Jehova kaldte ham “min ven”

 1, 2. (a) Hvordan ved vi at mennesker kan blive venner med Gud? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

VI HAR alle et stort behov for kærlighed – ikke kun den romantiske slags, men også den vi mærker i nære venskaber. Der er dog en form for kærlighed der er vigtigere end alle andre, nemlig Jehovas kærlighed. Mange har svært ved at tro at mennesker kan få et nært og kærligt venskab med Gud, der er usynlig og almægtig. Har vi det på samme måde? Nej, langtfra.

² Bibelen indeholder adskillige eksempler på at ufuldkomne mennesker er blevet venner med Gud. Disse beretninger er værd at tænke nærmere over, for venskab med Gud er det vigtigste mål vi kan have. Et bemærkelsesværdigt eksempel på en der blev ven med Gud, er Abraham. (Læs Jakob 2:23). Hvordan fik Abraham så nært et forhold til Jehova? En vigtig faktor var tro. Faktisk bliver Abraham i Bibelen kaldt “fader til alle som tror”. (Rom. 4:11) Lad os derfor se på hvordan tro hjalp ham til at få et nært venskab med Gud. Og samtidig må vi spørge os selv: ‘Hvordan kan jeg efterligne Abrahams tro og styrke mit venskab med Jehova?’

 3, 4. (a) Beskriv den vel nok største trosprøve i Abrahams liv. (b) Hvorfor var Abraham villig til at ofre Isak?

³ Forestil dig Abraham der i en alder af omkring 125 år langsomt bevæger sig op ad en bjergskråning.^[1] Bag ham går hans søn, Isak, der måske er 25 år. Isak bærer på noget brænde, og Abraham medbringer en kniv og de ting der skal til for at tænde et bål. Dette er nok den hårdeste vandring i Abrahams liv. Ikke på grund af hans alder – han har stadig mange kræfter – men fordi Jehova har bedt ham om at ofre sin søn! – 1 Mos. 22:1-8.

⁴ Abraham stod sikkert over for den største trosprøve i sit liv. Nogle siger at det var grusomt af Gud at bede Abraham om at gøre det. Andre giver udtryk for at Abraham adlød blindt og var ligeglad med sin søn. Men deres holdning skyldes at de hverken har tro eller forstår hvordan ægte tro kommer til udtryk. (1 Kor. 2:14-16) Abraham adlød ikke Gud blindt. Han adlød derimod fordi han kunne se, nemlig med troens øjne. Det var tydeligt for ham at hans himmelske Far, Jehova, aldrig beder sine tjenere om at gøre noget der kan skade dem permanent. Abraham vidste at hvis han var lydig, ville Jehova velsigne ham og hans søn. Hvad var Abrahams stærke tro baseret på? Viden og erfaring.

 5. Hvordan kan Abraham have lært om Jehova, og hvordan blev han påvirket af den viden han fik?

⁵ Viden. På trods af at Abraham voksede op i Ur, en kaldæisk by der var fuld af afgudsdyrkelse, lærte han alligevel om Jehova. Hvordan kunne det lade sig gøre når hans egen far, Tara, dyrkede falske guder? (Jos. 24:2) Bibelen siger ikke noget specifikt om det, men den viser at Abraham var efterkommer af Sem i niende generation. Sem, der var søn af Noa og havde en stærk tro, levede indtil Abraham var omkring 150 år gammel. Vi ved ikke med sikkerhed om det var Sem der fortalte Abraham om Jehova. Men vi kan roligt gå ud fra at Sem videregav det han vidste om Jehova, til sin familie. Denne viden nåede på en eller anden måde frem til Abraham og rørte hans hjerte. Han fik kærlighed til den Gud han lærte om, og den viden han fik, hjalp ham til at få tro.

 6, 7. Hvordan var Abrahams erfaringer med til at styrke hans tro?

⁶ Erfaring. Hvordan var erfaring med til at styrke Abrahams tro på Jehova? Det er blevet sagt at tanker vækker følelser og følelser fører til handling. Det Abraham lærte om Gud, gav ham en dyb følelse af ærefrygt og respekt for “Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord”. (1 Mos. 14:22) Denne følelse – som Bibelen kalder for “gudsfrygt” – er en absolut nødvendighed for at kunne opbygge et nært og fortroligt venskab med Gud. (Hebr. 5:7; Sl. 25:14) Det var denne gudsfrygt der fik Abraham til at adlyde Jehova.

⁷ Gud gav Abraham og Sara besked på at forlade Ur og rejse til et fremmed land. De var ikke unge længere og skulle nu bo i telte resten af deres liv. Ved at adlyde gav Abraham Jehova mulighed for at velsigne og beskytte ham. På et tidspunkt var Abraham for eksempel bange for at hans smukke kone Sara ville blive taget fra ham, og at han selv ville blive dræbt. Det var en velbegrundet frygt, men Abraham lod ikke sine bekymringer hindre ham i at adlyde Jehova. Flere gange greb Jehova ind og beskyttede Abraham og Sara, endda ved hjælp af et mirakel. (1 Mos. 12:10-20; 20:2-7, 10-12, 17, 18) Det Abraham erfarede, var med til at styrke hans tro.

 8. Hvordan kan vi få viden og erfaring der kan styrke vores venskab med Jehova?

⁸ Kan vi også opbygge et venskab med Jehova? Ja, bestemt. Vi har rig mulighed for at skaffe os den nødvendige viden og erfaring. Abraham havde kun adgang til en brøkdel af den visdom og kundskab vi kan finde i Bibelen i dag. (Dan. 12:4; Rom. 11:33) Guds ord er fyldt med skatte der kan give os større viden om den “som har frembragt himmel og jord”. Det vi lærer, giver os kærlighed til Jehova og hjælper os til at have dyb respekt for ham. Disse følelser får os til at adlyde Gud, og når vi gør det, erfarer vi at hans vejledning beskytter os, og at han velsigner og støtter os. Vi vil opleve at helhjertet tjeneste for Gud giver fred, glæde og tilfredshed. (Sl. 34:8; Ordsp. 10:22) Jo større viden og erfaring vi får, jo stærkere bliver vores venskab med Jehova og vores tro på ham.

 9, 10. (a) Hvad er nødvendigt for at et venskab kan vokse? (b) Hvad viser at Abraham satte pris på og blev ved med at styrke sit venskab med Jehova?

⁹ Et venskab kan være meget værdifuldt. (Læs Ordsprogene 17:17). Det er dog ikke som en dyr vase der kun er til pynt. Venskab er snarere som en smuk blomst der har brug for næring og omsorg for at vokse. Abraham satte stor pris på sit venskab med Jehova og værnede om det. Hvordan gjorde han det?

¹⁰ Abraham stillede sig ikke tilfreds med at han tidligere havde vist gudsfrygt og lydighed. Efter at han var rejst ind i Kana’an sammen med sin store husstand, lod han sig fortsat lede af Jehova når han skulle træffe beslutninger, store som små. Et år før Isak blev født, da Abraham var 99 år gammel, sagde Jehova at alle mandlige medlemmer af Abrahams husstand skulle omskæres. Satte Abraham spørgsmålstegn ved Jehovas befaling, eller forsøgte han at snige sig udenom? Nej, han stolede på Gud og adlød “samme dag”. – 1 Mos. 17:10-14, 23.

11. Hvilke bekymringer havde Abraham med hensyn til Sodoma og Gomorra, og hvordan hjalp Jehova ham?

¹¹ Fordi Abraham havde gjort det til en vane at adlyde Jehova selv i små ting, blomstrede deres venskab. Abraham følte at han kunne tale med Jehova om alt, også når der var noget han havde svært ved at forstå. For eksempel var Abraham bekymret for at retfærdige mennesker ville blive fjernet sammen med de onde når Gud ødelagde byerne Sodoma og Gomorra. Måske var han bange for hvordan det ville gå hans nevø Lot, der sammen med sin familie boede i Sodoma. Abraham havde fuld tillid til Jehova, “den der dømmer hele jorden”, og fortalte ham ydmygt om sine bekymringer. Jehova forklarede tålmodigt Abraham hvor barmhjertig han er – at han finder frem til dem der har et godt hjerte, og beskytter dem når han eksekverer sin dom. – 1 Mos. 18:22-33.

12, 13. (a) Hvordan fik Abraham gavn af sin viden og erfaring? (b) Hvad viser at Abraham havde tillid til Jehova?

¹² Al den viden og erfaring Abraham havde fået, hjalp ham uden tvivl til at bevare sit nære venskab med Jehova. Da han senere stod over for en kæmpe prøve – at ofre Isak som Jehova havde bedt ham om – havde han et indgående kendskab til Jehovas personlighed. Troede han et øjeblik at Jehova havde forandret sig og pludselig var blevet hård og ubarmhjertig? Nej, for Abraham var det utænkeligt. Hvordan ved vi det? Lad os vende tilbage til den dag hvor denne trofaste mand vandrede op ad bjergskråningen i Morijas land.

¹³ Før Abraham gik fra de tjenere som var med på rejsen, sagde han: “Bliv I her med æselet, men jeg og drengen vil gå derhen og tilbede og så vende tilbage til jer.” (1 Mos. 22:5) Hvad mente Abraham med det? Løj han for sine tjenere da han fortalte dem at Isak ville vende tilbage, når han nu vidste at Isak skulle ofres? Nej. Bibelen giver os et indblik i Abrahams tanker. (Læs Hebræerne 11:19). Abraham “regnede med at Gud var i stand til at oprejse [Isak] endog fra de døde”. Ja, Abraham troede på opstandelsen. Jehova havde givet ham og Sara evnen til at få et barn selvom de var højt oppe i årene, så han vidste at intet var umuligt for Jehova. (Hebr. 11:11, 12, 18) Han var overbevist om at uanset hvad der skete den dag, ville han få sin elskede søn igen så alle Jehovas løfter kunne blive opfyldt. Det er ikke så mærkeligt at Abraham bliver kaldt “fader til alle som tror”.

14. Hvilke udfordringer oplever du som en tjener for Jehova, og hvordan kan Abrahams eksempel hjælpe dig?

¹⁴ Hvad med os? Sandt nok beder Gud os ikke om at gøre noget lignende i dag. Han forventer dog stadig at vi adlyder ham, selv når det han beder os om, er svært for os eller vi ikke forstår hvorfor vi skal gøre det. Kan du komme i tanke om noget Gud beder dig om, som du synes er svært? For nogle er det måske forkyndelsen. Det kan være at de er generte og derfor har svært ved at henvende sig til fremmede og fortælle om den gode nyhed. For andre kan det være svært at skille sig ud, måske i skolen eller på arbejdspladsen. (2 Mos. 23:2; 1 Thess. 2:2) Har du det nogle gange som om det er dig der vandrer op ad bjergskråningen i Morija mod en opgave der næsten virker uoverkommelig? Så hent styrke i beretningen om Abraham og hans tro. Når vi mediterer over trofaste mænd og kvinders eksempel, vil det motivere os til at efterligne dem og søge nærmere til vores ven Jehova. – Hebr. 12:1, 2.

15. Hvordan ved vi at Abraham aldrig fortrød at han havde været loyal og lydig mod Jehova?

¹⁵ Fortrød Abraham nogen sinde at han havde været loyal og lydig mod Jehova? Læg mærke til hvad Bibelen siger om afslutningen på hans liv: “Så udåndede Abraham og døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage [eller: “tilfreds”].” (1 Mos. 25:8) Da Abraham i en alder af 175 år lå for døden, kunne han med tilfredshed se tilbage på sit lange liv – et liv der havde været centreret omkring hans venskab med Jehova Gud. Når der står at Abraham var “gammel og mæt af dage”, betyder det imidlertid ikke at han havde mistet lysten til at leve.

16. Hvad vil Abraham kunne glæde sig over i Paradiset?

¹⁶ Bibelen siger at Abraham “ventede på byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud”. (Hebr. 11:10) Han havde en fast tro på at han en dag ville komme til at se denne by, Guds rige, herske over jorden. Og det vil han! Forestil dig hvor lykkelig Abraham bliver over at komme til at leve i det jordiske paradis og få mulighed for at styrke sit venskab med Jehova. Det vil helt sikkert gøre indtryk på ham at høre at hans trofaste eksempel var en hjælp for Jehovas tjenere i tusinder af år efter hans død. I Paradiset vil det gå op for ham at det der skete på bjerget i Morija, var et billede på noget langt større. (Hebr. 11:19) Og han vil finde ud af at den smerte han oplevede da han gjorde sig klar til at ofre sin søn Isak, har hjulpet millioner af mennesker til at forestille sig den smerte Jehova følte da han gav sin søn, Jesus Kristus, som en løsesum. (Joh. 3:16) Abrahams eksempel har hjulpet os alle til at få større værdsættelse af løskøbelsen, det største udtryk for kærlighed i menneskehedens historie!

17. (a) Hvad er du besluttet på? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁷ Lad os alle være besluttede på at efterligne Abrahams tro og skaffe os viden og erfaring, ligesom han gjorde. Når vi bliver ved med at lære Jehova bedre at kende og at adlyde ham, vil vi opleve hvordan han velsigner og beskytter os. (Læs Hebræerne 6:10-12). Ja, Jehova kan være vores ven for evigt! I den næste artikel vil vi se nærmere på tre andre bibelske personer der blev nære venner med Gud.