„Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“
1. Hvordan viser Bibelen selv hvem der er dens Forfatter, og hvad er det for en kundskab Skrifterne rummer?
„HELE Skriften er inspireret af Gud.“ Disse ord, der er hentet fra Andet Timoteusbrev 3:16, viser at Gud, hvis navn er Jehova, har inspireret Den Hellige Skrift og er dens egentlige Forfatter. Den Hellige Skrift tilfredsstiller sind og hjerte. Den rummer et forbavsende væld af sand kundskab. Den er ’kundskaben om Gud’ som retfærdselskende mennesker ned gennem tiden har søgt efter og skattet højt. — Ordsp. 2:5.
2. Hvordan betragtede Moses, David og Salomon visdommen fra Gud?
2 Et af disse kundskabssøgende mennesker var Moses, den mand Gud gjorde til sit folks, Israels, synlige leder og organisator. Han udtalte at belæringen fra Gud var forfriskende „som duggen, som sagte regn på græs og som rigelige regnskyl på planterne“. Også David, en tapper stridsmand der trofast ophøjede Jehovas navn, kunne vi nævne. I en bøn til Gud sagde han: „Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed.“ Og der var Salomon, en fredens mand, som opførte et af de mest storslåede bygningsværker der nogen sinde er bygget på jorden, Jehovas hus i Jerusalem. Han viste hvor højt han satte visdommen fra Gud da han sagde om den: „At erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige.“ — 5 Mos. 32:2; Sl. 86:11; Ordsp. 3:14, 15.
3. Hvilken værdi tillagde Jesus og Gud selv Skriftens ord?
3 Jesus, Guds søn, tillagde Guds ord den allerstørste værdi, hvilket fremgår af hans udtalelse: „Dit ord er sandhed.“ Til sine disciple sagde han: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 17:17; 8:31, 32) Ja, det ord Jesus modtog fra sin Fader er mættet med kraft. Det er Guds ord. Efter at Jesus var død og opstået og havde taget sæde ved Jehovas højre hånd i himmelen, åbenbarede han mere om sin Faders ord, blandt andet en vidunderlig beskrivelse af de velsignelser Gud vil lade menneskene nyde godt af i det jordiske paradis. Efter dette sagde Gud til apostelen Johannes: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ Alle ord i de inspirerede skrifter er „troværdige og sande“ og er til stor gavn for dem der giver agt på dem. — Åb. 21:5.
4. Hvad er de inspirerede skrifter gavnlige til?
4 På hvilken måde er Guds ord gavnligt? Svaret fremgår af apostelen Paulus’ udtalelse i Andet Timoteusbrev 3:16, 17 i sin helhed: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ De inspirerede skrifter er følgelig gavnlige på den måde at de underviser i den rette lære og opførsel, udvirker reformer i vort sind og vort liv, og retleder og optugter os så vi kan vandre ydmygt i sandhed og retfærdighed. Når vi lydigt følger den lære Guds ord indeholder, kan vi blive „Guds medarbejdere“. (1 Kor. 3:9) Et menneske kan ikke opnå nogen større forret end den at være travlt optaget i Guds gerning, at være et ’Guds-menneske der er fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet’.
TROENS FASTE GRUNDLAG
5. Hvad er tro, og hvad er den eneste måde den kan opnås på?
5 Det kræver tro at blive Guds medarbejder. Sand tro må ikke forveksles med den vage, overfladiske tro som er så fremherskende i dag. Mange mener at en hvilken som helst tro — en tro på en religiøs idé, en filosofi, eller en videnskabelig teori som udviklingslæren — er tilstrækkelig. Men Guds-mennesket skal ’bevare mønsteret af sunde ord med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus’. (2 Tim. 1:13) Dets tro må være virkelig og levende, for „tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. Troen må bygge på fast tillid til Gud og til at han vil belønne dem han har behag i. (Hebr. 11:1, 6) Denne tro kan kun opnås ved flittigt studium af Guds ord, Bibelen. Den er baseret på inderlig kærlighed til Bibelen og dens Forfatter, Jehova Gud, og hans søn, Jesus Kristus. Der findes kun én sådan levende tro, ligesom der kun er én Herre, Jesus Kristus, og én Gud, som er alles Fader, Jehova. — Ef. 4:5, 6.
6. Hvad kendetegner sand tro?
6 Vi har brug for at vide hvad Guds ord er, hvor det er kommet fra, hvor pålideligt det er, hvilket formål det tjener og hvilken kraft det giver en til at leve i retfærdighed. Når vi begynder at værdsætte dets herlige budskab vil vi også få tro. Desuden vil vi komme til at elske Bibelen og dens Forfatter så højt at intet nogen sinde vil kunne kvæle vor tro og kærlighed. Det er Bibelen, som også indeholder Jesu Kristi udtalelser, der danner et fast grundlag for troen. Sand tro kan udholde hårde prøvelser og forfølgelser og er upåvirkelig af et gudløst samfunds materialistiske tillokkelser og filosofi. Den vil sejre og stå urokket når Guds nye, retfærdige verden oprinder. „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ — 1 Joh. 5:4.
7. Hvad opnår den som finder Bibelens visdom?
7 Hvis vi skal opbygge tro og blive i troen, må vi arbejde på at få kærlighed til og værdsættelse af Guds ord, de inspirerede skrifter. Disse skrifter er Guds uforlignelige gave til menneskene, et skatkammer af åndelige værdier. Guds ords visdom rummer uudgrundelige dybder, og dets kraft til at oplyse os om retfærdighedens vej og opmuntre os til at følge den, overgår alle andre bøgers. Efterhånden som vi graver i dybden for at opnå kundskab om Guds ord, vil vi føle os tilskyndet til at udbryde med apostelen Paulus: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ At studere de inspirerede skrifter og lære deres Forfatter at kende, er at gå på livets vej, en evig glæde og fryd. — Rom. 11:33; Sl. 16:11.
JEHOVA — EN GUD DER MEDDELER SIG
8. (a) Hvorfor bør vi være taknemmelige for at Jehova er en Gud der meddeler sig? (b) I hvilken henseende er han anderledes end dæmonguderne?
8 Da David ved en lejlighed talte om Jehovas herlige navn, udbrød han: „Du er stor og gør undere, du er Gud, du alene.“ (Sl. 86:10) Jehova har gjort mange „undere“ for menneskene. Et af dem er at han har meddelt dem sit ord. Ja, Jehova er en Gud der meddeler sig, en Gud der i kærlighed udtrykker sine tanker til gavn for sine skabninger. Vi bør være taknemmelige for at vor Skaber ikke er en fjern magthaver der er hyllet i mystik og er uforstående over for retfærdselskende menneskers behov. I den nye verden vil Jehova bo hos menneskene, og for dem der har tillid og kærlighed til ham er han allerede nu som en kærlig Fader der har noget godt at fortælle sine spørgende børn. (Åb. 21:3) Vor himmelske Fader er ikke som dæmonguderne, der fremstilles ved hjælp af hæslige, stumme gudebilleder. Guder af metal og sten har ikke noget faderligt forhold til deres uoplyste tilbedere. De kan ikke hjælpe deres tilbedere eller meddele dem noget som helst. Og „som dem vil de der laver dem blive“. — Sl. 135:15-19; 1 Kor. 8:4-6.
9. Hvilke forskellige meddelelser er kommet fra Gud?
9 Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mos. 34:6) I sin store loyale hengivenhed har han skænket menneskene en rigdom af sandhed, sunde råd der kan lede dem, og profetier der viser vej til velsignelser i fremtiden. „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Rom. 15:4) Fra regionerne oventil, ja fra selve himmelen, er disse pålidelige meddelelser kommet til belæring for menneskene, som befinder sig i regionerne nedentil. — Joh. 8:23.
10. Hvilke sprog har Jehova betjent sig af, og hvorfor disse sprog?
10 Jehova har aldrig meddelt sig på et ukendt tungemål, men altid på menneskers sprog, på det levende sprog hans trofaste vidner talte. (Apg. 2:5-11) Til Adam, Noa, Abraham, Moses og de hebraiske profeter talte Jehova på menneskenes oprindelige sprog, der nu kendes som hebraisk. Hebraisk blev anvendt så længe det kunne forstås, endda så sent som da Saulus fra Tarsus levede, idet den opstandne Jesus talte til ham på dette sprog. (Apg. 26:14) Da kaldæernes aramaiske sprog vandt indpas blandt israelitterne i fangenskabet, blev nogle meddelelser fra Gud givet på aramaisk fordi folket forstod dette sprog. (Ezra 4:8–6:18; 7:12-26; Dan. 2:4b–7:28) Senere blev Jehovas meddelelser fremsat og bevaret på græsk, da det var blevet det internationale sprog og det sprog hans vidner benyttede. De udtalelser der er bevaret i Bibelen er Jehovas meddelelser, der altid er blevet givet på et levende sprog til gavn for ydmyge, sandhedssøgende mennesker på jorden.
11. I hvilken forstand kan det siges at Jehova har dannet alle sprog?
11 Det er Jehova der har skabt hjernen og taleorganerne, deriblandt tungen, munden og struben, der former alle de komplicerede lyde i hvert af de mange sprogsystemer. Man kan derfor sige at Jehova har dannet alle sprog. Hvor stor en magt han har over menneskehedens sprog fremgår af det mirakel han gjorde ved Babelstårnet. (2 Mos. 4:11; 1 Mos. 11:6-9; 10:5; 1 Kor. 13:1) Intet sprog er fremmed for Jehova. Ikke blot gav han oprindelig mennesket det hebraiske sprog, men med den hjerne og de taleorganer han skabte mennesket med, gjorde han det også muligt at der kunne dannes andre sprog, aramaisk og græsk og alle de cirka 3000 sprog der nu tales i verden.
SANDHEDENS SPROG
12, 13. (a) Hvordan har Jehova gjort sine budskaber letforståelige? (b) Giv eksempler.
12 Uanset hvilket sprogsystem Jehova har benyttet, har han talt sandhedens sprog og ikke benyttet sig af mystisk-religiøse vendinger. Han har talt et sprog der er enkelt og let at forstå. (Zef. 3:9) Mennesket har let ved at opfatte tredimensionale ting, det vil sige genstande der har højde, bredde og længde og er anbragt på tidens strøm. Derfor har Jehova forklaret det usynlige ved hjælp af symboler eller billeder som vi kan forstå. Et eksempel på dette er tabernaklet, som Moses opførte i ørkenen efter de detaljerede anvisninger Gud gav ham. Under inspiration brugte Paulus tabernaklets tredimensionale symboler da han forklarede nogle af de herlige virkeligheder i selve himmelen. — Hebr. 8:5; 9:9.
13 Endnu et eksempel: Jehova, der er en ånd, sidder ikke bogstaveligt på en tronstol i himmelen. Over for os små mennesker, der kun formår at opfatte synlige virkeligheder, udtrykker Gud sig imidlertid som om han sad på en trone, et synligt symbol der hjælper os til at forstå hvad han mener. Når han sætter retten i himmelen kan det sammenlignes med at en jordisk konge i gammel tid indledte en retssag ved at tage plads på tronen. — Dan. 7:9-14.
LET AT OVERSÆTTE
14, 15. Hvorfor er Bibelen, i modsætning til menneskers filosofiske skrifter, let at oversætte til andre sprog? Giv et eksempel.
14 Eftersom Bibelen er skrevet i disse ligefremme, letforståelige vendinger, kan dens billedlige udtryk og handlinger oversættes klart og nøjagtigt til de fleste af nutidens sprog. Sandhedens oprindelige kraft og styrke træder frem i alle oversættelser. Enkle hverdagsudtryk som „hest“, „krig“, „krone“, „trone“, „ægtemand“, „hustru“ og „børn“ fremkalder tanken nøjagtigt på ethvert sprog, hvorimod menneskers filosofiske skrifter vanskeligt lader sig oversætte nøjagtigt. Deres indviklede udtryk og højtravende sprogbrug kan i mange tilfælde ikke udtrykkes præcist på et andet sprog.
15 Bibelens magtfulde udtryksmåde er disse værker langt overlegen. Ikke engang når Gud lod sine domsbudskaber forkynde for ikketroende brugte han et filosofisk sprog, men billeder fra dagliglivet. Det ses for eksempel i Daniel 4:10-12. Her bliver en selvglad hedensk konges rige beskrevet ret udførligt, symboliseret ved et træ, og ved hjælp af det der sker med dette træ forudsiges fremtidige begivenheder nøjagtigt. Alt dette kan let oversættes til andre sprog. Jehova har kærligt meddelt sig på denne måde for at ’kundskaben kunne blive stor’. Dette har været os en uvurderlig hjælp til at forstå profetierne her i „endens tid“. — Dan. 12:4.
MEDDELELSESKANALEN
16. Hvordan kan Jehovas meddelelseskanal skitseres i hovedtræk?
16 Nu vil nogle måske spørge: „Hvilket meddelelsesmiddel har Gud anvendt?“ Det kan illustreres ved et eksempel fra nutiden. En meddelelseskanal består af følgende led: 1) den der fremsætter eller er ophav til budskabet, 2) senderen, 3) midlet der bærer budskabet og bringer det videre, 4) modtageren og 5) tilhøreren. I en telefonforbindelse har vi 1) den der ringer op og fremsætter meddelelsen; 2) afsenderapparatet, der omdanner budskabet til elektriske impulser; 3) telefonkablerne, der fører de elektriske impulser til bestemmelsesstedet; 4) modtagerapparatet, der omdanner impulserne til lyde, og 5) tilhøreren. Sådan er det også i himmelen: 1) Jehova Gud fremsætter sine udtalelser; derpå 2) udsendes budskabet, ofte af hans officielle talerør eller Ordet, der nu kendes som Jesus Kristus; 3) Guds hellige ånd, hans virksomme kraft, bringer meddelelsen til jorden; 4) Guds profet på jorden modtager budskabet; og 5) derefter offentliggør profeten det til gavn for Guds folk. Ligesom man i dag ved visse lejligheder sender en kurér af sted med et vigtigt budskab, vælger Jehova til tider at benytte ånder som budbringere, engle der bringer en meddelelse fra himmelen til Guds tjenere på jorden. — Gal. 3:19; Hebr. 2:2.
INSPIRERET AF GUD — HVORDAN?
17. Fra hvilket græsk ord er udtrykket „inspireret af Gud“ oversat, og hvordan hjælper ordets betydning os til at forstå hvordan inspirationen gik for sig?
17 Udtrykket „inspireret af Gud“ er oversat fra det græske ord theoʹpneustos, der betyder „Gud-indåndet“. (2 Tim. 3:16, NW, 1984-udgaven, første fodnote) Med sin ånd, sin virksomme kraft, har Gud ’åndet’ på trofaste mænd og derved sat dem i stand til at samle og skrive De Hellige Skrifter. De blev inspireret af Gud. Profeternes og andre trofaste tjeneres tanker blev, når de inspireredes af Jehova, drevet eller båret af sted af hans virksomme kraft. Derved modtog de budskaber, deriblandt billeder af Guds hensigter, og de fæstnede sig dybt i deres tanker. „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Pet. 1:21; Joh. 20:21, 22.
18. Hvor dybt blev budskaberne indprentet i sindet hos dem der blev inspireret?
18 Mens disse mænd var vågne og ved fuld bevidsthed, eller mens de sov og drømte, indprentede Guds ånd i deres sind det budskab der via meddelelseskanalen overførtes fra den guddommelige kilde. Når profeterne havde modtaget budskabet var det deres opgave at udtrykke det i ord og fortælle det til andre. Når Moses og andre trofaste profeter vender tilbage i opstandelsen, vil de uden tvivl kunne bekræfte nøjagtigheden af de afskrifter som i dag findes af deres oprindelige skrifter, for de oprindelige meddelelser vil sikkert stå levende i deres genskabte sinds erindring. På samme måde gjorde forklarelsessynet så stærkt et indtryk på apostelen Peter at han over 30 år senere kunne skrive levende om dets herlighed. — Matt. 17:1-9; 2 Pet. 1:16-21.
FORFATTEREN OG HANS FINGER
19. Hvad er Guds „finger“, og hvoraf fremgår dette?
19 Alle forfattere på jorden har brugt deres fingre når de skulle skrive, hvad enten de har benyttet fjerpen eller griffel, fyldepen eller kuglepen, skrivemaskine eller datamat. Det der således frembringes ved hjælp af fingrene, har sit udspring i forfatternes sind. Vidste du at også Gud har en finger? Jo, Jesus kaldte Guds ånd for „Guds finger“. Da Jesus helbredte en dæmonbesat mand så han genvandt sine talegaver og sit syn, spottede religiøse fjender det redskab hvormed Jesus havde helbredt manden. Ifølge Mattæus sagde Jesus til dem: „Hvis det er ved hjælp af Guds ånd jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.“ (Matt. 12:22, 28) Lukas øger vor forståelse ved at citere hvad Jesus sagde i en lignende situation: „Hvis det er ved hjælp af Guds finger jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.“ (Luk. 11:20) Langt tidligere var Ægyptens magere blevet tvunget til at indrømme at plagerne over Ægypten var et udtryk for Jehovas overlegne magt. De sagde: „Det er Guds finger!“ — 2 Mos. 8:18, 19.
20. Hvordan har Guds „finger“ været i virksomhed, og med hvilket resultat?
20 I harmoni med denne anvendelse af ordet „finger“ kan man forstå at „Guds finger“ har en vældig magt, og at betegnelsen passer udmærket på hans ånd som han anvendte den ved Bibelens tilblivelse. Således underretter Skriften os om at Gud med sin „finger“ skrev De Ti Bud på to stentavler. (2 Mos. 31:18; 5 Mos. 9:10) Når Gud lod mennesker nedskrive de forskellige bøger i Bibelen, var hans symbolske finger, hans ånd, ligeledes den kraft der førte deres pen. Guds hellige ånd er usynlig, men den har virket på en vidunderlig måde, med det synlige, håndgribelige resultat at menneskene har modtaget en kostelig gave, Guds sandhedsord, hans Bibel. Der er ingen tvivl om at Bibelens Forfatter er Jehova Gud.
SAMLINGEN AF DE INSPIREREDE SKRIFTER PÅBEGYNDES
21. (a) Hvordan begyndte nedskrivningen af De Hellige Skrifter? (b) På hvilken måde sørgede Jehova for at de blev bevaret?
21 Som vi har set overgav Jehova Moses „Vidnesbyrdets to tavler, stentavler der var beskrevet med Guds finger“. (2 Mos. 31:18) Dette dokument indeholdt De Ti Bud, og det er af interesse at det nævner Guds navn, Jehova, otte gange. Samme år, i 1513 f.v.t., befalede Jehova Moses at begynde at føre historiske optegnelser. Sådan begyndte nedskrivningen af De Hellige Skrifter. (2 Mos. 17:14; 34:27) Gud befalede også Moses at lave „Vidnesbyrdets ark“ eller ’pagtens ark’, en smukt forarbejdet kiste hvori israelitterne skulle opbevare de to dyrebare tavler. (2 Mos. 25:10-22; 1 Kong. 8:6, 9) Jehova oplyste hvordan arken og tabernaklet skulle se ud, og den ledende kunstner og bygmester, Bezalel, blev fyldt „med Guds ånd: med visdom, forstand og kundskab og med færdighed i al slags kunsthåndværk“, så han kunne udføre sit arbejde i overensstemmelse med Guds befalinger. — 2 Mos. 35:30-35.
22. (a) Hvem er de inspirerede skrifters Forfatter, og hvor lang tid strakte nedskrivningen sig over? (b) Hvem var med til at nedskrive Bibelen, og hvad ved man om dem?
22 Gud har bekendtgjort sine hensigter ved over en lang tidsperiode at tale „ved mange lejligheder og på mange måder“. (Hebr. 1:1) Hans ord blev nedskrevet fra 1513 f.v.t. til omkring 98 e.v.t., altså i løbet af rundt regnet 1610 år. Forfatteren, Jehova Gud, gjorde brug af cirka 40 skrivere eller sekretærer, der alle var hebræere og derfor medlemmer af den nation som fik „Guds hellige udsagn betroet“. (Rom. 3:2) Otte af dem var kristne jøder der kendte Jesus, enten personligt eller gennem hans apostle, og de inspirerede skrifter der var blevet affattet før deres tid, pegede frem til Messias’ eller Kristi komme. (1 Pet. 1:10, 11) Skønt de der skrev Bibelen, lige fra Moses til apostelen Johannes, kom fra vidt forskellige samfundslag, var de alle med til at hævde Jehova Guds suverænitet og forkynde hans hensigt på jorden. De skrev i Jehovas navn og ved hans ånds kraft. — Jer. 2:2, 4; Ez. 6:3; 2 Sam. 23:2; Apg. 1:16; Åb. 1:10.
23. Hvilke gamle beretninger gjorde nogle af bibelskribenterne brug af, og hvordan blev de en del af de inspirerede skrifter?
23 Adskillige af disse bibelskribenter medtager i deres beretninger uddrag af øjenvidneskildringer der blev nedskrevet langt tidligere af mænd som ikke alle var inspirerede. For eksempel kan Moses have samlet dele af Første Mosebog fra sådanne øjenvidneberetninger, og Samuel kan have gjort det samme da han skrev Dommerbogen. Det var stort set også sådan det foregik da Jeremias samlede Første og Anden Kongebog, og da Ezra skrev Første og Anden Krønikebog. Den hellige ånd ledede disse mænd når de skulle afgøre hvilke dele af de ældre dokumenter der skulle tages med, så de historiske beretninger de samlede blev pålidelige. Derved blev uddragene af de ældre dokumenter en del af de inspirerede skrifter. — 1 Mos. 2:4; 5:1; 2 Kong. 1:18; 2 Krøn. 16:11.
24, 25. (a) Hvilket tidsrum i historien omfattes af Bibelen? (b) Peg på nogle af de interessante oplysninger der gives i oversigten på side 12.
24 I hvilken rækkefølge fremkom de 66 bibelbøger? Hvilket afsnit af tidens uendelige strøm spænder de over? Efter at beretningen i Første Mosebog har beskrevet himmelens og jordens skabelse og beredelsen af kloden til menneskets hjem, skildrer den optakten til menneskehedens historie, nemlig skabelsen af det første menneske i 4026 f.v.t. De Hellige Skrifter beretter derefter om vigtige begivenheder frem til umiddelbart efter 443 f.v.t. Derefter optages beretningen igen i år 3 f.v.t., efter en afbrydelse på over 400 år, og føres op til omkring 98 e.v.t. Bibelen spænder således over en periode på 4123 år.
25 Oversigten på side 12 kan være en hjælp når man vil sætte sig ind i bibelskribenternes baggrund og den rækkefølge hvori Bibelens skrifter blev til.
DEN FÆRDIGE BOG MED GUDS SANDHEDER
26. Hvordan kan vi sige at De Hellige Skrifter udgør en komplet bog?
26 De Hellige Skrifter, alle de 66 skrifter fra Første Mosebog til Åbenbaringen, udgør tilsammen én bog, ét bibliotek, hvis skrifter alle er inspireret af Forfatteren, Jehova. De skal ikke deles i to og den ene del vurderes lavere end den anden. De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter hører uløseligt sammen. De sidstnævnte supplerer de førstnævnte, så der bliver én komplet bog som indeholder Guds sandheder. — Rom. 15:4.
27. Hvorfor er udtrykkene „Det Gamle Testamente“ og „Det Nye Testamente“ misvisende?
27 Det er ikke rigtigt at følge traditionen og dele Guds skrevne ord i to dele og kalde den første (fra Første Mosebog til Malakias) „Det Gamle Testamente“ og den anden (fra Mattæus til Åbenbaringen) „Det Nye Testamente“. Ifølge den engelske King James-oversættelse taler Andet Korintherbrev 3:14 om „oplæsningen af det gamle testamente“. Men apostelen sigter ikke her til de gamle hebraiske skrifter i deres helhed. Han mener heller ikke at de inspirerede kristne skrifter udgør „et nyt testamente [en ny pagt]“. Apostelen taler om den lovpagt som Moses nedskrev i de fem Mosebøger og som kun er en del af de førkristne skrifter. Derfor taler han i det følgende vers om at „Moses oplæses“. Ordet „testamente“, som forekommer adskillige gange i King James-oversættelsen, er i de fleste nyere oversættelser overalt gengivet med „pagt“. — Matt. 26:28; 2 Kor. 3:6, 14; Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, Revised Standard Version, American Standard Version.
28. Hvad forsikrer Jehova os om med hensyn til Bibelens profetier?
28 Der må ikke pilles ved det der er blevet nedskrevet og bevaret som De Hellige Skrifter. (5 Mos. 4:1, 2; Åb. 22:18, 19) Herom skriver apostelen Paulus: „Selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet.“ (Gal. 1:8; se også Johannes 10:35.) Hele Jehovas profetiske ord vil blive opfyldt når tiden er inde til det. „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Es. 55:11.
EN UNDERSØGELSE AF SKRIFTERNE
29. Hvilke indledende oplysninger gives der i kapitlerne om de enkelte bibelbøger?
29 På de følgende sider gennemgås de hellige skrifters 66 bøger i rækkefølge. Vi får et indblik i baggrunden for hver bog og der gives nogle oplysninger om skribenten, tidspunktet for nedskrivningen og i nogle tilfælde hvilken tidsperiode skriftet omspænder. Desuden fremføres beviser for at bogen er ægte og med rette regnes for et inspireret skrift. Disse beviser findes måske i udtalelser af Jesus Kristus eller i andre af Guds tjeneres inspirerede skrifter. Meget ofte påvises bogens ægthed ved hjælp af tydeligt opfyldte bibelprofetier eller vidnesbyrd fra bogen selv, såsom dens indre harmoni og skribentens ærlighed og oprigtighed. Yderligere vidnesbyrd om bogens ægthed kan måske findes i arkæologiske fund eller i pålidelige oplysninger fra den verdslige historie.
30. Hvordan behandles de enkelte bibelbøgers indhold?
30 Efterhånden som indholdet i hver bog beskrives, gøres der bestræbelser for at lade bibelskribentens magtfulde budskab fremtræde sådan at det indgyder læseren inderlig kærlighed til de inspirerede skrifter og deres Forfatter, Jehova Gud, og større værdsættelse af Guds ords levende budskab og af dets anvendelighed, harmoni og skønhed. Bogens indhold angives i paragrafoverskrifter. Dette gøres udelukkende for at lette studiet og ikke for at dele Bibelens bøger i mindre stykker. Hver bog er i sig selv en helhed og yder et værdifuldt bidrag til forståelsen af Guds hensigt.
31. (a) Hvilke oplysninger gives derefter for at vise hvorfor hver bog er gavnlig? (b) Hvilket tema fremhæves i alle lektionerne?
31 Ved slutningen af hver lektion fremhæves det hvorfor denne del af de inspirerede skrifter er „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. (2 Tim. 3:16) Opmærksomheden henledes på profetier som man véd er gået i opfyldelse fordi senere, inspirerede bibelskribenter beretter om det. I hvert enkelt tilfælde fortælles det hvordan bogen understreger Bibelens hovedtema. Bibelen består ikke af myter. Den indeholder et levende budskab til menneskene. Fra Første Mosebog til Åbenbaringen vidner de inspirerede skrifter om universets Skaber Jehova Guds hensigt: At hellige sit navn ved det rige der regeres af hans afkom. Deri ligger et vidunderligt håb for alle retfærdselskende mennesker. — Matt. 12:18, 21.
32. Hvilke andre oplysninger øger vor forståelse af Bibelen?
32 Efter gennemgangen af Bibelens 66 bøger kommer der et afsnit med nogle generelle oplysninger om Bibelens baggrund. Det omfatter lektioner om det forjættede lands geografi, om Bibelens tidsregning, om bibeloversættelser, om arkæologiske fund og lignende der bevidner Bibelens ægthed, samt om Bibelens kanon, foruden andre værdifulde oplysninger og oversigter. Alt dette skal øge vor værdsættelse af Bibelen som den mest nyttige og gavnlige bog på jorden i dag.
33. Hvordan kan Bibelen beskrives, og hvorfor er det nyttigt at studere den?
33 Forfatteren, Gud, har udførligt forklaret menneskene sit budskab. Han har vist stor kærlighed og faderlig interesse gennem det han har gjort for sine børn på jorden. Med De Hellige Skrifter har han givet os en enestående samling inspirerede dokumenter som udgør en uforlignelig skat, en omfattende samling af ’Gud-indåndede’ oplysninger der i rigdom og dybde langt overgår menneskers bøger. Studiet af Guds ord vil ikke ’udmatte kødet’. At kende Jehovas ord, der „forbliver til evig tid“, medfører evige velsignelser. — Præd. 12:12; 1 Pet. 1:24, 25.
[Oversigt på side 12]
BIBELENS INSPIREREDE SKRIBENTER OG DERES SKRIFTER
(I kronologisk orden)
Rækkefølge: 1.
Skribent: Moses
Beskæftigelse: Lærd, hyrde, profet, fører
Skrifter fuldført: 1473 f.v.t.
Skrifter: 1 Mosebog; 2 Mosebog; 3 Mosebog; Jobs Bog; 4 Mosebog; 5 Mosebog; Salme 90 (måske også 91)
Rækkefølge: 2.
Skribent: Josua
Beskæftigelse: Fører
Skrifter fuldført: ca. 1450 f.v.t.
Skrifter: Josuas Bog
Rækkefølge: 3.
Skribent: Samuel
Beskæftigelse: Levit, profet
Skrifter fuldført: før ca. 1080 f.v.t.
Skrifter: Dommerbogen; Ruts Bog; en del af 1 Samuelsbog
Rækkefølge: 4.
Skribent: Gad
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: ca. 1040 f.v.t.
Skrifter: En del af 1 Samuelsbog; 2 Samuelsbog (begge sammen med Natan)
Rækkefølge: 5.
Skribent: Natan
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: ca. 1040 f.v.t.
Skrifter: Se ovenfor (sammen med Gad)
Rækkefølge: 6.
Skribent: David
Beskæftigelse: Konge, hyrde, musiker
Skrifter fuldført: 1037 f.v.t.
Skrifter: Mange af Salmerne
Rækkefølge: 7.
Skribent: Koras sønner
Skrifter: Nogle af Salmerne
Rækkefølge: 8.
Skribent: Asaf
Beskæftigelse: Sanger
Skrifter: Nogle af Salmerne
Rækkefølge: 9.
Skribent: Heman
Beskæftigelse: Vismand
Skrifter: Salme 88
Rækkefølge: 10.
Skribent: Etan
Beskæftigelse: Vismand
Skrifter: Salme 89
Rækkefølge: 11.
Skribent: Salomon
Beskæftigelse: Konge, bygmester, vismand
Skrifter fuldført: ca. 1000 f.v.t.
Skrifter: De fleste af Ordsprogene; Højsangen; Prædikerens Bog; Salme 127
Rækkefølge: 12.
Skribent: Agur
Skrifter: Ordsprogene, kapitel 30
Rækkefølge: 13.
Skribent: Lemuel
Beskæftigelse: Konge
Skrifter: Ordsprogene, kapitel 31
Rækkefølge: 14.
Skribent: Jonas
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: ca. 844 f.v.t.
Skrifter: Jonas’ Bog
Rækkefølge: 15.
Skribent: Joel
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: ca. 820 f.v.t.(?)
Skrifter: Joels Bog
Rækkefølge: 16.
Skribent: Amos
Beskæftigelse: Hyrde, profet
Skrifter fuldført: ca. 804 f.v.t.
Skrifter: Amos’ Bog.
Rækkefølge: 17.
Skribent: Hoseas
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: efter 745 f.v.t.
Skrifter: Hoseas’ Bog
Rækkefølge: 18.
Skribent: Esajas
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: efter 732 f.v.t.
Skrifter: Esajas’ Bog
Rækkefølge: 19.
Skribent: Mika
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: før 717 f.v.t.
Skrifter: Mikas Bog
Rækkefølge: 20.
Skribent: Zefanias
Beskæftigelse: Fyrste, profet
Skrifter fuldført: før 648 f.v.t.
Skrifter: Zefanias’ Bog
Rækkefølge: 21.
Skribent: Nahum
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: før 632 f.v.t.
Skrifter: Nahums Bog
Rækkefølge: 22.
Skribent: Habakkuk
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: ca. 628 f.v.t.(?)
Skrifter: Habakkuks Bog
Rækkefølge: 23.
Skribent: Obadias
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: ca. 607 f.v.t.
Skrifter: Obadias’ Bog
Rækkefølge: 24.
Skribent: Ezekiel
Beskæftigelse: Præst, profet
Skrifter fuldført: ca. 591 f.v.t.
Skrifter: Ezekiels Bog
Rækkefølge: 25.
Skribent: Jeremias
Beskæftigelse: Præst, profet
Skrifter fuldført: 580 f.v.t.
Skrifter: 1 og 2 Kongebog; Jeremias’ Bog; Klagesangene
Rækkefølge: 26.
Skribent: Daniel
Beskæftigelse: Fyrste, regent, profet
Skrifter fuldført: ca. 536 f.v.t.
Skrifter: Daniels Bog
Rækkefølge: 27.
Skribent: Haggaj
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: 520 f.v.t.
Skrifter: Haggajs Bog
Rækkefølge: 28.
Skribent: Zakarias
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: 518 f.v.t.
Skrifter: Zakarias’ Bog
Rækkefølge: 29.
Skribent: Mordokaj
Beskæftigelse: Førsteminister
Skrifter fuldført: ca. 475 f.v.t.
Skrifter: Esters Bog
Rækkefølge: 30.
Skribent: Ezra
Beskæftigelse: Præst, skriftlærd, administrator
Skrifter fuldført: ca. 460 f.v.t.
Skrifter: 1 og 2 Krønikebog; Ezras Bog
Rækkefølge: 31.
Skribent: Nehemias
Beskæftigelse: Hofmand, landshøvding
Skrifter fuldført: efter 443 f.v.t.
Skrifter: Nehemias’ Bog
Rækkefølge: 32.
Skribent: Malakias
Beskæftigelse: Profet
Skrifter fuldført: efter 443 f.v.t.
Skrifter: Malakias’ Bog
Rækkefølge: 33.
Skribent: Mattæus
Beskæftigelse: Skatteopkræver, apostel
Skrifter fuldført: ca. 41 e.v.t.
Skrifter: Mattæusevangeliet
Rækkefølge: 34.
Skribent: Lukas
Beskæftigelse: Læge, missionær
Skrifter fuldført: ca. 56-58 e.v.t.
Skrifter: Lukasevangeliet; Apostelgerninger
Rækkefølge: 35.
Skribent: Jakob (Jesu broder)
Beskæftigelse: Tilsynsmand
Skrifter fuldført: før 62 e.v.t.
Skrifter: Jakobs Brev
Rækkefølge: 36.
Skribent: Markus
Beskæftigelse: Missionær
Skrifter fuldført: ca. 60-65 e.v.t.
Skrifter: Markusevangeliet
Rækkefølge: 37.
Skribent: Peter
Beskæftigelse: Fisker, apostel
Skrifter fuldført: ca. 64 e.v.t.
Skrifter: 1 og 2 Petersbrev
Rækkefølge: 38.
Skribent: Paulus
Beskæftigelse: Missionær, apostel, teltmager
Skrifter fuldført: ca. 65 e.v.t.
Skrifter: 1 og 2 Thessalonikerbrev; brevet til galaterne; 1 og 2 Korintherbrev; brevene til romerne, efeserne, filipperne, kolossenserne, Filemon, hebræerne; 1 og 2 Timoteusbrev; brevet til Titus
Rækkefølge: 39.
Skribent: Judas
Beskæftigelse: Discipel (Jesu broder)
Skrifter fuldført: ca. 65 e.v.t.
Skrifter: Judas’ Brev
Rækkefølge: 40.
Skribent: Johannes
Beskæftigelse: Fisker, apostel
Skrifter fuldført: ca. 98 e.v.t.
Skrifter: Åbenbaringen; Johannesevangeliet; 1, 2, og 3 Johannesbrev