Vær lydige mod dem der fører an
„Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab.“ — HEBRÆERNE 13:17.
1. Hvordan nyder vi gavn af de kristne tilsynsmænds arbejde?
JEHOVA har sørget for at der her i „endens tid“ findes tilsynsmænd i hans organisation. (Daniel 12:4) De fører an i forbindelse med at tage sig af de symbolske får, og deres tilsyn virker velgørende. (Esajas 32:1, 2) Desuden tjener dette kærlige tilsyn fra ældste der behandler Guds hjord skånsomt, som en beskyttelse mod Satan og hans onde tingenes ordning. — Apostelgerninger 20:28-30; 1 Peter 5:8; 1 Johannes 5:19.
2. Hvordan betragtede nogle apostelen Paulus, og hvilken indstilling til de ældste er det passende at have?
2 Hvordan betragter du de ældste? Siger du i dit hjerte: ’Jeg ville under ingen omstændigheder gå til nogen af de ældste i min menighed hvis jeg havde et problem, for jeg har ikke tillid til dem’? Hvis det er sådan du føler, kan det da skyldes at du fokuserer for meget på deres ufuldkommenheder? I fortidens Korinth var der nogle der sagde om apostelen Paulus: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ Men Gud havde tildelt Paulus en tjeneste og brugte ham som „apostel for nationerne“. (2 Korinther 10:10; Romerne 11:13; 1 Timoteus 1:12) Vi håber at du har det på samme måde som den søster der sagde: „Vi har det bedste ældsteråd i verden. De ældste hjalp med det samme da der var brug for det.“
Hvorfor adlyde dem?
3. Hvordan bør vi betragte de kristne underhyrder hvis Herren skal være med den ånd vi lægger for dagen?
3 Eftersom det er den store Hyrde, Jehova Gud, der har sørget for at der findes kristne underhyrder, hvordan tror du da han ønsker vi skal betragte dem? Gud forventer at vi følger den bibelske vejledning vi modtager fra kærlige tilsynsmænd der tjener under ledelse af Jehovas Vidners Styrende Råd. Så vil ’Herren være med den ånd vi lægger for dagen’, hvilket vil føre til fred og opbygge os åndeligt. — 2 Timoteus 4:22; jævnfør Apostelgerninger 9:31; 15:23-32.
4. Hvordan kan vi i dag efterleve Hebræerbrevet 13:7?
4 Paulus’ opfordring lød: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ (Hebræerne 13:7) Blandt de første kristne var det i første række apostlene der førte an. I dag kan vi lægge mærke til dem der udgør Jehovas Vidners Styrende Råd, andre salvede ældste, og mænd fra ’den store skare’ som fører an iblandt os. (Åbenbaringen 7:9) Det vil ikke sige at vi opfordres til at efterligne deres måde at tale på, deres kropsholdning, gestus eller andre fysiske kendetegn, men vi bør lægge en god adfærd for dagen ved at efterligne deres tro.
5. Hvem har i dag fået overdraget hovedansvaret for at tage sig af den kristne menighed, og hvad fortjener de?
5 Den „trofaste og kloge træl“ har fået overdraget hovedansvaret for at dække vort åndelige behov. Den repræsenteres ved Det Styrende Råd som fører an og koordinerer det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. (Mattæus 24:14, 45-47) Disse åndsavlede ældste bør især betragtes som åndelige ledere eller vejledere, for Hebræerbrevet 13:7 kan også gengives på denne måde: „Husk på dem der leder jer.“ (Kingdom Interlinear) Da der findes over 60.000 menigheder og mere end 3.500.000 forkyndere, har de 12 ældste der udgør Det Styrende Råd „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) I betragtning af deres gudgivne opgave fortjener de vort fulde samarbejde, på samme måde som de første kristne samarbejdede med datidens styrende råd. — Apostelgerninger 15:1, 2.
6. Hvilke opgaver varetager de ældste til gavn for Jehovas folk?
6 Tilsynsmænd er udnævnt af den hellige ånd til at sørge for menighedens åndelige behov. (Apostelgerninger 20:28) De sørger for at Rigets budskab bliver forkyndt i den lokale menigheds distrikt. Disse mænd, der lever op til de bibelske krav, sørger også for at give kærlig åndelig vejledning. De tilskynder, trøster og vidner for deres åndelige brødre og søstre for at hjælpe dem til stadig at vandre Gud værdigt. (1 Thessaloniker 2:7, 8, 11, 12) Selv når én uforvarende begår et eller andet fejltrin vil de søge at hjælpe ham på fode igen „i mildhedens ånd“. — Galaterne 6:1.
7. Hvilken vejledning giver Paulus i Hebræerbrevet 13:17?
7 Vi føler os af hjertet tilskyndet til at samarbejde med sådanne kærlige tilsynsmænd, og det er på sin plads, for Paulus skrev: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ (Hebræerne 13:17) Hvordan skal vi forstå denne vejledning?
8, 9. (a) Hvorfor bør vi, i betragtning af Hebræerbrevet 13:17, være lydige mod dem der fører an? (b) Hvilke gavnlige resultater kan det medføre hvis vi er lydige og underordner os?
8 Paulus tilskynder os til at adlyde dem der er vore åndelige ledere eller vejledere. Vi skal ’være føjelige’ og underlægge os disse underhyrder. Hvorfor? Fordi ’de våger over vore sjæle’, vort liv som er indviet til Gud. Hvordan „våger“ de? Det græske udsagnsord der bruges her, agrypnouʹsin, betyder bogstaveligt „er søvnløse“, „afholder sig fra søvn“. Dette minder os om den enlige hyrde der giver afkald på søvn for at beskytte sin hjord mod natlige farer. Bekymrede ældste tilbringer også til tider søvnløse nætter med at bede for Guds hjord eller med at yde deres trosfæller åndelig hjælp. Vi bør vise dyb værdsættelse af deres trofaste tjeneste! Vi ønsker bestemt ikke at være som de „ugudelige“ på Judas’ tid der ’lod hånt om herredømme og spottede sådanne som var herlige’, nemlig salvede kristne ældste der havde modtaget gudgiven herlighed eller ære. — Judas 3, 4, 8.
9 Det ville mishage Jehova hvis vi undlod at underordne os de kristne tilsynsmænd og nægtede at vise dem lydighed. Det ville desuden være byrdefuldt for de ældste og til åndelig skade for os selv. Hvis vi er usamarbejdsvillige kan det føre til at de ældste bliver nedtrykte og udfører deres opgaver sukkende, og det vil medføre at vi mister glæden i vor kristne tjeneste. Er vi derimod lydige og underordner os, vil det fremme en gudfrygtig adfærd og styrke os i troen. ’Herren vil være med den ånd vi lægger for dagen’, og følgen af et sådant samarbejde vil være glæde, fred og enhed. — 2 Timoteus 4:22; Salme 133:1.
10. Hvorfor fortjener de der præsiderer på en god måde ære, ifølge Første Timoteusbrev 5:17?
10 Vi adlyder og underordner os ikke menighedens ældste for blot at behage mennesker. Dette ville være ubibelsk, for trælle i det første århundrede blev tilskyndet til at adlyde deres herrer, „ikke med øjentjeneste, som nogle der vil behage mennesker, men med oprigtigt hjerte, med frygt for Jehova“. (Kolossenserne 3:22; Efeserne 6:5, 6) Tilsynsmænd ’som præsiderer på en god måde og som slider i det med tale og undervisning’ fortjener først og fremmest ære fordi deres undervisning bygger på Guds ord. Som Paulus skrev: „Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære, især dem som slider i det med tale og undervisning. For skriftstedet siger: ’Du må ikke binde munden til på en okse når den tærsker,’ og: ’Den der arbejder er sin løn værd.’“ — 1 Timoteus 5:17, 18.
11. Hvordan kan en ældste modtage ’dobbelt ære’, og hvad må han undgå?
11 Disse ord af Paulus viser at man med rette kan yde dem der varetager andres åndelige interesser, materiel hjælp. Dermed være ikke sagt at de ældste bør modtage løn, og de vil under ingen omstændigheder kræve at man viser dem ’dobbelt ære’. Det kan være noget der kommer rent spontant fra menighedens medlemmer. Ældste vil dog aldrig bruge deres stilling til at skaffe sig magt eller materielle ejendele. De bør ikke søge deres egen ære eller hovedsagelig komme sammen med de mere velstillede for at kunne nyde visse materielle fordele, og derved forsømme andre. (Ordsprogene 25:27; 29:23; Judas 16) En tilsynsmand bør i stedet vogte Guds hjord ’villigt, ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver’. — 1 Peter 5:2.
12. Hvad kan hjælpe os til at adlyde dem der fører an iblandt os?
12 Hvis vi altid husker på at det er Gud selv der har indsat de ældste, vil det hjælpe os til at adlyde og ære dem der fører an. (Efeserne 4:7-13) Eftersom disse mænd er udnævnt af den hellige ånd, og da Guds organisation indtager en så vigtig plads i Jehovas vidners tilværelse, ønsker vi at respektere og vise taknemmelighed for den teokratiske ordning. Desuden kan vi hjælpe nye til at opdyrke den samme indstilling hvis vi sætter et godt eksempel ved at adlyde og underordne os dem der fører an iblandt os.
Hvorfor vi bør værdsætte de ældstes arbejde
13. (a) Hvordan adskiller verdens holdning til ledelse sig fra den holdning der hersker inden for Guds organisation? (b) Hvilke gode grunde har vi til at nære tillid til dem der fører an iblandt os? (c) Hvad bør vi gøre frem for at stirre os blinde på de flittige ældstes ufuldkommenheder?
13 I verden er der en tilbøjelighed til at afvise ledelse. Som en foredragsholder har sagt: „Det stigende uddannelsesniveau har i den grad øget talentmassen at de underordnede er blevet så kritiske at det næsten er umuligt at være leder i dag.“ Men i Guds organisation hersker der ikke en sådan uafhængig tankegang, og vi har gode grunde til at nære tillid til dem der fører an iblandt os. For det er kun dem der lever op til Bibelens krav der bliver udnævnt til ældste. (1 Timoteus 3:1-7) De oplæres til at være venlige, kærlige og hjælpsomme, samtidig med at de trofast værner om Jehovas retfærdige normer. De ældste følger Bibelens sandheder og ’holder sig til det troværdige ord, så de kan tilskynde med den lære der er sund’. (Titus 1:5-9) Vi vil naturligvis ikke stirre os blinde på deres ufuldkommenheder, for vi er alle ufuldkomne. (1 Kongebog 8:46; Romerne 5:12) I stedet for at blive skuffede over deres begrænsninger og tage let på deres råd, bør vi tage imod de ældstes bibelske vejledning, vise værdsættelse af den og forstå at den kommer fra Gud.
14. Hvordan bør en ældste betragte den opgave han har fået betroet, i lyset af Første Timoteusbrev 1:12?
14 Paulus sagde: „Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast ved at sætte mig til en tjeneste.“ (1 Timoteus 1:12) Denne tjeneste omfattede forkyndelsen og det at betjene trosfæller. Skønt en tilsynsmand er blevet udnævnt af den hellige ånd til at tjene som hyrde, bør det ikke få ham til at føle at han er andre overlegen, for han er selv en del af Guds hjord af symbolske får. (1 Peter 5:4) Han bør i stedet være taknemmelig for at hovedet for menigheden, Jesus Kristus, har anset ham for værdig til at betjene hjorden, og at Gud har gjort ham kvalificeret til denne opgave ved at skænke ham et vist mål af kundskab, visdom og forståelse. (2 Korinther 3:5) Da en ældste har grund til at være taknemmelig for sine gudgivne privilegier, bør menighedens medlemmer også være taknemmelige for den tjeneste han udfører.
15. Hvad er kernen i Paulus’ vejledning i Første Thessalonikerbrev 5:12, 13?
15 Jehovas vidner er taknemmelige for den organisation som Gud har opbygget her i de sidste dage, og denne taknemmelighed kommer til udtryk ved at vi viser de ældste respekt. Vi bør med glæde samarbejde helt og fuldt i forbindelse med de foranstaltninger de træffer til gavn for os. Paulus sagde: „Nu anmoder vi jer, brødre, om at agte på dem som slider i det iblandt jer og præsiderer iblandt jer i Herren og formaner jer, og i kærlighed at vise dem en ganske særlig opmærksomhed på grund af deres arbejde.“ (1 Thessaloniker 5:12, 13) At følge dette råd vil medføre glæde og Jehovas velsignelse.
Vær hurtig til at adlyde
16, 17. Hvilket råd vil de ældste måske give vedrørende ægteskab, og hvad vil resultatet blive af at følge det?
16 Paulus opfordrede Titus til at ’blive ved med at tilskynde og retlede med fuld myndighed’. (Titus 2:15) Også i dag henleder Guds repræsentanter vor opmærksomhed på Bibelens principper og love. Der er gode grunde til at efterkomme de mange opfordringer vi får til at følge rådene og anvisningerne fra Jehovas organisation og de udnævnte ældste.
17 Lad os tage et eksempel. De ældste opfordrer måske en kristen til at følge Bibelens råd om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39; 5 Mosebog 7:3, 4) De gør måske opmærksom på at det kan føre til alvorlige problemer at gifte sig med en der endnu ikke er døbt, på samme måde som kong Salomon begik en alvorlig fejl ved at tage sig fremmede hustruer der fik ham til at vende sig bort fra Jehova og dyrke falske guder. (1 Kongebog 11:1-6) De ældste vil måske også forklare at Ezra bød de jødiske mænd sende deres hedenske hustruer bort, og at Nehemias sagde til dem der giftede sig med ikketroende at de ’gjorde noget meget ondt’ ved at handle troløst mod Gud. (Nehemias 13:23-27; Ezra 10:10-14; se Vagttårnet for 15. juni 1982, side 23; 15. november 1986, side 26-30.) Ved at følge kærlige ældstes bibelske vejledning vil man blive velsignet og erfare den tilfredshed det giver at behage Jehova.
18. Hvordan bør vi ifølge Første Korintherbrev 5:9-13 reagere hvis en i vor familie bliver udstødt?
18 Det vil også være rigtigt af os at respektere de afgørelser ældste træffer i udvalgssager. Paulus sagde til de kristne i Korinth at de skulle „holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan“. De skulle ’fjerne det onde menneske fra dem selv’. (1 Korinther 5:9-13) Men hvordan ville du reagere hvis det var en af dine slægtninge der blev udstødt? Selv om det måske kan være nødvendigt med en begrænset kontakt i forbindelse med familieanliggender, må alt åndeligt fællesskab med den udstødte slægtning ophøre. (Se Vagttårnet for 15. april 1988, side 26-31.) Vor loyalitet over for Gud og hans organisation bør få os til at respektere de ældstes afgørelser i forbindelse med udvalgssager.
19. Hvordan bør vi reagere hvis de ældste viser os at vi åndeligt set har valgt den forkerte vej?
19 Det er ikke let at forblive på den smalle vej der fører til livet. For at det skal lykkes må vi følge de retningslinjer vi finder i Guds ord og som vi får fra dem der har fået til opgave at tjene som hyrder i Guds organisation. (Mattæus 7:13, 14) Hvis vi kører i bil fra én by til en anden og drejer fra det forkerte sted, vil det være nødvendigt at finde tilbage til den rette kurs hvis vi skal nå vort bestemmelsessted. Det samme gælder hvis vi åndeligt set vælger en forkert vej, måske ved at begynde at komme sammen med en ikketroende. Så bør vi være hurtige til at følge de ældstes bibelske råd. Derved viser vi at vi virkelig ’stoler på Jehova’. — Ordsprogene 3:5, 6.
Vis respekt i det små
20. Hvilke selvransagende spørgsmål kan hjælpe os til at vise respekt for de ældstes ledelse selv i små ting?
20 Vi må vise respekt for de ældstes vejledning, selv i det små. Man kunne derfor spørge sig selv: ’Er jeg samarbejdsvillig når de ældste beder os besøge de syge eller oplære nye i forkyndelsen? Tager jeg villigt imod de opgaver jeg får tildelt ved møderne, og forbereder jeg mig godt? Retter jeg mig efter de anvisninger der bliver givet i forbindelse med påklædning, det at reservere pladser ved stævnerne, og så videre? Samarbejder jeg når de beder mig om at være med til at gøre rigssalen ren, rapportere til tiden eller komme i rigssalen før møderne begynder?’
21. Hvilke ord af Jesus ledes tankerne hen på når vi viser de ældste respekt?
21 Menighedens tilsynsmænd værdsætter vort samarbejde, og det vil medføre meget godt. At vi er respektfulde og samarbejdsvillige selv i små ting, leder tanken hen på følgende ord af Jesus: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget.“ (Lukas 16:10) Vi ønsker naturligvis at blive anset for at være trofaste.
Vis fortsat lydighed mod dem der fører an
22. Nævn nogle gavnlige følger af at den trofaste og kloge træl samt menighedens ældste fører kærligt tilsyn?
22 De gavnlige følger af det kærlige tilsyn fra den trofaste og kloge træl og menighedens ældste, viser at Jehova velsigner sin jordiske organisation i rigt mål. De ældstes dygtige ledelse forener deres evner og skaber enhed iblandt os. Den resulterer også i at Rigets interesser fremmes på ordnet vis. Hvis vi reagerer positivt over for dem der fører an, vil Gud velsigne vort arbejde med at forkynde og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) At vi samarbejder med de ældste forbereder os samtidig på det evige liv i den nye tingenes ordning.
23. Hvad bør vi gøre i lyset af Første Johannesbrev 5:3?
23 På grund af vor kærlighed til Jehova betragter vi det ikke som en sur pligt at adlyde ham. Apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Loyale kristne vil med glæde adlyde Jehovas bud og føler sig tilskyndet til at samarbejde med dem der har fået tilsynet med menigheden betroet. Vi kan være taknemmelige over at tilhøre Guds organisation og over at vi har sådanne „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Lad os med fuld tillid til at Gud leder sit folk, altid være lydige over for dem der har det privilegium at føre an blandt Jehovas Vidner.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor bør vi være lydige mod dem der fører an iblandt os?
◻ Hvilken indstilling bør vi have til den tjeneste som flittige ældste udfører?
◻ Hvorfor bør vi være hurtige til at efterkomme de ældstes vejledning?
◻ Hvilke gavnlige resultater vil det medføre at vi viser værdsættelse af de ældstes kærlige tilsyn?
[Ramme på side 24]
Samarbejder du med de ældste ved at tage imod de opgaver du får tildelt ved møderne, ved at hjælpe til med rengøringen i rigssalen, ved at rapportere til tiden, og på andre måder?
[Illustration på side 23]
Paulus glædede sig over at forkynde den gode nyhed og betjene sine trosfæller. Er du som ældste taknemmelig for dine gudgivne tjenesteprivilegier?