Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Første Mosebog — 1. del
FØRSTE MOSEBOG fortæller hvordan universet blev til, hvordan Jorden blev beredt til menneskene, og hvordan de kom til at bo på den. Bogen er skrevet af Moses i Sinaj Ørken, og han fuldførte den formentlig i 1513 f.v.t.
Første Mosebog beretter om perioden før Vandfloden, om begivenhederne efter Vandfloden, og om hvordan Jehova Gud tog sig af Abraham, Isak, Jakob og Josef. Denne artikel behandler hovedpunkter fra Første Mosebog 1:1–11:9, frem til det tidspunkt hvor Jehova begynder at beskæftige sig med patriarken Abraham.
PERIODEN FØR VANDFLODEN
De indledende ord i Første Mosebog, „i begyndelsen“, rækker milliarder af år tilbage i tiden. Begivenhederne i løbet af de seks „dage“, eller tidsperioder, hvor Jehova skaber på en særlig måde, beskrives sådan som de ville have taget sig ud set fra et menneskes synspunkt, hvis en sådan jordisk iagttager havde været til stede. Hen mod slutningen af den sjette dag skaber Gud det første menneske. Selv om Paradiset hurtigt går tabt på grund af Adams og Evas ulydighed, giver Jehova mennesket håb. Den allerførste profeti i Bibelen omtaler et „afkom“ som vil fjerne syndens virkninger og knuse Satans hoved.
I de efterfølgende seksten hundrede år lykkes det Satan at få næsten alle mennesker til at vende Gud ryggen. Kun nogle få, såsom Abel, Enok og Noa, forbliver trofaste. Kain myrder for eksempel sin retfærdige bror, Abel. „På den tid begyndte man at påkalde Jehovas navn“, sikkert på en gudsbespottelig måde. Lemek forfatter et digt som genspejler den tids voldsprægede ånd, et digt om hvordan han har dræbt en ung mand, angiveligt i selvforsvar. Forholdene forværres yderligere da ulydige gudssønner (engle) tager sig hustruer blandt kvinderne på Jorden og får børn med dem. Sådan opstår de voldelige kæmper der kaldes nefilim. Noa fortsætter trofast arbejdet med at bygge arken. Han advarer modigt andre om den forestående vandflod, og han og hans familie overlever katastrofen.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:16 — Hvordan kunne Gud frembringe lys på den første dag hvis lysgiverne først blev skabt på den fjerde dag? Det hebraiske ord der i vers 16 er oversat med „frembringe“, er ikke det samme som det ord der i 1 Mosebog 1:1, 21, 27 er gengivet med „skabte“ eller „skabe“. ’Lysgiverne’ udgjorde en del af „himmelen“, som blev skabt længe før den „første dag“ tog sin begyndelse. Men deres lys trængte ikke igennem til Jordens overflade. På den første dag „blev der lys“ fordi diffust lys nu trængte igennem skymasserne og blev synligt på Jorden. På den roterende jordklode begyndte det på den måde at skifte mellem dag og nat. (1 Mosebog 1:1-3, 5) Selve lyskilderne kunne dog stadig ikke ses fra Jorden. I den fjerde skabelsesperiode skete der imidlertid en væsentlig ændring. Solen, Månen og stjernerne kom nu „til at lyse på jorden“. (1 Mosebog 1:17) Gud „gik i gang med at frembringe“ dem i den forstand at de nu ville kunne ses fra Jorden.
3:8 — Talte Jehova direkte til Adam? Bibelen viser at Gud, når han talte til mennesker, ofte gjorde det gennem en engel. (1 Mosebog 16:7-11; 18:1-3, 22-26; 19:1; Dommerne 2:1-4; 6:11-16, 22; 13:15-22) Guds ypperste talsmand var hans enestefødte søn, som blev kaldt „Ordet“. (Johannes 1:1) Sandsynligvis talte Gud til Adam og Eva gennem „Ordet“. — 1 Mosebog 1:26-28; 2:16; 3:8-13.
3:17 — På hvilken måde var Jorden forbandet og hvor længe? Forbandelsen af Jorden betød at det nu ville blive meget svært at dyrke den. Da jorden lod torne og tidsler fremvokse, fik Adams efterkommere at føle hvad det indebar at den var forbandet. Noas far, Lemek, kunne derfor tale om „vore hænders smerte, der skyldes jorden som Jehova har forbandet“. (1 Mosebog 5:29) Efter Vandfloden velsignede Jehova Noa og hans sønner og sagde at de skulle blive talrige og fylde Jorden. (1 Mosebog 9:1) Guds forbandelse af Jorden blev åbenbart ophævet. — 1 Mosebog 13:10.
4:15 — Hvordan satte Jehova „et tegn for Kain“? Bibelen siger ikke noget om at der blev sat et tegn eller et mærke på Kain selv. „Tegnet“ bestod sandsynligvis i en højtidelig bestemmelse som alle kendte og adlød, og som skulle hindre at han blev slået ihjel som hævn.
4:17 — Hvor fik Kain sin hustru fra? Adam blev „fader til sønner og døtre“. (1 Mosebog 5:4) Kain giftede sig altså med en af sine søstre eller måske en af sine niecer. Senere forbød Guds lov til israelitterne ægteskab mellem en kødelig bror og søster. — 3 Mosebog 18:9.
5:24 — Hvordan ’tog Gud Enok’? Enoks liv var øjensynlig i fare, men Gud tillod ikke at han blev påført lidelser af sine fjender. „Enok [blev] taget bort så han ikke så døden,“ skrev apostelen Paulus. (Hebræerne 11:5) Det betyder ikke at Gud tog ham til himmelen, hvor han så kunne leve videre. Jesus var den første der steg op til himmelen. (Johannes 3:13; Hebræerne 6:19, 20) At Enok blev „taget bort så han ikke så døden“, kan betyde at Gud lod ham falde i en profetisk trance og sørgede for at hans liv endte mens han befandt sig i denne tilstand. På denne måde kom Enok hverken til at lide eller til at ’se døden’ for sine fjenders hånd.
6:6 — I hvilken forstand kan man sige at Jehova „fortrød“ at han havde skabt menneskene? Det hebraiske ord der her er oversat med „fortrød“, betegner en ændring i indstilling eller hensigt. Jehova er fuldkommen og begik ikke en fejl ved at skabe menneskene. Men han ændrede indstilling til den onde generation der levede før Vandfloden. Guds holdning over for menneskene havde været som en skabers holdning til sit skaberværk, men nu ændrede han indstilling og blev deres ødelægger fordi deres ondskab vakte hans mishag. At han bevarede nogle mennesker, viser at hans ’anger’ var begrænset til dem der var blevet onde. — 2 Peter 2:5, 9.
7:2 — På hvilket grundlag kunne man skelne mellem rene og urene dyr før Vandfloden? Grundlaget for denne adskillelse var åbenbart forbundet med hvilke dyr der kunne bruges som ofre i tilbedelsen af Gud, ikke med hvad der måtte spises eller ikke spises. Før Vandfloden var der ingen mennesker der spiste kød. Betegnelserne „rene“ og „urene“ i forbindelse med fødevarer opstod først da Moseloven kom, og de forsvandt igen da denne lov blev ophævet. (Apostelgerninger 10:9-16; Efeserne 2:15) Det ser ud til at Noa vidste hvilke dyr det var passende at ofre i tilbedelsen af Jehova. Lige efter at han havde forladt arken, „byggede Noa et alter for Jehova og tog nogle af alle de rene dyr og af alle de rene flyvende skabninger og bragte brændofre på alteret“. — 1 Mosebog 8:20.
7:11 — Hvorfra kom det vand som forårsagede Vandfloden? I den anden skabelsesperiode da Jordens atmosfære, ’det udstrakte rum’, blev dannet, var der vande under ’det udstrakte rum’ og vande over ’det udstrakte rum’. (1 Mosebog 1:6, 7) Vandene „under det udstrakte rum“ var det vand der allerede da var på Jorden. Vandene „over det udstrakte rum“ bestod af vældige vandmasser der svævede højt over Jorden som ’et vidtstrakt dyb’. Det var dette vand der faldt ned i Noas dage.
Hvad vi kan lære:
1:26. Eftersom mennesket er skabt i Guds billede, er vi i stand til at genspejle Guds egenskaber. Vi bør afgjort prøve at opdyrke egenskaber som kærlighed, barmhjertighed, venlighed, godhed og tålmodighed, så vi ligner ham der skabte os.
2:22-24. Ægteskabet er indstiftet af Gud. Det ægteskabelige bånd er varigt og helligt, og manden er familiens overhoved.
3:1-5, 16-23. Vores lykke afhænger af om vi anerkender Jehovas suverænitet i vores eget liv.
3:18, 19; 5:5; 6:7; 7:23. Jehovas ord går altid i opfyldelse.
4:3-7. Jehova fandt behag i Abels offer fordi Abel var en retfærdig og troende mand. (Hebræerne 11:4) Kains handlinger viste derimod at han manglede tro. Hans gerninger var onde, hadefulde, morderiske og præget af misundelse. (1 Johannes 3:12) Desuden tænkte Kain sandsynligvis ikke dybere over sin offergave, men frembar den helt mekanisk. Vore lovprisningsofre til Jehova bør være helhjertede og ledsaget af den rigtige indstilling og den rette adfærd.
6:22. Det tog mange år at bygge arken, men Noa gjorde nøjagtig sådan som Jehova havde befalet ham. Af den grund blev Noa og hans familie bevaret gennem Vandfloden. Jehova taler til os gennem sit skrevne ord og vejleder os gennem sin organisation. Hvis vi lytter og adlyder, vil det gavne os.
7:21-24. Jehova udsletter ikke de retfærdige sammen med de onde.
EN NY EPOKE FOR MENNESKEHEDEN
Eftersom den verden der fandtes før Vandfloden, nu er gået til grunde, begynder en helt ny epoke for menneskeheden. Gud giver mennesket tilladelse til at spise kød, men befaler samtidig at man skal afholde sig fra blod. Jehova indfører dødsstraf for mord og opretter regnbuepagten med et løfte om at han aldrig igen vil lade en vandflod komme over Jorden. Noas tre sønner bliver stamfædre til hele menneskeheden, men hans oldebarn Nimrod bliver „en vældig jæger i opposition til Jehova“. I stedet for at sprede sig og bosætte sig over hele jordkloden beslutter menneskene sig for at bygge byen Babel og et højt tårn for at ’gøre deres navn berømt’. Men deres planer forpurres da Jehova forvirrer deres sprog og får dem til at spredes.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
8:11 — Hvorfra fik duen olivenbladet, hvis træerne blev ødelagt i Vandfloden? Der er to muligheder. Eftersom oliventræet er et ret robust træ, er det ikke umuligt at et sådant træ har kunnet overleve selv om det i nogle måneder har stået under vand. Da vandet sank efter Vandfloden, kan nogle oliventræer igen være kommet til at stå på tørt land, hvor de let kunne få friske skud og blade. Det olivenblad som duen bragte Noa, kan også have været fra et frisk skud af en ny olivenplante som lige var skudt op efter at vandet var sunket.
9:20-25 — Hvorfor forbandede Noa Kana’an? Kana’an har sandsynligvis gjort sig skyldig i en eller anden form for pervers handling over for sin bedstefader Noa. Selv om Kana’ans far, Kam, var vidne til dette, greb han ikke ind. Det lader til at Kam i stedet spredte historien, hvorimod Sem og Jafet tog skridt til at tildække deres fader. Derfor blev de velsignet, mens Kana’an blev forbandet, og Kam måtte lide under den skam der kom over hans afkom.
10:25 — Hvordan blev Jordens befolkning ’splittet’ på Pelegs tid? Peleg levede fra 2269 til 2030 f.v.t. Det var „i hans dage“ at Jehova fremkaldte en stor splittelse ved at forvirre sproget blandt dem der var i færd med at bygge Babel, og sprede dem over hele Jordens flade. (1 Mosebog 11:9) På den måde „blev jordens befolkning splittet“ på Pelegs tid.
Hvad vi kan lære:
9:1; 11:9. Ingen menneskeskabt plan eller menneskelig bestræbelse kan forpurre Jehovas hensigt.
10:1-32. De to slægtsregistre som findes henholdsvis før og efter vandflodsberetningen — i kapitlerne 5 og 10 — forbinder gennem Noas tre sønner hele menneskeheden med det første menneske, Adam. Assyrerne, kaldæerne, hebræerne, syrerne (aramæerne) og nogle arabiske stammer er efterkommere af Sem. Ætiopierne, ægypterne, kana’anæerne samt nogle arabiske og afrikanske stammer er efterkommere af Kam. Den indoeuropæiske gren af menneskeslægten nedstammer fra Jafet. Alle mennesker er altså beslægtede, og for Gud er vi alle født lige. (Apostelgerninger 17:26) Den sandhed må nødvendigvis have indvirkning på hvordan vi betragter og behandler andre.
Guds ord er virkende
De indledende kapitler i Første Mosebog indeholder den eneste nøjagtige beretning om menneskehedens tidligste historie. På disse sider får vi indblik i hvad der var Guds formål med at sætte mennesket på Jorden. Det er betryggende at vide at ingen menneskelige bestræbelser, som for eksempel dem Nimrod gjorde sig, kan forhindre at Guds hensigt bliver opfyldt.
Under den ugentlige bibellæsning i forbindelse med forberedelsen til Den Teokratiske Skole er det en god idé at være opmærksom på underoverskriften „Svar på spørgsmål til bibelteksten“. Stoffet i dette afsnit kan hjælpe én til at forstå nogle af de vanskelige passager i Bibelen. Bemærkningerne under „Hvad vi kan lære“ viser hvordan man kan have gavn af ugens bibelpensum. Når det er hensigtsmæssigt, vil dette stof også kunne bruges som udgangspunkt for et indlæg på tjenestemødet om et lokalt behov. Ja, Jehovas ord er levende og virkende, og det kan have stor indflydelse på vort liv. — Hebræerne 4:12.