Dem var verden ikke værd
„De blev stenet, de blev prøvet, . . . dem var verden ikke værd.“ — Hebræerne 11:37, 38.
1, 2. Under hvilke omstændigheder bevarede fortidens vidner for Jehova deres uangribelighed, og hvordan bør deres trosgerninger virke på dem der tjener Gud i dag?
FORTIDENS vidner for Jehova bevarede deres uangribelighed over for ham trods de mange prøver det uretfærdige menneskesamfund udsatte dem for. Guds tjenere blev for eksempel stenet eller myrdet med sværd. De led nød, trængsel og mishandling. Men alligevel vaklede de ikke i troen. Apostelen Paulus’ ord er derfor sande: „Dem var verden ikke værd.“ — Hebræerne 11:37, 38.
2 Nutidens Jehovas vidner tilskyndes til at tjene Gud trofast når de læser om patriarkerne, Moses og de gudfrygtige mennesker der levede før Vandfloden. Men der nævnes jo mange andre i Hebræerbrevet, kapitlerne 11 og 12. Hvad kan vi lære ved at betragte deres tro?
Dommernes, kongernes og profeternes tro
3. Hvordan viser begivenhederne i forbindelse med Jeriko og Rahab at troen må komme til udtryk i gerninger?
3 Da vor tro er bygget på en fast grundvold og ikke på løse antagelser, bør den komme til udtryk i gerninger. (Læs Hebræerbrevet 11:30, 31.) Efter Moses’ død vandt israelitterne ved tro den ene sejr efter den anden i Kana’an, men dette krævede en indsats af dem. For eksempel „faldt Jerikos mure“ ved Josuas og andres tro „efter at man havde gået rundt om dem i syv dage“. Men „ved tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med [de troløse indbyggere i Jeriko] som havde handlet ulydigt“. Hvorfor? „Fordi hun modtog [de israelitiske spioner] med fred,“ og aflagde bevis for sin tro ved at skjule dem for kana’anæerne. Rahabs tro var bygget på et solidt grundlag: Hun havde hørt „hvordan Jehova udtørrede Det røde Havs vande“ foran israelitterne og skænkede dem sejr over amoritterkongerne Sihon og Og. Rahab foretog de nødvendige moralske forandringer og blev velsignet for sin levende tro ved at blive bevaret sammen med sin familie da Jeriko faldt og ved at blive en af Jesu Kristi stammødre. — Josua 2:1-11; 6:20-23; Mattæus 1:1, 5; Jakob 2:24-26.
4. Hvad viser Gideons og Baraks erfaringer om det at udvise tro når der er fare på færde?
4 Tro kommer til udtryk ved fuldstændig tillid til Jehova, selv når der er fare på færde. (Læs Hebræerbrevet 11:32.) Paulus skrev at tiden ikke ville slå til hvis han fortsatte med at fortælle om „Gideon, Barak, Samson, Jefta, David såvel som Samuel og de andre profeter“, hvis gerninger viste at de havde tro og stolede på Jehova i farlige situationer. Ved tro og med en skare på kun 300 mænd fik dommeren Gideon for eksempel kraft fra Jehova til at knuse de undertrykkende midjanitters militærmagt. (Dommerne 7:1-25) Og opmuntret af profetinden Debora sejrede dommeren Barak med 10.000 dårligt udstyrede fodfolk over kong Jabins langt større hær, der havde 900 stridsvogne under Siseras kommando. — Dommerne 4:1 til 5:31.
5. Hvordan vidner Samsons og Jeftas tro om fuldstændig tillid til Jehova?
5 En anden der levede i Israels dommertid og havde en eksemplarisk tro var Samson, filistrenes store fjende. Til sidst tog de ham ganske vist til fange og blindede ham, men han bragte død over mange af dem da han væltede søjlerne i det hus hvor de var ved at frembære et stort offer til deres falske gud, Dagon. Ja, Samson døde sammen med filistrene, men han begik ikke selvmord i fortvivlelse. I tro stolede han på Jehova og bad ham om den nødvendige styrke til at tage hævn over disse fjender af Gud og hans folk. (Dommerne 16:18-30) Jefta, hvem Jehova skænkede sejr over ammonitterne, havde også en tro der vidnede om fuldstændig tillid til Jehova. Kun en stærk tro kunne sætte ham i stand til at holde sin ed over for Gud og vie sin datter til tjenesten for Jehova, hvilket indbefattede at hun skulle forblive jomfru. — Dommerne 11:29-40.
6. Hvordan kom Davids tro til udtryk?
6 Også David havde en bemærkelsesværdig tro. Han var ganske ung da han overvandt filisterkæmpen Goliat. „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd,“ sagde David, „men jeg kommer imod dig i hærstyrkers Jehovas . . . navn.“ Ja, David stolede på Jehova, dræbte filisterkæmpen og blev senere en dygtig krigerkonge der kæmpede for Guds folks interesser. På grund af sin tro var David desuden en mand efter Jehovas hjerte. (1 Samuel 17:4, 45-51; Apostelgerninger 13:22) Også Samuel og andre profeter bevarede en stærk tro på og fuld tillid til Jehova hele livet igennem. (1 Samuel 1:19-28; 7:15-17) Hvilke glimrende eksempler for Jehovas tjenere i dag, unge såvel som gamle!
7. (a) Hvem „nedkæmpede riger“ ved tro? (b) Hvem „øvede retfærdighed“ ved tro?
7 Ved tro kan vi stå fast trods ethvert anslag mod vor uangribelighed, og vi kan udrette hvad som helst der er i harmoni med Guds vilje. (Læs Hebræerbrevet 11:33, 34.) I forbindelse med de trosgerninger Paulus videre omtaler, tænkte han sandsynligvis på de hebraiske dommere, konger og profeter som han netop havde nævnt. Det var „ved tro“ at dommere som Gideon og Jefta „nedkæmpede riger“. Det samme gjorde kong David: Han overvandt filistrene, moabitterne, syrerne, edomitterne og andre. (2 Samuel 8:1-14) Det var også ved tro at retskafne dommere „øvede retfærdighed“, og Samuels og andre profeters retfærdige vejledning fik i det mindste nogle til at vende om fra urette handlinger. — 1 Samuel 12:20-25; Esajas 1:10-20.
8. Hvilket løfte opnåede David, og hvad førte det til?
8 David var en af dem der ved tro „opnåede løfter“. Jehova lovede ham: „Din trone vil være grundfæstet for stedse.“ (2 Samuel 7:11-16) Gud holdt dette løfte ved at oprette det messianske rige i 1914. — Esajas 9:6, 7; Daniel 7:13, 14.
9. Under hvilke omstændigheder blev ’løvers gab stoppet’ ved tro?
9 Da profeten Daniels uangribelighed blev sat på en prøve idet kongen forbød at man bad til Gud, stod han fast og fortsatte med at bede hver dag, som han havde for vane. Med den uangribeliges tro ’stoppede Daniel løvers gab’, idet Jehova bevarede ham i live i løvekulen. — Daniel 6:4-23.
10. Hvem „slukkede ilds magt“ ved tro, og hvad vil vi kunne gøre hvis vi har en lige så stærk tro?
10 Daniels uangribelige hebraiske venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, „slukkede ilds magt“. Da de blev truet med døden i en overophedet ildovn, sagde de til kong Nebukadnezar at de, uanset om deres Gud udfriede dem eller ej, under ingen omstændigheder ville tjene denne babyloniske konges guder eller tilbede den billedstøtte han havde opstillet. Jehova slukkede ikke ilden, men han sørgede for at de tre hebræere slap uskadt gennem deres ophold i ovnen. (Daniel 3:1-30) Hvis vor tro er lige så stærk vil vi kunne bevare vor uangribelighed over for Gud, om nødvendigt til døden for fjendehånd. — Åbenbaringen 2:10.
11. (a) Hvem undslap ved tro „sværds æg“? (b) Hvem blev ved tro „fyldt med kraft“? (c) Hvem „blev tapre i krig“ og „jagede fremmedes hære på flugt“?
11 David undslap kong Sauls mænd og deres „sværds æg“. (1 Samuel 19:9-17) Også profeterne Elias og Elisa undslap døden ved sværdet. (1 Kongebog 19:1-3; 2 Kongebog 6:11-23) Men hvem var det der „fra at være svage blev fyldt med kraft“? Gideon mente at han selv og hans mænd var for svage til at kunne frelse Israel fra midjanitterne. Men Gud ’fyldte ham med kraft’ og skænkede ham sejren — med kun 300 mænd! (Dommerne 6:14-16; 7:2-7, 22) ’Fra at være svag’ da hans hår var klippet kort, blev Samson „fyldt med kraft“ fra Jehova og bragte død over mange filistre. (Dommerne 16:19-21, 28-30; jævnfør 15:13-19.) Paulus kan også have tænkt på kong Ezekias, der „blev fyldt med kraft“ fra at have været svag militært set men også rent fysisk. (Esajas 37:1 til 38:22) Blandt de tjenere for Gud der „blev tapre i krig“ kan nævnes dommeren Jefta og kong David. (Dommerne 11:32, 33; 2 Samuel 22:1, 2, 30-38) Og dommeren Barak var blandt dem der „jagede fremmedes hære på flugt“. (Dommerne 4:14-16) Alle disse trosgerninger bør overbevise os om at vi ved tro kan modstå enhver prøve på vor uangribelighed og udrette hvad som helst, når blot det er i overensstemmelse med Jehovas vilje.
Andre troshelte
12. (a) Hvilke kvinder „fik deres døde tilbage ved opstandelse“? (b) I hvilken forstand vil nogle få en „bedre“ opstandelse?
12 Vor tro omfatter håbet om opstandelsen, et håb der hjælper os til at bevare vor uangribelighed over for Gud. (Læs Hebræerbrevet 11:35.) På grund af tro ’fik kvinder deres døde tilbage ved opstandelse’. Ved tro fik Elias kraft fra Gud til at oprejse en enkes søn i Zarepta, og Elisa oprejste en dreng der var søn af en kvinde fra Sjunem. (1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:17-37) „Men andre mænd blev torteret [bogstaveligt: „slået med stokke“], idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.“ Disse vidner for Jehova der ikke identificeres nærmere i Bibelen, blev åbenbart slået til døde, fordi de nægtede at tage imod en udfrielse der krævede at de gik på kompromis med deres tro. Deres opstandelse vil blive „bedre“ fordi de ikke vil behøve at dø igen (som de der blev oprejst af Elias og Elisa måtte), og fordi den vil finde sted under Guds riges herredømme ved Jesus Kristus, den ’Evige Fader’ hvis genløsningsoffer giver mennesker mulighed for at opnå evigt liv på jorden. — Esajas 9:6; Johannes 5:28, 29.
13. (a) Hvem udholdt „latterliggørelse og piskeslag“? (b) Hvem udholdt „lænker og fængsel“?
13 Hvis vi har tro, vil vi kunne udholde forfølgelse. (Læs Hebræerbrevet 11:36-38.) Når vi forfølges kan det hjælpe os at tænke på opstandelseshåbet og på at Gud kan holde os oppe, ligesom han hjalp „andre [der] fik deres [tros]prøve i form af latterliggørelse og piskeslag, ja mere end det, i form af lænker og fængsel“. Israelitterne ’gjorde nar af Jehovas profeter, indtil hans forbitrelse var vokset mod hans folk’. (2 Krønikebog 36:15, 16) Ved tro udholdt Mikaja, Elisa og andre tjenere for Gud latterliggørelse. (1 Kongebog 22:24; 2 Kongebog 2:23, 24; Salme 42:3) Heller ikke piskeslag var en usædvanlig straf på Israels kongers og profeters tid, og om Jeremias siges det at hans modstandere „slog ham“ — de gav ham ikke blot en lussing for at fornærme ham. Også „lænker og fængsel“ minder os om Jeremias, samt om profeterne Mikaja og Hanani. (Jeremias 20:1, 2; 37:15; 1 Kongebog 12:11; 22:26, 27; 2 Krønikebog 16:7, 10) Fordi Jehovas vidner i nutiden ejer en tro der er lige så stærk, har de kunnet udholde lignende trængsler „for retfærdigheds skyld“. — 1 Peter 3:14.
14. (a) Hvem var blandt dem der blev stenet? (b) Hvem blev muligvis gennemsavet?
14 „De blev stenet,“ skrev Paulus. En af dem der blev det, var Zakarias, præsten Jojadas søn. Fyldt med Guds ånd tog han til orde imod de frafaldne i Juda, med det resultat at nogle sammensvorne på kong Joasj’ ordre stenede ham til døde i forgården til Jehovas hus. (2 Krønikebog 24:20-22; Mattæus 23:33-35) Paulus tilføjede: „De blev prøvet, de blev gennemsavet.“ Han kan have tænkt på profeten Mikaja som en af dem der „blev prøvet“, og ifølge usikre jødiske overleveringer led Esajas døden ved at blive gennemsavet i kong Manasses regeringstid. — 1 Kongebog 22:24-28.
15. Hvem led mishandling og „flakkede om i ørkener“?
15 Andre „blev myrdet med sværd“, som for eksempel Elias’ medarbejdere i profetgerningen der blev „dræbt med sværdet“ på den onde kong Akabs tid. (1 Kongebog 19:9, 10) Elias og Elisa var blandt dem der i tro „gik omkring i fåreskind, i gedeskind, mens de led nød, trængsel, mishandling“. (1 Kongebog 19:5-8, 19; 2 Kongebog 1:8; 2:13; jævnfør Jeremias 38:6.) De der „flakkede om i ørkener og bjerge og jordens huler og grotter“ fordi de blev forfulgt, omfatter ikke blot Elias og Elisa, men også de 100 profeter som Obadja skjulte i en hule, halvtreds ad gangen, og forsynede med brød og vand dengang den afgudsdyrkende dronning Jesabel begyndte at ’udrydde Jehovas profeter’. (1 Kongebog 18:4, 13; 2 Kongebog 2:13; 6:13, 30, 31) De var uangribelige! Intet under at Paulus sagde: „Dem var verden [det uretfærdige menneskesamfund] ikke værd.“
16. (a) Hvorfor har førkristne vidner for Jehova endnu ikke ’erfaret opfyldelsen af løftet’? (b) Hvad må ordene „gøres fuldkomne“ hentyde til i forbindelse med førkristne vidner for Jehova?
16 Troen giver os den overbevisning at når Guds tid er inde vil alle der elsker ham ’erfare opfyldelsen af løftet’. (Læs Hebræerbrevet 11:39, 40.) Guds uangribelige tjenere fra den førkristne tid „fik godt vidnesbyrd ved deres tro“, der nu er beskrevet i Bibelen. Men de har endnu ikke erfaret „opfyldelsen af løftet“ fra Gud i form af en opstandelse på jorden med udsigt til evigt liv under Rigets herredømme. Hvorfor ikke? „For at de ikke skulle gøres fuldkomne uden“ Jesu salvede disciple, for hvem „Gud havde forudset noget bedre“ — udødeligt liv i himmelen og det privilegium at blive Kristi Jesu medregenter. Disse salvede kristne bliver ved deres opstandelse, der begyndte på et tidspunkt efter Rigets oprettelse i 1914, ’gjort fuldkomne’ i himmelen før Jehovas vidner fra den førkristne tid bliver oprejst til liv på jorden. (1 Korinther 15:50-57; Åbenbaringen 12:1-5) Når det om de førkristne vidner siges at de „gøres fuldkomne“, må det hentyde til deres jordiske opstandelse, til at de „vil blive frigjort fra trældom under fordærv“ og til at de opnår jordisk fuldkommenhed gennem den tjeneste ypperstepræsten Jesus Kristus og hans 144.000 himmelske underpræster udfører i løbet af tusindårsriget. — Romerne 8:20, 21; Hebræerne 7:26; Åbenbaringen 14:1; 20:4-6.
Se ufravendt hen til vor tros hovedformidler
17, 18. (a) Hvad må vi gøre for at vi kan fuldføre løbet? (b) I hvilken forstand er Jesus Kristus „vor tros hovedformidler“?
17 Efter at have omtalt hvad Jehovas vidner fra den førkristne tid har udholdt, henviste Paulus til den der i højere grad end nogen anden har lagt tro for dagen. (Læs Hebræerbrevet 12:1-3.) Hvor er det opmuntrende for os at „vi har så stor en sky af vidner der omgiver os“! Det tilskynder os til at aflægge enhver vægt der kunne hæmme vor åndelige fremgang. Det hjælper os til at undgå den synd der består i mangel på tro, og til med udholdenhed at løbe det kristne løb hvis sejrspris er det evige liv. For at nå vort mål må vi imidlertid gøre mere. Hvad?
18 Hvis vi skal kunne fuldføre løbet og opnå evigt liv i Guds nye ordning må vi „ufravendt [se] hen til vor tros hovedformidler [eller: anfører] og fuldender, Jesus“. Troen hos Abraham og andre uangribelige mænd som levede forud for Jesu Kristi jordiske tjeneste, var ufuldstændig eller ufuldkommen i den forstand at de ikke forstod profetierne om Messias fordi de endnu ikke var gået i opfyldelse. (Jævnfør Første Petersbrev 1:10-12.) Men ved Jesu fødsel, tjeneste, død og opstandelse blev mange af disse profetier opfyldt. Troen i denne fuldkommengjorte forstand kunne således siges at være „kommet“ ved Jesus Kristus. (Galaterne 3:24, 25) Fra sin plads i himmelen fortsatte Jesus desuden med at være troens fuldender for sine disciple, som dengang han udgød hellig ånd over dem på pinsedagen i år 33 og gav åbenbaringer som lidt efter lidt gav dem større tro. (Apostelgerninger 2:32, 33; Romerne 10:17; Åbenbaringen 1:1, 2; 22:16) Hvor er vi taknemmelige for dette „trofaste vidne“, denne „anfører“ for Jehovas vidner! — Åbenbaringen 1:5; Mattæus 23:10.
19. Hvorfor bør vi ’nøje betragte’ Jesus?
19 Det er ikke let at udholde de ikke-troendes spot. Paulus gav derfor denne tilskyndelse: „Betragt nøje [Jesus] som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ Hvis vi holder blikket rettet mod „det trofaste vidne“, Jesus Kristus, vil vi aldrig blive trætte af at gøre Guds vilje. — Johannes 4:34.
20. Nævn noget af det du har lært om troen ved at studere Hebræerbrevet 11:1 til 12:3.
20 ’Den store sky af vidner’ kan lære os meget om troens facetter. En tro som Abels vil for eksempel give os større værdsættelse af Jesu offer. Hvis vi ejer sand tro vil vi ligesom Enok modigt forkynde Jehovas budskab. Vor tro vil tilskynde os til ligesom Noa nøje at følge Guds vejledning og tjene som forkyndere af retfærdighed. Abrahams tro viser os at vi skal adlyde Gud og stole på hans løfter, skønt nogle af dem endnu ikke er blevet opfyldt. Moses’ eksempel viser at vi ved tro kan holde os uplettede af denne verden og loyalt stå på Jehovas folks side. Det vi læser om Israels dommere, konger og profeter viser os at troen på Gud kan holde os oppe trods forfølgelse og trængsler. Og når vi ser hen til vort største forbillede, Jesus Kristus, bliver vor tro fast og urokkelig! Lad os derfor, med Jesus som vor anfører og med kraft fra vor Gud, fortsat vise for enhver at vi, Jehovas vidner, ejer en stærk tro.
Hvad vil du svare?
■ Hvilke førkristne vidner har ved deres eksempel vist at troen kommer til udtryk ved fuldstændig tillid til Jehova — også i farefulde situationer?
■ Hvordan kan det siges at vi ved tro kan modstå enhver prøve på vor uangribelighed?
■ Nævn et bevis for at vi ved tro kan udholde forfølgelse.
■ Hvorfor kaldes Jesus ’vor tros fuldender’?
■ Nævn nogle af troens mange facetter.
[Illustration på side 16, 17]
David viste tro ved at stole helt på Jehova. Et godt eksempel for Jehovas folk i dag!
[Illustration på side 18]
„Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse.“ Troen på opstandelsen hjælper os til at bevare vor uangribelighed over for Jehova