-
Gavnlig oplæring i denne kritiske tidVagttårnet – 1994 | 15. april
-
-
Selv om du måske er godt kendt med denne passage, så læg nøje mærke til hvad der står mens vi nu læser de profetiske ord Paulus skrev i Andet Timoteusbrev 3:1-5: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.
-
-
Gavnlig oplæring i denne kritiske tidVagttårnet – 1994 | 15. april
-
-
Se igen på vers 1. Paulus forudsagde at der i „de sidste dage“ skulle være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Hvilke „sidste dage“ er der tale om? Der har været mange perioder der kunne betegnes som de sidste dage — lige fra Pompejis sidste dage til de sidste dage for en konge eller en herskerslægt. Også Bibelen omtaler flere forskellige perioder som de sidste dage, for eksempel de sidste dage for den jødiske ordning. (Apostelgerninger 2:16, 17) Jesus har imidlertid givet os mulighed for at forstå hvorfor „de sidste dage“ Paulus talte om, sigtede til vor tid.
16. Hvilken situation i vor tid blev forudsagt i lignelsen om hveden og ukrudtet?
16 Jesus fremholdt en lignelse om hvede og ukrudt. Begge dele blev sået i en mark og fik lov at vokse op. Jesus sagde at hveden og ukrudtet symboliserer mennesker — sande kristne og falske kristne. Vi nævner denne lignelse fordi den viser os at der skulle gå et langt stykke tid før afslutningen af hele den onde ordning indtraf. Når afslutningen kom, ville noget stå i fuldt flor. Hvad var det? Det var frafaldet, dét at mennesker ville vende sig bort fra den sande kristendom — hvilket skulle resultere i en stor høst af ugudelighed. Andre bibelprofetier bekræfter at dette skulle ske i løbet af de sidste dage for den verdensomspændende onde ordning. Og det er her vi befinder os i dag; ved afslutningen på denne tingenes ordning. — Mattæus 13:24-30, 36-43.
17. Hvilke sideløbende oplysninger giver Andet Timoteusbrev om afslutningen på tingenes ordning?
17 Hvad betyder dette for os? Jo, Andet Timoteusbrev 3:1-5 giver os et sideordnet vidnesbyrd om at de kristne ville være omgivet af ondskab i de sidste dage, ved afslutningen på denne tingenes ordning. Paulus sagde ikke at de 19 forhold han omtalte, ville være det væsentligste vidnesbyrd om at de sidste dage var en realitet. Han advarede snarere om hvad vi ville komme ud for i de sidste dage. Vers 1 taler om „kritiske tider“. Det udtryk der er brugt i den græske grundtekst betyder ordret ’strenge (eller voldsomme) fastsatte tider’. Er det ikke sandt at tiderne er strenge og voldsomme? Denne inspirerede passage giver os yderligere guddommelig indsigt i den tid vi lever i.
18. Hvad bør vi lægge vægt på når vi studerer Paulus’ profetiske ord?
18 Ved at undersøge denne profeti vil vi mere klart kunne se hvorfor vor tid er så kritisk eller vanskelig at klare. Husk i den forbindelse hvad formålet er, nemlig (1) at finde frem til hvad det er for problemer der gør vor tid vanskelig at klare — så vi kan undgå dem; og (2) at følge den gavnlige oplæring der kan hjælpe os til at få et bedre liv. Vi vil derfor ikke lægge vægt på de negative aspekter, men fokusere på den oplæring der kan hjælpe os og vore familier i disse „tider som er vanskelige at klare“.
-