Passende tilskyndelser

KRISTNE ældste skal kunne „tilskynde med den lære der er sund“, somme tider endda i meget vanskelige situationer. (Tit. 1:9) Det er vigtigt at ethvert råd der gives, er i harmoni med de bibelske retningslinjer. Vejledningen om at ældste ’flittigt skal tage sig af tilskyndelse’, indebærer derfor at de er opmærksomme på at gøre det på den rigtige måde. (1 Tim. 4:13) Denne lektion er hovedsagelig henvendt til ældste og til brødre der ønsker at kvalificere sig til denne forret. Men også forkyndere der leder bibelstudier, og forældre må til tider formane og tilskynde, og de samme principper gælder for dem.

Situationer hvor det er påkrævet. For at afgøre hvornår det kan være nødvendigt at komme med tilskyndelser eller ligefrem formaninger, er det godt at sætte sig ind i nogle bibelske eksempler. Apostelen Peter tilskyndede de ældste til at være vågne for det ansvar de havde som hyrder for Guds hjord. (1 Pet. 5:1, 2) Paulus gav Titus besked på at „tilskynde de yngre mænd til at være sunde i sindet“. (Tit. 2:6) Og han tilskyndede alle sine medkristne til at „føre enig tale“ og til at undgå dem der var årsag til splittelser iblandt dem. (1 Kor. 1:10; Rom. 16:17; Fil. 4:2) Paulus roste menigheden i Thessalonika for alt det gode den gjorde, men han tilskyndede den også til i endnu højere grad at følge den vejledning den havde fået. (1 Thess. 4:1, 10) Peter opfordrede indtrængende sine kristne trosfæller til at ’holde sig fra de kødelige lyster’. (1 Pet. 2:11) Judas tilskyndede sine brødre til at ’kæmpe en hård kamp for troen’ fordi der var nogle som gav sig af med skamløshed. (Jud. 3, 4) De kristne i almindelighed blev opfordret til at „tilskynde hinanden“ for at ingen af dem skulle blive forhærdet ved syndens bedragende magt. (Hebr. 3:13) Og Peter tilskyndede de jøder der endnu ikke havde fået tro på Kristus: „Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.“ — Apg. 2:40.

Hvilke egenskaber må man have for at kunne komme med den rette form for appel i sådanne situationer? Hvordan kan den der tilskynder, gøre det tilstrækkelig indtrængende, uden at være hård og kommanderende?

„På grundlag af kærlighed.“ Hvis en tilskyndelse ikke gives „på grundlag af kærlighed“, vil den let komme til at virke streng. (Filem. 9) Når noget meget vigtigt skal gøres straks, er det naturligt at det kan høres på måden det bliver sagt på. Hvis den der siger det, er for mild i røsten, kan det lyde som om han beder om undskyldning for det han siger. En appel må gerne være indtrængende — men den skal bære præg af forståelse. En kærlig appel virker uden tvivl mest tilskyndende. Om sig selv og sine medarbejdere skrev Paulus til thessalonikerne: „Vi blev ved med at tilskynde hver enkelt af jer, som en fader sine børn.“ (1 Thess. 2:11) Det var kærlighed der lå bag tilskyndelserne fra disse kristne tilsynsmænd. Det skal også være et ønske om at vise ægte omsorg der ligger bag de tilskyndelser vi giver.

Vær taktfuld. Når du gerne vil opfordre nogle til at gøre noget, så pas på ikke at støde dem fra dig. Men hold dig ikke tilbage fra at ’meddele dem hele Guds beslutning’. (Apg. 20:27) De der har den rette indstilling, vil ikke tage anstød eller holde mindre af dig fordi du venligt opfordrer dem til at gøre det der er rigtigt. — Sl. 141:5.

Når man skal give en tilskyndelse, er det ofte godt at indlede med en ros der er konkret og oprigtig. Tænk på alt det gode dine brødre gør, og som glæder Jehova — deres tro, som de viser i gerning; deres kærlighed, som får dem til at give af sig selv; og den udholdenhed de viser, måske under vanskelige forhold. (1 Thess. 1:2-8; 2 Thess. 1:3-5) Det vil hjælpe dine brødre til at føle sig værdsat og forstået, og det vil gøre dem modtagelige for de forslag der kommer bagefter.

„Med al langmodighed.“ Tilskyndelser bør gives „med al langmodighed“. (2 Tim. 4:2) Hvad vil det sige? Langmodighed indebærer at man tålmodigt finder sig i uret eller i provokation. Den langmodige mister ikke håbet om at den han taler til, før eller siden vil følge det han siger. Hvis du giver dine tilskyndelser i denne ånd, vil dine brødre og søstre forstå at du tror det bedste om dem. Din overbevisning om at de gerne vil tjene Jehova så godt de formår, vil give dem endnu større lyst til at gøre det rigtige. — Hebr. 6:9.

„Med den lære der er sund.“ Hvordan kan en ældste „tilskynde med den lære der er sund“? Ved at ’holde sig til det troværdige ord med hensyn til sin undervisning’. (Tit. 1:9) I stedet for at komme med din private mening, skal du lade Guds ord give din appel kraft. Lad Bibelen hjælpe dig til at afgøre hvad det er nødvendigt at sige. Peg på de fordele der er ved at rette sig efter Bibelens ord om det foreliggende spørgsmål. Tænk på de følger det får nu og i fremtiden hvis man ikke gør det, og lad dette overbevise dine tilhørere om at de må tage de nødvendige skridt.

Sørg for at du tydeligt forklarer dem du taler til, hvad det er de skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Gør det klart for dem at det du siger, er bibelsk velfunderet. Hvis Bibelen giver rum for en vis handlefrihed i forbindelse med en afgørelse der skal træffes, så gør opmærksom på hvor langt denne frihed rækker. Slut af med en positiv appel der vil styrke tilhørernes beslutning om at gøre det rigtige.

Med „frimodighed“. For at kunne tilskynde på passende måde må man have ’frimodighed i troen’. (1 Tim. 3:13) Hvordan får man denne frimodighed? Den kommer af at ens eget „eksempel med hensyn til gode gerninger“ stemmer med det man opfordrer andre til at gøre. (Tit. 2:6, 7; 1 Pet. 5:3) Når det er tilfældet, vil de der bliver tilskyndet, kunne se at man selv gør det man forventer at andre skal gøre. De vil se at de kan efterligne denne broders tro, ligesom han bestræber sig for at efterligne Kristus. — 1 Kor. 11:1; Fil. 3:17.

Tilskyndelser der er baseret på Guds ord, og som gives i en kærlig ånd, kan udrette meget godt. De der har ansvar for at give dem, bør anstrenge sig for at gøre det på den rigtige måde. — Rom. 12:8.