Der siges også: „Glem ikke gæstfriheden“, eller „venligheden mod fremmede“. — Hebræerne 13:2, fodnote.

Det er interessant at apostelen Paulus, efter at have talt om at vise venlighed mod fremmede, tilføjede: „Ved den har nogle uden at vide det beværtet engle.“ Kan du forestille dig hvad du ville føle eller tænke hvis du fik mulighed for at beværte engle? Paulus brugte udtrykket „uden at vide det“, og dermed mente han at hvis vi havde for vane at vise andre venlighed, altså også mod fremmede eller nogle vi i realiteten ikke kendte, kunne vi blive belønnet på en helt enestående måde.

I de fleste bibeloversættelser med krydshenvisninger sættes Paulus’ ord i forbindelse med beretningerne om Abraham og Lot i Første Mosebog, kapitel 18 og 19. I begge tilfælde læser vi om engle der viser sig for dem som fremmede der kommer med nogle vigtige budskaber. I Abrahams tilfælde var det budskabet om opfyldelsen af Guds løfte til ham om en søn, og i Lots tilfælde var det budskabet om udfrielse fra den ødelæggelse der snart ville komme over byerne Sodoma og Gomorra. — 1 Mosebog 18:1-10; 19:1-3, 15-17.

Hvis du læser skriftstederne der er anført ovenfor, vil du se at både Abraham og Lot viste venlighed mod nogle der kom på besøg, og som de ikke kendte. Nu var det på Bibelens tid skik og brug såvel som en pligt at vise gæstfrihed mod rejsende og nogle som kom forbi — uanset om det var venner, slægtninge eller fremmede. Ja, Moseloven krævede ligefrem at israelitterne viste gæstfrihed mod udlændinge som boede i deres land. (5 Mosebog 10:17-19) Det fremgår dog af beretningen at Abraham og Lot gjorde mere end det der senere krævedes ifølge Moseloven. De gjorde noget ekstra for at vise venlighed mod fremmede, og de blev velsignet for det.

Abrahams venlighed medførte ikke alene velsignelse for ham selv idet han fik en søn, men har også været til gavn for os. Hvordan? Abraham og hans søn Isak fik nemlig stor betydning i forbindelse med opfyldelsen af Guds hensigt. De kom til at udgøre nogle af de vigtigste led i den slægtslinje der førte frem til Messias, Jesus. Og deres trofasthed livet igennem forudskildrede hvordan grundlaget for menneskenes frelse ville blive tilvejebragt ved Guds kærlighed og ufortjente godhed. — 1 Mosebog 22:1-18; Mattæus 1:1, 2; Johannes 3:16.