Kommercialismens storhed og fald

5. del: Handelsverdenen strammer sit greb

NÆPPE var den første verdenskrig forbi før Europas katastrofale økonomi varslede yderligere vanskeligheder. Sidst i oktober 1929 skete katastrofen. Kurserne på New Yorks fondsbørs faldt drastisk. Folk blev grebet af panik. Umiddelbart efter krakkede i hundredvis af banker. Tusinder af mennesker mistede millioner af dollars, og nogle sprang i døden fra høje bygninger.

Den store depression kastede hele verden ud i økonomisk ruin og politisk kaos. Dermed var vejen banet for de kræfter der førte verden ud i den anden verdenskrig. Historieprofessor René Albrecht-Carrié har beskrevet 1930’erne som „kendetegnet af kriser der udspillede sig på baggrund af en økonomisk katastrofe“.

Mindre end 20 år efter 1914 stod det klart at verdens økonomiske systemer ikke magtede at klare de udfordringer det nye århundrede frembød. Dette er bemærkelsesværdigt, for ifølge Bibelens kronologi og Guds profetier udløb i 1914 den periode hvori mennesker havde fået lov til at herske uindskrænket. I dette mærkeår oprettede Gud det himmelske rige, og dets usynlige nærværelse blev markeret af nogle synlige begivenheder. Nogle af disse begivenheder omtales i Mattæus, kapitel 24, Lukas, kapitel 21, og Åbenbaringen, kapitel 6, og vi vil gerne opfordre dig til at læse disse kapitler.

Et andet tydeligt bevis på at Riget er blevet oprettet, er at jordens befolkning er i færd med at ødelægge kloden. (Åbenbaringen 11:18) Eftersom vi nu trues af en verdensomspændende forurening, en nedbrydning af jordens beskyttende ozonlag, og en potentiel økologisk katastrofe forårsaget af den såkaldte drivhuseffekt, har vi al mulig grund til at slutte at denne profeti er ved at gå i opfyldelse.

Er storindustrien den største forurener?

Den industrielle revolution lagde grundvolden til en mærkelig form for fremskridt — et fremskridt der har gjort det lettere, hurtigere og billigere for folk at skaffe sig et udkomme, men samtidig forårsager syreregn, kemikalieudslip og ødelagte regnskove; et fremskridt der bringer turister til den anden side kloden i jetfly så de kan tilsvine de før så rene strande og på anden måde ødelægge naturen; et fremskridt der truer os med en for tidlig død ved at forurene luften, føden og vandet.

Foruden at storindustrien har udviklet den teknologi der har resulteret i at jorden ødelægges, har den også skabt den drivkraft der ligger bag. Tidsskriftet Time har skrevet at „handelsverdenens hovedkuldse jagt på profit længe har været en væsentlig årsag til forurening“. En af FN’s skovbrugsøkonomer er blevet citeret for at have sagt at den illegale, kommercielle „skovhugst [i regnskovene] har sit udspring i begærlighed“.

Også regimer der ikke er kapitalistiske bærer en del af skylden. Journalisten Richard Hornik skrev i 1987 at „Peking i næsten tre årtier med kommunistisk styre fastholdt at det var umuligt at socialistiske reformprogrammer kunne medføre forringelser af miljøet“. Men nu er regnskabets time kommet, og selv Kina har måttet sande „de økonomiske fremskridts miljømæssige omkostninger“.

En anden journalist har kaldt forureningen under 40 års ødelæggelser i Østeuropa for „kommunismens mest beskidte hemmelighed“. Først nu er skadernes omfang blevet kendt, og byen Bitterfeld, der ligger omkring 50 kilometer nord for Leipzig, har fået den tvivlsomme ære at være den sandsynligvis mest forurenede by i det måske mest forurenede område i verden.

Den hensynsløse konkurrences frugter

Ligesom meget af vores gøren og laden påvirkes af religion og politik, præges vi i høj grad af handelsverdenen. Det stramme greb den har om menneskeheden ses måske bedst af den måde hvorpå den former folks personlighed.

Den grundvold som hele den kapitalistiske kommercialisme bygger på — den hensynsløse konkurrence — findes overalt: i skolen, på arbejdspladsen, i underholdnings- og sportsverdenen, og nogle gange også i familien. Lige fra den spæde barndom lærer børn at de skal konkurrere, være den bedste, blive nummer ét. Det at komme frem økonomisk betragtes som det altoverskyggende, stort set uden hensyntagen til de metoder man bruger. Mænd og kvinder opfordres til at stræbe efter succes, være ambitiøse og om nødvendigt aggressive.

Forretningsfolk lærer at være venlige og høflige. Men afspejler dette altid deres sande personlighed, eller er der nogle gange blot tale om et maskespil? I 1911 gav den amerikanske journalist Edgar Watson Howe dette råd: „Når en mand forsøger at sælge dig et eller andet, må du ikke bilde dig selv ind at han altid er så høflig.“

Konkurrenceånden skaber misundelse, skinsyge og begærlighed. Folk der udmærker sig begynder måske at betragte sig som stående over andre, hvilket gør dem arrogante og hovne. Tabere, derimod, lider måske af lav selvagtelse, hvilket kan resultere i at de fortvivler. Fanget i et konkurrencejag som de ikke kan klare, vælger de måske at stå af ræset, og dette er med til at forklare de mange selvmord blandt unge i nogle lande.

Ineffektive økonomiske systemer som ikke formår at fordele livets nødvendigheder ligeligt, kan forkrøble folks karakter så de bliver enten utaknemmelige, selviske og ufølsomme, eller bitre, selvmedlidende og intrigante. Ved at gøre penge og ejendele til en guddom kan kommercialismen let berøve folk deres åndelighed.

Pengenes bedragende magt

Da først pengene blev indført fik de så stor betydning i samfundet at de kom til at styre menneskers indbyrdes forhold. Et prissystem gav varer og tjenesteydelser monetær værdi. Inden længe blev alt tillagt en pengeværdi, en norm hvorefter alt kunne vurderes. Dette tilslørede den sandhed som så smukt er blevet udtrykt i en sang, hvor der siges at „de bedste ting i livet er gratis“.

Selv mennesker begyndte at blive vurderet ud fra denne norm — efter hvor meget de tjente eller hvor meget de ejede. Journalisten Max Lerner erkendte dette da han i 1949 skrev: „I vor kultur gør vi de folk der sidder på en stor bunke penge til helte, og vi lytter ikke blot til hvad de siger om det de har forstand på, men også hvad de har at sige om alskens andre spørgsmål.“ En journalist udtrykte for et par år siden bekymring over at den daværende amerikanske præsident vedholdende hævdede at man kunne bedømme et menneskes værd ud fra hans formue. Journalisten mente at det var „symptomatisk for den materialistiske livsstil der har gjort 1980’erne til egoismens og havesygens årti, hvor man kendes på og bedømmes efter hvad man ejer“.

At lægge for megen vægt på penge og det man kan købe for penge, går som regel ud over det indbyrdes forhold mellem mennesker. En ung mand fra Bangladesh der er flyttet til det kapitalistiske Europa, har udtrykt det meget godt: „Folk her er interesserede i ting; derhjemme er vi mere interesserede i mennesker.“

Den indstilling at det hele drejer sig om penge er også med til at nedgøre selve arbejdet. Arbejdet bliver kun et middel til at nå et mål, det bliver en byrde og ikke længere en glæde. Man arbejder ikke mere fordi man finder glæde ved at udrette noget eller fordi det er en glæde at skaffe andre det de behøver, men kun for at få penge. Denne indstilling berøver folk glæden, eftersom „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apostelgerninger 20:35.

Ønsker du at kommercialismen skal forme dig?

De videnskabelige og teknologiske fremskridt der har gjort det muligt at opdage og udnytte de naturlove som Gud har fastsat, har ofte været til stor gavn for menneskeheden. For eksempel er Jehovas Vidner meget taknemmelige for at man har udviklet nye trykkemetoder og forbedret transport- og kommunikationsmidlerne, hvilket gør det muligt for dem at fuldføre deres forkyndelsesarbejde på en måde der ellers ville have været umulig. — Mattæus 24:14.

Alligevel kan det ikke benægtes at sådanne fremskridt, som kan bruges i det godes tjeneste, er blevet groft misbrugt af folk der har ladet deres personlighed forme på en ugudelig måde af falsk religion, korrupte politiske styreformer og ufuldkomne økonomiske systemer.

Vil du bryde dig om at dit syn på det gode bliver forvrænget fordi du lader den begærlige kommercialisme forme din personlighed i en uheldig retning? Vil du lade den diktere dig dine værdinormer så du gør alt op i penge? Vil du lade den forme dig så du sætter kærlighed til penge og ejendele højere end dit forhold til andre mennesker? Vil du lade den berøve dig din åndelighed?

I betragtning af at kommercialismen har strammet sit greb om menneskeheden mere og mere siden 1914, er det da overhovedet muligt at hindre den i at forme ens personlighed? Ja, det er det! Den sidste artikel i denne serie vil vise hvordan det kan lade sig gøre. Den vil også forklare hvordan vi kan komme til at opleve den dag hvor menneskeheden vil kunne drage et lettelsens suk og sige: „Aldrig mere pengesorger!“

[Ramme på side 24]

Storindustrien og „de sidste dage“

Handelsverdenen former menneskers personlighed — endnu et vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“ som omtales i Andet Timoteusbrev 3:1-4: Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være . . .

Egenkærlige: Materialister er egoistiske, en indstilling der fremmes af reklameverdenens budskaber: ’Du fortjener det bedste. Vær god ved dig selv. Tænk på dig selv’

Pengekære: Den amerikanske humorist Mark Twain har engang sagt: „Nogle tilbeder mennesker af høj rang, andre tilbeder helte; nogle tilbeder magt, andre tilbeder Gud, . . . men alle tilbeder penge“

Pralende, hovmodige: En tysk politiker har udtalt følgende om de kemiske fabrikker der fortsætter med at forurene: „Jeg finder den fremherskende indstilling temmelig dårlig. Det er magtens arrogance“

Utaknemmelige, illoyale: Den engelske forfatter Thomas Fuller har sagt: „Rigdom gør begæret større frem for at tilfredsstille det.“ „Snyderiet inden for handels- og forretningsverdenen sker efter gensidigt samtykke“

Uden naturlig hengivenhed: Firmaer som for profittens skyld sælger udviklingslande produkter der er forbudt andre steder, eller som anbringer farlige fabrikker i lande med mindre restriktive sikkerhedskrav, viser ikke respekt for menneskeliv

Uforsonlige, bagvaskere: Økonomen Adam Smith har sagt at „handelen lande og folk imellem, som rent naturligt burde skabe enheds- og venskabsbånd, er blevet hovedårsagen til stridigheder og fjendskab“

 Uden selvbeherskelse, vilde: Overforbrug af afbetalingsordninger, soldeture betalt med kreditkort, og køb-nu-betal-senere-mentaliteten — der er opfundet af handelsverdenen for vindingens skyld — afslører mangel på selvbeherskelse. Nogle erhverv lefler for de menneskelige svagheder og skaber sig formuer på narkotika, kønslig umoralitet og spil

Uden kærlighed til det gode, forrædere: Avisen The German Tribune har skrevet: „Når det drejer sig om de enorme omkostninger der er forbundet med at bekæmpe forureningen af miljøet, lader moralnormerne meget tilbage at ønske.“ Folk uden moralnormer har let ved at forråde andre for selvisk vindings skyld

Egenrådige: Magtfulde interessegrupper, som våben- og tobaksindustrien, driver lobbyisme og ofrer formuer i et forsøg på at få en bestemt politik gennemført og sikre høje salgstal — og dét uden hensyn til at deres varer er sundhedsskadelige og til fare for den offentlige sikkerhed

Opblæste: Uanset hvad materialisterne hævder, giver ens ejendele ikke et menneske grund til at prale. Den græske fabeldigter Æsop skrev: „Ydre former er en dårlig erstatning for indre værd“

Venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud: Den kommercialistiske underholdningsverden fremmer fornøjelser på bekostning af det åndelige, hvilket har skabt en generation af hedonistiske fornøjelsesnarkomaner

[Illustration på side 23]

Kommercialismen har medvirket til at gøre Europa til verdens måske mest forurenede kontinent