Forkynd om Jehova og bliv ikke træt
„Betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere . . . for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ — HEBRÆERNE 12:3.
1, 2. Hvilke overbevisende vidnesbyrd om at han var blevet oprejst gav Jesus sine disciple?
„JEG har set Herren!“ Med disse forbløffende ord fortalte Maria Magdalene nyheden om Jesu opstandelse. (Johannes 20:18) Dette markerede begyndelsen til fyrre begivenhedsrige dage for Kristi disciple, der indtil da havde været dybt bedrøvede over hans død.
2 Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle være det mindste i tvivl om at han levede. „Ved mange sikre beviser fremstillede han sig [derfor] for dem som levende efter at have lidt, idet han gennem hele fyrre dage viste sig for dem og talte om de ting der vedrører Guds rige,“ fortæller Lukas. (Apostelgerninger 1:3) Ved en lejlighed „viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang“. (1 Korinther 15:6) Dette bortvejrede enhver tvivl. Jesus var i live!
3. Hvad spurgte Jesu disciple ham om angående Riget, og hvorfor overraskede hans svar dem?
3 Dengang kunne Jesu disciple kun forestille sig et jordisk gudsrige, et rige der var genoprettet for Israel. (Lukas 19:11; 24:21) Derfor spurgte de Jesus: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ Hans svar har nok forbavset dem: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed; men I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:6-8) Denne opgave var sandelig en udfordring for disciplene — og sikken et ansvar! Hvordan skulle de kunne fuldføre opgaven? Svaret kom snart, og på en overraskende måde.
Udfordringen tages op
4. Beskriv hvad der skete på Pinsedagen.
4 Lukas beretter: „Da nu pinsedagen var begyndt var de alle samlede på det samme sted, og pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“ Støjen var så stærk at den vakte opsigt blandt de mange jøder som opholdt sig i Jerusalem for at fejre højtiden. De var dybt forbløffede over at høre ’om Guds storslåede gerninger på deres eget tungemål’. — Apostelgerninger 2:1-11.
5. I hvilket omfang blev Jesu forudsigelse i Apostelgerninger 1:8 snart opfyldt?
5 Peter benyttede straks lejligheden til at holde et begejstret foredrag, hvori han beviste at „Jesus Nazaræeren“, som de havde pælfæstet, var den „Herre“ David havde profeteret om med ordene: „Jehova sagde til min Herre: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’“ Det stak tilhørerne i hjertet at høre dette, og de spurgte: „Mænd, brødre, hvad skal vi gøre?“ Peter sagde til dem: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ Dette resulterede i at tre tusind blev døbt! (Apostelgerninger 2:14-41) Den gode nyhed blev således allerede på det tidspunkt forkyndt i Jerusalem. Senere blev forkyndelsen udvidet til hele Judæa, derefter til Samaria, og endelig „til jordens fjerneste egne“. Forkyndelsen af Riget havde så hurtig fremgang at apostelen Paulus omkring år 60 kunne sige at den gode nyhed var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.
Vækst og forfølgelse
6, 7. (a) Hvordan gik vækst og forfølgelse hånd i hånd i det første århundrede? (b) Hvilket behov opstod blandt de kristne i Jerusalem, og hvordan blev det dækket?
6 Kort efter pinsedagen i år 33 blev Jesu disciple mindet om Jesu ord: „En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:20) Jødernes ledere blev rasende over at ’Guds ord havde fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem fortsat øgedes stærkt’. På falske anklager blev disciplen Stefanus stenet til døde. Dette syntes at være et signal mange havde ventet på, for „den dag udbrød der stor forfølgelse imod menigheden som var i Jerusalem; alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæas og Samarias egne“. — Apostelgerninger 6:7; 7:58-60; 8:1.
7 Forfølgelsen stilnede af for en tid. Snart efter lod Herodes Agrippa I imidlertid apostelen Jakob henrette. Peter blev fængslet, men en engel befriede ham. Senere kom brødrene i Jerusalem i materiel nød, og deres trosfæller andre steder måtte sende hjælp til dem. (Apostelgerninger 9:31; 12:1-11; 1 Korinther 16:1-3) Mens apostelen Paulus var på besøg i Jerusalem gav den religiøse fanatisme sig udslag i at en folkeskare råbte: „Væk fra jorden med sådan en, for han bør ikke leve!“ (Apostelgerninger 22:22) De kristne i Jerusalem og Judæa havde tydeligvis brug for opmuntring for at kunne blive ved med trofast at forkynde om Riget. Jesus havde lovet sine disciple at ’den hellige ånd, som Faderen ville sende i Jesu navn’ ville hjælpe dem. (Johannes 14:26) Men hvordan ville Faderen give dem den hjælp og trøst de havde brug for? Til dels gennem apostelen Paulus, viste det sig.
Paulus’ brev til hebræerne
8. (a) Hvad fik Paulus til at skrive brevet til hebræerne? (b) Hvilken side af hans brev vil vi se nærmere på, og hvorfor?
8 Omkring år 61 sad Paulus fængslet i Rom, men han havde hørt hvordan det gik hans brødre i Jerusalem. Derfor skrev han under Jehovas ånds ledelse et brev til hebræerne, et brev der afspejler hans kærlige omsorg for sine brødre og søstre. Paulus vidste hvad der skulle til for at styrke deres tro på og tillid til Jehova som deres hjælper, så de ’med udholdenhed kunne løbe det væddeløb der lå foran dem’ og tillidsfuldt sige: „Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Hebræerne 12:1; 13:6) Det er denne side af Paulus’ brev til hebræerne (kapitlerne 11-13) vi nu vil se nærmere på. Hvorfor? Fordi Jehovas vidner i dag står i samme situation som de første kristne.
9. Hvilket spørgsmål står de kristne i dag over for, ligesom de første kristne, og hvad er svaret?
9 I vor generations levetid har store skarer af mennesker taget imod budskabet om Riget, indviet sig til Jehova og ladet sig døbe som hans vidner. Denne fremgang for den sande tilbedelse er imidlertid blevet ledsaget af voldsom forfølgelse. Nogle kristne har endda mistet livet ligesom Stefanus, Jakob og andre trofaste vidner fra det første århundrede. Ligesom dengang er spørgsmålet derfor i dag: Hvem kan bevare deres uangribelighed trods den voksende modstand mod budskabet om Riget? Og hvem vil kunne holde ud når ’den store trængsel’ hvis lige aldrig har været, snart kommer over denne generation? (Mattæus 24:21) Svaret er: Det kan de der er beredt til at ’kæmpe troens gode kamp’, de der er „faste i troen“. De vil til sidst kunne sige: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ — 1 Timoteus 6:12; 1 Peter 5:9; 1 Johannes 5:4.
Lær af fortidens troshelte
10. (a) Hvad er tro? (b) Hvordan så Gud på fortidens troshelte?
10 Hvad er tro? Paulus svarer: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses. Ved denne fik fortidens mænd jo godt vidnesbyrd.“ (Hebræerne 11:1, 2) Til støtte for denne definition viser Paulus derefter hvordan troen kommer til udtryk. Han omtaler nogle af „fortidens mænd“, foruden kvinder som Sara og Rahab, og højdepunkterne i deres liv. Hvor er det godt at vide at ’Gud ikke skammer sig ved dem, ved at blive påkaldt som deres Gud’! (Hebræerne 11:16) Kan Gud sige det samme om os, på grund af vores tro? Måtte vi, dag for dag, sørge for at han ikke har grund til at skamme sig over os.
11. Hvordan kan vi i dag have gavn af den „sky af vidner der omgiver os“?
11 Efter at have omtalt disse trofaste mænd og kvinder skriver Paulus: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebræerne 12:1) Fortidens trofaste vidner sover nu i graven, men er de levende for os? Kender du dem og deres liv så godt at du kan svare ja? Dette er en af de mange fordele ved at studere Bibelen regelmæssigt og med alle sanser søge at leve sig ind i de erfaringer denne „sky af vidner“ har gjort. Hvis vi nøje følger det eksempel fortidens troshelte satte, vil det hjælpe os til at overvinde enhver mangel på tro. Dette vil igen hjælpe os til under alle forhold at forkynde frimodigt og frygtløst om sandheden. — Romerne 15:4.
Bliv ikke træt
12. (a) Hvordan kan Jesu eksempel hjælpe os til ikke at ’blive trætte og give tabt i vore sjæle’? (b) Kan du nævne nogle fra nutiden der ikke er blevet trætte?
12 Jesus er den der har sat det bedste eksempel med hensyn til tro. Paulus gav denne indtrængende tilskyndelse: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus . . . Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ (Hebræerne 12:1-3) Hvor „nøje“ har du betragtet Jesu eksempel? Ser du „ufravendt“ hen til ham? (1 Peter 2:21) Satan ønsker at vi skal ’blive trætte og give tabt i vore sjæle’. Han ønsker at vi skal holde op med at forkynde. Somme tider prøver han at standse os med direkte forfølgelse fra religiøse og verdslige myndigheder, ligesom i det første århundrede. Sidste år var forkyndelsen af Riget underlagt begrænsninger i cirka 40 lande. Men fik det vore brødre til at holde op med at forkynde? Nej! Deres trofaste arbejde resulterede i at over 17.000 blev døbt i disse lande i løbet af 1988. Dette bør virke som en stærk tilskyndelse til alle os der bor i lande med relativ stor frihed! Lad os aldrig blive trætte af at forkynde den gode nyhed om Riget!
13. (a) Af hvilke mere uigennemskuelige årsager kunne vi køre træt i forkyndelsen? (b) Hvad var ’den glæde der lå foran Jesus’, og hvordan kan vi opnå en tilsvarende glæde?
13 Vi kunne imidlertid også blive trætte af andre, mere uigennemskuelige årsager, for eksempel mentale lidelser, helbredsproblemer, gruppepres, modstand i en delt husstand, modløshed på grund af ligegyldighed i distriktet, eller måske utålmodighed fordi afslutningen på denne tingenes ordning endnu ikke er kommet. Hvad hjalp Jesus til at udholde mentale og fysiske lidelser? Det gjorde „den glæde der lå foran ham“. (Hebræerne 12:2) Det holdt Jesus oppe at han kunne glæde sin Faders hjerte ved at forsvare hans navn, og se frem til den glæde han ville opnå ved at give andre del i det messianske riges velsignelser. (Salme 2:6-8; 40:9, 10; Ordsprogene 27:11) Kan vi i højere grad efterligne Jesu glæde? Vi bør huske Peters forsikring i hans første brev, kapitel 5, vers 9: „Det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ Bevidstheden om at Jehova kender vores situation, kærligheden fra det verdensomspændende brodersamfund og det at holde øjnene rettet mod de glæder der venter os under Rigets styre — alt dette vil hjælpe os til ikke at blive trætte af at tjene Jehova i tro eller af at forkynde nu da enden er så nær.
Hvorfor Jehova tugter os
14. Hvilke gavnlige følger kan vore prøvelser og lidelser få?
14 Paulus forklarer nu hvorfor vi må udholde prøvelser og lidelser. Han foreslår at vi betragter det som en form for tugt: „Min søn, forklejn ikke tugten fra Jehova, giv heller ikke tabt når du retledes af ham; for den Jehova elsker, tugter han.“ (Hebræerne 12:5, 6) Selv Jesus ’lærte lydighed af det han led’. (Hebræerne 5:8) Vi har bestemt også behov for at lære lydighed. Læg mærke til hvilke gavnlige resultater det vil have hvis vi lader os forme af tugten. „Bagefter skænker [tugten] dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed,“ skrev Paulus. Det er virkelig opmuntrende! — Hebræerne 12:11.
15. Hvordan kan vi følge Paulus’ råd om at ’træde lige spor med vore fødder’?
15 Hvis vi tager imod „tugten fra Jehova“ i dette lys, vil vi følge Paulus’ positive råd: „Ret derfor de slappe hænder og de svækkede knæ og træd fortsat lige spor med jeres fødder.“ (Hebræerne 12:12, 13) Vi kan meget let komme bort fra ’den trange vej som fører til livet’. (Mattæus 7:14) Det skete ved en lejlighed for apostelen Peter og andre i Antiochia. Hvorfor? Fordi de „ikke gik lige frem i overensstemmelse med den gode nyheds sandhed“. (Galaterne 2:14) Også i dag er det vigtigt at vi bliver ved med at lytte til vor store Lærer, Jehova Gud. Vi må sørge for at få fuldt udbytte af den hjælp han giver os gennem „den trofaste og kloge træl“. Så vil vi altid ’træde lige spor med vore fødder’. — Mattæus 24:45-47; Esajas 30:20, 21.
16. (a) Hvordan kan en „giftig rod“ skyde op i menigheden? (b) Hvorfor kæder Paulus umoralitet sammen med mangel på værdsættelse af det der er helligt, og hvordan kan vi beskytte os selv mod disse farer?
16 Paulus advarer os derefter om at vi bør „se til at ingen går glip af Guds ufortjente godhed, at ingen giftig rod skyder op og volder vanskeligheder og mange besmittes af den“. (Hebræerne 12:15) De der er utilfredse og ustandselig kritiserer den måde tingene gøres på i menigheden, kan være som en „giftig rod“ der hurtigt kan brede sig og inficere andres sunde tankegang. Vi kan bekæmpe sådanne negative tanker ved at meditere over de utallige velsignelser vi har modtaget, takket være sandheden. (Salme 40:5) Det er også farligt at have umoralske tilbøjeligheder, og at mangle værdsættelse af det der er helligt, som Esau gjorde. (Hebræerne 12:16) Paulus kæder disse to farer sammen, eftersom det ene let kan føre det andet med sig. Ingen kristen behøver at bukke under for sådanne selviske ønsker hvis han tager Peters ord til sig: „Stå [Djævelen] imod, faste i troen.“ — 1 Peter 5:9.
„Virkeligheder som ikke ses“
17. Sammenlign de ærefrygtindgydende begivenheder ved Sinaj Bjerg med det kristne står over for i dag.
17 Vor tro afhænger i vid udstrækning af „virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Paulus omtaler nogle af dem i Hebræerne 12:18-27. Her beskriver han de ærefrygtindgydende begivenheder på Sinaj Bjerg da Gud talte direkte til Israel, og Moses sagde: „Jeg er bange og skælver.“ Apostelen tilføjer dernæst: „Men I er kommet til et Zions bjerg og en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem, og titusinder af engle, til hele forsamlingen.“ Ved Sinaj Bjerg i fortiden fik Guds stemme jorden til at ryste, fortæller Paulus, men nu har Gud lovet og sagt: „Endnu en gang vil jeg sætte ikke blot jorden men også himmelen i bevægelse.“ Skønt disse ord i første række er henvendt til de salvede kristne, kan ’den store skare’ af andre får også tage dem til sig. (Åbenbaringen 7:9) Har du gjort dig klart hvad Paulus’ ord indebærer? Vi står foran en forsamling på titusinder af engle. Naturligvis står vi også foran Jehova. Ved hans højre hånd sidder Jesus Kristus. Ja, vi befinder os i en mere ærefrygtindgydende stilling og har et større ansvar end fortidens hebræere ved Sinaj Bjerg! Husk desuden at den nuværende onde himmel og jord vil forsvinde når de rystes under den kommende krig ved Harmagedon. Det dårligst tænkelige tidspunkt man kan vælge til at ’bede sig fri’ for at høre Guds ord og for at adlyde det, er netop nu!
18. Hvad skal der til for at vi kan blive ved med at forkynde om Jehova, uden at blive trætte?
18 Vi lever på den mest ærefrygtindgydende tid i menneskehedens historie. Som Jehovas vidner er vi blevet sendt ud til jordens fjerneste egne for at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige. Dette kræver en tro der ikke kan rokkes, en tro der ikke bliver træt, en tro der sætter os i stand til at tage imod tugten fra Jehova. Hvis vi har en sådan tro vil vi være blandt dem der „fortsat [vil] have ufortjent godhed, ved hvilken vi på velbehagelig måde kan yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt“. (Hebræerne 12:28) Ja, og vi vil fortsætte med at forkynde om Jehova, uden at blive trætte.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er Paulus’ brev til hebræerne til gavn for os?
◻ Hvilken udfordring står kristne over for i dag?
◻ Hvordan kan vi lære af fortidens trofaste vidner?
◻ Hvorfor tugter Jehova dem han elsker?
◻ Hvordan kan vi blive ved med at forkynde uden at blive trætte?