til de salvede kristne, der i kraft af deres tro på Jesu offer erklæres retfærdige med det for øje at de er Kristi medarvinger til det himmelske rige. Imidlertid er der, som forudsagt af apostelen Johannes, nu fremstået en stor skare kristne med håb om liv på jorden. Også de viser tro på genløsningen. De ’vasker deres lange klæder og gør dem hvide i Lammets blod’, hvorved de erklæres retfærdige som venner af Gud med udsigt til at kunne overleve den store trængsel. — Åbenbaringen 7:9, 14; jævnfør Jakob 2:21-26.

Jag fortsat efter retfærdighed

Læg imidlertid mærke til at det at jage efter retfærdighed ikke blot består i at tro på Jesus. Timoteus havde været en indviet, salvet kristen i mange år da Paulus skrev følgende til ham: „Jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp.“ (1 Timoteus 6:11, 12; 2 Timoteus 2:22) Hvorfor skulle Timoteus ’jage efter retfærdighed’ hvis Gud allerede havde erklæret ham retfærdig?

Forklaringen er at ordet „retfærdig“ i Bibelen også benyttes i en bredere betydning, nemlig om en der lever et hæderligt, moralsk rent liv og gør sit bedste for at adlyde Guds bud. Det var i denne betydning Johannes Døbers forældre var retfærdige. (Lukas 1:6) Jesu adoptivfader, Josef, og Josef fra Arimatæa var retfærdige i samme forstand. (Mattæus 1:19; Lukas 23:50) At kristne er blevet erklæret retfærdige fritager dem ikke for pligten til at jage efter retfærdighed i denne henseende. Ja, enhver kristen som ophører med at leve et hæderligt, moralsk rent liv eller som overtræder Guds bud, vil miste sin retfærdige stilling hos Gud.

En udfordring at jage efter retfærdighed

Det er en udfordring at jage efter retfærdighed. Hvorfor? Fordi vi alle er ufuldkomne og stærkt tilbøjelige til at handle uretfærdigt. (1 Mosebog 8:21; Romerne 7:21-23) Desuden lever vi i en verden der tilskynder til uretfærdige tanker og handlinger og som er behersket af Satan Djævelen, ’den onde’. (1 Johannes 5:19; 2 Korinther 4:4) Intet under at Paulus i sit brev til Timoteus kædede det at jage efter retfærdighed sammen med det at ’kæmpe troens gode kamp’! — 1 Timoteus 6:11, 12.

Kan vi vinde den „gode kamp“? Ja, men kun hvis vi opdyrker dybtfølt kærlighed til Jehovas normer og had til det onde. Bibelen siger om Jesus: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed.“ (Hebræerne 1:9) Vi bør have samme indstilling og nære et inderligt ønske om at opdyrke kærlighed til det der behager Gud, samt modvilje mod det der mishager ham.

Samtidig bør vi dog huske at det at jage efter retfærdighed ikke er nogen konkurrence. Hvis vi regner os selv for bedre end andre eller er selvretfærdige, ligner vi de jødiske farisæere. (Mattæus 6:1-4) De der med godt resultat jager efter retfærdighed betragter sig selv med ægte ydmyghed og ’agter de andre højere end sig selv’. — Filipperne 2:3.

Paulus fremhævede hvor vigtigt det er at studere Bibelen når man jager efter retfærdighed. Han skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Timoteus 3:16) Ved at studere Bibelen og deltage i de kristne møder hvor Bibelen drøftes, vil vi blive oplært i retfærdighed. Bibelen kan forme os sådan at vi ’ifører os den nye personlighed som skabes i sand retfærdighed og loyalitet’. — Efeserne 4:24.

Når vi virkelig opdyrker retfærdighed, vil vi hade lovløshed. Vi vil ikke lade os friste til at søge denne verdens dårlige selskab. (1 Korinther 15:33) Vi vil ikke lade os påvirke til at elske det der er i verden eller tillægge os verdens materialistiske værdinormer. (Ordsprogene 16:8; 1 Timoteus 6:9, 10; 1 Johannes 2:15-17) Og vi vil afgjort ikke lade os tiltrække af den allestedsnærværende umoralske og voldsprægede underholdning. — Efeserne 5:3, 4.

Velsignelserne ved retfærdighed

Ja, at jage efter retfærdighed på Jehovas måde er en udfordring, men det er anstrengelserne værd. Hvordan? Jo, vi opnår et nært, personligt forhold til Jehova. Hvilken forret! Bibelen viser at Jehova „velsigner de retfærdiges bosted“ og at han „er langt fra de ugudelige, men han hører de retfærdiges bøn“. (Ordsprogene 3:33; 15:29) I tilgift opnår vi en dyb forståelse af Jehovas hensigter. „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ — Ordsprogene 4:18.

Bibelen lover at de der søger retfærdighed vil blive beskyttet når denne uretfærdige tingenes ordning bringes til ophør. „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ (Zefanias 2:3) Og for dem der har et jordisk håb opfyldes derefter følgende vidunderlige løfte: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.

Der er altså gode grunde til at jage efter retfærdighed! Som Gud selv siger: „Den der jager efter retfærdighed og loyal hengivenhed, finder liv, retfærdighed og ære.“ — Ordsprogene 21:21.