Bring ofre der glæder Jehova
„Lad os gennem [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — HEBRÆERNE 13:15.
1. Hvad tilskyndede Jehova de syndige israelitter til at gøre?
JEHOVA hjælper dem der bringer ham antagelige ofre. Derfor havde israelitterne, der bragte dyreofre, en overgang hans behag. Men hvordan gik det efter at de gentagne gange havde syndet? Gennem profeten Hoseas fik de denne tilskyndelse: „Vend om, Israel, til Jehova din Gud; du er jo snublet ved din brøde. Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig til ham: ’Tilgiv al brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.’“ — Hoseas 14:1, 2.
2. Hvad var ’deres læbers tyre’, og hvordan hentydede apostelen Paulus til Hoseas’ profeti?
2 Guds folk i fortiden blev altså opfordret til at bringe Jehova Gud ’deres læbers tyre’. Hvori bestod de? I oprigtige lovprisningsofre. Idet apostelen Paulus sigtede til denne profeti tilskyndede han de kristne hebræere til at „bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. (Hebræerne 13:15) Hvad kan hjælpe Jehovas vidner til at bringe sådanne ofre i dag?
„Efterlign deres tro“
3. Hvad er tanken i det apostelen Paulus skrev i Hebræerbrevet 13:7, og hvilket spørgsmål afføder dette?
3 Hvis vi følger den vejledning Paulus gav hebræerne vil vi kunne bringe antagelige ofre til vor store hjælper, Jehova Gud. Apostelen skrev for eksempel: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ (Hebræerne 13:7) Hvem tænkte Paulus på da han sagde: „Husk på dem som fører an iblandt jer,“ eller „er jeres ledere“? — Fodnote i studieudgaven af New World Translation.
4. (a) Hvad gør de der „fører an“, ifølge den græske tekst? (b) Hvem „fører an“ blandt Jehovas vidner?
4 Paulus talte i versene 7, 17 og 24 om dem der ’førte an’ eller ledede menigheden. Kristne ældste bruger deres „evner til at lede“ (græsk: kybernēʹseisa) når de vejleder og fører an i de lokale menigheder. (1 Korinther 12:28) Men apostlene og andre ældste i Jerusalem tjente som et råd der gav vejledning til alle menighederne. (Apostelgerninger 15:1, 2, 27-29) I dag findes der ligeledes et styrende råd af ældste som fører tilsyn med Jehovas vidner i hele verden.
5. Hvorfor og hvordan bør vi bede for de ældste i menighederne og for medlemmerne af Det Styrende Råd?
5 Det er altså de lokale ældste og medlemmerne af Det Styrende Råd der fører an iblandt os. Vi bør derfor respektere dem og bede Gud give dem den nødvendige visdom til at lede menigheden. (Se Efeserbrevet 1:15-17.) Det er absolut på sin plads at vi husker på dem som ’har talt Guds ord til os’! Timoteus blev undervist af sin moder og mormoder, og senere også af Paulus og andre. (2 Timoteus 1:5, 6; 3:14) Timoteus kunne derfor betragte udfaldet af deres adfærd og efterligne deres tro.
6. Hvis tro bør vi efterligne, men hvem følger vi?
6 Da vi ved at blandt andre Abel, Noa, Abraham, Sara, Rahab og Moses var trofaste mod Gud til døden, kan vi uden tøven efterligne deres tro. (Hebræerne 11:1-40) Vi kan også efterligne troen hos de loyale mænd som nu fører an iblandt os. Dog følger vi naturligvis ikke ufuldkomne mennesker, for vi holder blikket rettet mod Kristus. Som bibeloversætteren Edgar J. Goodspeed sagde: „Fortidens helte er ikke den troendes forbilleder, for han har et bedre forbillede i Kristus. . . . Den kristne løber må rette blikket mod Jesus.“ Ja, ’Kristus led for os, hvorved han efterlod os et forbillede så vi kan følge lige i hans fodspor’. — 1 Peter 2:21; Hebræerne 12:1-3.
7. Hvordan bør ordene i Hebræerbrevet 13:8 berøre vor holdning til det at lide ondt for Jesu Kristi skyld?
7 Paulus henledte nu opmærksomheden på Guds søn: „Jesus Kristus er den samme i går og i dag og for evigt.“ (Hebræerne 13:8) Trofaste vidner som Stefanus og Jakob havde vist sig fuldstændig uangribelige og derved fulgt Jesu uforanderlige eksempel. (Apostelgerninger 7:1-60; 12:1, 2) Eftersom de var villige til at dø som Kristi disciple, er deres tro værd at efterligne. Gudfrygtige mennesker vil ikke undslå sig for at lide martyrdøden som Jesu disciple. Det gjorde de ikke i fortiden, de gør det ikke nu, og de vil heller ikke gøre det i fremtiden.
Undgå falsk lære
8. Hvordan vil du gengive Paulus’ ord i Hebræerbrevet 13:9?
8 Uforanderligheden af Jesu personlighed og lære bør få os til at holde os til det han og hans apostle lærte. Paulus skrev til hebræerne: „Lad jer ikke føre bort af forskellige og fremmede lærdomme; det er nemlig godt at hjertet styrkes ved ufortjent godhed, ikke ved særlige spiser; de der går op i dem, er ikke blevet gavnet af dem.“ — Hebræerne 13:9.
9. Hvilke større ting henviste Paulus til i brevet til de kristne hebræere?
9 Jøderne henviste til sådanne ting som den bemærkelsesværdige måde Loven var blevet givet på ved Sinaj Bjerg, og Davids varige kongedømme. Men Paulus gjorde de kristne hebræere opmærksomme på at skønt indstiftelsen af Lovpagten var ærefrygtindgydende, havde Gud givet et langt kraftigere vidnesbyrd med tegn, undere, kraftige gerninger og tildelinger af hellig ånd da den nye pagt blev indgået. (Apostelgerninger 2:1-4; Hebræerne 2:2-4) Kristi himmelske rige kan ikke rystes, sådan som de davidiske herskeres jordiske kongedømme blev i 607 f.v.t. (Hebræerne 1:8, 9; 12:28) Desuden samler Jehova de salvede foran noget langt mere ærefrygtindgydende end Sinaj Bjerg, for de kommer til et himmelsk Zions bjerg. — Hebræerne 12:18-27.
10. Ved hvad styrkes hjertet, ifølge Hebræerbrevet 13:9?
10 Hebræerne måtte derfor være på vagt, så de ikke blev ’ført bort af de forskellige og fremmede lærdomme’ som judaisterne fremførte. (Galaterne 5:1-6) Det er ikke ved sådanne lærdomme men ’ved Guds ufortjente godhed at hjertet styrkes’ til at holde ud i sandheden. Nogle var åbenbart uenige om betydningen af mad og ofre, for Paulus skrev at hjertet ikke blev styrket „ved særlige spiser; de der går op i dem, er ikke blevet gavnet af dem“. Gudhengivenhed og værdsættelse af sonofferet — ikke upassende interesse for særlige spiser eller højtideligholdelse af særlige dage — er til åndelig gavn for den enkelte. (Romerne 14:5-9) Kristi offer gjorde desuden de levitiske ofre ugyldige. — Hebræerne 9:9-14; 10:5-10.
Ofre der glæder Gud
11. (a) Hvad er tanken i Paulus’ ord i Hebræerbrevet 13:10, 11? (b) Hvilket symbolsk alter har de kristne?
11 Levitpræsterne spiste kødet fra offerdyrene, men Paulus skrev: „Vi har et alter hvorfra de som yder hellig tjeneste ved teltet [tabernaklet] ikke har ret til at spise. For kroppene af de dyr hvis blod af ypperstepræsten bringes ind på det hellige sted for synd, opbrændes uden for lejren“ på forsoningsdagen. (Hebræerne 13:10, 11; 3 Mosebog 16:27; 1 Korinther 9:13) Kristne har et billedligt alter, der står for at vi kan nærme os Gud på grundlag af Jesu offer der soner synder og medfører Jehovas tilgivelse og frelse til evigt liv.
12. Hvad tilskyndes de salvede kristne til at gøre, ifølge Hebræerbrevet 13:12-14?
12 Paulus fortsatte ikke sammenligningen med forsoningsdagen, men tilføjede dog: „Derfor led også Jesus uden for porten [til Jerusalem], for at han kunne hellige folket med sit eget blod.“ Dér, uden for byen, døde Kristus og tilvejebragte derved et fuldkomment sonoffer. (Hebræerne 13:12; Johannes 19:17; 1 Johannes 2:1, 2) Apostelen Paulus tilskyndede de øvrige salvede kristne: „Lad os da gå ud til ham uden for lejren, idet vi bærer den skændsel han bar, for her har vi ikke en blivende by, men vi søger ivrigt den kommende.“ (Hebræerne 13:13, 14; 3 Mosebog 16:10) Skønt vi, ligesom Jesus, bliver smædet, holder vi ud som Jehovas vidner. Vi ’siger nej til ugudelighed og verdslige ønsker og lever efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning’, mens vi ser frem til den nye verden. (Titus 2:11-14; 2 Peter 3:13; 1 Johannes 2:15-17) Og de salvede iblandt os søger ivrigt ’byen’, det himmelske rige. — Hebræerne 12:22.
13. Hvad består ofre der er til behag for Gud ikke blot af?
13 Derefter omtalte Paulus de ofre der har Guds behag, idet han skrev: „Lad os gennem ham [Jesus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn. Og glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebræerne 13:15, 16) Kristne ofre består ikke blot i humanitært hjælpearbejde. Mennesker i almindelighed er også godgørende når der er behov for det — det så man for eksempel da folk fra mange lande sendte hjælp til jordskælvsofrene i Armenien i slutningen af 1988.
14. Nævn en vigtig del af det antagelige offer vi kan bringe Gud.
14 Den hellige tjeneste vi yder Jehova „med gudsfrygt og ærefrygt“ er baseret på en selvopofrende kærlighed som den Jesus viste. (Hebræerne 12:28; Johannes 13:34; 15:13) Vor forkyndelse er en vigtig del af denne tjeneste, for gennem Kristus som ypperstepræst ’bringer vi Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn’. (Hoseas 14:2; Romerne 10:10-15; Hebræerne 7:26) Vi glemmer naturligvis ikke „at gøre godt og at dele med andre“, også dem der ikke er „beslægtede med os i troen“. (Galaterne 6:10) Navnlig når vore trosfæller kommer ud for ulykker eller er i nød, yder vi kærlig hjælp både materielt og åndeligt. Hvorfor gør vi det? Fordi vi elsker hinanden. Vi ønsker også at vore brødre skal kunne holde fast ved den offentlige bekendelse af deres håb uden vaklen, „for i sådanne ofre har Gud velbehag“. — Hebræerne 10:23-25; Jakob 1:27.
Vær føjelige
15. (a) Hvordan vil du sammenfatte vejledningen i Hebræerbrevet 13:17? (b) Hvorfor skal vi vise respekt for dem der fører an?
15 For at kunne yde Gud antagelige ofre må vi samarbejde med hans organisation i et og alt. Paulus skrev: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ (Hebræerne 13:17) Vi bør vise respekt for de udnævnte ældste der fører an i menigheden, så de ikke behøver at sukke i bekymring over vor manglende samarbejdsvilje. Hvis vi ikke er føjelige vil det være en byrde for tilsynsmændene og til åndelig skade for os selv. Er vi derimod samarbejdsvillige bliver det lettere for de ældste at yde hjælp, og det bidrager til enheden og til at forkyndelsen af Riget kan have fremgang. — Salme 133:1-3.
16. Hvorfor er det på sin plads at vi er føjelige over for dem der fører an iblandt os?
16 Det er kun rimeligt at vi er føjelige over for dem der fører an! De underviser ved møderne og hjælper os i forkyndelsen. Som hyrder viser de os omsorg. (1 Peter 5:2, 3) De hjælper os til at bevare et godt forhold til Gud og menigheden. (Apostelgerninger 20:28-30) Ved at underkaste os et víst og kærligt tilsyn viser vi respekt for den øverste Tilsynsmand, Jehova Gud, og den tilsynsmand han har indsat, Jesus Kristus. — 1 Peter 2:25; Åbenbaringen 1:1; 2:1–3:22.
Bliv ved med at bede
17. Hvad tilskyndede Paulus hebræerne til, og hvorfor kunne han med rette gøre det?
17 Da Paulus og hans medarbejdere var adskilt fra hebræerne, måske på grund af forfølgelse, skrev han: „Bed stadig for os, for vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting. Men jeg tilskynder jer specielt til at gøre dette for at jeg må blive givet tilbage til jer så meget tidligere.“ (Hebræerne 13:18, 19) Hvilken ret ville Paulus have haft til at tilskynde hebræerne til at bede om at han måtte komme, hvis han var en der gik krogveje og havde en brændemærket samvittighed? (Ordsprogene 3:32; 1 Timoteus 4:1, 2) Han var naturligvis en ærlig ordets tjener, der med god samvittighed modstod judaisterne. (Apostelgerninger 20:17-27) Paulus havde desuden tillid til at han hurtigere ville kunne komme tilbage til hebræerne hvis de bad om det.
18. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv hvis vi ønsker at andre skal bede for os?
18 Paulus’ anmodning om hebræernes forbøn viser at det er ret og rigtigt af kristne at bede for hinanden — om muligt med navns nævnelse. (Se Efeserbrevet 6:17-20.) Men hvis vi forventer at andre skal bede for os, bør vi så ikke, ligesom apostelen, sikre os at vi ’har en god samvittighed og bærer os ærligt ad i alle ting’? Er du ærlig i alt hvad du gør? Og har du samme tillid til bønnens kraft som Paulus havde? — 1 Johannes 5:14, 15.
Afslutning og tilskyndelser
19. (a) Hvad ønskede Paulus for hebræerne? (b) Hvorfor er den nye pagt en evig pagt?
19 Efter at have anmodet om hebræernes forbøn gav Paulus udtryk for et dybtfølt ønske: „Måtte fredens Gud, som førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, udruste jer med alt godt, så I kan gøre hans vilje, og i os, gennem Jesus Kristus, udrette hvad der er velbehageligt i hans øjne; ham tilkommer herligheden i evighedernes evigheder. Amen.“ (Hebræerne 13:20, 21) Med en fredfyldt jord i tanke oprejste „fredens Gud“ Kristus til udødeligt liv i himmelen, hvor Jesus frembar værdien af sit udgydte blod der gyldiggjorde den nye pagt. (Esajas 9:6, 7; Lukas 22:20) Det er en evig pagt fordi de der befinder sig på jorden modtager evige velsignelser på grundlag af den tjeneste der udføres af Guds 144.000 åndelige sønner, som regerer i himmelen sammen med Jesus og som har del i den nye pagt. (Åbenbaringen 14:1-4; 20:4-6) Det er gennem Kristus at Gud, hvem vi tilskriver ære, ’udruster os med alt godt, så vi kan gøre hans vilje og udrette hvad der er velbehageligt i hans øjne’.
20. Hvordan vil du genfortælle og forklare Paulus’ afsluttende tilskyndelse til de kristne hebræere?
20 Da Paulus ikke helt vidste hvordan hebræerne ville reagere på hans brev, skrev han: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, til at finde jer i dette opmuntringsord [til at lytte til Guds søn, og ikke judaisterne], for jeg har jo skrevet til jer i korthed [i betragtning af brevets vægtige indhold]. I skal vide at vor broder Timoteus er blevet løsladt [fra fængselet]; hvis han kommer ret snart, vil jeg besøge jer sammen med ham.“ Apostelen skrev sandsynligvis fra Rom, og håbede at han kunne besøge hebræerne i Jerusalem sammen med Timoteus. Derefter tilføjede han: „Bring mine hilsener til alle dem som fører an iblandt jer [som hårdtarbejdende ældste] og til alle de hellige [de der havde det himmelske håb]. De der er i Italien hilser jer. Den ufortjente godhed [fra Gud] være med jer alle.“ — Hebræerne 13:22-25.
Et brev af varig værdi
21. Hvilke vigtige sandheder hjælper Hebræerbrevet os til at forstå?
21 Brevet til hebræerne hjælper os måske i højere grad end nogen anden bog i Bibelen til at forstå betydningen af de ofre der blev bragt under Loven. Det fremgår tydeligt af brevet at Jesu Kristi offer er det eneste der tilvejebringer den nødvendige genløsningsbetaling for den syndige menneskehed. Og noget der understreges meget stærkt i brevet er at vi bør lytte til Guds søn.
22. Nævn nogle grunde til at vi bør være taknemmelige for Hebræerbrevet.
22 Som vi har set i de to foregående artikler har vi også andre grunde til at være taknemmelige for det guddommeligt inspirerede brev til hebræerne. Det hjælper os til ikke at blive trætte i vor tjeneste, og det giver os nyt mod fordi vi ved at Jehova er vor hjælper. Desuden opmuntrer det os til uselvisk at bruge vore læber og alle vore evner ved at yde hellig tjeneste dag og nat og bringe ofre der er til behag for vor kærlige Gud, Jehova, som fortjener al pris.
[Fodnote]
a Det tilsvarende udsagnsord kybernaʹō betyder „at styre (et skib)“, „at lede“, „at vejlede“. Af disse ord kommer det danske ord „guvernør“. På engelsk har man udsagnsordet „govern“, brugt i udtrykket „governing body“ (styrende råd).
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan hjalp Paulus’ brev hebræerne til at undgå falsk lære?
◻ Hvilket arbejde er en vigtig del af de ofre der har Guds behag?
◻ Hvem er de der „fører an“, og hvorfor skal vi være føjelige over for dem?
◻ Hvordan understreger Hebræerbrevet betydningen af bøn?
◻ Hvorfor kan det siges at Hebræerbrevet er af varig værdi?
[Illustration på side 23]
Ofre der er til behag for Gud omfatter hyrdebesøg og kærlig vejledning til trosfæller