-
Hvad siger Bibelen om arbejde og penge?Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
2. Hvilket syn på penge skal vi have?
Bibelen anerkender at penge er en beskyttelse, men den siger også at penge i sig selv ikke kan gøre os lykkelige. (Prædikeren 7:12) Derfor bliver vi opfordret til ikke at elske penge men til i stedet at ‘være tilfredse med det vi har’. (Læs Hebræerne 13:5). Når vi har et afbalanceret syn på penge og er tilfredse, skåner vi os selv for den frustration der kommer af hele tiden at ville have mere. Vi slipper for unødig gæld. (Ordsprogene 22:7) Og vi undgår farerne ved gambling og risikable forretningsidéer der lover hurtige penge.
-
-
Hvad siger Bibelen om arbejde og penge?Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
5. Fordelene ved at være tilfreds
Mange mennesker prøver at skaffe sig så mange penge som overhovedet muligt. Men Bibelen opfordrer os til at have et helt andet syn på penge. Læs 1. Timotheus 6:6-8, og tal om det her spørgsmål:
Hvilken indstilling opfordrer Bibelen os til at have?
Man kan godt være lykkelig selvom man ikke har ret mange penge. Se videoen, og tal om det efterfølgende spørgsmål.
Hvorfor er familierne lykkelige selvom de har så lidt?
Hvad hvis vi allerede har meget, men alligevel vil have mere? Jesus hjalp os til at forstå hvor farligt det er at tænke på den måde. Læs Lukas 12:15-21, og tal om spørgsmålet:
Hvad synes du vi kan lære af den historie Jesus fortalte? – Se vers 15.
Læs Ordsprogene 10:22 og 1. Timotheus 6:10. Tænk over kontrasten i versene, og tal derefter om de her spørgsmål:
Hvad synes du er vigtigst – at have et nært venskab med Jehova eller at have mange penge? Hvorfor?
Hvilke konsekvenser kan det få hvis man stræber efter at blive rig?
-